Side 4 af 6

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 11. mar 2016, 13:44
af Spasserinde
Jeg drømmer egentlig bare om at have et interessant liv. Det er lykkedes indtil videre.

Det er sådan den store, altoverskyggende ledetråd. Det betyder, at jeg ikke har fokus på én eller to særlige ting, der står bøjet i neon. Jeg har nærmere sådan en semistruktureret liste, hvor der kommer nye ting til løbende som jeg opnår noget og som nye muligheder præsenterer sig. Jeg har ikke sådan et eller to konkrete mål, jeg følger eller har forfulgt fokuseret igennem årevis, såsom en særlig profession, 2 børn af hvert sit køn, et bryllup på Fillipinerne eller sådan noget. Jeg arbejder bare imod det, jeg synes er interessant, og griber mulighederne, når de byder sig.

Det har typisk drejet sig om sådan nogle ting som generelt at være glad, rejse en masse, kende nogle dejlige mennesker, lære noget om andre kulturer, udfordre mig selv, blive klogere på mig selv og på verden, kærlighed af alle slagsene, se, høre og læse smukke og kloge ting osv.

Hvis jeg skulle ønske mig én specifik ting, så ville det være, at jeg bekymrede mig mindre, så jeg kunne nyde livet mere i stedet for altid at være nervøs for, hvordan alting nu ville gå.

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 12. mar 2016, 20:35
af Buller
At finde mig en "karriere" som jeg kan leve med.

Jeg magter ikke tanken om et 8-16 job eller andre af den slags fastlåste ansættelser. Og jeg hader tanken om at skulle spørge om lov før jeg kan holde ferie. Jeg gider sku ikke at andre skal bestemme og jeg skal ud at rejse når jeg vil eller når de synes. Jeg vil hellere arbejde meget i klumper og så tage længere perioder fri.

Derfor er jeg ved at uddanne mig ind til en branche hvor det er meget let at arbejde som vikar og tilkald.

Derudover er vi begyndt i fællesskab at drømme lidt om en familie. Men det skal lige flettes så det passer med studiet etc. Vi er også ved at sammenlægge vores lejlighed med nabolejligheden, så det tager en masse tid også. Alene diskussionen med banken før og nu kommunen undervejs tror jeg ha taget et par ugers arbejde.

Men den endelige drøm er at have et frit arbejde hvor jeg kan rejse ud hvornår vi vil. Arbejde i andre lande ind imellem, og bare sørge for at vores familie ikke bliver for fastlåst, vi skal huske at man sagtens kan rejse og opleve med børn.
Om lejligheden drømmer vi at få en hyggelig lille bolig med pejs og masser af mulighed for hygge og god mad. Intet tv!

Og så drømmer jeg især om tiden efter alle ombygningerne hvor jeg kan få det økonomiske overblik igen, alting koster jo penge for tiden... jeg bliver idiot.

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 13. mar 2016, 13:05
af Guilded_Lily
Min mand og jeg drømmer begge om en lille pub med B&B i enten Hertfordshire eller Kent. Realistisk? Ikke så længe vi kun lige kan få tingene til at løbe rundt herhjemme.

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 13. mar 2016, 14:36
af Sangius
Drømmer egentlig bare om, at tingene går godt. At jeg får velskabte, sunde unger, at mit ægteskab klarer sig igennem de mange hårde år det har foran sig, at vores lån bliver betalt ud, af vi får råd til en bil en dag, at jeg langsomt kan arbejde mig op i min karriere...
Og så til sidst, at jeg en dag sidder med min gamle mand og mine børnebørn i vores lille hus, og spiser morgenmad udenfor i solen.

Realistisk? Det er vel sådan ca. 50/50 for ægteskabet statistisk set. Faktisk en del værre, har læst mig frem til, at 80% af betjente bliver skilt. :nerve:

Resten er ret realistisk, forestiller jeg mig.

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 13. mar 2016, 16:17
af Karkluden
Fortsætte mit vægttab, nå i mål og holde det.
Få en god bolig i en god str.
Blive gift med kæresten, få to børn ved nogle gode hjemmefødsler.
Få et job indenfor et bestemt område på Skejby sygehus.
Videreuddanne mig indenfor klinisk sexologi eller cancer indenfor førnævnte område.
At vores forældre får en fornuftig alderdom uden alt for alvorlige sygdomme.

