Debatten
Forummet hvor du kan debattere alt fra kageopskrifter til kærestesorger, eller bare sludre løs om hverdagens oplevelser
Advocatus-Diaboli skrev:Wizzze skrev:Krammer i også kollegaer? Det ville jeg synes, overskred en grænse
Enig. Det er jo på niveau med en smiley i en arbejdsmail.
Sjg skrev:
At der ikke skal smileys på i mails, der går ud af huset, er jeg enig i, men blandt kolleger kan jeg nu ikke se, at det skulle være grænseoverskridende.
Smiling_Goat skrev:Aima skrev:Smiling_Goat skrev:Aima skrev:Smiling_Goat skrev:Jeg synes virkelig, det er grænseoverskridende at have nogen så tæt på. Det absurde er, at jeg ikke krammer min familie (som sagt) eller mine bedste venner, for de ved, hvordan jeg har det med det, så det er alle mulige halv-fremmede mennesker, jeg er på kram med.. Og det er jo i virkeligheden et meget godt udtryk for, hvor dårligt de kender mig, og hvor helt igennem hyklerisk det kram er.
Intentionen med krammet kan jo være ganske god, selvom det kun er semibekendte. Hvis nogen i den forbindelse ligefrem er hyklerisk, er det da dig, når du blot tager imod og krammer med, på trods af du synes det er både grænseoverskridende og nederen. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det også var dét du mente.
Jeg mener, at et kram for mig indikerer, at man kender en person og på den baggrund kan lide dem og har lyst til at give dem et kram. Hvis et menneske derfor vil kramme mig, på trods af at jeg virkelig hader det (som mine venner typisk ved,) kender de mig ikke ret godt, ergo er der intet grundlag for et kram, og det hele fremstår derfor lidt hyklerisk for mig.
At krammet i artiklen også benævnes en modedille er også meget godt med til at understrege min pointe, synes jeg. Hvis det er moden, og det er noget man gør, fordi det er kotymen lige nu, tvivler jeg lidt på, at et kram er udtryk for stor sympati for den man krammer.
Når du bruger ordet hyklerisk, pålægger du andre dine egne subjektive følelser og holdninger til det at kramme. Andre mennesker bliver ikke hykleriske af at kramme dig, fordi DU ikke bryder dig om det. Andre mennesker er hykleriske, hvis de krammer dig på trods af egne negative forbehold for det at kramme. Det er fuldstændigt fair, at kram, for dig, kun er forbeholdt tætte relationer, men det er ikke nødvendigvis andre menneskers udgangspunkt. Hvis nogen er hyklerisk, i ordets rette betydning, er det altså dig, når du, fremfor at frabede dig at blive krammet, blot krammer tilbage og derved lader folk tro, du er cool nok med det.
Føler du, at jeg kaldte dig en hykler? Er det derfor, du føler, det er okay at påhæfte mig mærkatet?
Jeg er da helt klar over, at folk har forskellige motiver for at gøre, som de gør, men det ændrer ikke på, at jeg opfatter et kram, som noget man giver folk, man kan lide, og dermed kender lidt bedre end så mange andre. Dette baserer jeg bl.a. på, at man trods alt ikke giver kram til én, første gang man møder vedkommende. Det, at man ikke altid har krammet til højre og venstre, indikerer også, at krammet er udtryk for flere følelser end håndtrykket. Når jeg har mødt nogen et par gange og ikke egentligt kender dem, men de stadig vil kramme, synes jeg altså at det lugter lidt at hykleri. Så ved jeg da godt, at jeg ikke ved, hvad der går igennem deres hoved, eller hvorfor de gør, som de gør, men sådan føler jeg altså, må jeg godt det?
Smiling_Goat skrev:Aima skrev:Smiling_Goat skrev:Aima skrev:Smiling_Goat skrev:Aima skrev:Smiling_Goat skrev:Jeg synes virkelig, det er grænseoverskridende at have nogen så tæt på. Det absurde er, at jeg ikke krammer min familie (som sagt) eller mine bedste venner, for de ved, hvordan jeg har det med det, så det er alle mulige halv-fremmede mennesker, jeg er på kram med
Intentionen med krammet kan jo være ganske god, selvom det kun er semibekendte. Hvis nogen i den forbindelse ligefrem er hyklerisk, er det da dig, når du blot tager imod og krammer med, på trods af du synes det er både grænseoverskridende og nederen. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det også var dét du mente.
