To fester på samme dag

[Aima]

Fødselar #1 er mandens kammerats kone, hende og TS ses ikke privat og har ikke personlig kontakt.

Fødselar #2 er den ene del af et vennepar, som TS og mand ses privat med 4-6 gange om året. Derudover er der personlig kontakt på facebook og sms.

Jeg tænkte bare, den personlige relation måtte have væsentlig betydning for TS' valg, siden hun redegør så grundigt for begge.

Jo jo, men hun skrev bare at fødselar #2 er del af hendes mands vennepar - ikke hendes eget vennepar. Derfor tænkte jeg, at relationen var overfladisk. Jeg kender da også par igennem min kæreste, som jeg ser jævnligt, hvor jeg har skrevet lidt privat med den ene eller anden part, men hvor jeg stadig ikke ville definere dem som mine venner men min kærestes venner.

Jeg synes jo kontrasten mellem de to redegørelser taler for sig selv? I den første skriver TS ordret, at relationen er overfladisk, det gør hun ikke i den anden, tværtimod forklarer hun, at der, udover parmøderne, også er privat kontakt mellem hende og kvinden i parret, så well, uanset om du eller jeg vil betegne relationer med folk, vi sms'er og stuff med som potentielt overfladiske, falder det mig ikke naturligt at tænke det som tilfældet i denne konkrete kontekst, når nu TS netop sidestiller de to relationer på den måde, hun gør. Igen, jeg tænker, det er væsentligt, siden det er med i beskrivelsen.

Men jaja, det kan da også godt være, det blot er to relationer med omtrent samme personlige værdi, der så tilfældigvis er beskrevet ret forskelligt

[Akehurst2]

Jeg var nok kommet med en hvid løgn, og taget til fest nr 2. Det kan godt være det ikke er det pæneste at gøre, men der går sgu nok.
Og hvis det var mig der holdt fest, ville jeg da hellere have at folk lod være med at komme, frem for at de kom af "pligt" og ikke af 100% lyst

Hvis det kun er pligt, forstår jeg ikke, at man overhovedet takker ja til at komme. Tænk hvis der ikke var dukket noget bedre op; så havde man siddet der af ren og skær pligt. Er det sjovt for fødselaren? Og hvis man oprigtig mener, at det alligevel ikke er interessant for hende, at man deltager, når det ikke er af 100% lyst, hvorfor så ikke bare sige det, som det er?

Evt. bør det give anledning til, at man fremover overvejer at lade være med at sige ja til ting, man egentlig kun gør af pligt. På den måde kan man sikre sig, at man ikke får lovet sig væk til noget man ikke gider, hvis der skulle komme noget bedre op.

Jeg er ikke selv god til at sige nej til ting, hvis jeg ikke har en god grund, men det kan man jo forsøge at gøre.

[Karkluden]

Det er ikke fordi, jeg synes en hvid løgn ville være en katastrofe, men er det overhovedet nødvendigt? Jeg mener, fødselar nr. 1 lægger vel omtrent det samme i jeres relation, som du gør, altså hun ved vel lige så godt som dig, at jeres bekendtskab mest er den lidt perifere og overfladiske slags, så hvis du forklarede at én af dine tætte veninder uheldigvis havde lagt sin runde fest på samme dag, og at du, omend du meget gerne ville deltage i fødselar nummer 1's fest, simpelthen, grundet den tættere relation, ønskede at prioritere den anden fest i denne omgang, tror du så ikke, hun ville forstå det? Det ville jeg i hvert fald.

Altså, jeg er all in for, at man tager de invitationer man får alvorlig, og under alle mulige omstændigheder er det der princip om, at man møder op til det, man først har sagt ja til, også vældigt fint som tommelfingerregel, men under visse omstændigheder synes jeg altså det er i orden at slække lidt på principperne og tilvælge det, der har størst personlig værdi. Din semi-bekendte skal jo nok få en god damefest alligevel.

Jeg er enig her, og jeg synes det er meget bedre stil at sige det ærligt end de der hvide løgne, andre har opfordret til. Det er sgu dårlig stil, og jeg får totalt flashback til folkeskolen og mean girls

Jeg ville have fuld forståelse for, hvis en perifer veninde forklarede mig, at en tættere veninde havde inviteret på samme dag, for som oftest går den perifere følelse jo begge veje. Og derfor kan man jo sagtens have det hyggeligt, men det ville jeg fint forstå. Men jeg ville blive pissesur, hvis jeg opdagede en løgn.

