Hvad gør man når livet altid er imod en?

[bibbs]

Jeg har længe overvejet at skrive det her, da jeg ikke ved hvem jeg kan tale med.

Jeg er helt klar over at der er andre der har det værre, men jeg er så meget ude af den for tiden at jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre

Vi har solgt vores hus med den plan at vi skulle bygge nyt, det kan vi ikke da renten og byggematerialerne er steget helt vildt. Så vi bor i et alment boligbyggeri i en lejlighed der bærer præg af at det er midlertidigt, dvs ingen billeder på væggene og sparsomt med lamper. Men nu har vi boet her i snart et år og vi kan ikke finde det hus vil gerne vil have.

Jeg blev fyret i februar og er fritstillet dvs jeg har masser af tid til at lave alt muligt, men jeg kan ikke tage mig sammen dagene går bare.

Vores søn kom ikke på det hold i svømning som var hans store drøm og det kommer ikke til at ske for han har ikke talentet. Hvilket er svært at forstå når man er 13 år og bare gerne vil være sammen med ens kammerater.

Det er the story of our lives,

Vi mistede vores første barn ved fødslen.

Vi brændte inde med vores første hus der ikke kunn blive solgt og herefter boede vi også i lejlighed,

Vi har fået to dejlige børn, men begge er født med læbe ganespalte hvilket jo gør at de skal igennem en hel masse som børn ikke bør.
Der har ikke været noget med mobning og de trives heldigvis begge

Alle andre vi kender kører med klatten og så sidder vi her i ghettoen og rådner op.


Jeg bekymrer mig så meget om alt muligt, jeg er bange for at jeg læner mig op af en depression og nogen gange tænker jeg faktisk at min familie ville være bedre stillet uden mig.

Det var mig der bar barnet der døde
Det er mig der bærer genet der har givet dem læbe ganespalte
Det var mig der ikke ville bo i vores første hus
Det var mig der ville have et større hus nu.
Det er mig der blev fyret.

Jeg trængte nok mest af alt til at komme af med det her, ved godt det er first world problems men de fylder urimeligt meget for mig.

Jeg har ikke lyst til at være sammen med nogen, men tvinger mig selv til det en gang imellem, jeg tager helst ikke telefonen da jeg ikke magter at snakke med nogen da jeg ikke har noget at komme med, og ikke vil være et offer der brokker sig hele tiden..
Jeg har heller ikke lyst til mad så mange dage får jeg nærmest kun lige lidt morgenmad og lidt aftensmad for show overfor børnene

Fuck jeg lyder som en taber

[Bergen]

Du er bestemt ingen taber. Du er supersej og har klaret mange udfordringeri dit liv! Og man må godt sætte ord på følelser. Det er sundt og ofte også nødvendigt for at komme videre.

Hvis du har mulighed for det, så har mange glæde af at tale med en terapeut eller psykolog. Andre finder det lettere at tale med en veninde eller en præst. Uanset, hvem du taler med, så tænker ingen, at du er en taber. For det er du ikke!

Det ville nok være fornuftigt at runde lægen og tage en snak om evt. depression.

[bibbs]

Du er bestemt ingen taber. Du er supersej og har klaret mange udfordringeri dit liv! Og man må godt sætte ord på følelser. Det er sundt og ofte også nødvendigt for at komme videre.

Hvis du har mulighed for det, så har mange glæde af at tale med en terapeut eller psykolog. Andre finder det lettere at tale med en veninde eller en præst. Uanset, hvem du taler med, så tænker ingen, at du er en taber. For det er du ikke!

Det ville nok være fornuftigt at runde lægen og tage en snak om evt. depression.

Tak for kort og de søde ord...

Jeg har helt dårlig samvittighed for at føle sådan her, da der er mennesker der er syge og fanget i deres situation.
Det er jeg jo ikke, jeg søger jobs. Søger ca et job om dagen der er heldigvis en hel masse at søge

[TinaW]

Har du overvejet at tage en snak med din læge?
Det kunne godt lyde hen af en depression og så er der jo muligheder for hjælp.
Mange tanker herfra.

