True crime og kvinder

[AFK]

Jeg har flere gange studset over at kvinder lader til at elske true crime. Senest i tråden om podcasts. Og nu googlede jeg det så, og 80% af seere/lyttere til true crime er kvinder? Hvorfor fanger det særligt kvinder?

Fordi det grundlæggende er dramatisk sladder kombineret med bad boys. Det er før set at kvinder har en forkærlighed for de to ting.

[.Magic.]

Jeg er til thrillere, splatterfilm, actionfilm og når jeg ser True Crime så kan jeg godt glemme at det er en form for dokumentar. Jeg påvirkes ikke af det fordi det “bare” er på tv. Sker der noget i byen jeg bor i så bliver jeg påvirket af det fordi det pludselig er tæt på.

Det der bad boy er ikke en grund til det for mit vedkommende. Det voksede jeg fra da jeg var i 20’erne men jeg indrømmer at jeg er blevet mere nysgerrig med alderen og jeg følger mere med i sladder end jeg gjorde tidligere. Jeg render ikke selv med sladder men vil gerne høre og se om det. Jeg er ikke ret stolt af det men det er mit ærlige svar til tråden.

[Delfin]

For mit vedkommende handler det nok også meget om mennesket bagom selve forbrydelsen, opklaringsarbejdet og fakta omkring det.

Det er måskel lidt udenfor det denne tråd sigter til, men jeg er lige gået i gang med en podcast om et mord på 4 fattiglemmer i 1841. Den handler også mest om alt det bagom selve forbrydelsen, og i historisk kontekst selvfølgelig også om, hvordan det efterforskningen blev håndteret og under hvilke omstændigheder. Mordet bliver selvfølgelig beskrevet, de bliver tævet ihjel, men det er ikke det, der fylder i fortællingen. Det hele er behandlet ud fra arkivalier og suppleret med fiktive detaljer for at binde historien sammen. Arkivdelen synes jeg også er interessant. https://www.dr.dk/lyd/p1/forbrydelsens- ... 5134318000


Jeg læser også fiktive krimier

[dgd2007]

Jeg kan forstå at jeg ikke er under forventningspres for at interessere mig for genren!

[Dawwty]

Jeg er ikke interesseret i true crime, selvom mange kvinder er fascinerede af det.
Jeg kan godt have en fagligt interesse i emnet, men personligt og som underholdning, appellerer det ikke til mig.

[pinkmoon]

Man siger jo der i kernen kun findes to typer gode historier ‘gid det var mig’ og ‘godt det ikke er mig’.

Jeg tror, at fordi det er en stor frygt for mange kvinder at blive slået ihjel så falder det bare meget naturligt i den sidste kategori.

[SonataA]

Jeg elsker true crime, hvis de har et fagligt fundament. Mørkeland synes jeg personligt er noget skrald. Værterne må gerne være indenfor området, fx kriminolog, efterforskere, retspsykiater eller lign.
Min udfordring er, at jeg i mit arbejde kan risikere at møde en del at forbryderne, og derfor er jeg ret opmærksom på primært at lytte til gamle sager, da jeg gerne vil kunne møde gerningspersonen så åbent som muligt.

[Ondemand]

Jeg er så en af de 20%
Jeg hører mange true crime podcasts, men de skal helst have noget mere indhold end bare en oplæsning af en gammel forbrydelse som synes at være konceptet bag mange af dem. Det må meget gerne være noget der går i dybden med profilering, opklaringsarbejdet eller aktuelle, ikke afsluttede sager. Jeg har også forsøgt mig med Mørkeland, men det er virkelig noget skrammel!

[Delfin]

Jeg elsker true crime, hvis de har et fagligt fundament. Mørkeland synes jeg personligt er noget skrald. Værterne må gerne være indenfor området, fx kriminolog, efterforskere, retspsykiater eller lign.
Min udfordring er, at jeg i mit arbejde kan risikere at møde en del at forbryderne, og derfor er jeg ret opmærksom på primært at lytte til gamle sager, da jeg gerne vil kunne møde gerningspersonen så åbent som muligt.

Jeg er heller ikke så meget til Mørkeland. Jeg oplever dem som svælgende i detaljer om selve handlingen med afsæt i ih hvor er det skrækkeligt. Rene fakta er fint, man er jo nødt til at vide, hvad det handler om, hvis man skal dykke ned i årsager, mennesket bag og opklaringsarbejde, det giver mig ikke rigtigt noget at svælge for meget i værternes persolige følelser. Jeg ved ikke, om jeg er for hård ved dem, da jeg kun har få episoder, men det er indtrykket, jeg står tilbage med

[SonataA]

Jeg elsker true crime, hvis de har et fagligt fundament. Mørkeland synes jeg personligt er noget skrald. Værterne må gerne være indenfor området, fx kriminolog, efterforskere, retspsykiater eller lign.
Min udfordring er, at jeg i mit arbejde kan risikere at møde en del at forbryderne, og derfor er jeg ret opmærksom på primært at lytte til gamle sager, da jeg gerne vil kunne møde gerningspersonen så åbent som muligt.

