abcd skrev:fisken80 skrev:Men så ville jeg jo ikke kunne præstere på højt niveau i lige så mange timer. Der er ingen tvivl om, at min hjerne er skarpest om morgenen og frem til cirka frokost. Derfra begynder den at fungere langsommere og efter klokken 16 giver det meget lidt mening at arbejde med ting der kræver stor koncentration. Og så er det lige meget, hvornår jeg er stået op.
Det der forhindrer det er måden min krop og min hjerne er indrettet på. Og det må du så tro på eller lade være.
I en periode hvert forår har jeg ekstra arbejde som jeg placerer i mine weekender. Der står jeg tidligere op end jeg normalt ville gøre i en weekend. Simpelthen for at kunne få noget arbejde fra hånden mens min hjerne fungerer mest optimalt.
Men du har sagt at solen ikke har betydning, så hvad betyder "morgen"? Hvornår er det morgen, og hvorfor?
Der er helt sikkert nogen som fungerer bedst kort efter de er stået op, og andre der fungerer bedre længere tid efter de er stået op. Men hvis solen er ligegyldig, er der vel intet til hinder for at du f.eks. var vågen 10-02 i stedet for 05-21 (eller hvornår du nu er oppe). Du kan bare kl. 10 om morgenen sætte dit ur til kl. 05, og lade som om kl. er 05, og så er den ged vel barberet?
Læser du ikke hvad jeg skriver eller nægter du bare at forstå det?
Hvis jeg står op klokken 10 så har jeg 2 timer, hvor min hjerne er helt skarp. Hvis jeg står op klokken 5 så har jeg 7 timer, hvor min hjerne er skarp.
Det har intet med solen at gøre. Om vinteren er det mørkt fra klokken 5 til klokken 9 om sommeren er det lyst i samme tidsrum. Der er ingen forskel i forhold til min præstation.
Min hjerne kan ikke lade som om klokken er 5. Den véd klokken er 5. Det ved den uanset om jeg befinder mig i et rum uden dagslys. Og det ved jeg, fordi jeg har boet i ferielejligheder og hotelværelser, der var helt tilskoddede. Jeg vågnede stadig tidligt og var frisk. Jeg behøvede hverken solen eller mit ur for at fortælle mig, at klokken var mellem 6 og 7, for det er det tidspunkt jeg typisk vågner på, hvis jeg ikke stiller et ur til klokken 5.
På samme måde ved min hjerne også, at det er ved at være sidst på eftermiddagen. Det behøves jeg HELLER ikke hverken sol eller ur til at fortælle mig og jeg kan ikke lade som om det ikke er tilfældet.
Og jeg kan garantere dig for, at min hjerne også nok skulle fortælle mig når klokken var 22. For der begynder den at insistere på at sove. Jeg kan sagtens holde mig vågen, hvis jeg gerne vil, men gør jeg ikke noget for det, så sover jeg.
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.
Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.
Maude, din proportionssans
