Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14839
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1183
Likede indlæg: 24972

Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf sigge » 17. jan 2024, 13:07

Jeg er begyndt på et forløb hos en diætist, fordi jeg gerne vil tabe mig. Den oprindelige, ydre motivation er, at en operation, som måske kan hjælpe på mit periodevise synkebesvær, kun kan gennemføres, hvis mit BMI kommer under 30. Jeg forsøger at finde en indre motivation også, f.eks. har jeg i mange år haft dumme knæ, og de vil nok blive glade for at have mindre vægt at bære på. Og jeg er træt af, at mine bukser mm. ruller ned under min mave - det synes jeg ikke, de gjorde i samme grad, da jeg vejede lidt mindre.

Vi går langsomt frem og forsøger at ændre mine vaner i det små, så det er noget, jeg kan holde fast i på den lange bane også. Og jeg er heller ikke ude på at få et hurtigt vægttab, men vil hellere have et varigt vægttab, hvor det går lidt langsommere.

Jeg spiser virkelig meget med følelserne, og salte og søde snacks er gode belønninger. Jeg synes, det går fint med at begrænse mit snackspiseri (som er det, diætisten og jeg har fokuseret på først) i hverdagene, men så får jeg virkelig lyst til at belønne mig selv i weekenden, når jeg har været "dygtig" hele ugen. Og i min hjerne er belønning = slik, chips, chokolade, kage, is - og ikke i "diætistgodkendte" mængder. Så skal jeg da have lov til at spise en hele pose chips i stedet for kun 20 g, er min tankegang.

Jeg skal derfor forsøge at finde andre måder at belønne mig selv på. Men det er virkelig svært! Al sådan noget selvforkælende skønhedspleje vil ikke virke for mig, fordi det også medfører "arbejde", og det ikke siger mig noget. Og ja, alt hvad der medfører noget arbejde, er ikke rigtigt gangbare erstatninger for mig. Det eneste, jeg kan komme på, der vil udløse samme følelse er (net)shopping, og det er ikke en løsning. Jeg har ikke brug for/plads til flere ting, og jeg har heller ikke råd til det.

Jeg overvejer, om en belønning kunne være, at jeg får massage en gang om måneden. Jeg ved bare ikke, om det vil virke der lørdag aften i sofaen at vide, at jeg har en aftale om massage tirsdag om 3 uger.

Så derfor vil jeg gerne høre, hvad I gør for at belønne jer selv? Måske kan jeg blive inspireret.
1
You can't spell awesome without me.
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16327
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1411
Likede indlæg: 30330

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf TinaW » 17. jan 2024, 13:14

Jeg er ikke til nogen hjælp, for jeg gør det samme som du gerne vil vænnes af med at gøre :D :fløjt:
4
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16978
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1077
Likede indlæg: 21149

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf Misantropen » 17. jan 2024, 13:25

Kan du ikke sætte dig for at lade være med at købe noget i en enkelt weekend og se hvordan det går?

Hvis du så finder ud af at det er for brat en overgang er det ikke værre end at du kan købe noget dagen efter.
2
Akehurst2
Indlæg: 14207
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1268
Likede indlæg: 40886

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf Akehurst2 » 17. jan 2024, 13:30

TinaW skrev:Jeg er ikke til nogen hjælp, for jeg gør det samme som du gerne vil vænnes af med at gøre :D :fløjt:


Præcis det samme her. Helst mad, og ellers shopping som belønning (og trøst).

Jeg forsøger at finde ud af, hvordan man undgår at tænke i de baner. Ellers erstatter man bare en ting med en anden, og med mindre jeg ligefrem lærer mig selv at erstatte mad/shopping med lange gåture, så er jeg jo lige vidt.
3
abcd
Indlæg: 6227
Tilmeldt: 3. nov 2021, 09:56
Kort karma: 292
Likede indlæg: 10187

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf abcd » 17. jan 2024, 13:36

Jeg forbrænder kalorierne. Hvis jeg har løbet 10 kilometer, har jeg tjent en hel pose chips f.eks. Du kan måske ikke løbe med dårlige knæ, men så kan du måske svømme eller noget andet. Det var det jeg ville gøre. Det er håbløst at erstatte chips og chokolade med massage.
3
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14839
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1183
Likede indlæg: 24972

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf sigge » 17. jan 2024, 13:42

Misantropen skrev:Kan du ikke sætte dig for at lade være med at købe noget i en enkelt weekend og se hvordan det går?

