Side 1 af 2

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 5. maj 2016, 17:55
af Guldfisk
Jeg ser det som dig. Man vil fremad og opad. Have mere og mere ansvar. Lidt rundsave på albuerne.
Man har mål for sin karriere, som rækker ud over, at man skal have et job og gøre det job godt.

Og jeg er meget lidt ambitiøs efter min egen definition. Jeg vil altid gøre mit bedste i et job, men det er for min skyld. Og jeg har ikke andre mål for min fremtid end at være glad og have spændende job.

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 5. maj 2016, 18:06
af kidkomb
At være ambitiøs er at stræbe efter at blive bedre hele tiden.
At det aldrig bliver 100% godt nok.
Det vil de fleste nok betragte som en udmærket egenskab.

Jeg er en tilfredser. Jeg er det mest uambitøse menneske jeg kender.
Jeg bliver aldrig rigtig god til noget som helst. For jeg gider ikke.
Nogen vil måske kalde mig doven.
Det kan da også være jeg er det, men jeg tror altså at det i virkeligheden er fordi det ikke betyder noget for mig, at blive bedre og bedre.
Jeg er som hovedregel også fuldstændig ligeglad om jeg taber eller vinder. Så længe det har været sjovt imens.
Vinder jeg er det bare ekstra bonus.
Og det er såmænd ikke fordi jeg er dårlig til alting. For jeg gør mig umage med de ting jeg laver. Næsten altid. Meget umage. Og det er ikke fordi jeg er dårlig til en masse ting. Jeg er feks ret god til minigolf. Ting med bolde og generel sport falder mig naturligt. Jeg bliver bare ikke ved længe nok.
Med mange ting konstaterer jeg bare, at hey, optur, det kan jeg godt finde ud af det her :banan:
Og så lever jeg videre med den tilfredsstillende vished om, at det kunne jeg faktisk blive rigtig god til, hvis jeg gjorde det længe nok.
Jeg gør det bare ikke :lol:
Det eneste jeg bliver ved med at gøre, er at forsøge at blive et bedre menneske.
For det jeg er nu er bare ikke godt nok. Og så er det jo ikke tilfredsstillende.

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 5. maj 2016, 19:07
af zembra1986
Nej, det er jeg ikke, og jeg tror det er fordi jeg ikke er blevet opdraget til at være det.

Jeg arbejder kun fordi at der jo skal mad på bordet, huslejen skal betales osv., hvis jeg ikke behøvede tænke på penge, så var jeg helt ærligt fint tilfreds med, at gå og dangere den herhjemme.

Og ja, for mig betyder det at være ambitiøs at man hele tiden arbejder sig fremad, prøver på at gøre sig bedre og dygtigere, og egentlig at man aldrig nøjes eller stiller sig tilfreds.

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 5. maj 2016, 19:41
af Zombie
Jeg er absurd ambitiøs, men det handler om det arbejde jeg laver og den forskel jeg gør, og ikke titel eller penge.
Jeg skal hele tiden præstere bedre og give mere, til de mennesker jeg arbejder med, især borgere men også kollegaer.

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 5. maj 2016, 20:30
af D.itsen
Guldfisk skrev:Jeg ser det som dig. Man vil fremad og opad. Have mere og mere ansvar. Lidt rundsave på albuerne.
Man har mål for sin karriere, som rækker ud over, at man skal have et job og gøre det job godt.

Og jeg er meget lidt ambitiøs efter min egen definition. Jeg vil altid gøre mit bedste i et job, men det er for min skyld. Og jeg har ikke andre mål for min fremtid end at være glad og have spændende job.

Jeg er med på den her. Det er også ofte noget med en fast plan om hvor man skal hen med sin karriere og med en tidsramme på

Jeg er ikke ambitiøs, men jeg er passioneret. Jeg har ingen plan for hvor jeg skal hen, lige nu skal lysten og work/life balancen bare være der og så skal jeg have så meget træning som muligt i hus inden for de felter jeg synes er sjovest og umiddelbart kan se mig selv rode med i længden.

Ind i mellem overvejer jeg at se hvor langt jeg kan tage den ad ledervejen, bare for at se om jeg kan. Men jeg kan faktisk ikke se mig selv lægge det i det, det kræver og jeg er ret overbevist om, det ikke er det liv, der gør mig gladest.

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 5. maj 2016, 21:58
af DetSorteCirkus
Jeg synes, at det er alt for snævert at definere "ambitiøs" som noget, der nødvendigvis skal have med hierarkier, skiftende stillinger og stigende løn at gøre.
Jeg vil i stedet fokusere på modtagerens tilstedeværelse. Hvis der ikke indgår en modtager, som enten direkte eller indirekte skal bedømme den (måske) ambitiøses udvikling, er der efter min mening ikke tale om ambitioner, men alene om en form for selvrealisering.
Jeg er derfor enig med Dikus i, at videbegærlighed i sig selv ikke behøver at være lig med at have ambitioner.

