kidkomb skrev:Er det ikke vel rigeligt generaliserende overfor mænd?
Det virker ærlig talt lidt chauvinistisk.
Hvordan man kan sætte lighedstegn mellem det at konen ikke bliver omtalt og at hun så er et viljeløst offer er mig en gåde. (Et andet indlæg. Jeg kan ikke finde ud af at multiquote) Jeg kan slet ikke se hvorfor du springer til den konklusion. Vil du forklare?
Det handler heller ikke om mænd generelt, men om en manderolle.
Som sagt opfatter jeg et professionelt fodboldhold som en arbejdsplads og mener derfor også, at der må ligge særlige grunde bag, når man vælger at tage sit privatliv offentligt med på job. Noget, der ligger udover at være ked af det og chokeret. At komme med et ultimatum overfor ledelsen om, at man ikke vil spille sammen med en kollega pga. private forhold, virker iscenesat på mig. Især fordi Jonas Borring jo godt ved, at han med en sådan udmelding inviterer de andre spillere til at involvere sig og vælge side og dermed kan få konflikten til at eskalere. En af grundene til, at han finder det relevant, kan være et behov for at flytte den private magtkamp ind på banen og hævne og hævde sig, så han ikke kommer til at tabe ansigt overfor de andre på holdet. Det virker i hvert fald ugennemtænkt på mig, hvilket det ikke på samme måde ville have gjort, hvis det var sket i en vennekreds, og det er så derfor, jeg får fornemmelse, af et menneske, der har svært ved at håndtere sine følelser.
Det med konen som viljeløst offer, tror jeg ikke, at jeg helt forstår? Jeg ser hende overhovedet ikke som vilje- eller ansvarsløs og har heller ikke givet udtryk for det. Hvad jeg har kommenteret på, har været retorikken omkring hendes rolle i sagen. Hun nævnes sjældent ved navn og er blevet "stjålet", "hugget" og "snuppet" af en "konetyv". Det sprogbrug objektificerer hende i mine ører, og derfor bryder jeg mig ikke om det, når det anvendes for at beskrive en situation, hvor to voksne, selvstændige mennesker forelsker sig og bliver kærester.