[Karkluden]

Jeg vil også gå så langt som til at sige, at det er en af de få ting, hvor jeg er 100% enig med Søren Pind: Har man sagt ja til noget, så tager man til dét.

Der er naurligvis åbenlyse undskyldninger: bliver du syg eller kommer der en begravelse fx, så er det naturligvis i orden at melde afbud, ligesom jeg også tænker, at man i nogle jobs kan blive pålagt at gå på arbejde ved meget sygdom i en afdeling, og det kan man jo heller ikke forhindre.
Men reglen omkring, at man som hovedregel ikke kan sidde der og browse efter bedre muligheder, men må holde sig til det, man har takket ja til først, er jeg enig i. Søren Pind-reglen.

[fisken80]

Hvis en perifær bekendt kom i TS' situation så ville jeg have fuld forståelse for, at hun hellere ville til sin nære venindes fødselsdag end til min, jeg ville bare foretrække, at det blev sagt ærligt i stedet for det med hvide løgne.

[Karkluden]

Ja, med mindre fire af de andre 10 inviterede også lige finder noget bedre ... og en bliver syg og en tredje kaldt på arbejde.. så ender man pludselig med at sidde der 2-4 stykker, selvom man har inviteret i god tid... og ja ja, bevares, det skal nok blive hyggeligt alligevel, men det var måske ikke just det man havde forventet ...

Jeg oplevede eksempelvis til min ene dimissionsfest, at halvdelen af gæsterne meldte afbud. Godt nok med helt valide årsager for de flestes vedkommende og til tiden (sygdom undtaget, men det er jo enhvers herre), og jeg havde på ingen måde indtryk af, at der generelt blev ledt efter "bedre muligheder" (det var årsager som vagt på job, premiere på et teaterstykke personen deltog i, sygdom, nyfødte babyer etc), men det var fandeme nedern alligevel.
Og hvis der havde været 2-3-4-5 der pludseligt havde fundet "bedre muligheder", så havde jeg virkelig fået en lille fest. Og der var enkelte hvor jeg klart følte, at de ikke syntes, relationen var vigtig nok til de ville binde sig til et ja, og det har klart gjort, at jeg har trukket mig siden. Det var/er relationer, jeg også så som mere perifere, men alligevel tætte nok til, at det sårede mig, at det virkede ret meget som om, de ikke fandt det værd at prioritere.

Enkelte meldte faktisk afbud efter havde takket ja, slår det mig lige, mens jeg skriver, og det var virkelig sårende, og jeg har helt klart oplevet, at relationen har lidt et knæk fra min side. Men der var så også tale om en tættere relation end den her beskrevne.
Men min opfordring er nu stadig: Vær ærlig. Hun ser næppe heller dig som sin bedste veninde, og du kan jo altid bløde den op ved at sige "og så finder vi to en dag at drikke kaffe, og spise en stor kage og råbe hurra for dig" eller hvad du nu synes Det gjorde min ene veninde, der ikke kunne komme, og holdt det med en aftale få dage efter festen, og det gjorde bare en kæmpe forskel.

[kidkomb]

Jeg tænker, at man møder op til sin aftale. Det er det rigtige at gøre.
Men jeg ved også godt, hvad jeg selv ville gøre

Jeg ville fortælle bekendte, at min veninde altså havde inviteret til sin 30 års den dag og jeg rigtig gerne ville begge dele, men om hun ville have forståelse for, at jeg var en mere vigtig gæst det andet sted.
Virkede hun så ked af det eller sur, så ville jeg bide i æblet og tage til bekendtes fest. Sådan er livet.
Og så har man i øvrigt bare at gøre det bedste man kan for at hygge sig.
Det er næsten mere nederen end at melde afbud at sidde og halvmugge.

[Delfin]

Min sædvanlige holdning er også, har man sagt ja, melder man ikke fra, bare fordi noget bedre viser sig, men ingen regel uden undtagelse, tror jeg jeg ville sige her. Jeg synes ikke helt, det bare er 'noget bedre viser sig', selvom det nok også spiller lidt ind. Hvis en fjernere bekendt kom til mig og forklarede situationen, sådan som aima skitserer, ville jeg have forståelse for det, og hvis ts havde meldt afbud dengang invitationen kom, ville hun jo heller ikke tælle med i antallet af gæster.

[ina]

Tal for jeres svar!

