Blive eller gå...

[DetSorteCirkus]

Jeg ved jo slet ikke, om det er sådan, du har det, men for mig er det her et - på den dårlige måde - godt eksempel på, når man opdager, at en relation, man har sat meget højt, ikke kan bære det, man troede, at den ville kunne klare.

Hvis jeres gruppe konsekvent altid havde været lukket for andre, ville jeg sagtens kunne forstå, at det blev et nej til din forespørgsel. Ja, faktisk ville jeg under de omstændigheder finde din anmodning upassende, fordi du så udmærket ville kende retningslinierne og hvorfor så overhovedet spørge og forvente særbehandling? Men når din kæreste faktisk har været med ved jeres "klubaftener" mange gange, er det logik for burhøns, at det har skabt tillid, og at det derfor omvendt vil komme som en ubehagelig overraskelse, at hun alligevel lige skal holdes ud i strakt arm.

Hvad, der dog er det værste, synes jeg, er de andres kujonagtige måde at svare dig på og kommunikere i det hele taget. Nogle klapper i som en østers, andre kommer med noget blabla om manglende plads - indtil du meddeler, at du trækker dig. Så lægger de pludselig ansigtet i alvorlige folder og vil snakke seriøst og whatnot. På mig virker det enormt kalkuleret; som om de har gået så langt, de kunne, for at undgå en konfrontation, og først da du siger fra, indvilger i at behandle dig med ærlighed. Underforstået: Hvis Skum, som vi håber, at han vil, kvitterer for vores blabla med en sludder for en sladder, kan vi lukke sagen her og gå videre med at hygge os i vores lille klub. Jeg ved godt, at I primært har mødtes om at have det sjovt, men samtidig tænker jeg, at man efter så mange år ikke kan undgå at komme tæt på hinanden på godt og ondt, og set i det lys synes jeg virkelig, at de har ageret vattet og overfladisk. Jeg hader generelt forestillingen om den bitre single, men her sidder jeg helt ærlig tilbage med en grim, lille mistanke om, at de et eller andet sted er farvede af misundelse over dit harmoniske og længerevarende forhold til din kæreste.

[Zombie]

Jeg går altså lidt imod strømmen, for jeg mener det burde være italesat IRL, hvor folk så kunne have forklaret og argumenteret for/imod, alle bekymringer kunne være smidt op, og I kunne have fundet ud af noget sammen osv.

I det, at du skriver til folk, sidder de alene med deres egne tanker, og så er automatreponsen ret naturligt at være skeptisk eller i tvivl. De svarer dig ud fra dette, og så er det skrevet i sten (eller her, mails), fremfor at det blev en åben dialog frem og tilbage.

Af ting, der kan bekymre, er de fleste jeg kan komme på, slet ikke møntet på din kæreste personligt, men snarere det, hendes optagelse ville betyde... At man åbnede gruppen, og hvordan det kan falde ud i fremtiden osv. De fleste argumenter er dog drevet af frygt og hvad-nu-hvis, og jeg tænker at havde du spurgt i en mere åben form, kunne der være snakket om det mere casual.

Jeg synes måske, at du qua din metode selv har bidraget til at tingene er spidset til, men forstår godt at du måske slet ikke mistænkte at det kunne blive et problem. Det ved du så nu, til en anden gang; Gruppe beslutninger gør sig bedst når gruppen er samlet - in real life.

[Zombie]

Jeg går altså lidt imod strømmen, for jeg mener det burde være italesat IRL, hvor folk så kunne have forklaret og argumenteret for/imod, alle bekymringer kunne være smidt op, og I kunne have fundet ud af noget sammen osv.

I det, at du skriver til folk, sidder de alene med deres egne tanker, og så er automatreponsen ret naturligt at være skeptisk eller i tvivl. De svarer dig ud fra dette, og så er det skrevet i sten (eller her, mails), fremfor at det blev en åben dialog frem og tilbage.

