Skal jeg række hånden ud?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
MissDitte
Indlæg: 563
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:07
Kort karma: 170
Likede indlæg: 1314

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf MissDitte » 29. feb 2016, 11:22

Det lyder godt nok tungt.
Jeg tror jeg ville få det overstået. Jeg ville ikke kunne holde uvisheden ud. Og hvis ikke det var min søster ville jeg have lukket den.
0
Brugeravatar
Studsgaard
Indlæg: 5339
Tilmeldt: 1. nov 2015, 15:06
Kort karma: 567
Geografisk sted: Rebild kommune
Likede indlæg: 8604

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Studsgaard » 29. feb 2016, 11:34

Har lige læst hele tråden. Og hvor lyder det til at være hård og anstrengende.

Det er som om hun tager dele af dine svar, og kun læser det der bekræftiger hende i hendes martyr tankegang, og så overser det andet.

Hvis det var mig, der stod i din situation, så ville jeg tage afsted, så vi kunne få snakket ud, uden hun har mulighed for kun at fokusere på det hun allerede har skabt sig en mening om. Så i en gang for alle kan få fundet ud af hvad pokker det egentligt drejer sig om.
Om det virkelig er fødselsdagen, eller om ikke der er noget andet i vejen?

Men jeg tror det er svært, for hvis hun i hele sin personlighed, er i en "offerrolle", og det andre gør er ud fra en tankegang om at andre vil hende det ondt med vilje, så tror jeg det er rigtig svært at få hende til at forstå at det ikke er sådan. Men jeg ville gøre et forsøg.
3
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8964
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1055
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18274

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Mi55y » 29. feb 2016, 14:57

Studsgaard skrev:Har lige læst hele tråden. Og hvor lyder det til at være hård og anstrengende.

Det er som om hun tager dele af dine svar, og kun læser det der bekræftiger hende i hendes martyr tankegang, og så overser det andet.

Hvis det var mig, der stod i din situation, så ville jeg tage afsted, så vi kunne få snakket ud, uden hun har mulighed for kun at fokusere på det hun allerede har skabt sig en mening om. Så i en gang for alle kan få fundet ud af hvad pokker det egentligt drejer sig om.
Om det virkelig er fødselsdagen, eller om ikke der er noget andet i vejen?

Men jeg tror det er svært, for hvis hun i hele sin personlighed, er i en "offerrolle", og det andre gør er ud fra en tankegang om at andre vil hende det ondt med vilje, så tror jeg det er rigtig svært at få hende til at forstå at det ikke er sådan. Men jeg ville gøre et forsøg.


Det bliver ikke til noget. Det jeg skrev til hende om, at jeg var i tvivl om, om der lå mere bag, det har hun vendt til, at jeg anklager hende for at lyve...
0
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Krølle » 29. feb 2016, 15:10

Sweet jesus. Jeg er fortaler for, at man taler ud etc etc, men nogen gange.... Så er det altså bare bedst lige at vente lidt. Du er ikke på toppen, og uden at overdrive kan vi vist godt blive enige om, at man virkelig skal vare sin mund, når man kommunikerer med hende pt. - og selv der kan hun præstere at vende alt til et angreb eller en afvisning. Det lyder som er yderst uheldig kombination.

Giv hende tid til at stege i hendes eget fedt, og bliv i øvrigt ved med at behandle hende konsekvent og fair. Hun kommer næppe til at anerkende, hvor urimelig hendes opførsel er, men i det mindste kan det gøre hende nemmere at danse med fremadrettet. Ubesvaret drama er spild af energi. Det finder børn og barnlige sjæle altid ud af på et eller andet tidspunkt.
5
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8964
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1055
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18274

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Mi55y » 29. feb 2016, 15:25

Så skriver hun lige pludselig igen om den oprindelige konflikt om fødselsdagen, om jeg slet ikke kan se, at jeg kunne have handlet anderledes. Hvortil jeg svarer, at eftersom der var tale om en misforståelse, så var min virkelighed anderledes end hendes, men at hun reagerede som om, at vi havde den samme virkelighed. Og at jeg med den virkelighed, der var min, ikke mente at kunne have handlet anderledes. Og så har jeg skrevet, at jeg er nødt til at stoppe nu, fordi jeg er syg og fordi jeg er nødt til at distancere mig, og at vi må se på et møde en anden gang.
0
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21958
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2515
Likede indlæg: 59560

