Debatten

Angelina skrev:

Akehurst2 skrev:

Angelina skrev:Næh, jeg synes det er vildt nedern at gøre stor forskel på børn i samme husholdning. Jeg synes man er et nedern menneske hvis ikke man under søskende det samme. Uanset om de er hel, halv eller stedsøskende.

Men hvad er "det samme"? Bonusbørnene har jo hele deres egen biologiske familie også - så de vil alt andet lige bare få mere, hvis de skal have præcis det samme af den nye familie.

Jamen, jeg går ud fra det går begge veje - altså at bonusbørnenes biologiske familie også giver til bonusbørnenes stedsøskende.

Så hvis min datter går fra sin mand og gifter sig igen med en mand, der har to børn af første ægteskab, så skal jeg se dem som mine børnebørn og give dem samme gaver. Og mandens ekskones forældre, der giver til egne biologiske børnebørn skal nu også give til mine biologiske børnebørn. Altså - alle børn skal have af alle bedsteforældre, der er i familien, hvad enten de er biologiske eller ej?

MissDitte skrev:Men Zombie - hvad så hvis din søster får et bonusbarn? For selvfølgelig får en niece mere end en fætters datter - fordi man jo oftest er tættere på søsteren end fætteren.
Men når der kommer børn i samme familie, som bliver behandlet meget forskelligt, så begynder det i min optik at blive problematisk.

Og jeg taler nok også om mindre begivenheder end konfirmationer her.

Det ville komme an på, hvor godt jeg kendte barnet. Hvis jeg møder barnet et par gange om året, men ikke har noget forhold til barnet, så ville jeg måske ikke give en lige så stor fødselsdagsgave - forskellen ville dog ikke rigtig kunne ses, det er ikke sådan at barnet ville få noget fra en 10 kroners butik og min ægte niece ville få en legoborg.
Til jul, hvis der holdes jul sammen, ville jeg ikke gøre nogen forskel overhovedet.

Og hvis jeg ser barnet lige så ofte som min ægte niece, ingen forskel.

På samme måde ville jeg ikke forvente, at barnet gav mig nogen gaver, ikke engang hjemmelavede. Hvor jeg klart ville bede om en tegning eller andet, fra min niece.

- Jeg kommer lige i tanke om min kusine som har en datter med sin kæreste, de har også to ældre drenge som har en anden mor. Dengang vi havde kontakt med min kusine og hendes familie, deltog de to drenge i alle arrangementer og jeg kendte dem lige så godt, som min kusines datter. Så der blev ikke gjort forskel overhovedet.

Jeg kan se på det jeg skriver, at jeg vurderer gaver efter, hvor tæt en relation jeg har til folk rent socialt - ikke ift. hvordan vi er beslægtet via familie.

Jeg gør klart forskel og har vist aldrig sat et bestemt beløb på gaver, der er jo forskel på hvor meget man har at bruge og på om man lige er faldet over gaven der vil være lykken hvis man bruger lidt mere end man havde tænk sig og nogengange er man lige kommet forbi det der var det største ønske til exceptionelt lav pris og der er en masse andre ting der kan have indflydelse, jeg tror ikke jeg kender nogen der sætter bestemte beløb af, hverken til konfirmation eller andet, det er ihvertfald ikke noget der er brugt i min familie.

Men jeg synes det altsammen er noget andet end at vælge med vilje at gøre forskel og være bevidst om at nogen skal have mindre fordi de ikke rigtig hører til.

Dikus skrev:

Zombie skrev:

MissDitte skrev:Men Zombie - hvad så hvis din søster får et bonusbarn? For selvfølgelig får en niece mere end en fætters datter - fordi man jo oftest er tættere på søsteren end fætteren.
Men når der kommer børn i samme familie, som bliver behandlet meget forskelligt, så begynder det i min optik at blive problematisk.

Og jeg taler nok også om mindre begivenheder end konfirmationer her.

Det ville komme an på, hvor godt jeg kendte barnet. Hvis jeg møder barnet et par gange om året, men ikke har noget forhold til barnet, så ville jeg måske ikke give en lige så stor fødselsdagsgave - forskellen ville dog ikke rigtig kunne ses, det er ikke sådan at barnet ville få noget fra en 10 kroners butik og min ægte niece ville få en legoborg.
Til jul, hvis der holdes jul sammen, ville jeg ikke gøre nogen forskel overhovedet.

Og hvis jeg ser barnet lige så ofte som min ægte niece, ingen forskel.

På samme måde ville jeg ikke forvente, at barnet gav mig nogen gaver, ikke engang hjemmelavede. Hvor jeg klart ville bede om en tegning eller andet, fra min niece.

- Jeg kommer lige i tanke om min kusine som har en datter med sin kæreste, de har også to ældre drenge som har en anden mor. Dengang vi havde kontakt med min kusine og hendes familie, deltog de to drenge i alle arrangementer og jeg kendte dem lige så godt, som min kusines datter. Så der blev ikke gjort forskel overhovedet.

