Er du blevet tvunget til noget som barn?

[Delfin]

[

Nu kan jeg ikke udtale mig om hvordan dem du har mødt, har været. Jeg udtaler mig kun ud fra dem jeg mødte og som var en stor del af min opvækst, i hvert fald indtil jeg trak mig væk fra alt det. De var slemme, tænker ind i mellem tilbage til den tid, hvor jeg undrer mig over det syn de havde på mange ting, og så den måde de udadtil fremstillede sig på, der var milevidt forskel. I dag havde de næppe kunnet begå sig i samfundet.
For at gøre en lang og pinefuld oplevelse så kort som muligt; De ville gerne fremstå hjertlige, hjælpsomme og som nogen der aldrig havde dømt et menneske i deres liv, sandheden og for dem af os der oplevede dem, der var sandheden en anden, og hvor tilgivelse var en by i Rusland.

Men det skal da kun glæde mig, at du har været heldigere. Og mødt dem som var mere oprigtige!

Jeg tvivler ikke på de findes, jeg voksede op i Indre Mission. Som jeg oplevede det, var IM bare ikke som den almene opfattelse. Det var ikke som tante Anna i Matador og som det ellers fremstilles på ældre film. Jeg tror dog nok, at de i 'bibelbæltet' vestpå godt kunne være noget mere stramme i maskerne. Det er også mit indtryk, at der kom en drejning til den strammere side for en del år siden, men nu har jeg ikke længere føling med miljøet. Jeg forlod det som meget ung, så måske har jeg heller ikke helt fanget alle undertonerne.

Som jeg beskrev det tidligere i tråden, oplevede jeg mere forventning og forbud, end jeg oplevede tvang. Der kunne ryge en endefuld fra far, hvis jeg ikke opførte mig ordentligt, men det havde ikke noget med det kristne at gøre. Det var bare en gammeldags opdragelsesmetode, som han nok har taget med sig fra sin barndom (f. 1924)

[FrkFauna]

Kan ikke mindes jeg blev decideret tvunget til noget - Havde faste rammer og regler, men hvem havde ikke det?
- Hvis dét, at man skulle smage på maden først, inden man kunne sige om det var noget man brød sig om eller ej, eller dét at skulle holde bordskik, går ind under tvang. Så er svaret ja.

Jeg synes, som tidligere nævnt, at forskellen på principper og tvang først og fremmest ligger i respekten for barnet som individ og hensigten med at holde fast i sine principper.
Hvis forælderen kan se og mærke, at overholdelsen af princippet vil medføre frygt og stress hos netop deres barn, bør der bøjes af.
Dels pga. respekten for barnet, dels fordi den læring, som forælderen formodentlig ønsker at give barnet ved fx. at forlange, at der spises op eller smages på maden, alligevel vil gå tabt.
Det er der masser af eksempler på i tråden, hvor det voksne barn i dag kun mindes ydmygelsen og overgrebet.

Enig.
Jeg mener så heller ikke at det bør være nødvendigt at ty til overgreb bare fordi man vil fastsætte nogen principper.
Når jeg læser flere af de andres eksempler her i tråden, så er ordet tvang mildt sagt i sammenligning.
Der sidder altså nogen voksne som har fejlet på den konto.

Nu formulerede jeg måske mit svar lidt kejtet, eftersom det gik lidt hurtigt. Men, personligt synes jeg jo ikke det var tvang, når mine forældre gerne så jeg smagte på maden først eller holdte bordskik, og jeg har da bestemt heller ikke traume af det i dag, men derfor kan der godt sidde nogen som mener noget andet. Og sådan opfatter vi ting så forskelligt.

