To fester på samme dag

[Flora]

Hvor vigtigt er det for dig at bevare en god relation til fødselar nummer 1?

Hvis det ikke er vigtigt for dig, så synes jeg bare du skal tage til din venindes fest. Så kan du risikere at fødselar 1 dybest set er fornærmet og ikke inviterer en anden gang, men det er jo så også ligemeget hvis det ikke er vigtigt for dig. Det kan også være hun er helt ok med det og så er alt jo fint.

Hvis det er vigtigt for dig, så synes jeg du skal tage forbi fødselar 1 og ønske tillykke, drikke et glas og hygge et par timer og så tage videre til din venindes fødselsdag. Så har du ligesom vist at du ikke er ligeglad med fødselsar 1, men kan alligevel nå at fejre veninden.

At kun tage til fødselar 1's fest vil virke mærkeligt nu hvor du har fortalt at der er en anden mulighed og fødselar 1 har meldt ud at det er ok. Vi finder aldrig ud af om det reelt er ok med hende, men hvis det er bliver det bare lidt sært at du så kom alligevel.

[milisa]

Det er svært for mig at se, for jeg ville selv være ærlig omkring det, hvis jeg blev ked af det.

Kan ikke helt regne hendes "hvis du føler for det" ud.

Jamen, for pokker, hvad skal hun sige? "Jamen, det er da helt fjong, at du først siger ja, og dernæst nej."? Eller "ork, tag du bare til en anden fest, jeg inviterede dig alligevel kun for sjov"? Eller "tag du til den anden fest, hvis du føler for det, for jeg føler til gengæld ikke, at jeg kan tillade mig og stå her og sige, at jeg er mega såret og skuffet, fordi hvad hulen får jeg ud af det? Du har jo med al ønskelig tydelighed gjort klart, at du ikke gider til min fest, og så er det ikke skide fedt at skulle stå og tigge dig om at komme alligevel."

Jeg kan godt se, at det kan være svært at forstå, hvordan andre mennesker reagerer, når man selv er på en bestemt måde. Men oplever du selv tit og ofte, at du får det at vide helt klokkeklart, at du har såret et andet menneske? Især hvis dette andet menneske ikke er en meget nær relation? Det kan sagtens være, du gør det, og så kan jeg da ISÆR godt forstå dig, men jeg har ALDRIG oplevet den slags ærlighed. Folk, i min omgangskreds (kollegaer og venners venner inkluderet), er generelt meget påpasselige med at melde sådan noget ud. Jeg selv ville heller aldrig gøre det. Havde jeg været den afviste fødselar, så havde jeg følt mig helt og aldeles skakmat på din udmelding, og jeg ville have følt det utroligt ydmygende, hvis jeg ovenikøbet skulle delagtiggøre dig i hvor såret, jeg var blevet.

Som jeg ser situationen, så valgte du at tage en egoistisk beslutning, og nu må du så deale med at have gjort et andet menneske ked af det pga denne beslutning. Måske man kan argumentere for, at ærlighed ikke nødvendigvis betaler sig. Jeg vil dog hellere påpege, at konsekvenserne nok havde været værre, hvis du HAVDE fortalt en lille, hvid løgn, som så SENERE blev opdaget. Moralen er nok nærmere, at man må være parat til konsekvenserne, når man vælger sig selv først.

[Stars]

"Jeg er ked af at ..." Er da fuldstændig standard, når der bliver meldt afbud?
Jeg kan i hvert fald ikke huske IKKE at have hørt det

[Karkluden]

Det er svært for mig at se, for jeg ville selv være ærlig omkring det, hvis jeg blev ked af det.

Kan ikke helt regne hendes "hvis du føler for det" ud.

Jamen, for pokker, hvad skal hun sige? "Jamen, det er da helt fjong, at du først siger ja, og dernæst nej."? Eller "ork, tag du bare til en anden fest, jeg inviterede dig alligevel kun for sjov"? Eller "tag du til den anden fest, hvis du føler for det, for jeg føler til gengæld ikke, at jeg kan tillade mig og stå her og sige, at jeg er mega såret og skuffet, fordi hvad hulen får jeg ud af det? Du har jo med al ønskelig tydelighed gjort klart, at du ikke gider til min fest, og så er det ikke skide fedt at skulle stå og tigge dig om at komme alligevel."

