Hvad gør man når livet altid er imod en?

[bibbs]

Jeg tror simpelthen ikke at jeg kan knække for så var det sket.

Vi havde en rigtig dårlig morgen og jeg sendte en lidt ked af det dreng afsted, han kunne ikke sove i nat. Og sov derfor inde ved sin far og det ved jeg han synes er et nederlag.
Han skulle ordne hans værelse her til morgen og det havde han ikke tid til og kom så for sent, han havde bare i det hele taget en rigtig dårlig morgen. Jeg var lidt sur fordi han ikke kom igang, men jeg ved at det trækker ham i den forkerte retning og gør at han bliver usikker på sig selv.

Jeg har ikke den store lyst til sex og slet ikke for tiden, men havde sat min mand i udsigt at der ville ske noget i aftes, men så kunne den lille ikke sove og jeg endte med at sove inde hos hende.
For helvede alt hvad jeg rører ved lige nu ender i lort.

Min veninde har lige været på en længere rejse og hun skrev hvordan det gik og jeg skrev ikke godt, hun har ringet to gange men jeg magter ikke at tage den,

Har allermest lyst til at sætte mig ud i bilen og køre langt væk

[Ata]

Jeg tror simpelthen ikke at jeg kan knække for så var det sket.

Vi havde en rigtig dårlig morgen og jeg sendte en lidt ked af det dreng afsted, han kunne ikke sove i nat. Og sov derfor inde ved sin far og det ved jeg han synes er et nederlag.
Han skulle ordne hans værelse her til morgen og det havde han ikke tid til og kom så for sent, han havde bare i det hele taget en rigtig dårlig morgen. Jeg var lidt sur fordi han ikke kom igang, men jeg ved at det trækker ham i den forkerte retning og gør at han bliver usikker på sig selv.

Jeg har ikke den store lyst til sex og slet ikke for tiden, men havde sat min mand i udsigt at der ville ske noget i aftes, men så kunne den lille ikke sove og jeg endte med at sove inde hos hende.
For helvede alt hvad jeg rører ved lige nu ender i lort.

Min veninde har lige været på en længere rejse og hun skrev hvordan det gik og jeg skrev ikke godt, hun har ringet to gange men jeg magter ikke at tage den,

Har allermest lyst til at sætte mig ud i bilen og køre langt væk

Bibbs, jeg synes virkelig, at du skal tage til lægen og få den snak. Du kan ikke bruge argumentet om, at du ville være knækket for længe siden, hvis det skulle ske. Vi kan alle blive ramt af depression eller stress, og det er ikke altid til at forudse, hvornår det sker eller ikke sker. Men jeg ser klare tegn på, at du har noget i retning af en depression. Og jeg arbejder altså med det til daglig, så det er ikke bare noget jeg griber ud af den blå luft... Tal med lægen! Hvad er det værste, der kan ske?

[bibbs]

Så har jeg været ved lægen.
Hun mente jeg havde en belastningsreaktion som var naturlig.
Jeg er ved at undersøge meta kognitiv terapi. Da hun sagde at der var 16 ugers ventetid på en psykolog og det skulle jeg ikke vente på.

Jeg har haft en god weekend, var til konfirmation lørdag og en god sportsdag lørdag med medaljer til sønnen og et super come back til pigerne på fodboldbanen.
Mine børns succes gør meget ved mit humør.

[Ata]

Så har jeg været ved lægen.
Hun mente jeg havde en belastningsreaktion som var naturlig.
Jeg er ved at undersøge meta kognitiv terapi. Da hun sagde at der var 16 ugers ventetid på en psykolog og det skulle jeg ikke vente på.

Jeg har haft en god weekend, var til konfirmation lørdag og en god sportsdag lørdag med medaljer til sønnen og et super come back til pigerne på fodboldbanen.
Mine børns succes gør meget ved mit humør.

Godt du kom afsted! Hvad mente lægen med at du ikke skulle vente på en psykolog? Og hvor har hun de 16 uger fra?

[bibbs]

Så har jeg været ved lægen.
Hun mente jeg havde en belastningsreaktion som var naturlig.
Jeg er ved at undersøge meta kognitiv terapi. Da hun sagde at der var 16 ugers ventetid på en psykolog og det skulle jeg ikke vente på.