Alle burde faktisk være temmelig realistiske.

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 22. mar 2016, 22:11
af kokkenok
Jeg har været nød til at opgive nogle af mine drømme efter en arbejdsulykke, der kostede mig nogle kvalifikationer og har betydet jeg har været nød til lære nogle fysisk begrænsinger at kende i forbindelse med fysiske jobs generelt.

Men lige pt, har jeg så stor lyst til at sælge nogle af mine færdigheder som freelancer/selvstændig og det tror jeg også det ender med på ikke så lang sigt.

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 23. mar 2016, 00:19
af getitright
Sådan, overordnet set, drømmer jeg om at blive komfortabel i min egen krop.

I mine teenageår havde jeg en spiseforstyrrelse med dertilhørende selvhad, og selvom jeg har det langt bedre, end jeg havde det dengang, er der stadig lortedage, hvor det hele vender tilbage. Nu spiser jeg bare alt for meget i stedet.
Hvor ville det være rart, hvis jeg bare kunne finde den gyldne middelvej og være god ved min krop. Give den, den næring, den fortjener og samtidig unde mig selv at spise et stykke kage, når jeg har lyst - og uden at kagen så bliver efterfulgt af en pose chips, fordi jeg ikke kan administrere det, og selv hvis den gør lade være med at banke mig selv så meget oveni hovedet, at alting lige pludselig bliver endnu mere uoverskueligt.

Det meste af tiden tror jeg, det er realistisk. For selvom jeg har lortedage, har jeg langt flere dage, hvor jeg rent faktisk er begejstret for, hvad jeg spiser og træner, fordi det gør mig glad. Jeg fokuserer meget på, at det skal være fordi, jeg skal have det godt med mig selv og min krop, og ikke fordi jeg vil nå en eller andet målvægt eller form. Jeg har arbejdet enormt meget med mig selv de sidste par år, og udviklingen kommer ganske stille og roligt. Det kan godt være, der kommer til at gå mange år endnu, men det kommer. Det er jeg sikker på. :)

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 30. mar 2016, 10:10
af Fræksak
Jeg drømmer overordnet allermest om at evne at blive den bedste udgave af mig selv. Foran mig venter et stort arbejde, for jeg er ikke, som jeg gerne vil være, lige nu. Hverken mentalt eller fysisk. Jeg ved, at min kerne er god: jeg er et omsorgsfuldt menneske, der gerne vil alle det godt, og engang imellem evner jeg endda at være sjov eller sige noget fornuftigt. Men mange gode intentioner drukner i en vis grad af dysfunktionalitet, og det er jeg ked af. Mange ting i mit liv er blevet serveret mig på et sølvfad, og jeg føler tit, at jeg ikke sætter nok pris på det. Jeg har en medfødt evne til at dyrke en ret uklædelig offerrolle. Det er noget, jeg arbejder med.

Om det er realistisk at komme derhen til, hvor jeg føler, at jeg kan stå inde for mig selv, ved jeg ikke. Et forsigtigt bud vil være ja - men det kræver en kæmpe indsats.

På det mere praktiske plan har jeg fået indfriet flere drømme: jeg har fået to dejlige, dejlige unger, jeg har en sød mand og et hus og have, jeg er glad for. Jeg har også et job, jeg trives med, så længe jeg holder mig for øje, at det giver mig tid til familien og en lav, men stabil indtægt. Begynder jeg at tænke i at være ambitiøs og at udforske og udnytte mine evner, er mit job en sovepude. Men det er godt nok for nu.

Lavpraktiske fremtidsdrømme er sådan noget som at rejse et par måneder rundt i USA, hvor jeg aldrig har været. Jeg drømmer om New England om efteråret, NY og derefter vestkysten. Med lidt planlægning burde det kunne lade sig gøre, hvis jeg samtidig får arbejdet mere med min generaliserede angst og angst for at flyve.