Jeg kan godt se, at det kan være svært at forstå, hvordan andre mennesker reagerer, når man selv er på en bestemt måde. Men oplever du selv tit og ofte, at du får det at vide helt klokkeklart, at du har såret et andet menneske? Især hvis dette andet menneske ikke er en meget nær relation? Det kan sagtens være, du gør det, og så kan jeg da ISÆR godt forstå dig, men jeg har ALDRIG oplevet den slags ærlighed. Folk, i min omgangskreds (kollegaer og venners venner inkluderet), er generelt meget påpasselige med at melde sådan noget ud. Jeg selv ville heller aldrig gøre det. Havde jeg været den afviste fødselar, så havde jeg følt mig helt og aldeles skakmat på din udmelding, og jeg ville have følt det utroligt ydmygende, hvis jeg ovenikøbet skulle delagtiggøre dig i hvor såret, jeg var blevet.

Som jeg ser situationen, så valgte du at tage en egoistisk beslutning, og nu må du så deale med at have gjort et andet menneske ked af det pga denne beslutning. Måske man kan argumentere for, at ærlighed ikke nødvendigvis betaler sig. Jeg vil dog hellere påpege, at konsekvenserne nok havde været værre, hvis du HAVDE fortalt en lille, hvid løgn, som så SENERE blev opdaget. Moralen er nok nærmere, at man må være parat til konsekvenserne, når man vælger sig selv først.

Enig. Da et par stykker til min fest dels meldte afbud (også pga et "bedre tilbud"..) efter at have sagt ja og dels takkede nej med nogle lidt besynderlige årsager, så blev jeg sgu helt ærligt ked af det og såret. Og det har uden tvivl påvirket min relation til dem og min forståelse af, hvor vigtig de anser relationen for at være. Det er fair nok, så er man da enige eller hvad man skal sige, men jeg sagde heller ikke, at jeg blev såret. Hvad skulle jeg helt ærligt have fået ud af det.

Nogle gange sårer vi mennesker her i livet, og man må blot håbe, at hun ikke så dig som en rigtig god veninde. Jeg blev klart mere såret over, at en jeg anså som en ret god veninde valgte et "bedre tilbud" end de mere perifere.

EDIT: Hvorimod det fx overhovedet ikke sårede mig, at folk skulle på job eller allerede havde takket ja til en anden invitation den dag. Eller folk var syge. De ting er ærgerlige, men sådan er livet jo bare. Jeg ville endda også have stor forståelse for "jeg ville så gerne, men jeg er helt brændt ud, og er nødt til at tage en dag i sengen. Vi fejrer det du og jeg om en uge"-agtigt, men jeg syntes, det var lidt nedværdigende, at en jeg anså som en god veninde havde takket ja, og så havde lavet andre planer, og ikke engang var sådan "ej, dem må jeg aflyse så!", men bare regnede med, at jeg forstod, at det ville hun hellere... Men igen - hun ser os nok bare som mindre tætte end jeg gjorde, og jeg har trukket mig lidt, og hvis du oplever dig som mindre tæt med fødselar 1 så er det jo nnok ikke verdens undergang for dig.

[Mani]

"Jeg er ked af at ..." Er da fuldstændig standard, når der bliver meldt afbud?
Jeg kan i hvert fald ikke huske IKKE at have hørt det

Det siger hun jo også. Men ikke "Det er jeg ked af, men det er fuldt forståeligt" eller "Det er jeg ked af, hvis du vælger det sårer du mig"

[DetSorteCirkus]

Tja, jeg vil som udgangspunkt gå ud fra, at man skriver det, hvis man både forstår og accepterer det, man er blevet bedt om at forholde sig til.
I min vennekreds ville et klart blive formuleret noget i retning af: "Det kan jeg godt forstå. Det er helt i orden med mig, at du tager til den anden fest."
Så jeg tolker det svar, du har fået, som om fødselaren er blevet såret over din udmelding, og hvis det er tilfældet, er det helt sikkert en dum og akavet situation at stå i nu, men det var ikke desto mindre en af de mulige konsekvenser af at spørge hende.

[DetSorteCirkus]

Hvor vigtigt er det for dig at bevare en god relation til fødselar nummer 1?

Hvis det ikke er vigtigt for dig, så synes jeg bare du skal tage til din venindes fest. Så kan du risikere at fødselar 1 dybest set er fornærmet og ikke inviterer en anden gang, men det er jo så også ligemeget hvis det ikke er vigtigt for dig. Det kan også være hun er helt ok med det og så er alt jo fint.

Hvis det er vigtigt for dig, så synes jeg du skal tage forbi fødselar 1 og ønske tillykke, drikke et glas og hygge et par timer og så tage videre til din venindes fødselsdag. Så har du ligesom vist at du ikke er ligeglad med fødselsar 1, men kan alligevel nå at fejre veninden.