Jeg mener, at et kram for mig indikerer, at man kender en person og på den baggrund kan lide dem og har lyst til at give dem et kram. Hvis et menneske derfor vil kramme mig, på trods af at jeg virkelig hader det (som mine venner typisk ved,) kender de mig ikke ret godt, ergo er der intet grundlag for et kram, og det hele fremstår derfor lidt hyklerisk for mig.
At krammet i artiklen også benævnes en modedille er også meget godt med til at understrege min pointe, synes jeg. Hvis det er moden, og det er noget man gør, fordi det er kotymen lige nu, tvivler jeg lidt på, at et kram er udtryk for stor sympati for den man krammer.
Når du bruger ordet hyklerisk, pålægger du andre dine egne subjektive følelser og holdninger til det at kramme. Andre mennesker bliver ikke hykleriske af at kramme dig, fordi DU ikke bryder dig om det. Andre mennesker er hykleriske, hvis de krammer dig på trods af egne negative forbehold for det at kramme. Det er fuldstændigt fair, at kram, for dig, kun er forbeholdt tætte relationer, men det er ikke nødvendigvis andre menneskers udgangspunkt. Hvis nogen er hyklerisk, i ordets rette betydning, er det altså dig, når du, fremfor at frabede dig at blive krammet, blot krammer tilbage og derved lader folk tro, du er cool nok med det.
Føler du, at jeg kaldte dig en hykler? Er det derfor, du føler, det er okay at påhæfte mig mærkatet?
Jeg er da helt klar over, at folk har forskellige motiver for at gøre, som de gør, men det ændrer ikke på, at jeg opfatter et kram, som noget man giver folk, man kan lide, og dermed kender lidt bedre end så mange andre. Dette baserer jeg bl.a. på, at man trods alt ikke giver kram til én, første gang man møder vedkommende. Det, at man ikke altid har krammet til højre og venstre, indikerer også, at krammet er udtryk for flere følelser end håndtrykket. Når jeg har mødt nogen et par gange og ikke egentligt kender dem, men de stadig vil kramme, synes jeg altså at det lugter lidt at hykleri. Så ved jeg da godt, at jeg ikke ved, hvad der går igennem deres hoved, eller hvorfor de gør, som de gør, men sådan føler jeg altså, må jeg godt det?
Nej. Jeg følte ikke, du kaldte mig en hykler, "jeg følte", du pålagde samtlige mennesker, der krammer folk de ikke er tæt knyttede til, dine egne subjektive følelser for kram. NU skriver du så pludseligt, at når dine perifere venner og semibekendte krammer dig, så gør de det PÅ TRODS AF, de godt ved, du ikke bryder dig om at kramme, jeg overvejede faktisk at skrive "medmindre de godt ved, du ikke vil krammes, naturligvis" i mit tidligere indlæg, men jeg undlod, fordi det alligevel var en lidt for langt ude og overflødig disclaimer.
Det, du skrev, var, at du syntes, folk du ikke er tæt med, er hykleriske, når de krammer dig. Du argumenterede med, at de er hykleriske, fordi jeres relation ikke lever op til de forudsætninger, DU mener, bør være opfyldt, når man er på kram.
Herefter sætter jeg spørgsmålstegn ved det konkrete ord 'hyklerisk', og pointerer, at intentionen fra den der krammer dig, jo kan være god nok, at tilgangen til kram jo ikke nødvendigvis er magen til din og dermed ikke hyklerisk.
At du så nu fortæller noget om, at de der mennesker der krammer dig, gør det på trods af, de godt ved, du ikke bryder dig om det, anede jeg da ikke en skid om og det ændrer naturligvis fuldstændigt præmissen for dét, jeg forholdt mig til og kommenterede på.
Du har også misforstået det. Det har ikke været min intention at give indtryk af, at de har været bevidst om, at jeg ikke bryder mig om kram. Det tror jeg ikke, de ved, og jeg kan ikke regne ud, hvordan jeg er kommet til at give det indtryk.
Men lige meget, jeg synes vores diskussion om, hvorvidt jeg er hyklerisk, misforstår kram eller andet, har fyldt nok i tråden.
Muin skrev:Jeg kan godt lide at kramme, sådan rent generelt. Og det generer mig aldrig at kramme folk, heller ikke hvis jeg stort set ikke kender dem. Men jeg er ikke glad for den der akavede situation der tit opstår, når man ikke ved om man skal kramme eller give hånd, og hvad den anden helst vil.