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 6. maj 2016, 07:41
af DetSorteCirkus
Samano skrev:Som sagt overstående har jeg heller ikke sagt at videbegærlig er det samme :lol:
Bare at Dikus beskrivelse af hvorfor man skulle vælge en ligeså godt kunne dække en videbegærlig person efter min mening.

I forhold til om det for snævert. Det er det måske altså Angelina er da helt sikkert ambitiøs selvom hun ikke kan stige i graderne, men jeg vil nu stadig sige at det indenfor samme felt som de andre ting, men du måske ret i de handler om at blive bedømt.
Det er jeg dog alligevel lidt i tvivl om. For jeg vil for eksempel sige min far er meget ambitiøs med hans virksomhed, men tror ikke rigtig der er nogle modtager, der skal bedømme ham udover måske lige banken :lol: Men derfor vil de fleste jo alligevel se mange virksomhedsejere som ambitiøse.


Den selvstændiges primære modtager er kunderne. Uden dem er der ikke rigtig noget firma, i hvert fald ikke særlig længe.
På samme måde kan man efter min mening også godt være ambitiøs, selvom man har samme job livet igennem. Her kan modtageren, som Zombie fx. er inde på, være de borgere, man arbejder med.

I mit fag beholder flertallet den samme jobbetegnelse hele deres arbejdsliv, men derfor er det alligevel let at mærke, at der er forskel på ambitionsniveauet fra person til person. Nogle går helt sikkert efter at gøre karriere efter de traditionelle parametre, og det kan man også godt, mens ambitionener hos andre fx. kommer til udtryk i graden af engagement i de børn og unge, de har at gøre med.

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 6. maj 2016, 08:18
af DetSorteCirkus
Samano skrev:Enig I det nok er sådan ved de fleste selvstændige at det er kunderne, men kan nu godt komme i tanke om nogle hvor ikke på den måde er den type relation :) For eksempel de fleste landmænd har jo aldrig direkte kontakt med deres kunder. De leverer bare mælken til Arla eller et andet mejeri og få så penge for den uanset hvad, selvom priserne selvfølgelig svinger. Prisudsvingende har jo så intet med kundernes tilfredshed med dem at gøre, da ligegyldig hvor dygtig en landmand du er, så får du jo den samme pris pr. kg mælk du leverer.

Jeg synes så ikke rigtig det du skriver, er det jeg forbinder med at være ambitiøs. For mig er det du beskriver mere at man bare gerne vil gøre et godt stykke arbejde. Det er selvfølgelig en ambition, men det er for mig ikke at være ambitiøs, da jeg håber at de fleste har denne ambition, selvom jeg godt ved det er en lidt naiv tilgang :lol:

Egentlig er ambitiøs et ret fluffy ord, fordi folk har så mange forskellige konnotationer knyttet til det. Jeg tænker også man i høj grad er påvirket af ens jobområde. Jeg forbinder det nok især med at ville stige i graderne, fordi en stor del af folk med min uddannelse ender med at være leder i en eller anden grad og fordi der generelt er meget fokus på at gøre karriere i traditionel forstand :)


Det er ikke for at trække :gammel:-kortet, men jeg tror, at du i dit arbejdsliv vil komme til at opleve forskellen og se, at det ikke er en selvfølge at gå efter at udføre sit job så godt som muligt og til størst mulig tilfredshed for de mennesker, man arbejder med :)

Mejeriet er landmandens kunde, og den ambitiøse landmand kan fx. fordybe sig i produktoptimering.
Jeg er desuden uenig med dig i, at forbrugernes tilfredshed ingen betydning har for prisudviklingen, men det er vist en anden diskussion.

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 6. maj 2016, 08:33
af DetSorteCirkus
Samano skrev:Hehe selvom jeg er studerende har jeg været på arbejdsmarkedet :lol:
Og jeg ved udmærket at folk desværre ikke altid yder deres bedste og gør et godt stykke arbejde.
Det gør folk jo hellere ikke altid i deres studie eller med det frivillige arbejde de selv har meldt sig til :lol:
Men derfor har jeg sådan et inderligt håb om at ende et sted, hvor alle har den samme ambition om at gøre det godt :D

Ja som landmændene pga. andelsmejerierne i Danmark for det meste selv ejer :lol:
Ja prisudvikling er et helt kapitel for sig selv :P Men vi kan vel blive enig så langt at Angelina for eksempel som fotograf er mere direkte ansvarlige for om kunderne er tilfredse med hendes produkt end landmanden er for om vi forbruger er tilfredse med mælken.


Hvilke ord vil du så bruge til at beskrive forskellen på dem, der går op i deres faglige udvikling og i at udføre deres arbejde så godt som muligt, og dem, der ikke gør? Det er ikke, fordi jeg vil have, at du skal overtage min definition på at være ambitiøs; jeg er bare nysgerrig :)

Jo, det kan vi godt blive enige om, men jeg er i tvivl, om du mener, at en landmand slet ikke kan være ambitiøs?