Det er meget rammende, at det også omhandler relationen og det var derfor jeg prøvede at skitsere det, som jeg gjorde. Fødselar 1 ser jeg 1-2 gange om året, og det ville ikke gøre nogen forskel for hende, om jeg var til hendes fødselsdag eller ej. Resten af de inviterede, bortset fra en, er i øvrigt hendes "egne" veninder, hvis man kan sige det sådan, og altså ikke hendes mands kammerats kone.
Fødselar 2 og jeg har, som skrevet, mere kontakt. Og selvom det er et vennepar til min mand, så er det jo også blevet mine venner.

God løsning med at være ærlig og forklare situationen! Hvis fødselar 1 bliver ked af det, så tager jeg til hendes fødselsdag, og så skal jeg selvfølgelig nok lade være med at sidde og mugge - det skal nok blive hyggeligt og fint alligevel.

Der er også en god pointe i, at jeg skulle have sagt nej til at starte med. Men som sagt var tanken at jeg kunne tage med og hygge, indtil jeg ikke orkede mere.

[fisken80]

Noget andet er, hvor fedt er det at have en gæst, der egentlig hellere ville være et andet sted? Så hellere, at vedkommende melder ærligt ud.

[Madam Pomfrey]

Jeg ville ikke vælge den hvide løgn, men være ærlig.
Læg en føler ud hos fødselar 1, og hør hvor meget din deltagelse betyder for hende. Du har måske takket ja, lidt af høflighed og fordi det da kunne være hyggeligt nok, måske er du inviteret lidt på samme præmisse. At hun synes det kunne være hyggeligt at du deltager, og hun synes det er super hvis du kan komme, men at det heller ikke ligefrem er oplæg til katastrofe og større fornærmelser hvis du tilvælger noget andet i stedet.

Meld ud at du har fået en anden invitation, som egentligt også trækker, og spørg om du vil blive tilgivet hvis du fravælger hendes fødselsdag. Sig evt. at du syntes det var hyggeligt, at du sætter stor pris på at hun tænkte dig ind i det, og at det ville være sjovt at møde hendes veninder, og at du meget gerne deltager en anden gang. Og spørg evt. om der er en anden måde i 2, eller sammen med partnere, kunne fejre hendes fødselsdag, fordi det vil du også gerne.

Så tænker jeg at hendes reaktion på dét må være lidt afgørende for dit valg, eller udtryk evt. at du vælger kompromisset og deltager i begge ting, hvis du synes det kan hænge sammen for dig.

[Daflo]

Tal for jeres svar!

Det er meget rammende, at det også omhandler relationen og det var derfor jeg prøvede at skitsere det, som jeg gjorde. Fødselar 1 ser jeg 1-2 gange om året, og det ville ikke gøre nogen forskel for hende, om jeg var til hendes fødselsdag eller ej. Resten af de inviterede, bortset fra en, er i øvrigt hendes "egne" veninder, hvis man kan sige det sådan, og altså ikke hendes mands kammerats kone.
Fødselar 2 og jeg har, som skrevet, mere kontakt. Og selvom det er et vennepar til min mand, så er det jo også blevet mine venner.

God løsning med at være ærlig og forklare situationen! Hvis fødselar 1 bliver ked af det, så tager jeg til hendes fødselsdag, og så skal jeg selvfølgelig nok lade være med at sidde og mugge - det skal nok blive hyggeligt og fint alligevel.

Der er også en god pointe i, at jeg skulle have sagt nej til at starte med. Men som sagt var tanken at jeg kunne tage med og hygge, indtil jeg ikke orkede mere.

Jeg mener også at man bør tage til den fest man har takket ja til først.
Det gør jo en forskel for hende om du kommer til hendes fødselsdag eller ej, ellers havde hun jo ikke inviteret dig. Hun har endda inviteret i god tid for at være sikker på at alle kunne komme.

[ina]

Hendes reaktion lød "Jeg er ked af at du eventuelt ikke kan komme, men synes du skal tage til din venindes fødselsdag, hvis du føler for det.."

[Mani]

Jeg mener også at man bør tage til den fest man har takket ja til først.
Det gør jo en forskel for hende om du kommer til hendes fødselsdag eller ej, ellers havde hun jo ikke inviteret dig. Hun har endda inviteret i god tid for at være sikker på at alle kunne komme.

Hun har vel inviteret dig fordi hun gerne vil være tættere. Hvis hun ikke havde lyst til det, ville hun vel ikke gøre det

[ina]

Det er svært for mig at se, for jeg ville selv være ærlig omkring det, hvis jeg blev ked af det.

Kan ikke helt regne hendes "hvis du føler for det" ud.