[bibbs]

Har du overvejet at tage en snak med din læge?
Det kunne godt lyde hen af en depression og så er der jo muligheder for hjælp.
Mange tanker herfra.

Jeg ved godt at det måske er derhen af

Men hvis jeg går til lægen så "risikerer" jeg at blive syg og hvad så så vælter der jo for alvor

[pixienic]

Åh, for pokker. Der er da ingen tvivl om, at det er meget modstand at skulle igennem; mange besværligheder og benspænd som andre slipper for. Skid hul i, om der findes mennesker, som har det værre. Det er ligegyldigt når man har det som du har det.

Jeg synes, det lyder som om, du har tegn på depression. At du isolerer dig, ikke har lyst til at tale med nogen, overvejer om din familie ville være bedre stedt uden dig - uanset hvad synes jeg, du skal tale med din læge om det.

Sender tanker din vej.

[Sorenspige]

Du lyder ikke som en taber, men som en der har det svært - og som en der er meget hård ved sig selv .

Jeg ved ikke, om du kender til metakognitiv terapi, men måske det kunne være værd at se nærmere på.

[Bergen]

Har du overvejet at tage en snak med din læge?
Det kunne godt lyde hen af en depression og så er der jo muligheder for hjælp.
Mange tanker herfra.

Jeg ved godt at det måske er derhen af

Men hvis jeg går til lægen så "risikerer" jeg at blive syg og hvad så så vælter der jo for alvor

Du er jo ikke anderledes, når du går ud af lægens konsultation. Blot klogere på, hvad du har brug for hjælp til.

[bibbs]

Lige nu starter jeg med debatten, vi har konfirmation om et par uger så måske der kommer lidt mere ro på

Sønnen skal på træningslejr i påsken og det bekymrer jeg mig helt vildt over, han glæder sig helt vildt.
Går der noget galt så han ikke kommer afsted, bliver han syg.
Sker der noget dernede ( det er langt væk) og vi kan ikke hente ham

jeg holder alt det her inde i mig da han ihvertfald ikke skal overtage de tanker fra hans mor

[bibbs]

Har du overvejet at tage en snak med din læge?
Det kunne godt lyde hen af en depression og så er der jo muligheder for hjælp.
Mange tanker herfra.

Jeg ved godt at det måske er derhen af

Men hvis jeg går til lægen så "risikerer" jeg at blive syg og hvad så så vælter der jo for alvor

Du er jo ikke anderledes, når du går ud af lægens konsultation. Blot klogere på, hvad du har brug for hjælp til.

Ja det er vist primært inde i mit hovede.

Jeg har et lægehus og er ikke tilknytte nogen bestemt læge og det gør det ikke lettere at åben op.

[Bergen]

Du er bestemt ingen taber. Du er supersej og har klaret mange udfordringeri dit liv! Og man må godt sætte ord på følelser. Det er sundt og ofte også nødvendigt for at komme videre.

Hvis du har mulighed for det, så har mange glæde af at tale med en terapeut eller psykolog. Andre finder det lettere at tale med en veninde eller en præst. Uanset, hvem du taler med, så tænker ingen, at du er en taber. For det er du ikke!

Det ville nok være fornuftigt at runde lægen og tage en snak om evt. depression.

Tak for kort og de søde ord...

Jeg har helt dårlig samvittighed for at føle sådan her, da der er mennesker der er syge og fanget i deres situation.
Det er jeg jo ikke, jeg søger jobs. Søger ca et job om dagen der er heldigvis en hel masse at søge

Nogen gange er det ok at glemme alt om andres udfordringer.

Det er ok at fokusere på det, der er svært for en selv - uden dårlig samvittighed.

Det lyder godt, at der er jobs at søge og du har mod på det. Det siger en masse om, at du er ressourcestærk.

Husk, at det er ok at bede om hjælp og tage imod den. Det er ikke tegn på svaghed, men på selvindsigt og overskud.

[Bergen]

Har du overvejet at tage en snak med din læge?
Det kunne godt lyde hen af en depression og så er der jo muligheder for hjælp.
Mange tanker herfra.