Hvis du så finder ud af at det er for brat en overgang er det ikke værre end at du kan købe noget dagen efter.


Det har aldrig rigtigt virket for mig, det med ikke at have noget i huset. Så ender jeg bare med at blive helt desperat, fare ud og købe noget og spise det hele. Det virker faktisk bedre at vide, at det er der, hvis jeg får trangen og så ellers forsøge at bruge selvkontrol til ikke at kaste mig over det. Eller i hvert fald spise en mindre mængde af det.

Desuden har jeg virkelig meget lager af alt muligt, som er købt, inden jeg begyndte på diætistforløbet. Og jeg synes, det ville være frås bare at smide det hele væk.
1
You can't spell awesome without me.
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14839
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1183
Likede indlæg: 24972

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf sigge » 17. jan 2024, 13:44

Akehurst2 skrev:
TinaW skrev:Jeg er ikke til nogen hjælp, for jeg gør det samme som du gerne vil vænnes af med at gøre :D :fløjt:


Præcis det samme her. Helst mad, og ellers shopping som belønning (og trøst).

Jeg forsøger at finde ud af, hvordan man undgår at tænke i de baner. Ellers erstatter man bare en ting med en anden, og med mindre jeg ligefrem lærer mig selv at erstatte mad/shopping med lange gåture, så er jeg jo lige vidt.


Jeg gad også godt at komme helt væk fra belønningstankegangen. Jeg har bare ikke fundet ud af, hvordan jeg skal opnå det.
1
You can't spell awesome without me.
Brugeravatar
Nesnay
Indlæg: 7662
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:51
Kort karma: 763
Likede indlæg: 21454

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf Nesnay » 17. jan 2024, 13:47

For mange år siden, da jeg tabte mig en del, drak jeg virkelig meget lakridste. Jeg elsker lakrids, så det fungerede godt til min søde tand.

Nu er jeg meget glad for Pepsi Max mango, og jeg drikker det meget langsomt fra dåse, så sådan én holder fint til en time eller to (jeg drikker ikke mere end én). Desværre er det ikke godt for emaljen, så jeg er begyndt at bruge sugerør og skal desuden gerne drikke det hurtigere (eller bedre, drikke det sjældnere). Så mit næste forsøg bliver nok danskvand uden smag, det er også lidt forkælelse for mig, så længe det er koldt.
0
Brugeravatar
Pandesteg
Indlæg: 13022
Tilmeldt: 19. sep 2015, 16:43
Kort karma: 1560
Likede indlæg: 21788

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf Pandesteg » 17. jan 2024, 13:48

abcd skrev:Jeg forbrænder kalorierne. Hvis jeg har løbet 10 kilometer, har jeg tjent en hel pose chips f.eks. Du kan måske ikke løbe med dårlige knæ, men så kan du måske svømme eller noget andet. Det var det jeg ville gøre. Det er håbløst at erstatte chips og chokolade med massage.


Jeg er meget enig. Jeg ville også øge motionsniveauet og "gøre plads" i regnskabet til noget lækkert. Og/eller eventuelt aftale med diætisten hvordan du kan skrue nogle andre steder, så der kan blive plads til noget slik i weekenden. Det lyder også som om det handler om livskvalitet og det skal man ikke kimse ad. Jeg er selv sådan en der kan æde slik, kage og andre gode sager i en lind strøm, så jeg kører noget portionskontrol som fungerer ret godt for mig, jeg har nogle bestemte str. skåle jeg bruger til at dosere slik i, så ved jeg ca. hvor meget jeg kører ind og når skålen er tom, så er det dét. I den forbindelse kan jeg anbefale håndarbejde, så du har hænderne beskæftiget. Jeg sidder altid og strikker og nogle gange bliver jeg så optaget af det, at jeg lidt glemmer min slik.

