Hvilke spørgsmål kan man stille til en der har det dårligt?
: 21. apr 2016, 09:37
Underlig overskrift, men kunne ikke lige komme på andet.
Det omhandler min kæreste men synes alligevel mere at den hører hjemme her end s&s.
Min kæreste har det ikke særlig godt for tiden. Han siger at hans følelser skiftevis kører for fuld skrue op og ned, frem og tilbage og så i perioder er helt dødt. Osteklokke-agtigt. Det kan skifte flere gange på en dag.
Han skal til psykolog snart omkring de her ting, men jeg vil jo gerne snakke med ham og prøve at hjælpe ham når han kommer til mig med de her ting, og heri ligger mit problem. Jeg har masser af erfaring med folk der på forskellig måde har det dårligt, både fra mig selv og min familie og venner. Jeg har normalt intet problem med at hjælpe på forskellig vis med at finde frem til årsager og bare generelt være god at sparre med, men min kæreste fungerer ikke helt på samme måde som andre jeg kender.
Jeg kan mærke at han er frustreret og gerne vil vide hvad det her går ud på. Vi har snakket både om hans studie og om vores forhold og han synes ikke at det er noget af det der ligger bag. Jeg skal passe meget på ikke at "overtage" samtalen fordi han ikke fylder på af sig selv, og jeg synes at jeg skal prøve at imødekomme det han trods alt siger, og at jeg i min iver for at prøve og hjælpe og forstå måske kan lægge nogle ting i munden på ham. Men som sagt er jeg obs på det, og prøver at anerkende og i stedet for stille uddybende spørgsmål for at få en reel samtale om det. Og her kommer jeg til kort. Hvad skal jeg spørge om? Det kan være så simpelt som noget kemisk og at der ikke er en reel psykologisk årsag til hans problemer, men at han skal have medicin i en periode. Jeg har spurgt ham om han bebrejder sig selv forskellige ting når han har det dårligt, og det synes han at han gør nogle gange, men ikke sådan gennemgående.
Well, jeg er lidt på bar bund her, og kunne bare godt bruge jeres tanker om det hele.
Det omhandler min kæreste men synes alligevel mere at den hører hjemme her end s&s.
Min kæreste har det ikke særlig godt for tiden. Han siger at hans følelser skiftevis kører for fuld skrue op og ned, frem og tilbage og så i perioder er helt dødt. Osteklokke-agtigt. Det kan skifte flere gange på en dag.
Han skal til psykolog snart omkring de her ting, men jeg vil jo gerne snakke med ham og prøve at hjælpe ham når han kommer til mig med de her ting, og heri ligger mit problem. Jeg har masser af erfaring med folk der på forskellig måde har det dårligt, både fra mig selv og min familie og venner. Jeg har normalt intet problem med at hjælpe på forskellig vis med at finde frem til årsager og bare generelt være god at sparre med, men min kæreste fungerer ikke helt på samme måde som andre jeg kender.
Jeg kan mærke at han er frustreret og gerne vil vide hvad det her går ud på. Vi har snakket både om hans studie og om vores forhold og han synes ikke at det er noget af det der ligger bag. Jeg skal passe meget på ikke at "overtage" samtalen fordi han ikke fylder på af sig selv, og jeg synes at jeg skal prøve at imødekomme det han trods alt siger, og at jeg i min iver for at prøve og hjælpe og forstå måske kan lægge nogle ting i munden på ham. Men som sagt er jeg obs på det, og prøver at anerkende og i stedet for stille uddybende spørgsmål for at få en reel samtale om det. Og her kommer jeg til kort. Hvad skal jeg spørge om? Det kan være så simpelt som noget kemisk og at der ikke er en reel psykologisk årsag til hans problemer, men at han skal have medicin i en periode. Jeg har spurgt ham om han bebrejder sig selv forskellige ting når han har det dårligt, og det synes han at han gør nogle gange, men ikke sådan gennemgående.
Well, jeg er lidt på bar bund her, og kunne bare godt bruge jeres tanker om det hele.