Jeg har haft en god weekend, var til konfirmation lørdag og en god sportsdag lørdag med medaljer til sønnen og et super come back til pigerne på fodboldbanen.
Mine børns succes gør meget ved mit humør.

Godt du kom afsted! Hvad mente lægen med at du ikke skulle vente på en psykolog? Og hvor har hun de 16 uger fra?

Det sagde hun bare,

Jeg har fået en tid hos en meta kognitiv terapeut imorgen og en brunch date med en veninde så der sker lidt

[Cosi]

Ingen gode råd, men masser af tanker herfra. Nogle familier er desværre bare mere uheldige end andre - jeg er opvokset i sådan én, hvilket også med årene har gjort at jeg er i konstant alarmberedskab.

[D.itsen]

Hvordan gik det hos terapeuten?

[bibbs]

Tak fordi du spørger,

Det gik fint, det var sådan en intro samtale, men jeg syntes ikke kemien var der.

Jeg har det meget bedre, det var faktisk rart bare at få talt med lægen om det og at hun sagde at det var helt normalt at have det sådan.
Altså hun sagde mere eller mindre det I har sagt, men det havde bare en effekt når det kom fra hende. Hun sagde jeg skulle bestille en tid om en måneds tid så vi kunne følge op

[Musenmor]

Kære Bibbs

Først tusinde kram din vej. Glad for at læse du har det bedre, og at lægens ord havde en effekt på dig
Det jeg skriver nu, er ikke for at ødelægge dit gode humør, men mere for at give dig et kærligt kram.

Du skriver d.21 April at du ikke har det særlig godt, og at du mest af alt har lyst til at kører langt langt væk, at hvis du skulle knække, så var du knækket nu.

Det er fuldt forståelige følelser med alt det modstand, du har i dit liv pt. Der er virkelig ikke noget mærkeligt i det. Men det viser, at du er overbelastet, din psyke er overbelastet og har været det i længere tid. Det sjove ved overbelastninger er, at de ikke forsvinder, men lagre sig i kroppen og i psyken. Det er 9 dage siden, du havde disse tanker. Jeg ved, at det nemmeste er “bare” at glemme disse følelser og ligge dem ned i en skuffe, men den skuffe bliver snart til en hel reol, hvis du ikke passer på dig selv. For din egen skyld ville jeg gå til noget terapi for at det netop ikke sætter sig og bliver til en reol.

Det er bare et godt råd, ment 100% kærligt

[Smiling_Goat]

Tak fordi du spørger,

Det gik fint, det var sådan en intro samtale, men jeg syntes ikke kemien var der.

Jeg har det meget bedre, det var faktisk rart bare at få talt med lægen om det og at hun sagde at det var helt normalt at have det sådan.
Altså hun sagde mere eller mindre det I har sagt, men det havde bare en effekt når det kom fra hende. Hun sagde jeg skulle bestille en tid om en måneds tid så vi kunne følge op

Godt at du har en tid hos hende igen.

Jeg er meget direkte, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal pakke det her ind, så jeg beklager, hvis det er for direkte.

Det lyder ikke som om, at der egentligt skete ret meget ved den læge. Tog du en test af nogen art? Fik du en henvisning til en psykolog? Er det rigtigt forstået, at du "bare" fik at vide, at dine følelser er normale og du skal komme igen om en måned?

Det synes jeg slet ikke lyder godt nok baseret på, hvordan du har beskrevet, at du har det. Følelser er jo ikke statiske, så nogle dage vil føles lettere end andre. Ofte vil man også få et humørboost bare ved at have taget handling (talt med lægen, booket en tid et sted, gjort noget aktivt,) så at du har det bedre nu er forventeligt og godt. Jeg håber bare ikke at du lader dig nøjes, for du skal jo helst ikke have de dyk, hvor du har lyst til at køre din vej og hvor alt virker sort.

Fordelen ved at lægen tester én for en klinisk depression er, at man har mulighed for at få tilskud til psykologsamtaler, hvis man har en depression. Den mulighed har du jo ikke, hvis du ikke bliver testet. Så hvis du ikke allerede er blevet testet, synes jeg, du skal kontakte din læge igen og bede om at blive det. I er da nødt til at vide, hvad dit udgangspunkt er, hvis I rent faktisk skal gøre noget ved det.