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 6. maj 2016, 09:22
af girl_beat
Jeg er ambitiøs i kraft af at jeg hele tiden arbejder på at blive bedre/hurtigere/skarpere og har planer om at ende i et lederjob :)

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 6. maj 2016, 09:36
af Grissebassen
Ifølge din definition er jeg ikke ambitiøs. Jeg har ikke ambitioner om at stige i graderne og opnår prestige. Jeg vil bare gerne have et job, der gør mig glad, som betaler regningerne og hvor jeg har mulighed for at dyrke det, der interesserer mig og som jeg er god til.
Når jeg alligevel tillader at kalde mig ambitiøs, er det fordi jeg har ambitioner. Jeg vil noget med mit liv og med min karriere - det er så bare defineret af nogle andre værdier, end at stige op af karriereranglisten og få prestige. Man kan så argumentere for at jeg er uambitiøs, i og med at jeg har tænkt mig at stoppe min stræben efter at opfylde mine ambitioner, når jeg rent faktisk har opfyldt dem og er tilfreds med, hvor jeg er. Men hvem ved - måske har jeg fået nye ambitioner til den tid. Generelt er jeg ikke en person der har det godt med at stå stille for længe af gangen, jeg har et stort behov for at være i udvikling, hvilket man måske også kunne definere som ambitiøst, bare styret af andre værdier end karriere og prestige. Men jeg kan ikke udelukke, at det behov forsvinder på et tidspunkt.

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 6. maj 2016, 22:52
af Zombie
Jeg vil ikke gøre mit arbejde godt. Jeg vil gøre det bedst muligt. Den bar rykker sig hele tiden, fordi jeg skubber den. Jeg vil hele tiden blive lidt bedre, lidt mere indsigtsfuld, opnå lidt mere viden, gøre lidt ekstra.

Hvis jeg havde arbejdet inden for andre felter, eks. inden for finans, ville jeg automatisk stige i graderne og tjene gode penge. Men min valuta er noget andet.
Jeg gør det ikke af pligt - jeg gør det, fordi jeg brænder helt vildt for det jeg laver og de mennesker jeg laver det med. Og jeg ved godt, at jeg ikke kan ændre hele verden, men jeg kan ændre verden for nogen.
Jeg forsøger at revolutionere min egen praksis.

Jeg føler et behov for at understrege, at jeg er virkelig skod på andre områder, fordi Janteloven. :genert:

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 7. maj 2016, 07:48
af englishchannel
Det er et meget interessant spørgsmål som jeg har tænkt en del efter over siden i går. Den bedste definition, jeg selv kan komme med, er noget i retning af: "En dedikeret stræben efter et mål, der både er eksternt betinget og svært opnåeligt.". Og med "svært opnåeligt" mener jeg ikke at det er svært for individet selv, men at det objektivt er svært at opnå, enten fordi det kræver en lang og hård ekstern proces (f.eks. at få udgivet en bog på et anerkendt forlag) eller fordi der er kun er et begrænset antal pladser indenfor målet (f.eks. at blive direktør eller statsminister).

For mig er det nok også en skelnen mellem "Jeg vil gerne være god til mit job og gøre mit bedste." og "Jeg vil gerne være den bedste.". Førstnævnte er faglig stolthed og god arbejdsmoral (hvilket bestemt ikke er at kimse af), mens sidstnævnte er ambitiøst.

Efter min egen definition er jeg ikke ambitiøs. Jeg gør mit bedste og lægger en stor indsats, men jeg har ikke det der umættelige drive for at hæve mig over mængden.

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 14. maj 2016, 06:08
af StripesAddict
Samano skrev:Jeg har tænkt rigtig meget over den her tråd de sidste par dage.
Især i forhold til mig selv.
Hele spørgsmål om jeg vil gøre karrierer eller ej?
Måske det dumt overhoved at tænke på nu :lol:
Jeg burde nok vente til specialet og jobsøgningen med den slags tanker.


Afhængigt af hvad man læser er det da en rigtig god idé at begynde at tænke over den slags mens man stadig er studerende, så man kan bruge studiejobs, frivilligt arbejde mv. til at bane vejen til hvor man gerne vil hen.

Re: Hvad vil det sige at være ambitiøs? og er du ambitiøs?

: 14. maj 2016, 06:16
af DetSorteCirkus
Jeg kom til at tænke på denne tråd, da en veninde, som arbejder med vejledning på et uddannelsessted, som man normalt ikke associerer med "karriere", fortalte, at hun var på kursus i karriererådgivning. Emnet var netop karrierebegrebet sat ind i en kontekst, hvor det ikke handler om 60 timers arbejdsuge, rundsave på albuerne, osv.
Jeg glæder mig til at høre nærmere om det.