At kun tage til fødselar 1's fest vil virke mærkeligt nu hvor du har fortalt at der er en anden mulighed og fødselar 1 har meldt ud at det er ok. Vi finder aldrig ud af om det reelt er ok med hende, men hvis det er bliver det bare lidt sært at du så kom alligevel.

Måske misforstår jeg dit indlæg, men jeg finder godt nok det markerede kontroversielt.
Mener du helt ærligt, at hvis det ikke kan betale sig at holde sig på god fod med et menneske, er det lige meget, at man sårer vedkommende?
Endda et menneske, der ikke har gjort andet end at invitere TS til sin fødselsdag.

[Rapfisk]

Jeg ville trække i land. Sige noget i retning af "Ej, ved du hvad, jeg har faktisk glædet mig til din fest og har fortrudt, at jeg overhovedet spurgte. Selvfølgelig kommer jeg og fejrer dig." Måske er noget af det også en hvid løgn, men i det mindste ikke én, der er sårende.

Umiddelbart ville jeg også vælge den første fest, som er mere intim, for der betyder din deltagelse mest. Måske er du ikke tæt med fødselaren, men hun har valgt at invitere dig, og det tror jeg betyder meget også for fremtiden. Den større fest er ikke nær så afhængig af dig, og selv om jeg godt kan forstå dit selviske ønske om at feste med din kæreste og en større gruppe, du kender, synes jeg ikke, det opvejer at skuffe hende med den lille fest.

[avdotja]

Hendes reaktion lød "Jeg er ked af at du eventuelt ikke kan komme, men synes du skal tage til din venindes fødselsdag, hvis du føler for det.."

Jeg synes det er en mærkelig kommentar. Fortalte du hende at du ikke kunne komme eller spurgte du om det var okay at du blev væk?

[D.itsen]

Vi snakker om en fest om 1,5 måned, hvor SU næppe er nået endnu? Jeg ville melde fra til den første fest og tage til den anden. Og så lære at vente med at give svar på ting der kunne være tvivl om var høj prioritet, før tæt på svardato

[avdotja]

Hvor vigtigt er det for dig at bevare en god relation til fødselar nummer 1?

Hvis det ikke er vigtigt for dig, så synes jeg bare du skal tage til din venindes fest. Så kan du risikere at fødselar 1 dybest set er fornærmet og ikke inviterer en anden gang, men det er jo så også ligemeget hvis det ikke er vigtigt for dig. Det kan også være hun er helt ok med det og så er alt jo fint.

Hvis det er vigtigt for dig, så synes jeg du skal tage forbi fødselar 1 og ønske tillykke, drikke et glas og hygge et par timer og så tage videre til din venindes fødselsdag. Så har du ligesom vist at du ikke er ligeglad med fødselsar 1, men kan alligevel nå at fejre veninden.

At kun tage til fødselar 1's fest vil virke mærkeligt nu hvor du har fortalt at der er en anden mulighed og fødselar 1 har meldt ud at det er ok. Vi finder aldrig ud af om det reelt er ok med hende, men hvis det er bliver det bare lidt sært at du så kom alligevel.

Måske misforstår jeg dit indlæg, men jeg finder godt nok det markerede kontroversielt.
Mener du helt ærligt, at hvis det ikke kan betale sig at holde sig på god fod med et menneske, er det lige meget, at man sårer vedkommende?
Endda et menneske, der ikke har gjort andet end at invitere TS til sin fødselsdag.

Men måske handler det ikke om at såre, men om at prioritere? Jeg kan godt forstå at man prioriterer sin tid sammen med det menneske man hygger med, regner med at have det sjovest med og i øvrigt helst vil fortsætte med at se i fremtiden. Det er muligt at hun tager det personligt og ikke inviterer en anden gang, men hvis man alligevel ikke har noget udtalt ønske om at tilbringe tid med vedkommende i fremtiden, er det jo ikke afgørende.

[avdotja]

Jeg synes i øvrigt ikke det er kontroversielt at melde fra til noget man oprindelig har sagt ja til - uanset grunden - hvis man ellers gør det inden su-fristen.

Jeg har respekt for det arbejde, de penge og den energi folk ligger i at arrangere en fest, så jeg mener som udgangspunkt at man skal stå ved sit ja, efter su-fristen. Men indtil synes jeg at man har ret frie tøjler.