[bibbs]

Tak fordi du spørger,

Det gik fint, det var sådan en intro samtale, men jeg syntes ikke kemien var der.

Jeg har det meget bedre, det var faktisk rart bare at få talt med lægen om det og at hun sagde at det var helt normalt at have det sådan.
Altså hun sagde mere eller mindre det I har sagt, men det havde bare en effekt når det kom fra hende. Hun sagde jeg skulle bestille en tid om en måneds tid så vi kunne følge op

Godt at du har en tid hos hende igen.

Jeg er meget direkte, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal pakke det her ind, så jeg beklager, hvis det er for direkte.

Det lyder ikke som om, at der egentligt skete ret meget ved den læge. Tog du en test af nogen art? Fik du en henvisning til en psykolog? Er det rigtigt forstået, at du "bare" fik at vide, at dine følelser er normale og du skal komme igen om en måned?

Det synes jeg slet ikke lyder godt nok baseret på, hvordan du har beskrevet, at du har det. Følelser er jo ikke statiske, så nogle dage vil føles lettere end andre. Ofte vil man også få et humørboost bare ved at have taget handling (talt med lægen, booket en tid et sted, gjort noget aktivt,) så at du har det bedre nu er forventeligt og godt. Jeg håber bare ikke at du lader dig nøjes, for du skal jo helst ikke have de dyk, hvor du har lyst til at køre din vej og hvor alt virker sort.

Fordelen ved at lægen tester én for en klinisk depression er, at man har mulighed for at få tilskud til psykologsamtaler, hvis man har en depression. Den mulighed har du jo ikke, hvis du ikke bliver testet. Så hvis du ikke allerede er blevet testet, synes jeg, du skal kontakte din læge igen og bede om at blive det. I er da nødt til at vide, hvad dit udgangspunkt er, hvis I rent faktisk skal gøre noget ved det.

Der var ingen test og nu i bagklogskabens ulideligt klare lys, gik hun faktisk mest op i om jeg havde sundhedsforsikring

Jeg er blevet bedre til at komme op og komme igang istedet for at sidde og sumpe og spille iPad. Får søgt nogen jobs nærmest hver dag.
Og har et projekt hver dag, idag var det fx at lave en simre ret.
Og de almindelige huslige pligter..

[D.itsen]

Tak fordi du spørger,

Det gik fint, det var sådan en intro samtale, men jeg syntes ikke kemien var der.

Jeg har det meget bedre, det var faktisk rart bare at få talt med lægen om det og at hun sagde at det var helt normalt at have det sådan.
Altså hun sagde mere eller mindre det I har sagt, men det havde bare en effekt når det kom fra hende. Hun sagde jeg skulle bestille en tid om en måneds tid så vi kunne følge op

Det kan være svært at finde den rigtige terapeut. Man burde i virkeligheden finde en, mens man har overskud.
Men de kan altså noget, når du finder den rigtige.

[bibbs]

Tak fordi du spørger,

Det gik fint, det var sådan en intro samtale, men jeg syntes ikke kemien var der.

Jeg har det meget bedre, det var faktisk rart bare at få talt med lægen om det og at hun sagde at det var helt normalt at have det sådan.
Altså hun sagde mere eller mindre det I har sagt, men det havde bare en effekt når det kom fra hende. Hun sagde jeg skulle bestille en tid om en måneds tid så vi kunne følge op

Det kan være svært at finde den rigtige terapeut. Man burde i virkeligheden finde en, mens man har overskud.
Men de kan altså noget, når du finder den rigtige.

Ja men jeg har virkelig svært ved at åbne mig op også overfor en terapeut.

Det går vildt meget bedre, men jeg ville da lyve hvis jeg sagde at jeg ikke gerne snart vil til en samtale.

Synes jeg skriver mange ansøgninger, der er bare ikke rigtig nogen der gerne vil se mig til samtale.

Men sender alle de ansøgninger afsted jeg kan så der må jo ske noget på et tidspunkt

Da jeg skrev herinde var jeg ret langt nede og de dage er der heldigvis meget langt imellem

[bibbs]

Jeg har ikke været ved en terapeut, jeg har det bedre, er mest bare frustreret over situationen, det der fylder mest lige nu er jobsøgningen, da min opsigelse udløber den 1 august og der er ikke lige et job i pipelinen.
Der har været et par samtaler, men intet held.
Når jeg stopper skal jeg aflevere min bil, og det er lidt vildt at det nærmest er det der fylder mest for mig

Men der er en lille ting jeg gerne ville vende med jer...

