Overspringshandlinger. Hvordan kommer man dem til livs?

[Purple Haze]

Jeg føler decideret at jeg i weekenden har spildt mit liv. Jeg har sagt nej til flere spændende arrangementer, venner og træning. For jeg skulle jo arbejde. Ffs.

Det er en frygtelig følelse, men jeg kender den godt

Talte med en rådgiver om netop dette, i forbindelse med at søge arbejde.
Da jeg sagde at jeg absolut ingenting havde lavet i flere dage var hendes svar : det tror jeg simpelthen ikke på.
Hvilket var lidt strenge, men hun uddybede det med at man jo tænker meget over de opgaver man har, og ubevist former svar, lister, strukture og hvad man ellers har brug for - mens man laver "ingenting". Det kan jeg godt kende, hvis jeg fx har en svær mail jeg skal have sendt, udsætter jeg at få den sendt, men når jeg så gør det, tager det ingen tid at formulere den, fordi jeg allerede har en færdig mail i hovedet der bare skal ud.

[Torn]

Jeg har noteret mig følgende råd:

- Planlægning
- Lav fornuftige overspringshandlinger, hvis det ikke kan undgås
- Lad være med at diskutere med dig selv
- Lav forpligtende aftaler med andre, fx studiekammerat
- Lav lister. Det kan motivere og hjælper med planlægningen (se råd 1)
- Delmål og delopgaver
- "Structured procrastination"
- Finde fandenivolskhed
- Sørg for ikke at arbejde hjemme fra
- Sætte tid på opgaver/pauser

Alternativt skal jeg holde op med at slå mig i hovedet med dårlig samvittighed og nyde friheden, så længe jeg afleverer/når tingene til tiden. Det tror jeg bare, jeg får svært ved. Jeg ved godt, at jeg når mine ting. Men jeg kan ikke slappe af, før det er gjort.

[Rapfisk]

Jeg tror også, at man kan blive for målrettet forstået på den måde, at hvis man har en deadline, producerer man op til den i stedet for at sige, at nu har jeg afsat tidsrum X, hvor jeg arbejder på opgaven, og så kan man skyde fristen i baggrunden (indtil den nærmer sig, forstås).

Det er i hvert fald min strategi, når jeg skriver jobansøgninger. Tidligere har jeg skrevet dem alle sammen lige før fristen, men her, mens jeg er fritstillet, afsætter jeg tid hver dag til at skrive, og så kan jeg gå frem og tilbage mellem dem.

[Akehurst2]

En ting der nogengange virker for mig er at overspringshandlingere er andre ting der også skal laves.
Så hvis jeg har en opgave der skal være færdig, så vasker jeg tøj, rydder op, gør rent, skriver mails og den slags - mens jeg venter på jeg får taget mig sammen.
Det løser ikke problemet, men så er de andre ting overstået.

Jeg har også altid gjort "nyttige" ting som overspringshandling, så der har aldrig været så rent hos mig, som når jeg har læst til eksamen Men det er jo ikke rigtigt nyttigt - det totalt ligegyldigt, at der står lidt opvask, når man bør læse.

[Akehurst2]

Jeg føler decideret at jeg i weekenden har spildt mit liv. Jeg har sagt nej til flere spændende arrangementer, venner og træning. For jeg skulle jo arbejde. Ffs.

Det er en frygtelig følelse, men jeg kender den godt

Jeg kender det desværre også alt for godt. Og det er verdens mest irriterende følelse, for man har jo ikke lavet noget, men man har heller ikke slappet af og nydt det - så det føles lige præcis som om, man bare har spildt tiden.

[Akehurst2]

Jeg har noteret mig følgende råd:

- Planlægning
- Lav fornuftige overspringshandlinger, hvis det ikke kan undgås
- Lad være med at diskutere med dig selv
- Lav forpligtende aftaler med andre, fx studiekammerat
- Lav lister. Det kan motivere og hjælper med planlægningen (se råd 1)
- Delmål og delopgaver
- "Structured procrastination"
- Finde fandenivolskhed
- Sørg for ikke at arbejde hjemme fra
- Sætte tid på opgaver/pauser

Jeg har også haft stor glæde af tråden.

Det med delmål synes jeg er rigtig godt. I forhold til arbejdsopgaver, så handler det for mig ofte om, at de virker så uoverskuelige, at jeg ikke kan tage mig sammen til at starte og så bliver de bare mere og mere uoverskuelige.

Så jeg er begyndt på i stedet at tænke, at jeg skal i gang - ikke at jeg skal være færdig. At komme i gang er et mål i sig selv. For at blive færdig er jo en kæmpe ting, men hvis jeg fx aftaler med mig selv, at jeg skal bladre materialet igennem og danne mig et overblik og fx sætte sedler ved de enkelte kapitler, så er det en opgave, jeg kan overskue.