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf DetSorteCirkus » 29. feb 2016, 15:44

Mi55y skrev:Så skriver hun lige pludselig igen om den oprindelige konflikt om fødselsdagen, om jeg slet ikke kan se, at jeg kunne have handlet anderledes. Hvortil jeg svarer, at eftersom der var tale om en misforståelse, så var min virkelighed anderledes end hendes, men at hun reagerede som om, at vi havde den samme virkelighed. Og at jeg med den virkelighed, der var min, ikke mente at kunne have handlet anderledes. Og så har jeg skrevet, at jeg er nødt til at stoppe nu, fordi jeg er syg og fordi jeg er nødt til at distancere mig, og at vi må se på et møde en anden gang.


Det lyder som en god ide, og så synes jeg, at du overfor dig selv skal gøre det til et ufravigeligt krav, at første møde efter det her bliver centreret omkring en samtale om konflikten og ikke om en hyggeaktivitet.

Jeg har som sagt på fornemmelsen, at din søster grundlæggende er misundelig på dig, og at dét egentlig er hendes undskyldning for at behandle dig urimeligt, undersforstået; du burde være i stand til at tackle hendes luner, fordi du er på den grønne gren med kæreste og det hele. På den måde kan hun overfor sig selv forsvare, at hun ikke behøver se nærmere på sin uligevægtige måde at behandle dig på.
3
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8964
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1055
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18274

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Mi55y » 29. feb 2016, 16:06

Nu var jeg så nødt til at sætte hårdt mod hårdt, fordi hun bare blev ved og blandt andet skrev, at hun ikke forstod, at jeg ville ødelægge de store dage i hendes liv. Jeg skrev, at jeg blev nødt til at stoppe kontakt nu og ikke kunne arbejde med det offerspil, hun kørte, fordi det gjorde det umuligt for mig at gøre noget rigtigt. Hvis hun fortsætter nu, så bliver jeg jo nødt til at slette hende på FB.
6
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
Tibbler
Indlæg: 4645
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 248
Likede indlæg: 8390

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Tibbler » 29. feb 2016, 16:10

Når du er frisk igen, så er det vigtigt, at I får taget den face-to-face. Det er så nemt at læse noget ind i tingene, når de er på skrift - og I kommer bare længere og længere fra hinanden på den måde.

God bedring :ae:
0
Brugeravatar
Sevii
Indlæg: 519
Tilmeldt: 19. nov 2015, 08:30
Kort karma: 93
Likede indlæg: 1345

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Sevii » 29. feb 2016, 16:16

Tænk at på grund af en ærlig misforståelse at det kan udvikle sig så dramatisk. Hmm. Jeg håber I finder ud af det snart. Jeg tror hvert fald det skal tages face to face, og ikke over skrift. Sommetider misforstår man bare hinanden.
0
:banan: :banan:
didaa
Indlæg: 1710
Tilmeldt: 29. nov 2015, 18:49
Kort karma: 105
Likede indlæg: 2347

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf didaa » 29. feb 2016, 16:17

Der er noget i den kontakt der antyder, at kommunikationen mellem jer - og det gælder sikkert også andre der er i kontakt med hende - altid kan gå galt. Din søster virker ikke specielt moden eller skarp (sat lidt hårdt op), og når man så kommunikerer skriftligt er det en kilde til misforståelser, fortolkninger og konstant at klistre labels på den anden part som enten er helt urimelige eller umulige at få ændret.

Var det ikke en ide at gå over til udelukkende at ringe sammen eller snakke ved personligt møde? Jeg kan godt se at du lige nu har slået bremsen i, hvilket virker fornuftigt, men der går ekstremt meget drama og tid med det andet. Så når hun bliver ved med at skrive, så lad vær med at gå ind i forklaringer men svar " vi taler sammen når vi ses, god dag" eller lign.