Vi bor jo i denne her lejlighed og jeg er helt syg for at købe et hus- eller mest det at komme væk fra lejligheden.

Nu er der et, men det opfylder ikke alle krav, det mest graverende er at det er gammelt eller det er et parcelhus fra 70 erne.

Vi solgte huset for at få noget nyere og større, hvis vi køber det her er det nærmest som om vi køber det gamle hus igen.
Men nu er situationen bare anderledes end den var den gang.

Vi er bare lidt bange for at vi kommer til at fortryde at købe huset og så står vi der i endnu en lortesituation.
Vi kan godt bo i det hvis jeg er på dagpenge, det koster ca det samme som det gør at bo i lejligheden og det er også det der for mig trækker i den retning.

Vi kan flytte ind i det som det står, men der er noget der skal laves og min mand er hårdt ramt af en hælspore så han kan ikke lave ret meget af det han ville have lavet.

Arhmen for helvede kan I godt høre det, det kører ikke for familien L.

[Sofakartoflen]

Jeg har ikke været ved en terapeut, jeg har det bedre, er mest bare frustreret over situationen, det der fylder mest lige nu er jobsøgningen, da min opsigelse udløber den 1 august og der er ikke lige et job i pipelinen.
Der har været et par samtaler, men intet held.
Når jeg stopper skal jeg aflevere min bil, og det er lidt vildt at det nærmest er det der fylder mest for mig

Men der er en lille ting jeg gerne ville vende med jer...

Vi bor jo i denne her lejlighed og jeg er helt syg for at købe et hus- eller mest det at komme væk fra lejligheden.

Nu er der et, men det opfylder ikke alle krav, det mest graverende er at det er gammelt eller det er et parcelhus fra 70 erne.

Vi solgte huset for at få noget nyere og større, hvis vi køber det her er det nærmest som om vi køber det gamle hus igen.
Men nu er situationen bare anderledes end den var den gang.

Vi er bare lidt bange for at vi kommer til at fortryde at købe huset og så står vi der i endnu en lortesituation.
Vi kan godt bo i det hvis jeg er på dagpenge, det koster ca det samme som det gør at bo i lejligheden og det er også det der for mig trækker i den retning.

Vi kan flytte ind i det som det står, men der er noget der skal laves og min mand er hårdt ramt af en hælspore så han kan ikke lave ret meget af det han ville have lavet.

Arhmen for helvede kan I godt høre det, det kører ikke for familien L.

Jeg ville simpelthen ikke købe et hus, jeg følte så lidt for. Det er ikke sjovt at bo i noget, man egentlig ikke er glad for, og det er meget værre, når man ejer det.

Kan i ikke gøre noget for at mildne det negative omkring lejligheden? Indrette jer som om i ønsker at bo der. Hænge billeder op. Købe nogle lækre planter eller hvad i nu synes, er hyggeligt.

Jeg tror, du ville få meget ud af at ændre tilgang til det. Jeg går ud fra, at jeres lejlighed ikke er så dyr, når den er almennyttig? Se på det som en fordel. Måske kan i spare lidt op? Måske har i råd til at gøre nogle andre ting i stedet? (Jeg kan ikke huske, hvor du bor, så måske er mine råd uduelige) Jeg boede i en lille skodlejlighed i nogle år. Det var superbilligt; jeg havde både råd til en kolonihave og til at spise ude, når jeg havde lyst, have en bil og spare lidt op, selvom jeg er førtidspensionist - og det var det regnskab jeg havde i mit baghoved, hvis jeg var træt at et eller andet i området. (det var et tidligere ghettoområde)

Måske kunne i begge have godt af at finde ro i at bo i lejligheden i en periode. Give jer selv en pause og bare være til. Måske kunne du også øve dig i at tænke lidt mindre på, hvad andre gør eller tænker. Du behøver ikke måle dig med nogen. Livet er ikke en konkurrence. Du gør dig umage, mere kan ingen forlange.

Kunne det ikke være dejligt at have en afslappet sommer, hvor i bare gav jer selv lov til at holde fri, når i har fri og slappe af og komme jer?