[DetSorteCirkus]

Men måske handler det ikke om at såre, men om at prioritere? Jeg kan godt forstå at man prioriterer sin tid sammen med det menneske man hygger med, regner med at have det sjovest med og i øvrigt helst vil fortsætte med at se i fremtiden. Det er muligt at hun tager det personligt og ikke inviterer en anden gang, men hvis man alligevel ikke har noget udtalt ønske om at tilbringe tid med vedkommende i fremtiden, er det jo ikke afgørende.

Det kan jeg også godt forstå, hvis man står med to invitationer til samme dato og endnu ikke har svaret på nogen af dem, men hvis man har, og et ønske om at ændre planer bliver mødt med skuffelse og "sårethed", synes jeg, at det bør veje tungest. Det andet ser jeg som udtryk for en "brug og smid væk"-mentalitet, hvor man pludselig benægter, at der eksisterer en relation. Jeg mener; hvis der ikke gjorde det, hvorfor var man så oprindeligt interesseret i at tage til fødselsdag?
Det er ikke, fordi jeg mener, at alle skal tænke og mene som mig. Jeg finder som sagt bare menneskesynet kontroversielt og er enig i Rapfisks forslag.

[Flora]

Hvor vigtigt er det for dig at bevare en god relation til fødselar nummer 1?

Hvis det ikke er vigtigt for dig, så synes jeg bare du skal tage til din venindes fest. Så kan du risikere at fødselar 1 dybest set er fornærmet og ikke inviterer en anden gang, men det er jo så også ligemeget hvis det ikke er vigtigt for dig. Det kan også være hun er helt ok med det og så er alt jo fint.

Hvis det er vigtigt for dig, så synes jeg du skal tage forbi fødselar 1 og ønske tillykke, drikke et glas og hygge et par timer og så tage videre til din venindes fødselsdag. Så har du ligesom vist at du ikke er ligeglad med fødselsar 1, men kan alligevel nå at fejre veninden.

At kun tage til fødselar 1's fest vil virke mærkeligt nu hvor du har fortalt at der er en anden mulighed og fødselar 1 har meldt ud at det er ok. Vi finder aldrig ud af om det reelt er ok med hende, men hvis det er bliver det bare lidt sært at du så kom alligevel.

Måske misforstår jeg dit indlæg, men jeg finder godt nok det markerede kontroversielt.
Mener du helt ærligt, at hvis det ikke kan betale sig at holde sig på god fod med et menneske, er det lige meget, at man sårer vedkommende?
Endda et menneske, der ikke har gjort andet end at invitere TS til sin fødselsdag.

Nej, jeg synes ikke det er ligemeget om man sårer et andet menneske. Vi ved bare ikke om fødselar 1 reelt bliver såret hvis TS ikke dukker op. Hun har spurgt om det er ok og det har fødselar 1 meldt ud at det er. Så det må man vel som udgangspunkt antage at det er. Hvor mange krumspring man så skal foretage for at sikre sig at det ikke kun er noget fødselar 1 siger for ikke at tabe ansigt synes jeg afhænger lidt af hvor tæt man er. Havde TS ønsket at være helt sikker på ikke at såre fødselar 1, så skulle hun jo slet ikke have involveret fødselar 1 i at der var en anden fest, men bare overholdt den aftale der var lavet fra starten af.

[Karkluden]

Jeg synes i øvrigt ikke det er kontroversielt at melde fra til noget man oprindelig har sagt ja til - uanset grunden - hvis man ellers gør det inden su-fristen.

Jeg har respekt for det arbejde, de penge og den energi folk ligger i at arrangere en fest, så jeg mener som udgangspunkt at man skal stå ved sit ja, efter su-fristen. Men indtil synes jeg at man har ret frie tøjler.

Det er jeg enig i. De ja tak, der blev til et nej tak samt de "besynderlige" nej tak der kom, kom alle efter SU-fristen efter jeg selv havde rykket for svar eller havde omtalt den forestående fest. Det synes jeg ærligt talt er uopdragent. Hvis der ikke er givet en officiel SU-dato, så synes jeg dog, man bør holde ved sit svar, når det er givet.

Mht prioritering: Det kan sagtens handle om prioritering, men så må man vente med at melde tilbage, før man har styr på sine prioriteter. Det ER bare sindssygt nedern at føle sig nedprioriteret, for man synes jo helt ærligt selv, at ens fester er vigtige, ellers ville man jo ved gud ikke invitere.
Og i det her tilfælde så er det bare svært at tolke det anderledes end, at person nr 2 er vigtigere end person nr 1. Hvilket af og til sker og er fair nok. Det er bare ikke skidesjovt, hvis fødselar nr 1 anser TS som en tættere veninde end omvendt, og derfor rammes lige i hjertekulen af den prioritering.