Den værste dag i dit liv?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
SoMaPe
Indlæg: 50
Tilmeldt: 8. maj 2016, 19:57
Kort karma: 2
Likede indlæg: 55

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf SoMaPe » 8. maj 2016, 21:04

De ca. 16 måneder jeg var slemt depressiv.
Jeg husker heldigvis ikke ret meget, men jeg husker hvordan hver evig eneste dag var en kamp for at overleve. En kamp for ikke at hoppe ud foran den bus der kommer kørende forbi, for ikke at tage den store kniv i køkkenet og stikke mig selv ned.
Hver dag var en kamp og jeg husker hvordan det fra den ene dag til den anden virkede til at være slut med de dårlige tanker. Selvfølgelig er det ikke sket fra den ene dag til den anden, men det er sådan jeg husker det.
Jeg ved virkelig ikke hvordan det lykkedes mig ikke at skade mig selv, jeg var så ensom og så alene med mine tanker det første år at det nemmeste ville have været at smutte herfra.

Heldigvis gjorde jeg ikke nogen skade på mig selv og jeg er i dag en glad ung kvinde :)
3
Kinda Pissed About Not Being A Mermaid
Brugeravatar
Cordelia222
Indlæg: 95
Tilmeldt: 28. feb 2016, 23:25
Kort karma: 11
Likede indlæg: 130

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf Cordelia222 » 9. maj 2016, 14:14

Umiddelbart er der to, men har været igennem en del møg, så der kan sagtens være flere, men det er disse, jeg umiddelbart hæfter mig ved.
Den første var da min daværende kæreste valgte at slå op med mig ved at knalde en anden. Og arrangerede det sådan, at jeg tog dem i det. Narhat.
Den anden var da en tæt veninde valgte at afslutte vores mangeårige venskab skriftligt og uden advarsel. Det slog benene væk under mig og kostede nogle andre venskaber oveni. Det tog noget tid at komme ovenpå igen.
0
"Is a dream a lie if it don't come true, or is it something worse?"
At Disney, we mostly do happy endings... :devil:
Single and awesome! - Vil du ændre på singledelen? :genert:
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1356
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1525

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf Torn » 9. maj 2016, 15:06

Da jeg gik fra min kæreste lige efter gymnasiet. Jeg var knust.


Jeg har vist ikke haft en virkelig forfærdelige oplevelse/"værste dag" i mit liv endnu.
0
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 2143
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 427
Likede indlæg: 5319

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf Skralde » 9. maj 2016, 16:17

Da jeg som 20-årig besluttede for at gøre en ende på det hele. Det lykkedes selvsagt ikke og selv om jeg virkelig gerne ville have været min lorte psyke foruden, så førte det også til behandling og et meget bedre liv - det er jeg virkelig taknemmelig for.
3
L, mit livs lys - 3.10.2010
@denkreativerappenskralde
Brugeravatar
Faceless
Indlæg: 479
Tilmeldt: 15. sep 2015, 07:23
Kort karma: 47
Likede indlæg: 559

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf Faceless » 10. maj 2016, 13:33

År 2000.
Min familie og jeg bliver kørt ned en sen aften, 14 dage før min 15 års fødselsdag. Min mor dør på stedet, min far er indlagt på intensiv i 6 mdr. før hans krop giver op over for de indre kvæstelser han pådrog sig. I den periode var det kun muligt at tale med ham i knap 1 uge, hvor han var ude af sin respirator.
Jeg selv er også alvorligt kvæstet og indlagt i 1 1/2 månedstid. Hos mig er det dog mest mit ansigt det er gået ud over, og jeg mister derfor mit ene øje.