Jeg kan se på det jeg skriver, at jeg vurderer gaver efter, hvor tæt en relation jeg har til folk rent socialt - ikke ift. hvordan vi er beslægtet via familie.

Det gør de fleste. Det er jo netop derfor den mindre gave kan såre et barn, der troede, det var en fuld og hel del af en famile med samme relation og kærlighed som de "ægte" - men så pakker gaven op, der slår fast, at h*n ikke er et barnebarn, men "kærestens barn".

Hvis jeg havde den mindste idé om, at barnet ville tænke sådan, så ville jeg ikke give en mindre gave. Det kunne jeg ikke drømme om. Det er også derfor jeg synes, at man skal snakke med forældrene, og bonusbørnenes egne bedsteforældre.
For det første kender forældrene deres børn bedst, for det andet synes jeg også man skal tage vare på børnenes bedsteforældre, som måske ikke har 5000 kroner at smide efter både egne og de andre børnebørn.

Der er i det konkrete eksempel super mange ting på spil, så jeg kan slet ikke se, at man kommer uden om en god dialog.
Og så tænker jeg, at hvis forældrene vurderer at børnene skal forberedes, så kan de INDEN selve dagen snakke med barnet. "Det er aftalt, at du fra X og Y får så og så mange penge, og så giver dine bedsteforældre samme beløb til dine bonussøskende, når det er deres tur til at blive konfirmeret."

Så er der ikke forskelsbehandling, alle børn modtager lige meget på kryds og tværs.

Der findes mange former for "ligestilling". Hvis der aftales et beløb mellem børn og deres bonusbedsteforældre på kryds og tværs, er der jo ligestilling. Det er bare ikke ift. den enkelte gave, men i det samlede beløb alle får gaver for.

Eksempelvis:
Bonusbedster giver 1000 kroner til konfirmation.
Bedsteforældre giver 5000.

Så selvom barnet ikke får det samme beløb fra hhv. bonusbedster og bedsteforældre, så får barnet stadig præcis det samme som alle de andre børn i husstanden. På den måde er der ikke gjort forskel, og jeg tænker at hvorvidt de tolker beløbet størrelse som et tegn på kærlighed, også kommer meget an på, hvordan systemet præsenteres for dem og hvad forældrene lægger vægt på.

Jeg sætter stor pris på, at min mands forældre betragter mine børn som lige med de biologiske børnebørn, men jeg ville ikke forvente det.
Jeg betragtede ikke min eks' datter som en del af familien, for jeg mødte hende aldrig. Hun var der et sted, men kun som et navn.

Jeg er virkelig taknemmelig for, at mine børn har nogle rigtig søde bonusbedster hele vejen rundt og som ikke gør forskel på mine børn og deres biologiske børnebørn :-)
Min mand betragter også sine to bonusbørn som "sine" ligesom hans mor gerne vil kaldes farmor af mine børn (deres rigtige farmor bør i udlandet og kaldes noget andet). Den øvrige familie gør heller ikke forskel på mine store børn og min mands og mit fællesbarn. Heller ikke på deres fars side.

Min store pige er sågar blevet penneven med "farmor" :-)

Både min kæreste og jeg synes, at mine forældre er perfekte bonusbedster, selvom der er forskel på kærestens børn og deres biologiske børnebørn. Deres relation til min kærestes børn er en anden, og tror faktisk ungerne ville føle det viiiildt underligt, hvis vi alle begyndte at lege, at mine forældre var deres bedsteforældre/havde fuldt sidestillet status med bedsteforældre. Og det til trods for, at de har været en del af familien i langt størstedelen af deres liv.

De har et fantastisk og gensidigt kærligt forhold til hinanden, og det er for mig langt vigtigere end om gaverne koster 250 eller 500 kr. Men nu ved jeg så også, at ungerne på ingen måde føler sig overset eller til overs i min familie.

Relationer er bare forskellige.

I min familie er der aldrig blevet gjort forskel på bio-børnebørn og bonusbørnebørn. Vi har alle sammen været ligestillede som børnebørn. Det, der muligvis kan have en indflydelse, er at vi har kendt hinanden i rigtigt mange år og siden jeg var ret lille. De, jeg mødte sidst, var min fars kones forældre (jeg var 6-7 år gammel), og de har taget imod mig med åbne arme. Det samme har mine biologiske bedsteforældre gjort med mine stedsøskende.

For mig har de været bedsteforældre i lige så høj grad som mine andre bedsteforældre. Det har betydet at jeg har været velsignet med 4 sæt kærlige og omsorgsfulde bedsteorældre. Det har på ingen måde været overvældende - jeg tror ikke på at mere bedsteforælderkærlighed kan være negativt. Den konstellation, som Maani fortæller om, ville aldrig være fløjet hos os. Det hænger muligvis sammen med at mine familier har været statiske over lang tid og mine bonusbedsteforældre har været i mit liv siden jeg var helt lille (og det samme gælder mine stedbrødre), men jeg har svært ved at forestille mig ikke at skulle have inviteret onkler, tanter og bedsteforældre på mine bonusforældres side med til fødselsdage osv. Det har altid været en kæmpe selvfølge i min familie.