Af ting, der kan bekymre, er de fleste jeg kan komme på, slet ikke møntet på din kæreste personligt, men snarere det, hendes optagelse ville betyde... At man åbnede gruppen, og hvordan det kan falde ud i fremtiden osv. De fleste argumenter er dog drevet af frygt og hvad-nu-hvis, og jeg tænker at havde du spurgt i en mere åben form, kunne der være snakket om det mere casual.

Jeg synes måske, at du qua din metode selv har bidraget til at tingene er spidset til, men forstår godt at du måske slet ikke mistænkte at det kunne blive et problem. Det ved du så nu, til en anden gang; Gruppe beslutninger gør sig bedst når gruppen er samlet - in real life.

Det er muligt du har ret. Jeg gjorde det på den måde jeg gjorde med den bagtanke at de så ikke var nødt til at svare med det samme og havde en mulighed for at få vendt deres tanker uden jeg lyttede med, for det ville kunne være ret prekært for dem og jeg bryder mig ikke om at stille andre i den situation. Men måske har jeg blot stillet dem i en anden slags prekær situation.

Åh ja. Den slags situation, min mor omtaler: "Uanset hvad vej du vender, er røven altid bagud".

[Aima]

Jeg har det altså stadig sådan what-the-fuck-agtigt med det.

Det der med, at det skulle være bragt på bordet i et fysisk forum, fordi de adspurgte så ville have mulighed for at drøfte og argumentere, ville jeg aldrig nogensinde have overvejet som en nødvendighed i det konkrete tilfælde. En fast kæreste gennem flere år som folk har mødt adskillige gange, og som, antager jeg, fungerer udmærket med de øvrige, burde bare ikke være nødvendig at forholde sig så formelt og principielt til, synes jeg. Der er tale om voksne, socialt velfungerende mennesker, og jeg synes det er ude af proportioner at overveje potentielle (dårlige) konsekvenser for gruppens fremadrettede eksistens, fordi der kommer ET mennesker mere i puljen. Hvilke konsekvenser burde det hypotetisk, sådan helt worst case-ish, kunne medføre?
Naturligvis kan alle ikke have alle som favoritter, altså, der er vel altid risiko for, at man rent kemimæssigt måske bare ikke er nogens kop yndlingste, og der er vel altid risiko for, at man, som en del af en gruppe, bryder sig lidt mindre om nogen end om andre, men man respekterer da vedkommende alligevel, særligt hvis den nogen, i egenskab af sit kæresteforhold, by default bør være 100% accepteret?

Jeg kan godt acceptere klikedannelser, jeg tænker, det er en ret naturlig og menneskelig konsekvens af nogle ubevidste, sociale mekanismer, og jeg oplever dem selv på min arbejdsplads. Jeg accepterer dem bare ikke, når der går så meget ananas-i-egen-juice i den, at kliken automatisk lukker for udefrakommende inputs og bidrag, uden der er nogen helt åbenlys grund, for så handler det jo ikke om den eller de, der står og banker på og vil ind, så handler det jo om, at den pågældende klike bare er fyldt lidt for meget op af (illusionen om?) sig selv, og det synes jeg faktisk er meget lidt attraktivt.

Når det så er sagt, ville jeg være klar til at glemme hele balladen på et sekund, hvis der blev fortrudt og beklaget. Jeg synes, gruppen lyder til at have opført sig idiotisk, men den slags må der sådan set også godt være plads til.

[In_your_eyes]

Øv Skum, det er godt nok dårlig opførsel fra deres side.

[In_your_eyes]

Øv Skum, det er godt nok dårlig opførsel fra deres side.

Nu hører du det jo kun fra min side. Det ville sikkert lyde helt anderledes fra deres. De er virkelig sympatiske alle sammen. Søde og sjove og hjælpsomme og nemme at holde af.

Helt sikkert, men derfor kunne de da godt svarer dig.

[In_your_eyes]

Øv Skum, det er godt nok dårlig opførsel fra deres side.

Nu hører du det jo kun fra min side. Det ville sikkert lyde helt anderledes fra deres. De er virkelig sympatiske alle sammen. Søde og sjove og hjælpsomme og nemme at holde af.

Helt sikkert, men derfor kunne de da godt svarer dig.

Det gør de skam også. Alle har skrevet. Fremgik det ikke?

Åh, det er nok smuttet for mig..

[In_your_eyes]

Har lige læst det hele igen og jo de har svaret, men ikke kommet med nogen endelig "afgørelse", de lader jer stå lidt i ingenmandsland. Det er i mine øjne ikke gode venner, med mindre de snakker om en løsning i kulisserne, hvilket vi jo ikke kan vide noget om.

[hotlips]

jeg tror nu også der kan være noget der er blevet et problem fordi i ikke rigtig kan finde ud af om i er en slags klub eller ej så folk har måske set rammerne noget forskelligt,det er i hvert fald det indtryk jeg får af det du beskriver hele vejen igennem,også at i har en facebookgruppe man så er med i eller ikke,at man skal bede formelt om at nogen er medlem osv.

men det ændrer jo ikke på at deres helt umiddelbare reaktion har været at sige nej,der har ikke været noget der kunne forhindre at de sagde ja andet end at de ikke havde lyst til hun var med.
så kan de tænke det var måske dumt,man gerne vil være et menneske der er mere rummeligt end det og så ændre mening på grund af nogen andre faktorer,men det står stadig tilbage at det var nej da det kun var et spørgsmål om de ville ha din kæreste med eller ej.

[Garfield]

Fordi det virkelig er underligt for hende at blive siddende hjemme mens kun jeg må være med til at hygge mig med vores fælles venner, som de jo er efterhånden. Hun har været så meget med og kender dem, men hun må så bare sidde udenfor jævnligt.

Jo mere jeg tænker over det, desto mere sikker bliver jeg på at jeg forlader gruppen. Nu er spørgsmålet så bare hvordan jeg gør det, men det kommer sig ikke så nøje, synes jeg.

Jeg havde nogle helt andre tanker omkring dit dilemma end jeg kunne læse ud af dine og andres indlæg. Hvis du er helt afklaret og ikke gider bruge mere tid på det, så ignorerer du selvfølgelig bare mit indlæg.

Min tanke helt fra dit startindlæg var, at man jo aldrig kan vide om forhold holder. I havde en god kerne af folk, der holdt sammen på trods af skiftende forhold og så vidt jeg forstår, så er de eneste, der kærestede indbyrdes i gruppen det oprindelige par. Du skriver at de andre i gruppen nu nærmest er jeres fælles venner, men hvad hvis din kæreste og dig går fra hinanden - hvis venner er de så?

Som jeg forstår det, så har alle de andre i gruppen været igennem et eller flere brud i den tid gruppen har eksisteret og mange af dem har haft deres kæreste med enkelte gange. Derfor er de måske også mere tunet ind på, at forhold kan ende (og ofte gør det), mens du og din kæreste er dér i jeres forhold, hvor I ikke kan forestille jer at det ender og slet ikke kan forestille jer, at det kan ende grimt. Men det gør det jo indimellem.

Så jeg tænker at de andre i gruppen holder fast i at I har en kerne, der fungerer og som du også skriver flere gange, så fungerer den utroligt godt. Det kan jeg godt forstå de synes er værd at forsøge at holde fast i.

[Garfield]

Tre af de andre i gruppen har haft forholdsvis korte forhold. Min kæreste og jeg har været sammen næsten siden gruppens start uden nogen bump på vejen. Det er ikke bare sådan et lemfældigt tre måneders forhold. De andre ved udmærket at vi er etablerede og solide.

Det ville nærmest alle omkring min eks og jeg også have sagt, vi var...

I'll stop raining on your parade. Det er fedt, at du og din kæreste (snart forlovede ) har det så godt sammen og det skal I have lov til at nyde. Min pointe var blot, at jeg godt kan se grunde til, at de andre i gruppen meldte ud som de gjorde og jeg syntes, tråden manglede det perspektiv.

[Garfield]

Det ville nærmest alle omkring min eks og jeg også have sagt, vi var...

I'll stop raining on your parade. Det er fedt, at du og din kæreste (snart forlovede ) har det så godt sammen og det skal I have lov til at nyde. Min pointe var blot, at jeg godt kan se grunde til, at de andre i gruppen meldte ud som de gjorde og jeg syntes, tråden manglede det perspektiv.

Hvis jeg havde fået at vide at de ikke gad have hende med fordi de alligevel forventede at vi ville gå fra hinanden ville jeg godt nok være blevet noget fortørnet. Det synes jeg er en flabet måde at omgåes andres forhold på.

Det ville jeg godt nok også syntes.

Jeg synes så ikke, det er det samme som hvis nogle af de andre gerne ville fastholde kernen og var bange for forandringer i den struktur, I havde. Det ved jeg jo heller ikke, om det er dét, der er baggrunden for deres svar på din forespørgsel. Egentlig virker det som om der ikke rigtig er klarhed over, hvorfor du fik nej til at din kæreste kunne komme med i gruppen og det er vel dét, der er det værste.

[Aima]

Og altså... Selvom man er bange for, at ting ændrer sig er det vel uanset hvad ikke en forklaring der gør afvisningen acceptabel? Eller, det ville det ikke være i mine øjne.
Jeg kan da også sommetider blive lidt små-ængstelig ved tanken om, at mine relationer ikke vil være som de er nu, i al deres pragtfuldhed, for evig tid, men mennesker udvikler sig jo, og den eneste udvikling, man så nogenlunde kan have kontrol over, er jo sin egen. Selv hvis forholdet skulle gå i stykker og det måtte skabe lidt mess, er den risiko vel bare en af de ting, man tager med, når man rummer og imødeser sine mennesker og deres behov, man kan da ikke bare lukke ned for og negligere visse aspekter af andre menneskers hele jeg, fordi man frygter, det potentielt kan skabe ændringer senere.

Det ville være nogle sære præmisser man skulle omgås andre mennesker på, hvis det skulle gælde generelt, hvert fald. Sådan en helt masse tidløse osteklokker, man bare hoppede ud og ind af.

[Zombie]

Og altså... Selvom man er bange for, at ting ændrer sig er det vel uanset hvad ikke en forklaring der gør afvisningen acceptabel? Eller, det ville det ikke være i mine øjne.
Jeg kan da også sommetider blive lidt små-ængstelig ved tanken om, at mine relationer ikke vil være som de er nu, i al deres pragtfuldhed, for evig tid, men mennesker udvikler sig jo, og den eneste udvikling, man så nogenlunde kan have kontrol over, er jo sin egen. Selv hvis forholdet skulle gå i stykker og det måtte skabe lidt mess, er den risiko vel bare en af de ting, man tager med, når man rummer og imødeser sine mennesker og deres behov, man kan da ikke bare lukke ned for og negligere visse aspekter af andre menneskers hele jeg, fordi man frygter, det potentielt kan skabe ændringer senere.

Det ville være nogle sære præmisser man skulle omgås andre mennesker på, hvis det skulle gælde generelt, hvert fald. Sådan en helt masse tidløse osteklokker, man bare hoppede ud og ind af.

Vi lever i en opbrudstid, men det gør det jo netop også forståeligt, at folk forsøger at holde fast i et eller andet status quo, uanset hvor utopisk det end kan forekomme.

Jeg har selv en vennegruppe, som jeg ses med, og ingen af os har kærester med. Vi er 4 fyre og mig, en pige. På trods af, at flere af os har været/er i længerevarende, seriøse forhold med mennesker, der deler vores interesser (vi mødes ofte på internetcaféer eller til LAN party). Vi har set hinanden on/off gennem årene, men at vi holder lidt rigidt fast i formen handler nok rigtig meget om, at det er dét, vi har. G33k-gruppen er den samme, selvom alt andet ændrer sig.
Alt dette er lidt en usagt norm, for vi har aldrig rigtig snakket om det. Men ingen har heller nogensinde spurgt, om de måtte tage kæresten med, og jeg har hørt det sagt mellem drengene og deres kærester, at arrangementet "kun er for g33k-medlemmer".

Forskellen er så, at Skum har haft sin kæreste med flere gange, og derfor er de åndssvage. Men jeg nyder min status quo-oase. G33k stays the same, always... bilder jeg mig ind.