År 2012.
Min lillebror har fået en hashpsykose to år tidligere og er blevet skizofren. Han skærer alle i familien/hans venner ud af sit liv pga. hans vrangforestillinger. Han kommer derfor bl.a. ikke til begravelsen da min farfar dør året før.
Samtidig kæmper jeg med stress på mit studie, og i USA bliver min nevø født 3 mdr. for tidligt og ligger i kuvøse.
Efter jeg kæmpede mig igennem 9 eksamener på knap en måned den sommer, bliver korthuset væltet totalt da min lillebror bliver fundet død i sin lejlighed, kun 23 år gammel. Han har ligget i omkring en måned før han blev fundet og jeg er den sidste i familien der var sammen med ham, før han også skar mig fra. Det var to dage før jul og vi tog afsked ved at jeg gav ham et kæmpe langt kram med følelsen af, at jeg ikke havde løst til at slippe ham igen. :trist:
Efter sommeren forsøgte jeg at forsætte mit studie, men alt sejlede omkring mig. Nytårsaften bryder jeg (endelig) fuldstændig sammen og melder mig ud af mit studie.
–Det har efterfølgende vist sig, at jeg har pådraget mig en hjerneskade, da jeg blev kørt ned på cykel i '11.

De to år skiller sig særligt ud for mig.
Hvad jeg har lært af det? . . . At leve med sorg . . .
. . . Jo, noget godt er der kommet ud af det. Vi er blevet meget tættere knyttet i familien - det er bare en forbandet måde vi er blevet det på.
0
Mine drenge M'08/M'09/E'12/M'12/E'13/E'15/P'16 :lun:

"Oh hi, Mark"
Brugeravatar
Pjeps
Indlæg: 3215
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:12
Kort karma: 433
Geografisk sted: Det skønne København
Likede indlæg: 5233

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf Pjeps » 10. maj 2016, 14:30

Den dag sidste år da jeg fik af vide at min bedste ven havde taget sit eget liv.

Jeg tænker stadig på ham hver eneste dag.
1
:ninja:
AndreaPetrea
Indlæg: 13
Tilmeldt: 5. nov 2015, 23:51
Kort karma: 3
Likede indlæg: 44

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf AndreaPetrea » 10. maj 2016, 21:10

Da min farmor, som jeg var meget tæt knyttet til, under vores lørdagsmiddag fik noget galt i halsen. Ambulancen blev sendt til den forkerte by, og jeg stod så længe ude på gaden og tænkte, at hvis den bare kom nu... Eller nu. Mens min far kæmpede for at redde hende.

Det sværeste, jeg nogensinde har gjort, var at gå tilbage i huset og se min farfar, som elskede min farmor over alt på jorden, sidde og holde hendes hånd og sige farvel.

Til september er det fem år siden, og jeg tænker stadig på det noget nær hver dag. Efter et par år kunne jeg begynde at tænke på de gode minder, men det føles stadig som at få en mavepuster, når jeg tænker på dén aften.

Jeg lærte, at jeg ikke skal vente med at fortælle mennesker, jeg elsker, hvor meget de betyder for mig. Og så tænker jeg nogen gange, at hvis jeg kunne overleve dét, så kan jeg også klare andre svære ting.
0
Fræksak
Indlæg: 1195
Tilmeldt: 5. nov 2015, 19:06
Kort karma: 181
Likede indlæg: 1672

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf Fræksak » 15. maj 2016, 20:04

Det lyder som et mareridt, Zinde. Må man spørge, hvordan hun har det i dag?
0
Fræksak
Indlæg: 1195
Tilmeldt: 5. nov 2015, 19:06
Kort karma: 181
Likede indlæg: 1672

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf Fræksak » 15. maj 2016, 20:13

Zinde skrev:
Fræksak skrev:Det lyder som et mareridt, Zinde. Må man spørge, hvordan hun har det i dag?


Det var det også. Mareridt på mareridt.

Man må meget gerne spørge!
Det går fantastisk. Hun bliver 2 om en måned, og hun stortrives, tilsyneladende uden mén. Hun er et mirakel :lun:


Åh, hvor pragtfuldt! Jeg forventede det værste ud fra din beskrivelse. Dejligt :love2: .
1
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 6426
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 698
Likede indlæg: 14828

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf Sangius » 15. maj 2016, 20:21

Trods dødsfald af tætte familiemedlemmer og ting i den dur, så må det være da jeg fik en spontan abort. Det var virkelig uventet, som lyn fra en klar himmel. Jeg var alene hjemme, det gjorde vanvittig ondt, og jeg var bange af h til.

