Side 3 af 4

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 08:40
af Akehurst2
Sidste år var jeg ved at planlægge møder på arbejdet, og på en af de dage, der stod til at være fri i kalenderen, kunne jeg alligevel ikke frigøre mig fra tanken om, at jeg da skulle noget den dag. Der var da et eller andet med den dato. Pludselig slog det mig, at det jo var den dag, min mor døde - 3 år før.

Jeg følte mig helt skyldig over, at jeg havde glemt dagen, men samtidig ved jeg også, at min mor ikke ville have syntes, at jeg nødvendigvis skulle huske lige dagen. Jeg tænker meget på hende i det daglige og savner hende, men mærkedagene er ikke så vigtige længere. Mest det første år, hvor jeg lige skulle igennem den første fødselsdag og den første jul og alle de ting, men derfra husker jeg ikke mærkedagene lige så meget.

Mange tanker og kram til dig i dag - og alle jer andre, der har mistet :ae:

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 09:07
af Velvet-Goldmine
Jeg havde en pause på den gamle debat da din bror døde, men jeg kan huske da jeg kom tilbage, at det faktisk var en tråd jeg læste og det måtte altså være et stykke tid efter du skrev den.
Som en anden siger så berører det dybt på grund af den måde du skriver om ham på. Det er så 'stille' og heartbroken.

Masser at tanker til dig på denne dag, og jeg synes det er så fint at lave lidt på Facebook for ham :kram:

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 10:28
af MOGA
Jeg kan godt huske din tråd, din sorg var så tydelig. Det er én blandt dem, der har rørt mig. Kram til dig :ae:

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 10:32
af Panton
Jeg kan godt huske din tråd og hvor forfærdeligt du havde det. Det genkaldte alle de følelser jeg selv år forinden havde været igennem.

Jeg mistede en af mine bedste veninder i et biluheld 24/6 2007 og selvom det er 9 år siden i år, genkalder jeg det hele som var det igår. :ked:

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 12:24
af Aima
Tusind tak for jeres indlæg, jeg sætter simpelthen så meget pris på dem. Det er også rart at læse andres historier. Kæmpe kram til jer.

Jeg har det helt ok i dag. Jeg er lidt langsom i optrækket og bruger længere tid på at tulle lidt rundt, end jeg gør på at arbejde, men jeg tror det var den helt rigtige beslutning, at jeg bare er mig selv i dag.

For fem år siden, sad jeg på det her tidspunkt i min mors køkken. Jeg kan huske præcis hvordan hun så ud, helt forgrædt i ansigtet og med sådan en smuk, pudderfarvet silkeskjorte på. Jeg sad faktisk og tænkte, at der ikke måtte dryppe mascara ned på den skjorte, for det ville være noget biks at få af igen. Måske var sådan noget nemmere at forholde sig til lige der, end at verden var brudt sammen.

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 16:03
af Annione
Aima skrev:Tusind tak for jeres indlæg, jeg sætter simpelthen så meget pris på dem. Det er også rart at læse andres historier. Kæmpe kram til jer.

Helt sikkert!
Når jeg har tænkt på min fars begravelse, har jeg altid tænkt på, hvilket tøj jeg skal have på.
Når det virkelig har knirket mellem kæresten og mig, er jeg begyndt at indrette min nye lejlighed, sådan i tankerne.

Fysiske ting er meget nemmere at forholde sig til. Følelser og stor sorg er uoverskueligt.

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 16:35
af Akehurst2
Annione skrev:

Ja, da min mor lå for døden var det pludselig meget afgørende at jeg fik sænket et loft og udbedret noget el LIGE NU, selvom jeg stod der og græd midt i byggerodet, men jeg var så fokuseret på at ordne ting, og det måtte så være det, der kunne ordnes, når nu jeg ikke kunne ordne min mor.

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 16:42
af Nicolait
Jeg har intet klogt at sige. Jeg har selv svært ved at forholde mig til døden.
Men jeg kan sende en venlig tanke.

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 18:05
af Ado
Knus og masser af tanker til dig og din Mama. :kys: I to har noget helt specielt.

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 18:34
af Aima
Jeg sidder lige og læser jeres indlæg ordentligt igennem igen, og I skal bare vide, jeg sætter uendeligt meget pris på dem. Det er lidt som om, jeg vil svare på 100 ting på én gang og så bliver det helt uoverskueligt. Jeg tror bare, jeg tager det lidt efterhånden som der lige er noget, jeg får lyst til at fortælle om.

Jeg har haft en fin dag, og jeg har simpelthen fået så mange søde hilsner. Jeg bliver helt overvældet af det, og det er virkeligt vildt hvor stor betydning en kort facebookhilsen eller SMS kan have, pludseligt. Det er dejligt.

Jeg har snakket i telefon med min mor, hun har været på arbejde og har det ok. Jeg kunne godt høre på hendes stemme, hun var påvirket af dagen, men andet havde også undret mig. Hun er sgu bare så sød, altså. Sød og mild og kærlig og følsom.

Jeg har købt jordbærkager. Det var Sørens yndlingskage og vi spiste simpelthen så mange af dem sammen. Jeg har købt to, en til os hver, og jeg ved godt det er lidt en udfordring at spise kage, når man er død, men det problem løser jeg så bare ved at spise begge to selv. Det er også tanken der tæller.

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 18:57
af Novella
...:forvirret:....

Fem år?! Er der gået så lang tid? Du kan fandme tro, at jeg kan huske det, men jeg kan slet ikke begribe, at det er så lang tid siden.

Fuck. Well, det var så det intelligente, jeg havde at bidrage med, men... kram og sådan noget.

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 19:23
af Tanten
Du kan tro, jeg kan huske det. Mine tanker går til dig og din mor <3

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 20:53
af Mulan
Så din tråd og gik ind og genlæse din tråd på den gamle debat. Selvfølgelig er det ikke glemt.

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 20:57
af Aima
Mulan skrev:Så din tråd og gik ind og genlæse din tråd på den gamle debat. Selvfølgelig er det ikke glemt.

:kys:

Jeg tror også selv, jeg vil læse den igen. Den tråd er faktisk den eneste grund til, jeg ikke har fået min profil slettet. Jeg er så glad for den.

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

: 6. apr 2016, 21:13
af Joe
Tanker til dig og din mor. Nu er du også snart igennem dagen.