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 31. mar 2016, 20:57
af Blonderella
At blive gældfri. Men med et hus der er købt i 2008 og som i BEDSTE fald medfører et tab på 700.000 har det lange udsigter

At mine børn overlever - jeg bliver simpelthen så dårlig ved tanken om alle de ting der kan gå galt. Alle de steder de kan risikere at dø/blive slået ihjel

At finde et arbejde jeg rent faktisk godt kan lide - istedet for at sidde med det samme lort dag ud og dag ind. Men det kræver jo at jeg ved hvad jeg så vil

Og så kunne et halvt år i USA da være genialt!

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 31. mar 2016, 21:22
af flicka
At blive hesteejer igen.

Det er ikke en urealistisk drøm, men jeg er noget tilbageholdende grundet mit arbejde. Jeg arbejder alt for meget og synes ikke rigtig at jeg vil byde mig selv og hesten den smule tid, jeg har efter arbejdet.

Men det er sgu svært - især fordi jeg savner det helt grusomt. Det er lige før jeg har heste-abstinenser og det hjælper heller ikke at jeg lige har fået tilbudt at købe en temmelig lækker basse til markant nedsat pris, fordi han ikke trives med skiftende ryttere og derfor har brug for en fast rytter, der forstår hans temperament. Åh, men altså... :dåne:

Jeg har også andre drømme, men den der fylder mest i øjeblikket er heste-drømmen.

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 31. mar 2016, 21:32
af Zombie
Jeg er så priviligeret, at jeg i store træk lever min drøm.

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 1. apr 2016, 05:48
af achillaxedprune
Min drøm er, at jeg sidder med min mand når vi er nogle-og-80's år gamle og ser tilbage på et langt og lykkeligt liv sammen.

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 2. apr 2016, 20:53
af Q-beben
Jeg har fire store drømme:

- At leve et langt og dejligt liv sammen med mine børn (og min kæreste)
. At sælge virksomheden og blive økonomisk uafhængig
- At stoppe med at arbejde og udgive minimum to bøger (har manuskriptet til en fagbog og til en skønlitterær bog i hovedet)
- Når jeg har udgivet mine to bøger, vil mit eneste arbejde være at udføre frivilligt arbejde og ellers nyde livet sammen med mine børn

Jeg tror på, at det kan lykkes, - arbejder i hvert tilfælde målrettet på det :)

Om drømmene er det hele værd? Ja, jeg synes ikke, at drømmene har en pris. Altså der er ingen omkostninger ved at indfri dem. Så ja, de er det hele værd.

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 6. jul 2019, 20:49
af Mangoness
getitright skrev:Sådan, overordnet set, drømmer jeg om at blive komfortabel i min egen krop.

I mine teenageår havde jeg en spiseforstyrrelse med dertilhørende selvhad, og selvom jeg har det langt bedre, end jeg havde det dengang, er der stadig lortedage, hvor det hele vender tilbage. Nu spiser jeg bare alt for meget i stedet.
Hvor ville det være rart, hvis jeg bare kunne finde den gyldne middelvej og være god ved min krop. Give den, den næring, den fortjener og samtidig unde mig selv at spise et stykke kage, når jeg har lyst - og uden at kagen så bliver efterfulgt af en pose chips, fordi jeg ikke kan administrere det, og selv hvis den gør lade være med at banke mig selv så meget oveni hovedet, at alting lige pludselig bliver endnu mere uoverskueligt.

Det meste af tiden tror jeg, det er realistisk. For selvom jeg har lortedage, har jeg langt flere dage, hvor jeg rent faktisk er begejstret for, hvad jeg spiser og træner, fordi det gør mig glad. Jeg fokuserer meget på, at det skal være fordi, jeg skal have det godt med mig selv og min krop, og ikke fordi jeg vil nå en eller andet målvægt eller form. Jeg har arbejdet enormt meget med mig selv de sidste par år, og udviklingen kommer ganske stille og roligt. Det kan godt være, der kommer til at gå mange år endnu, men det kommer. Det er jeg sikker på. :)


Hvordan går det nu? :)

Re: Hvad er din drøm? Er den realistisk - og er den det hele værd?

: 6. jul 2019, 20:51
af Mangoness
Har I andre generelt fået jeres drøm opfyldt her 3 år efter? :gruble:

Rettelse: skrev 2 år i stedet for 3. Tråden er fra 2016, amen altså :lol: