Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
billiebean
Indlæg: 3417
Tilmeldt: 11. dec 2015, 11:29
Kort karma: 332
Likede indlæg: 4382

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf billiebean » 6. mar 2016, 17:24

Drømmer om børn, et deltidsjob og dels om at skifte branche også. Måske via nogle kurser. Og det ligger lidt længere ude i fremtiden.

Deltidsjobbet drømmer jeg om, fordi det ville give os mulighed for, at jeg dels kunne vie mere tid til de børn, som vi håber snart at få samt for at jeg så kunne arbejde på at gøre os delvis selvforsynende med fx grøntsager og æg og have mere tid til at fremstille brød mv. selv.

Brancheskiftet og tweaket af min uddannelse drømmer jeg om, fordi det ville give mig bedre chancer for på sigt at få et job i udlandet og allerhelst starte som selvstændig.
Vi har nemlig talt om at flytte til enten Spanien eller Frankrig engang i fremtiden. Men jeg vil have et job dernede.
0
Brugeravatar
Badesandalen
Indlæg: 2401
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 209
Likede indlæg: 2841

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf Badesandalen » 6. mar 2016, 17:33

Den drøm jeg har der er stærkest og heldigvis også mest realistisk er at få styr på mit hoved. Jeg arbejder hårdt på at tænke mere lineært og ikke være så flyvsk mentalt, for det er virkelig ødelæggende i min hverdag.

Den mere urealistiske handler om børn. Jeg elsker børn, og det kan folk omkring mig ikke rigtigt forene med at jeg ikke vil have dem selv. Sandheden er nærmere Schrödingers kat; jeg vil samtidig gerne have børn og ikke have børn. Udover at min mand på ingen måde er interesseret i børn, så er det en meget lang liste over hvorfor jeg ikke tør at få dem, der holder mig fra at blive mor. Hvilket har resulteret i at min største frygt lige nu er at vågne om 1 år og 4 måneder, når jeg bliver 30, og brænde for det. Giver det mening?

Pointen er at min drøm er at jeg gerne vil have børn, men på samme tid ikke. Hvilket jo ikke er muligt, det er en meget permanent ting, det er få et barn.
0
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3634
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 822
Likede indlæg: 7730
Kontakt:

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf Annione » 6. mar 2016, 18:46

Jeg drømmer om at se hele verden. Og at bo i andre dele af verden.
Og ja, det er realistisk. Jeg er så heldig at min bedre halvdel har mindst lige så stor eventyrlyst, som jeg har - og han har en uddannelse som kan bruges i hele verden, med en ganske god indkomst.
1
godtnavn
Indlæg: 11110
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 1096
Likede indlæg: 12857

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf godtnavn » 6. mar 2016, 18:57

Børn, det er forhåbentlig realistisk, mistede et barn i efteråret så forhåbentlig går det godt i andet forsøg :) Og så drømmer jeg om bryllup, kæresten og jeg har allerede planlagt en del, så tænker han også vil og det dermed kommer til at ske :)

Af urealistisk drømmer jeg om et kæmpe hus/lejlighed med tagterasse midt i byen, men da de ligger i 5+ millioner er det nok ikke særlig realistisk, eller rettere, ingen af os har lyst til at gøre hvad der kræves for den slags :P
0
Brugeravatar
.s.
Indlæg: 28
Tilmeldt: 6. mar 2016, 16:47
Kort karma: 5
Likede indlæg: 44

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf .s. » 6. mar 2016, 19:43

Pt drømmer jeg om at få mit (første) barn. Som den lille redebygger jeg er, har jeg et hemmeligt lager i mit skab af ting til et barn, hvis det skulle blive aktuelt. Men det er ikke realistisk lige nu, dels fordi jeg er på en medicinsk kur, der ikke kan kombineres med graviditet, og dels fordi jeg egentlig gerne vil bo sammen med min kæreste inden det sker, og pt har vi ingen planer om dette.

Så er der jo mange andre drømme om at lave noget, der giver mening for mig jobmæssigt, finde min egen lejlighed i stedet for at bo på værelse, færdiggøre den sidste del af mine uddannelse og rejse lidt til både Vietnam, Sri Lanka, Skotland, Mongoliet og Alaska. Nogle af dem er realistiske, andre er nok først realitiske ude i fremtiden.
0
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 5380
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 698
Likede indlæg: 10395

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf lillebjoern » 6. mar 2016, 19:53

At få drømmelejligheden/huset, børn, et godt job og en roadtrip til USA.

Sidstnævne er realitisk, så længe der bliver sparet op og lavet konkrete tidsplaner. Min kæreste er bare enormt dårlig til at planlægge noget, og vil ikke gå igang med planlægning før nærmest dagen før. Men det skal nok ske.

Lejligheden er jo heller ikke urealistisk – det kræver lidt held og nogle penge :D Børn kommer helt sikkert til at ske (hvis alt fungerer fysisk), og vi har snakket længe om at der ikke skal gå så lang tid. Jobbet kommer først efter jeg har færdiggjort min kandidat, så det er ikke i mine hænder endnu (men arbejder da for at skabe et godt indtryk af mig selv og opbygge en masse færdigheder).

Så jeg har ingen helt urealistiske drømme endnu :)
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf Aima » 6. mar 2016, 23:43

Jeg er vist ikke en drømmer, tror jeg. Mål der er helt urealistiske, bruger jeg ikke tid på at tænke på. Altså, jeg kunne da vildt godt tænke mig mit eget luftskib, men det er ikke noget jeg sådan går og bruger tid på at drømme om.

Folk spørger mig sommetider, om jeg ikke tit drømmer om, at jeg en dag får ordnet mine øjne, så jeg ikke længere er synshandi. Men næh, det gør jeg faktisk ikke. Jeg ved, der er chance for, det måske kan blive en realitet en dag, men jeg ved også, der er risiko for, det ikke kan, så jeg forholder mig faktisk ikke til det. Jeg forholder mig derimod til de vilkår jeg har nu, og hvordan mit liv bliver bedst under dem. Måske er det en copingstrategi, for som Krølle er inde på tidligere, ville drømme om en handicapfri, fremtidig tilværelse somehow holde mit fokus på det, jeg har mistet, føler jeg. I værste fald ville det måske gøre mig ked af det og bitter. Eller allerværste fald; Selvmedlidende.

Jeg ønsker, mit liv bliver endnu mere 'simple living' og 'minimalistisk livsstil'-agtig og det er en proces jeg stille og roligt arbejder mod. Uafhængigt, frit og ukompliceret med færrest mulige begrænsninger og mindst mulig forpligtelse. Et liv uden for mange dikkedarer og under mindst mulig indflydelse af kunstige behov. Jeg er ikke spirituel i klassisk forstand, men jeg søger en eller anden permanent indre ro og balance og finden fred med bare at være mig, som jeg er og uden behov for identitetsfremmende tryghedsinputs af nogen art. Jeg vil definere mig selv udfra hvad jeg er, føler og gør, ikke udfra hvordan jeg ser ud, hvilket tøj, jeg går i, hvilken musik, jeg lytter til, litteratur, jeg foretrækker, hvordan mit hjem er indrettet og hvor mange penge jeg tjener. Jeg vil være endnu mere ligeglad med de ting, og endnu bedre til at skulle skidt fra kanel hvad det angår og jeg vil være i stand til at definere andre mennesker på samme måde. Det er nok lidt af en livsproces og sikkert ikke et mål, nogen nogensinde opnår 100%, men vejen og processen er meningsfuld for mig.

Derudover vil jeg gerne kunne hive mig selv op 12 gange i 'hiv-sig-selv-op'-håndtagene ovre i fitness.
5
I'll stick with hell no's and headphones...
superboa
Indlæg: 1433
Tilmeldt: 14. aug 2015, 22:02
Kort karma: 87
Likede indlæg: 1016

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf superboa » 6. mar 2016, 23:58

Jeg drømmer om, at mine småskavanker arter sig, så jeg kan blive ved med at have det job jeg har nu, som jeg knus-elsker.

Ellers drømmer jeg om, at jeg og manden på sigt, kan flytte i et lille hus med en lille have, hvor vi vil have plads til at få flere dyr, samt en lille køkkenhave og et drivhus :)
0
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 15290
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 1241
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 25613

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf Delfin » 7. mar 2016, 00:26

Jeg drømmer vist ikke om noget mere.
Jeg overlever, men hvis jeg er heldig, er der stadig lidt tilbage af mig til det sjove, når jeg gå på pension om 10 år
1
14 11 14
Brugeravatar
lulu-p
Indlæg: 1778
Tilmeldt: 20. aug 2015, 08:05
Kort karma: 105
Likede indlæg: 2237

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf lulu-p » 8. mar 2016, 08:37

Jeg drømmer om at få fred med mig selv. Jeg tror ikke det er realistisk, med mindre løsningen er at acceptere, at jeg bare er sådan en som aldrig helt kan acceptere mig selv. Det øver jeg mig i, men det er svært. Måske ved jeg slet ikke hvordan man gør?