[Mani]

Gad vide om det her (åbenbart) ret udbredte opdragelseskoncept med spisetvang i barndommen er én af grundene til, at så mange mennesker kæmper med vægten og gode madvaner som voksne? Selvfølgelig kan der også være mange andre årsager til overvægt og et dårligt forhold til mad, f.eks. mad som følelsesdæmper, copingmekanisme eller belønningssystem, men jeg kan f.eks. ikke forestille mig, at det er gavnligt for evnen til at mærke naturlig mæthed eller noget som helst andet, hvis man bliver tvunget til at spise op som barn. Jeg har det ret wtf-agtigt over, at så mange i tråden har været udsat for det.

Jeg har i al fald haft rigtig svært ved at mærke hvornår jeg er mæt. Jeg har svært ved at skelne mellem hvornår jeg spiser fordi det er der og hvornår jeg spiser fordi jeg er sulten.
Jeg har, som barn, både spist for meget fordi jeg skulle spise op og gået sulten i seng (og stået op til samme tallerken) fordi jeg bare ikke kunne få det ned. Og jeg har været meget bevidst om at det skulle mine børn aldrig udsættes for.

[dgd2007]

Jeg husker i hvert fald et vist pres for at spise rosenkål.

[Artem]

Jeg var en stille og genert dreng, og den yngste i flokken.
Så der har aldrig været nogle regler for mig, og mindes heller ikke at jeg er blevet tvunget til noget.
Men er der blevet opforderet til at tage med til sociale ting som fester osv. Som jeg også gjorde nogle gange, men ellers helst var fri for.

Med mad var jeg vildt kræsen så fik specialkost hvis jeg ikke kunne lide det de andre skulle have. Var vist generelt noget forkælet på den måde.

[MrMister]

Massere af ting, synes jeg. Mest åndsvage var, at jeg skulle spise op af den mad, der var, uanset om jeg brød mig om det eller ej. Jeg er virkelig ikke kræsen, men den dag i dag spiser jeg stadig ikke den ret. Smager forfærdeligt.

Jeg tvinger ikke vores børn til noget. Jeg skelner mellem overtalelse og tvang (med eller uden uudtalte trusler). Tvang er imo forkert og en slags psykisk vold.

Nå ja, jeg blev tvunget til at sige undskyld, hvis jeg havde gjort noget forkert.

[Raenil]

Jeg har siddet og stirret på en del mad. Jeg var ret kræsen som barn - rosenkål, stikkelsbærgrød, lever, grøntkålssuppe. Alt sammen gode, sunde, billige retter som vi skulle smage. Og smage betød altså mere end en ske-fuld. Der blev jeg nok aldrig enig med min mors koncept, mine børn må få et stykke rugbrød med leverpostej, hvis aftensmaden ikke ser tillokkende ud.
En gang imellem kan jeg godt insistere på at de smager, men så drejer det sig om lidt på en gaffel.

Jeg blev også "tvunget" til at gå til forskellige ting, men det var aldrig noget der var rigtig træls. Og nu som voksen ser jeg tilbage på en barndom med mange forskellige oplevelser i bagagen. Og jeg kan spille forskellige instrumenter - hvilket er fedt.

Og så voksede jeg op på landet i 80'erne. Jeg har arbejdet der hvor det gav mening.

[Laurelin]

Jeg blev også tvunget til at spise op; betød det, man skulle sidde ved bordet i flere timer, måtte jeg jo gøre det. Det er også hændt, jeg fik den kolde aftensmad til morgenmad, fordi jeg skulle spise dét, før jeg måtte få andet.

Derudover havde jeg en del pligter. Jeg skulle støvsuge hele huset hver dag (min mor var hys med rengøring) og gøre det ene badeværelse rent en gang om ugen. Det var det faste; så kom “diverse” ved siden af.

Fra jeg var 13, blev jeg tvunget til at finde et fritidsjob, selvom jeg ikke havde behov for det, da jeg aldrig rigtig brugte penge. Men det skulle jeg.

Jeg er til gengæld aldrig blevet tvunget til at passe mine yngre søskende (jeg er den ældste af 3). Det skyldtes, at min mor selv var den ældste af 5 og havde passet sine søskende konstant. Det ville hun ikke byde mig.