Noget om etik og at redde ét menneske, fremfor mange andre...

[Annione]

Ja, det her bliver måske en smule rodet - men det er noget jeg går og tænker over.

Og så lige en spoiler-advarsel. Hvis du gerne vil se, men endnu ikke har set "The Martian" så skal du nok ikke læse videre, for der kommer spoiler her.

------------

Spoiler: i The Martian sender jorden en helvedes masse rumskibe i luften, for at redde en mand, som de har glemt oppe på Mars. Jeg synes det var en glimrende film, men da den var slut sad jeg med en lidt kvalm fornemmelse i maven.
NASA og en masse af jordens klogeste mennesker bruger (fiktivt) milliarder af kroner på at redde en mand, der er ved at dø af sult på Mars. ...men hvad med de tusinder af mennesker, der ugentligt dør af sult? Det er ikke fiktivt. Det sker.

Hvis du skulle bestemme. Ville du så redde én mand oppe på Mars? Eller flere tusind mennesker, i Afrika, Kina, Syrien, Indien eller hvor som helst, hvor de også er ved at dø af sult?

Jeg synes man burde redde en masse mennesker, frem for en enkelt.
Helt samme fremgangsmåde som briterne brugte under 2. Verdenskrig, hvor de lod tyskerne sænke de allieredes skibe, for ikke at det ikke skulle afsløres, at de havde gennemskuet deres koder, noget der gav dem viden til at kunne afslutte krigen.

Hvad mener du?

[Anilara]

Det kommer an på hvem den ene person er, og hvem de tusind er.
Ja, jeg synes der er forskel på personer. Hvis jeg for det allerførste kunne være rationel i sådan en egentlig bizar situation (hvilket jeg kan tvivle på), så ville jeg f.eks vælge Malala Youzafsai eller Paven over en hel del... Der findes folk i verden, som for mig at se, betyder mere positivt for flere, end andre. Uanset hvor nedern det er at erkende.

Hvis det var en enkelt, for mig, fremmed på Mars, ville jeg nok ikke. Jeg er ikke en særlig stor fortaler for at brænde milliarder af i rumforskningens navn pt.
Jeg er dog stadig usikker, hvilket nok er fordi, at jeg har på fornemmelsen, at den person på Mars har et vis værd, som jeg kunne vurdere ret højt for flere mennesker, end tusind der lider af sult...

Nå. Jeg er glad for jeg ikke skal træffe den slags beslutninger... Kynisme er aldrig så hyggelig at få besøg af.

[Petrix]

Noget af det der skaber et samfund og et fælleskab er dét at man værner om og beskytter hinanden. Når dem som er en del af fællesskabet fysisk befinder sig på den anden side af muren, så vil det styrke fællesskabsfølelsen, hvis man kan få dem tilbage igen.
Jeg tror ikke man skal undervurdere værdien af et "fællesskab"

[Guldfisk]

Hvis pengene bare går fra NASA's budget, ville de nok ikke ryge i ulandsbistand uanset hvad. Det ville vel nærmere gå ud over næste rummission.

Men hvis scenariet er 1 mand på Mars, som jeg selv har anbragt og glemt og dermed er ansvarlig for, eller 1.000 mennesker i et andet land, så ville jeg nok vælge ham.

Ulandsbistand er en mærkelig fisk. Pengene skal jo fordeles på en eller anden måde, der er korruption, bruger modtagerlandet bare donationen som en undskyldning for at bruge færre penge selv og evt. bruge dem på militær i stedet?
Det ville i hvert fald komme an på, hvor sikker deres redning var vs. hvor sikker jeg var på at kunne redde Mars-fyren.

[Wizzze]

Vi ser det jo gang på gang, alle liv er ikke lige meget værd. Et liv i Europa eller USA, får meget mere fokus end et liv i Afrika eller Indien.
Bare se på hvordan medierne / vi reagerede på bomberne ved Boston Maraton eller skyderierne her i København, samtidig med der var større sager i Afrika / Mellemøsten. Alle tab af liv er tragiske, men når det sker langt væk, for mennesker vi ikke kan relatere til, så er vi ligeglade.