Noget andet er, igen hvis du vil have en kontakt, at nogen måske kunne agere mellemmand eller neutral part hvor I får mulighed for at sige hvordan I har det, og hvordan I nu ligger tingene bag jer og kommer videre. Hun føler sig jo oprigtigt såret, men bliver også nødt til at acceptere at der ingen agenda ligger i at såre hende bevidst, så du har handlet ud fra den viden du har haft. Alt andet er irrelevant, og samtidig skal du heller ikke klandre hende for at være offer - for det er jo hende det er gået ud over. Giver det mening?
1
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 11296
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 1792
Geografisk sted: Østjylland
Likede indlæg: 23356

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Mani » 29. feb 2016, 16:28

Jeg forstår ikke hvorfor du er blevet ved med at skrive så længe med hende, når du ved det ikke fungerer at kommunikere på skrift mellem jer.
Og når du ved hun er såret over det med fødselsdagen er det også småuheldigt at melde afbud til Oscar delvist begrundet i tømmermænd.

Hun tager offer rollen og det skal du have afsluttet - og det gør du bedst ved at holde din bane ren. Men det er sgu svært når man er syg og uoplagt. God bedring.
5
'If you get tired, learn to rest, not to quit.'
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8964
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1055
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18274

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Mi55y » 29. feb 2016, 16:40

Lige nu har jeg allermest lyst til bare at droppe hende helt. Jeg synes, at det er så ubehageligt at blive angrebet på den måde, hver gang jeg skrev, at jeg gerne ville holde en pause fra konfklikten. Jeg følte mig fanget på en eller anden måde, fordi hun bare blev ved og ved med noget nyt, hver gang jeg forsøgte at lukke den. Så ja, løsningen, hvis hun kontakter mig igen, må være at svare, at jeg ikke er interesseret i at tage den over skrift. Nu vil jeg forsøge at få noget mad ned for første gang i to døgn, så jeg forhåbentlig kan få det lidt bedre.
3
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 3096
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 487
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 6068

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Lurende Peber » 29. feb 2016, 17:05

Al ære værd, at du ønsker en "svesken på disken" snak men .... familie eller ej. Hun virker ALT for anstrengende. Og jeg ser ingen tegn på bedring.
Jeg ville holde afstand, holde mund og bare hilse høfligt ved sammenkomster fremover.
8
Registreret Gammel Gris :gris:
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9080
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1018
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21920

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Purple Haze » 29. feb 2016, 18:00

Sat lidt på spidsen så er det at TS ikke kommer til søsteren fødselsdag (indirekte og pga en misforståelse godt nok) en afvisning.
Den tager søsteren ikke ret godt, helt sikkert!
Synes derfor at "forsonings-brevet" var en fin fremstrakt hånd - som søsteren tog imod ved at invitere til Oskar-aften - hvorefter hun (igen) bliver afvist.
Hun invitere så til middag, og bliver (igen igen) afvist.

Altså jeg er ikke enig i søsterens beskyldninger, og synes ikke hun lyder specielt velovervejet og moden - men jeg kan stadig godt forstå at hun føler sig lidt skidt på her i 2. og 3. runde.
11
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8964
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1055
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18274

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Mi55y » 29. feb 2016, 18:20

Purple Haze skrev:Sat lidt på spidsen så er det at TS ikke kommer til søsteren fødselsdag (indirekte og pga en misforståelse godt nok) en afvisning.
Den tager søsteren ikke ret godt, helt sikkert!
Synes derfor at "forsonings-brevet" var en fin fremstrakt hånd - som søsteren tog imod ved at invitere til Oskar-aften - hvorefter hun (igen) bliver afvist.
Hun invitere så til middag, og bliver (igen igen) afvist.

Altså jeg er ikke enig i søsterens beskyldninger, og synes ikke hun lyder specielt velovervejet og moden - men jeg kan stadig godt forstå at hun føler sig lidt skidt på her i 2. og 3. runde.


Fair nok at sige, at jeg afviser hende mht. Oscar - det kan jeg godt sætte mig ind i. Men jeg synes jeg ikke, det er fair at sige, at jeg afviser hende mht. i aften. Hun skriver ordret og ud af det blå: Det virker som om du er ligeglad med mig, og når du har det sådan, synes jeg ikke du skal komme i aften, da jeg ikke vil have min aften ødelagt. Det synes jeg faktisk er det modsatte af en invitation til noget som helst og nærmere en optrapning af en konflikten på et punkt, hvor vi havde mulighed for at løse den. Og totalt unødvendigt eftersom vi skulle have set hinanden nogle timer senere.
0
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:

Tilbage til "Livets forhold"