Dødsfaldene var alle noget, jeg vidste ville ske, og de skete alle efter et langt sygdomsforløb. Så dagen hvor døden indtraf har altid været både enormt sorgfuld, men samtidig også det eneste der kunne få en ende på det. Hvis det giver mening.
0
FrkRød
Indlæg: 64
Tilmeldt: 5. maj 2016, 06:24
Kort karma: 3
Likede indlæg: 75

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf FrkRød » 16. maj 2016, 08:08

Den ubetinget værste dag i mit liv, var den dag min veninde blev fundet død for egen hånd, efter at have været forsvundet i et døgns tid. Selvom min far efterfølgende blev syg, og døde ret hurtigt, er min venindes død det sværeste jeg har gennemgået. Både fordi det kom som lynet fra en klar himmel, og også fordi det er svært at se så ungt et menneske vælge livet fra, uden at jeg havde set hende have det så skidt. Skyldfølelsen er det værste - også selvom jeg logisk nok godt ved, at det var hendes egen beslutning. Der er nu gået 1,5 år siden, og som man siger: livet går videre, selvom savnet altid vil være der. Men jeg glemmer aldrig dagen, og de følelser den medbragte. Både på dagen og de næste mange, mange måneder.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 12383
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 1578
Likede indlæg: 28503

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf DetSorteCirkus » 16. maj 2016, 09:25

Jeg har faktisk ikke haft sådan nogle gennemgribende modbydelige og chokerende dage, som mange af jer andre har haft. Eksempelvis har de dødsfald tæt på, jeg hidtil har oplevet, været både forventelige og forståelige for mig. Måske lidt på nær da min farmor død i 1991, hvor jeg var 10 år. Og så alligevel ikke rigtig.
Hun var ikke specielt gammel aldersmæssigt, men meget syg, og selvom jeg nærmest ikke kan huske hende som rask eller særlig mobil og derfor heller ikke anså hende som videre svækket i det daglige, var det alligevel, som om jeg inderst inde godt vidste, at det fra nu af ville gå kraftigt ned ad bakke med hende, og at det derfor var en god ting, at hun aldrig nåede at være særlig længe på hospitalet eller komme på plejehjem.
Jeg savnede hende rigtig meget i tiden efter, og det er den værste bisættelse, jeg hidtil har været til, men jeg mindes ikke hendes dødsdag som gennemgribende forfærdelig, "bare" enormt sørgelig.

Faktisk må jeg side, at de værste dage i mit liv har været, når noget, der ellers var startet lys og positivt og ofte endda helt fantastisk, pludselig eller langsomt viste sig at være lige det modsatte. Ikke i sig selv, nødvendigvis, men i samspil med mit øvrige liv. Man kan vel sige, at "det værste" som regel er kommet bag på mig, fordi det til at starte med antog en helt anden skikkelse.
Senest rettet af DetSorteCirkus 16. maj 2016, 10:00, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 10361
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1541
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 14047

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf Fru Sunshine » 16. maj 2016, 09:56

Den dag vi fik at vide, at min fars "slidgigt" i ryggen var uhelbredelige metastaser. Det var på en måde værre end hans død, for døden var en udfrielse, men beskeden var dommen.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Phlox9
Indlæg: 290
Tilmeldt: 23. okt 2015, 11:39
Kort karma: 40
Likede indlæg: 836

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf Phlox9 » 16. maj 2016, 19:07

Den dag, jeg fik at vide, at prøverne viste, at jeg havde sklerose, var slem - men faktisk mest fordi, jeg var så ulykkelig over, at det ville gøre mine forældre og bror ondt. Jeg var selv ret afklaret med svaret - men åh, jeg ville gerne have skånet de andre for den besked.

Mit forløb har vist sig at være meget fredeligt, og her 10 år efter diagnosen har jeg stort set ingen symptomer, men det vidste vi jo ikke dengang. Dengang føltes det ret sort.
1
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 1861
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 281
Likede indlæg: 1651

Re: Den værste dag i dit liv?

Indlægaf Panton » 16. maj 2016, 19:22

Min værste dag var den junidag i 2007 hvor jeg mistede min bedste veninde i et biluheld, langt væk fra Danmark. Jeg har det stadig svært på dødsdagen og på mange måder har min søn og jeg hende stadig i vores liv.

Svært at tage snakken om døden med en lille dreng på 2 år, men hun betød også meget for ham.
0
Winners never quit
Quitters never win
#Highdrinkingnofood#

Tilbage til "Livets forhold"