Rent materialistisk mangler jeg ikke noget. Jeg drømmer om at få en hest en gang. Det er absolut realistisk, men børnene skal være noget større..eller måske helt have forladt reden inden jeg har tiden til det.
0
... Look to the light, Leland, find the light. Into the light, Leland, into the
light. Into the light, Leland... into the light... Don't be afraid. ...
Brugeravatar
Aksen
Indlæg: 52
Tilmeldt: 25. okt 2015, 12:01
Kort karma: 5
Likede indlæg: 39

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf Aksen » 8. mar 2016, 10:28

Jeg drømmer om et barn. Vi har forsøgt længe nu og afventer nu resultatet på første runde af behandlingsforløbet.. Jeg har altid gerne ville have børn og ventetiden har været hård ved os begge..
Udover det drømmer jeg om at kunne gå på deltid, hvis hele børneshowet skulle lykkes - om ikke andet så bare en eller to hjemmearbejdsdage om ugen. Jeg vil gerne give mine børn en anden barndom end min egen..

Jeg drømmer om at komme ud og rejse mere.. Se USA igen og eventuelt fjernøsten...
0
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 3249
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 759
Likede indlæg: 12364

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf Joe » 8. mar 2016, 14:47

Jeg synes mine drømme svinger lidt. Jeg drømmer ikke om urealistiske ting, men ting det rent faktisk er muligt at opnå.
Jeg gad feks godt være god til at spille musik og synge, og jeg synes det er en fed udtryksform, men det ville ikke give mening at drømme om en pladekontrakt, for jeg har ikke en tone i livet, så det ville aldrig ske.

Da jeg var arbejds- og sofaløs udtalte jeg til min fætter, at jeg ville være lykkelig hvis jeg havde et job og en sofa. Halvanden måned senere havde jeg begge dele.
Siden da, er der bare kommet nye kriterier for hvad lykken er for mig. Nu et det så, at jeg gerne vil have børn. Når jeg så har fået det, tænker jeg at der kommer nye drømme.

En drøm har dog altid været der, nemlig at skrive (og udgive) romaner. Det er bestemt ikke urealistisk, hvis jeg bare prioriterer det. Og det har jeg endnu ikke gjort.
0
Flower
Indlæg: 7
Tilmeldt: 18. okt 2015, 17:46
Kort karma: 1
Likede indlæg: 7

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf Flower » 8. mar 2016, 17:26

På mange måder lever jeg det liv, jeg har drømt om: Jeg bor i min drømmelejlighed i den by, jeg allerbedst kan lide, og jeg har et godt job med fleksible arbejdstider og en høj løn. Jeg er frivillig barnløs og elsker mit frie liv. Jeg har en dejlig kæreste, som jeg ofte tager på længere rejser med, og min familie bor tæt på. Min krop er stærk, sund og veltrænet og jeg i bedre form end nogensinde.

Hvis jeg skulle drømme om mere, så må det være at fordybe mig i mine hobbyer og lære mere om de ting, der interesserer mig. Ellers har jeg en hverdag og et liv, jeg er mere end godt tilfreds med.
2
DGrayish
Indlæg: 95
Tilmeldt: 1. sep 2015, 14:01
Kort karma: 30
Likede indlæg: 430

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf DGrayish » 8. mar 2016, 18:33

Jeg drømmer om at den bæbs jeg har i maven kommer ud og er sund og rask og glad. Det har lidt overtaget alle de flyvske og semi-urealistiske dagdrømme jeg plejede at have.
2
Brugeravatar
Alphilia
Indlæg: 3433
Tilmeldt: 22. dec 2015, 15:22
Kort karma: 272
Likede indlæg: 3060

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

Indlægaf Alphilia » 8. mar 2016, 20:11

Det slog mig, for meget tid siden, at mange af de ting, jeg drømte om - de er faktisk blevet udlevet eller indfriet. Det var en lidt underlig følelse...

Nå men aktuelt drømmer jeg et barn. Realistisk? Jeg håber det, omend det ikke umiddelbart er så lige til.

En anden drøm er en "sund sjæl i sundt legeme". Realistisk? Ja bestemt. Det kræver (en del) arbejde, men i modsætning til ovenstående, så er det i høj grad noget jeg selv har stor indflydelse på.
0

Tilbage til "Livets forhold"