Jeg er heller ikke så meget til Mørkeland. Jeg oplever dem som svælgende i detaljer om selve handlingen med afsæt i ih hvor er det skrækkeligt. Rene fakta er fint, man er jo nødt til at vide, hvad det handler om, hvis man skal dykke ned i årsager, mennesket bag og opklaringsarbejde, det giver mig ikke rigtigt noget at svælge for meget i værternes persolige følelser. Jeg ved ikke, om jeg er for hård ved dem, da jeg kun har få episoder, men det er indtrykket, jeg står tilbage med

Jeg er meget enig med dig. Det bliver for selvsmagende og for ynkende. Det holder jeg ikke til.

[milisa]

Jeg hader true crime. Jeg synes, det er så ulækkert, at der bliver tjent penge på andres ulykke og endnu værre: At andres ulykke er underholdning.

Så længe de nære efterladte eller offeret selv (under antagelse, at true crime ikke kun er mord...) stadig lever, bør man holde sig fra det.

[Misantropen]

Jeg hader true crime. Jeg synes, det er så ulækkert, at der bliver tjent penge på andres ulykke og endnu værre: At andres ulykke er underholdning.

Så længe de nære efterladte eller offeret selv (under antagelse, at true crime ikke kun er mord...) stadig lever, bør man holde sig fra det.

Også når de selv medvirker fordi de gerne vil fortælle deres historie?

[Jason.B]

Er jeg så feminin, når jeg er mega facinerede af genren og æder de fleste True-Crime rådt?

[milisa]

Jeg hader true crime. Jeg synes, det er så ulækkert, at der bliver tjent penge på andres ulykke og endnu værre: At andres ulykke er underholdning.

Så længe de nære efterladte eller offeret selv (under antagelse, at true crime ikke kun er mord...) stadig lever, bør man holde sig fra det.

Også når de selv medvirker fordi de gerne vil fortælle deres historie?

Jeg er ikke overbevist om, at de alle ved, hvad de gør. Selvfølgelig må folk helt selv bestemme, hvad de vil medvirke i, hvis de er i en tilstand, hvor de kan vurdere omfang og konsekvenser. Men der er stadig noget principielt forkert i at opsøge dem. Folk har kraftedme nogle gange lige knap fået lov til at tørre tårerne, før de bliver spurgt. Derudover, så er det jo alt fra fjerne onkler og afdankede veninder, der bliver spurgt - og udtaler sig uanset hvad de nærmeste så end måtte mene.

Jeg er godt klar over, jeg skifter emne, men for mig er der mange paralleller til det klamme cirkus, vi snart er vidne til, når Emilie Meng sagen kommer for retten. Emilie er død, så hun har ingen stemme længere, og vi må, at hendes forældre er ok med, at alle får ALT at vide. Men den 13-årige. Hun skal nu leve resten af sit liv med, at hendes overgreb kan googles frem af alle. For altid i alle detaljer. For EB og deslige vil dvæle ved hver en detalje og offentliggøre det hele live. Og folk læser det jo??? Jeg kommer aldrig til at forstå, at man kan få sig selv til det.

[SonataA]

Jeg hader true crime. Jeg synes, det er så ulækkert, at der bliver tjent penge på andres ulykke og endnu værre: At andres ulykke er underholdning.

Så længe de nære efterladte eller offeret selv (under antagelse, at true crime ikke kun er mord...) stadig lever, bør man holde sig fra det.

Også når de selv medvirker fordi de gerne vil fortælle deres historie?

Jeg er ikke overbevist om, at de alle ved, hvad de gør. Selvfølgelig må folk helt selv bestemme, hvad de vil medvirke i, hvis de er i en tilstand, hvor de kan vurdere omfang og konsekvenser. Men der er stadig noget principielt forkert i at opsøge dem. Folk har kraftedme nogle gange lige knap fået lov til at tørre tårerne, før de bliver spurgt. Derudover, så er det jo alt fra fjerne onkler og afdankede veninder, der bliver spurgt - og udtaler sig uanset hvad de nærmeste så end måtte mene.

Jeg er godt klar over, jeg skifter emne, men for mig er der mange paralleller til det klamme cirkus, vi snart er vidne til, når Emilie Meng sagen kommer for retten. Emilie er død, så hun har ingen stemme længere, og vi må, at hendes forældre er ok med, at alle får ALT at vide. Men den 13-årige. Hun skal nu leve resten af sit liv med, at hendes overgreb kan googles frem af alle. For altid i alle detaljer. For EB og deslige vil dvæle ved hver en detalje og offentliggøre det hele live. Og folk læser det jo??? Jeg kommer aldrig til at forstå, at man kan få sig selv til det.

Lige den del afventer jeg, for i forbindelse med grundlovsforhør mv, er den del jo netop blevet undladt. Og der er kraftigt henstillet til pressen, at pigen netop skal have lov til at vokse op uden at alle kender detaljerne.

Til tider er det jo også internet-krigerne der fremlægger viden, rygter/mv, som så gør at offentligheden får besked.