Men havde det nu været Andreas Mogensen, der ikke kunne komme ned fra Rumstationen, så havde medierne jo flippet fuldstændigt skråt, vi ville have en daglig Andreas-watch, politikerne ville blive afkrævet konstant stillingtagen, og konstant opdateringer om action de havde taget. Partierne ville falde over hinanden i kampen om at komme frem til mikrofonen og overbyde hinanden i kreative og dyre løsninger.
Fuck at der så er børn, der mistrives, eller folk uden bolig /job, næææ en dansker fanget i rummet.... SÅ GØR DOG NOGET!!!

[Tux]

Tror ikke på man bør (eller kan) gøre ting op i hvor mange man i teorien kunne redde for de samme penge. Så kunne man jo samtidig spørge om det er moralsk forsvarligt at tage på ferie eller købe julegaver, når de samme penge kunne have reddet X børn fra sult eller sygdom. Et din tur til Thailand vigtigere end 50 børn i Sudan?

[LadyFox]

Altså, hvis jeg havde noget ansvar omkring hvorfor manden var på Mars, eller hvorfor han ikke var kommet med hjem igen - så ville jeg redde ham. Uanset hvor mange der sulter synes jeg ikke at man kan sende folk ud på en farlig mission, og så vender dem ryggen hvis der går noget galt, så burde man i følge mig være forpligtet til at gøre hvad man kan for at få sin mand (eller kvinde) sikkert med igen.

Hvis man er ansvarlig og glemmer nogen ude i rummet så har man fejlet. Og det må man jo så prøve at rette op på.

[JoyNips]

Hvis pengene bare går fra NASA's budget, ville de nok ikke ryge i ulandsbistand uanset hvad. Det ville vel nærmere gå ud over næste rummission.

This.

Og så tænker jeg også lidt, at man kan ikke redde alle i verden - men man kan redde hele verden for en enkelt.

[dgd2007]

Altså jeg er enig i, at det med sult i verden burde være langt højere prioritet. På den anden side, hvis NASA har sendt en mand til Mars, kan de jo ikke bare lade ham i stikken.

PS: Hvor har du det fra med, at briterne bevidst lod tyskerne sænke nogle skibe? Ikke at jeg at jeg ikke tror, de kunne finde på det ... jeg har bare aldrig hørt det før?

[Akehurst2]

Altså, hvis jeg havde noget ansvar omkring hvorfor manden var på Mars, eller hvorfor han ikke var kommet med hjem igen - så ville jeg redde ham. Uanset hvor mange der sulter synes jeg ikke at man kan sende folk ud på en farlig mission, og så vender dem ryggen hvis der går noget galt, så burde man i følge mig være forpligtet til at gøre hvad man kan for at få sin mand (eller kvinde) sikkert med igen.

Hvis man er ansvarlig og glemmer nogen ude i rummet så har man fejlet. Og det må man jo så prøve at rette op på.

Jeg er enig med dig i, at det gør en stor forskel om det er et menneske, man konkret har påtaget sig ansvaret for. Lige som, det vil gøre en forskel for de fleste, om det er et menneske du kender eller som står på dit dørtrin - eller om det er en ukendt i et fjernt land. Mennesket, der står lige foran dig er jo din næste - og det vil ændre tilgangen for de fleste.

USA's hær har jo også en politik om, at alle skal med hjem. Det får dem fx til at gennemføre omfattende og kostbare eftersøgninger for at finde jordiske rester efter USA's forskellige krige, helt tilbage til Korea-krigen, så de pågældende kan komme hjem og blive begravet hjemme.

Her er det ikke engang levende mennesker, men et bevidst valg om, at sender du folk ud for at kæmpe for dig, så har du netop ansvaret for dem hele vejen.

[Fru Himmelblå]

PS: Hvor har du det fra med, at briterne bevidst lod tyskerne sænke nogle skibe? Ikke at jeg at jeg ikke tror, de kunne finde på det ... jeg har bare aldrig hørt det før?

https://da.wikipedia.org/wiki/Enigma

Tyskerne opfandt en "ubrydelig" kode. Englænderne knækkede den efter lang tid og fik pludselig en viden om hvilke af de allieredes fartøjer på havet der ville blive angrebet og dermed sænket. Det var vigtig viden og man ville for alt i verden undgå at tyskerne fandt ud af, at man havde den viden. Derfor måtte man hele tiden vurdere hvilke fartøjer på havet man kunne redde uden der blev fattet mistanke og hvilke man blev nødt til, vidende at det ville ske, at lade blive angrebet.
Man stod altså og havde en viden der kunne redde dem ombord på skibene men potentielt også kunne ende krigen. Og der vurderede man altså, at ende krigen tidligere end forventet var vigtigere end at redde en del skibe.