Jeg ved godt at det måske er derhen af

Men hvis jeg går til lægen så "risikerer" jeg at blive syg og hvad så så vælter der jo for alvor

Du er jo ikke anderledes, når du går ud af lægens konsultation. Blot klogere på, hvad du har brug for hjælp til.

Ja det er vist primært inde i mit hovede.

Jeg har et lægehus og er ikke tilknytte nogen bestemt læge og det gør det ikke lettere at åben op.

Helt almindeligt og forståligt - skriv evt. lidt ned til samtalen med lægen og lægen har prøvet det før. At tale med folk, der føler sig sårbare.

[Iforbifarten]

Har du overvejet at tage en snak med din læge?
Det kunne godt lyde hen af en depression og så er der jo muligheder for hjælp.
Mange tanker herfra.

Jeg ved godt at det måske er derhen af

Men hvis jeg går til lægen så "risikerer" jeg at blive syg og hvad så så vælter der jo for alvor

Eller også kan du få hjælp, så det hele ikke er så tungt og sort som det er nu?

Modgang er svært og hårdt. Og det har du og din familie haft rigeligt af. Intet af det du skriver er din skyld eller noget du har ønsket eller opsøgt med intentionen om at få modgang. Du har ingen magt over de ydre faktorer, der gør I fx ikke har mulighed for at bygge et hus som forventet. Og det er heller ikke retfærdigt. Det kommer det aldrig til at blive og det er ok, at du synes det er pisse uretfærdigt. Pas på dig selv og få talt med nogen. Der er flere gode forslag i tråden.

[bibbs]

Har du overvejet at tage en snak med din læge?
Det kunne godt lyde hen af en depression og så er der jo muligheder for hjælp.
Mange tanker herfra.

Jeg ved godt at det måske er derhen af

Men hvis jeg går til lægen så "risikerer" jeg at blive syg og hvad så så vælter der jo for alvor

Du er jo ikke anderledes, når du går ud af lægens konsultation. Blot klogere på, hvad du har brug for hjælp til.

Ja det er vist primært inde i mit hovede.

Jeg har et lægehus og er ikke tilknytte nogen bestemt læge og det gør det ikke lettere at åben op.

Helt almindeligt og forståligt - skriv evt. lidt ned til samtalen med lægen og lægen har prøvet det før. At tale med folk, der føler sig sårbare.

Ja men det er rigtig svært for mig for det ligger så dybt i mig at jeg kan klare det og det tror jeg også godt jeg kan.

Tror det ramlede lidt idag da min mand også har en tendens til altid at se sort på tingene min søster kalder ham S.ortseer
Og så er det altid mig der skal være positiv selvom jeg også tænker at det hele faktisk er lidt noget lort.

Men jeg prøver på at se positivt men nogengange er det svært.

[Bergen]

Har du overvejet at tage en snak med din læge?
Det kunne godt lyde hen af en depression og så er der jo muligheder for hjælp.
Mange tanker herfra.

Jeg ved godt at det måske er derhen af

Men hvis jeg går til lægen så "risikerer" jeg at blive syg og hvad så så vælter der jo for alvor

Du er jo ikke anderledes, når du går ud af lægens konsultation. Blot klogere på, hvad du har brug for hjælp til.

Ja det er vist primært inde i mit hovede.

Jeg har et lægehus og er ikke tilknytte nogen bestemt læge og det gør det ikke lettere at åben op.

Helt almindeligt og forståligt - skriv evt. lidt ned til samtalen med lægen og lægen har prøvet det før. At tale med folk, der føler sig sårbare.

Ja men det er rigtig svært for mig for det ligger så dybt i mig at jeg kan klare det og det tror jeg også godt jeg kan.

Tror det ramlede lidt idag da min mand også har en tendens til altid at se sort på tingene min søster kalder ham S.ortseer
Og så er det altid mig der skal være positiv selvom jeg også tænker at det hele faktisk er lidt noget lort.

Men jeg prøver på at se positivt men nogengange er det svært.

Det er godt at være positivt anlagt - men nogen gange må man godt råbe "LORT!!". Dét er helt ok.