Nå ja, og så ville jeg erstatte chips med popcorn, hvis du kan lide dem. Du kan få mange flere popcorn for færre kalorier i forhold til chips.
2
Don’t drink the Kool-Aid! :deer:
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 25011
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3673
Likede indlæg: 30006

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf Wizzze » 17. jan 2024, 13:50

Jeg “belønner” også mig selv med at putte i hovedet :genert: men jeg har lært at det skal være noget særligt.
I stedet for at fråde en pose Matadormix, så skal det være noget ala Haupt eller Bülow lakrids, for der kan man ikke spise mere end 1-2 stykker før man har fået nok. Eller det skal være god mørk chokolade og ikke Kinder Snickers eller lign, hvor man bare kører det hele ned på et øjeblik.
Og i stedet for at smutte forbi McD eller den lokale pizzapusher, så skal belønningen være noget med at besøge den lokale slagter, fiske- eller ostemand, noget som er lækkert, og noget som tager tid, og kræver en indsats.
7
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Nesnay
Indlæg: 7662
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:51
Kort karma: 763
Likede indlæg: 21454

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf Nesnay » 17. jan 2024, 13:54

Der er også enkelte sundere "snacks", der fungerer som belønning for mig. Fx vandmelon, agurkestænger (med dip) og pomelo. De er bare mere bøvlede at have på lager (og forberede) end de gode, usunde snacks.

Men lige med pomelo har jeg nogle gange set det som en feature, at den kræver lidt indsats. Det tager virkelig lang tid for mig at spise sådan én, fordi jeg skal have alle hinderne af, og med det tempo, jeg ellers kan køre snacks ned i, er det måske meget godt :D
2
Brugeravatar
Nesnay
Indlæg: 7662
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:51
Kort karma: 763
Likede indlæg: 21454

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf Nesnay » 17. jan 2024, 13:55

Wizzze skrev:Jeg “belønner” også mig selv med at putte i hovedet :genert: men jeg har lært at det skal være noget særligt.
I stedet for at fråde en pose Matadormix, så skal det være noget ala Haupt eller Bülow lakrids, for der kan man ikke spise mere end 1-2 stykker før man har fået nok. Eller det skal være god mørk chokolade og ikke Kinder Snickers eller lign, hvor man bare kører det hele ned på et øjeblik.
Jeg ville ønske, det der virkede for mig, men jeg kan sagtens spise en hel bøtte bülowlakrids :genert:
6
avdotja
Indlæg: 4945
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 539
Likede indlæg: 14772

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf avdotja » 17. jan 2024, 14:01

Hvad med at lægge massagen om lørdagen? Eller gå i svømmehal/spa/sauna (også lørdag). Vil det virke med dyrere snacks? Feks købe 50 g god chokolade hos en chocolatier i stedet for 200 g i Føtex? Eller lakrids fra Bagsværd lakrids fremfor 2 Hariboposer?
1
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 11341
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 1796
Geografisk sted: Østjylland
Likede indlæg: 23475

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf Mani » 17. jan 2024, 14:02

Det der virker bedst for mig er at give mig selv lov ind i mellem.
Ex. hvis jeg har holdt mig fra at snacke i ugens løb kan jeg spise lige hvad jeg har lyst til lørdag aften.
Måden det virker på for mig er dels at jeg simpelthen ikke kan hælde lige så mange kcal ind lørdag aften som jeg kan på en hel uge og dels at jeg cirka hver anden gang får den der "nu har jeg været så god hele ugen, så nu snacker jeg kun lidt"

Derudover øver jeg mig i at sige pyt, hvis jeg falder i. Før i tiden tænkte jeg at så kunne det hele være lige meget for nu havde jeg jo ødelagt hele uge programmet og så spiste jeg videre. Nu siger jeg pyt, det gik galt, men det er kun et måltid ud af mange i ugens løb, så det går nok...

De ændrede vaner har betydet jeg har holdt vægten de sidste år. Jeg gad stadig godt smide 5 kg af hensyn til mine knæ, men jeg er normalvægtig og har holdt vægten på trods af en del kaos i resten af mit liv.
2
'If you get tired, learn to rest, not to quit.'
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 11341
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 1796
Geografisk sted: Østjylland
Likede indlæg: 23475

Re: Hvad gør du for at "belønne" dig selv?

Indlægaf Mani » 17. jan 2024, 14:05

Jeg har i øvrigt også sådan en her (kan ikke lige huske om det er det mærke). Det gør ikke popcorn kcal fri, men det reducerer det da at olien er sparet væk: https://www.kitchenone.dk/produkt/essen ... oovn-sort/
2
'If you get tired, learn to rest, not to quit.'

Tilbage til "Livets forhold"