Det har også betydet at der ikke er blevet gjort forskel på størrelsen af gaver, vi har modtaget til konfirmation. Mine lillesøster, der er min fars og hans kones fællesbarn har altid fået færre gaver end min stedbror og jeg - men sådan er verden, og det er der ingen der har set skævt til. Det er sådan vi er vokset op og det vi er vant til. Til gengæld har hun ikke været nødt til at skulle forholde sig til to forskellige regelsæt hos hhv. mor og far og skulle dele sol og vind i lige i forhold til jul og påske og tid når jeg kommer hjem.

SofieP skrev:I min familie er der aldrig blevet gjort forskel på bio-børnebørn og bonusbørnebørn. Vi har alle sammen været ligestillede som børnebørn. Det, der muligvis kan have en indflydelse, er at vi har kendt hinanden i rigtigt mange år og siden jeg var ret lille. De, jeg mødte sidst, var min fars kones forældre (jeg var 6-7 år gammel), og de har taget imod mig med åbne arme. Det samme har mine biologiske bedsteforældre gjort med mine stedsøskende.

For mig har de været bedsteforældre i lige så høj grad som mine andre bedsteforældre. Det har betydet at jeg har været velsignet med 4 sæt kærlige og omsorgsfulde bedsteorældre. Det har på ingen måde været overvældende - jeg tror ikke på at mere bedsteforælderkærlighed kan være negativt. Den konstellation, som Maani fortæller om, ville aldrig være fløjet hos os. Det hænger muligvis sammen med at mine familier har været statiske over lang tid og mine bonusbedsteforældre har været i mit liv siden jeg var helt lille (og det samme gælder mine stedbrødre), men jeg har svært ved at forestille mig ikke at skulle have inviteret onkler, tanter og bedsteforældre på mine bonusforældres side med til fødselsdage osv. Det har altid været en kæmpe selvfølge i min familie.

Det har også betydet at der ikke er blevet gjort forskel på størrelsen af gaver, vi har modtaget til konfirmation. Mine lillesøster, der er min fars og hans kones fællesbarn har altid fået færre gaver end min stedbror og jeg - men sådan er verden, og det er der ingen der har set skævt til. Det er sådan vi er vokset op og det vi er vant til. Til gengæld har hun ikke været nødt til at skulle forholde sig til to forskellige regelsæt hos hhv. mor og far og skulle dele sol og vind i lige i forhold til jul og påske og tid når jeg kommer hjem.

Så er der da gjort forskel?

Akehurst2 skrev:

SofieP skrev:I min familie er der aldrig blevet gjort forskel på bio-børnebørn og bonusbørnebørn. Vi har alle sammen været ligestillede som børnebørn. Det, der muligvis kan have en indflydelse, er at vi har kendt hinanden i rigtigt mange år og siden jeg var ret lille. De, jeg mødte sidst, var min fars kones forældre (jeg var 6-7 år gammel), og de har taget imod mig med åbne arme. Det samme har mine biologiske bedsteforældre gjort med mine stedsøskende.

For mig har de været bedsteforældre i lige så høj grad som mine andre bedsteforældre. Det har betydet at jeg har været velsignet med 4 sæt kærlige og omsorgsfulde bedsteorældre. Det har på ingen måde været overvældende - jeg tror ikke på at mere bedsteforælderkærlighed kan være negativt. Den konstellation, som Maani fortæller om, ville aldrig være fløjet hos os. Det hænger muligvis sammen med at mine familier har været statiske over lang tid og mine bonusbedsteforældre har været i mit liv siden jeg var helt lille (og det samme gælder mine stedbrødre), men jeg har svært ved at forestille mig ikke at skulle have inviteret onkler, tanter og bedsteforældre på mine bonusforældres side med til fødselsdage osv. Det har altid været en kæmpe selvfølge i min familie.

Det har også betydet at der ikke er blevet gjort forskel på størrelsen af gaver, vi har modtaget til konfirmation. Mine lillesøster, der er min fars og hans kones fællesbarn har altid fået færre gaver end min stedbror og jeg - men sådan er verden, og det er der ingen der har set skævt til. Det er sådan vi er vokset op og det vi er vant til. Til gengæld har hun ikke været nødt til at skulle forholde sig til to forskellige regelsæt hos hhv. mor og far og skulle dele sol og vind i lige i forhold til jul og påske og tid når jeg kommer hjem.

Så er der da gjort forskel?

Jeg forstår det sådan, at dem der har relation til faren og hans nye kone ikke har gjort forskel på om det var fælles børn eller bonusbørn de var inviteret til noget til.
Det er klart, at bonusbørnene får gaver fra deres anden forælder og deres familie, som måske slet ikke kender eller har en relation til fællesdatteren. Det kan jeg ikke se er at gøre forskel.

For mig handler det om, at de mennesker der har den samme relation (og hvor der er kontakt og samvær) hvad enten det er bonus eller ikke-bonus, ikke gør forskel.