[dgd2007]

https://da.wikipedia.org/wiki/Enigma

Tyskerne opfandt en "ubrydelig" kode. Englænderne knækkede den efter lang tid og fik pludselig en viden om hvilke af de allieredes fartøjer på havet der ville blive angrebet og dermed sænket. Det var vigtig viden og man ville for alt i verden undgå at tyskerne fandt ud af, at man havde den viden. Derfor måtte man hele tiden vurdere hvilke fartøjer på havet man kunne redde uden der blev fattet mistanke og hvilke man blev nødt til, vidende at det ville ske, at lade blive angrebet.
Man stod altså og havde en viden der kunne redde dem ombord på skibene men potentielt også kunne ende krigen. Og der vurderede man altså, at ende krigen tidligere end forventet var vigtigere end at redde en del skibe.

Tak.
Ja, jeg kender godt den generelle historie om Enigma - men jeg synes ikke, artiklen nævner det specifikke om, at englænderne ofrede deres skibe, for at deres kendskab til koden ikke skulle afsløres?

[JoyNips]

https://da.wikipedia.org/wiki/Enigma

Tyskerne opfandt en "ubrydelig" kode. Englænderne knækkede den efter lang tid og fik pludselig en viden om hvilke af de allieredes fartøjer på havet der ville blive angrebet og dermed sænket. Det var vigtig viden og man ville for alt i verden undgå at tyskerne fandt ud af, at man havde den viden. Derfor måtte man hele tiden vurdere hvilke fartøjer på havet man kunne redde uden der blev fattet mistanke og hvilke man blev nødt til, vidende at det ville ske, at lade blive angrebet.
Man stod altså og havde en viden der kunne redde dem ombord på skibene men potentielt også kunne ende krigen. Og der vurderede man altså, at ende krigen tidligere end forventet var vigtigere end at redde en del skibe.

Tak.
Ja, jeg kender godt den generelle historie om Enigma - men jeg synes ikke, artiklen nævner det specifikke om, at englænderne ofrede deres skibe, for at deres kendskab til koden ikke skulle afsløres?

I the Imitation game er de i hvert fald nødt til at vælge. Men om man ligefrem kan tage det til indtægt som troværdig kilde...

På wikipedia står dog følgende under "historical events":
Showing a scene where the Hut 8 team decides not to use broken codes to stop a German raid on a convoy that the brother of one of the code breakers (Peter Hilton) is serving on, to hide the fact they have broken the code.

In reality, Hilton had no such brother, and decisions about when and whether to use data from Ultra intelligence were made at much higher administrative levels.

[dgd2007]

I the Imitation game er de i hvert fald nødt til at vælge. Men om man ligefrem kan tage det til indtægt som troværdig kilde...

På wikipedia står dog følgende under "historical events":
Showing a scene where the Hut 8 team decides not to use broken codes to stop a German raid on a convoy that the brother of one of the code breakers (Peter Hilton) is serving on, to hide the fact they have broken the code.

In reality, Hilton had no such brother, and decisions about when and whether to use data from Ultra intelligence were made at much higher administrative levels.

Ah, ok. Hvis det kommer fra et computerspil, så ved jeg jo ikke rigtigt!

Men det er da klart, at der i krigen blev truffet masser af kyniske beslutninger, hvor man ofrede nogle "for the greater good".

Jeg husker stadigvæk nogenlunde tydeligt indledningen til "The Wall", om hvordan han mistede sin far:

It was just before dawn
One miserable morning in black 'forty four
When the forward commander
Was told to sit tight
When he asked that his men be withdrawn
And the Generals gave thanks
As the other ranks held back
The enemy tanks for a while
And the Anzio bridgehead
Was held for the price
Of a few hundred ordinary lives

[JoyNips]

I the Imitation game er de i hvert fald nødt til at vælge. Men om man ligefrem kan tage det til indtægt som troværdig kilde...

På wikipedia står dog følgende under "historical events":
Showing a scene where the Hut 8 team decides not to use broken codes to stop a German raid on a convoy that the brother of one of the code breakers (Peter Hilton) is serving on, to hide the fact they have broken the code.

In reality, Hilton had no such brother, and decisions about when and whether to use data from Ultra intelligence were made at much higher administrative levels.

Ah, ok. Hvis det kommer fra et computerspil, så ved jeg jo ikke rigtigt!

Film.