[LaScrooge]

"Structured procrastination" virker for mig: http://www.structuredprocrastination.com/

The key idea is that procrastinating does not mean doing absolutely nothing. Procrastinators seldom do absolutely nothing; they do marginally useful things, like gardening or sharpening pencils or making a diagram of how they will reorganize their files when they get around to it. Why does the procrastinator do these things? Because they are a way of not doing something more important. If all the procrastinator had left to do was to sharpen some pencils, no force on earth could get him do it. However, the procrastinator can be motivated to do difficult, timely and important tasks, as long as these tasks are a way of not doing something more important.

Structured procrastination means shaping the structure of the tasks one has to do in a way that exploits this fact. The list of tasks one has in mind will be ordered by importance. Tasks that seem most urgent and important are on top. But there are also worthwhile tasks to perform lower down on the list. Doing these tasks becomes a way of not doing the things higher up on the list. With this sort of appropriate task structure, the procrastinator becomes a useful citizen. Indeed, the procrastinator can even acquire, as I have, a reputation for getting a lot done.

Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår hvordan det virker ud fra beskrivelsen, men har muligvis lige oplevet det i praksis: jeg skal skrive en erklæring til min A-kasse hvor jeg beviser hvorfor min opsigelse ikke var selvforskyldt og det har jeg mindre lyst til end det jeg normalt har allermindst lyst til, hvilket er at skrive ansøgninger. Så jeg føler mig pt motiveret til at finde stillingsopslag, fordi jeg ellers skal skrive erklæring.

Find noget du hader mere, så bliver alt andet mere appellerende - er det mon budskabet?

EDIT: Det var mere eller mindre budskavet! På et tidspunkt vil noget andet blive mere presserende end det man hele tiden prøver at undgå og så vil man gå i gang med det man har udskudt, for at undgå at gøre det man nu føler sig mere presset til.
Og så skal man sørge for hele tiden at have en fuld liste af ting man bør gøre, modsat - som man ellers kan tænke - at have så lidt som muligt på listen.

[StripesAddict]

Jeg er også slem til det, mest ifm. eksamensopgaver.

Jeg er holdt op med at sætte mere tid af til den slags, end det tager. De første semestre satte jeg mit liv helt på standby de 3 dage jeg havde til den slags. Med det resultat at jeg sad og overspringshandlede 7 timer om dagen og arbejdede maz 3 timer. Nu arbejder jeg som udgangspunkt indenfor normal arbejdstid - og så tager jeg til sociale ting om aftenen, fordi jeg på den måde er presset til at få lavet noget i løbet af dagen i stedet for at overspringshandle i en uendelighed.

Alternativt vil jeg anbefale at gå på biblioteket eller mødes med en studiekammerat og arbejde. Det første sikrer at du ikke går i gang med at ordne vasketøj eller lignende, det andet synes jeg giver en eller anden form for dårlig samvittighed når man ikke arbejder, selvom man ikke arbejder på det samme.

[Torn]

Nå, i dag blev også en overspringsdag. Jeg har en deadline et par uger ude i fremtiden på job, og jeg skal altså i gang. I morgen følger jeg første mål og tager ind på arbejde i stedet for at sidde hjemme med opgaven. Og i morgen vil jeg lave delopgaver. Og så vil jeg holde fri med god samvittighed nu (det er også et råd... )

[Torn]

Hvis det er virkelig slemt, tænker jeg om det er værd at overveje et jobskifte?

Jeg var plaget af dårlig samvittighed i mit gamle job hvor jeg primært administrerede min egen tid, og havde svært ved at få opgaver udført.
Nu har jeg en stilling hvor min tid bliver booket af en projektleder og mine timer skal registreres — Så er der ligesom ikke så meget at rafle om, og jeg overvejer ikke engang om noget kan udsættes. Nu holder jeg altid fri med god samvittighed.

Jeg elsker virkelig mit job. Det lyder jo skørt, når jeg udsætter. Og nogle af de ting, jeg udsætter, er da også af den mere kedelige slags... Måske jeg ikke kan håndtere min hjemmearbejdsdage. Det må så betyde, at jeg møder ind på arbejde de dage. Tænker jeg. Og jo, på sigt må jeg være opmærksom på, at mit job ikke fylder mig med dårlig samvittighed. Det er ikke holdbart.

[billiebean]

Jeg har haft held til nogle gange ligesom at "bygge bro" mellem overspringshandling og opgave ved at starte med det jeg kan overskue. Det kunne fx være at gøre skrivebordet klart så jeg kan sidde ved det. Og så sortere nogle papirer der ikke er super vigtige. Dvs. langsomt nærme mig den egentlige opgave via små semirelaterede og enkle opgaver som "easer" mig ind i det.

Nogle dage virker det også med bare at gå i gang uden at tænke og diskutere med mig selv. Men ikke altid!