Venindeforhold

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Venindeforhold

Indlægaf Viskelæder » 7. maj 2016, 16:49

Hvordan er dine venskaber med andre kvinder? Har du mange venindeforhold, ses I tit, har det ændret sig efter du/den anden part/I fik børn? Er du tilfreds med dine venskaber med andre kvinder? Hvad får du ud af dem?
Hvad har tidligere gjort, at dine venskaber er løbet ud i sandet?
0
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Venindeforhold

Indlægaf Viskelæder » 7. maj 2016, 16:52

Jeg har i dag i en alder af 29 år to veninder, som jeg anser for at være mine nærmeste veninder. Men den ene er flyttet til KBH, og den anden er for tiden meget optaget af dating/mænd, så jeg ser ikke nogen af dem så meget. Jeg har ikke et stort socialt behov, men jeg savner at se dem lidt mere og håber, det snart ændrer sig.
Så har jeg nok en 3-5 veninder, som jeg kun ser et par gange om året. Jeg synes bare hurtigt, at jeg egentligt kan blive træt af mine veninder, fordi jeg ofte synes, vores relationer bliver uligevægtige. De taler om sig selv hele tiden, og jeg lytter.
0
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Venindeforhold

Indlægaf Karkluden » 7. maj 2016, 17:03

Jeg har en god portion venindeforhold - nogle meget tætte, andre er nærmere tætte bekendte. Det kommer tit i perioder hvem jeg ses meget med, men jeg er god til at holde kontakt til alle, hvis de også gør det retur. Min ældste veninde har jeg kendt i lidt over 20 år, min nyeste veninde i under et år.

Der er måneder - som denne - hvor jeg har omkring 10 planlagte venindeaftaler + de spontane (og det er meget for mig - jeg arbejder meget, jeg arbejder aften/nat, jeg er introvert OG vi er en uge på Island, så der er få perioder at fordele aftalerne på), og så er der andre måneder, hvor det bliver til 2-3 stykker. Alle mine veninder er ligesom jeg selv gode til at forstå, at det med at ses går op og ned.

Jeg har flere veninder med børn - med nogle er den integration gået helt fantastisk. Med andre har jeg en klar følelse af, at de helst vil ses med andre med børn, for man "forstår bare intet, når man ikke har børn", og så kan ens venskab apparently ikke bruges til noget. De er så røget mere i bekendte-kategorien for lige nu desværre.

Hvis man synes, man lytter hele tiden, er min personlige holdning, at man har et ansvar for selv at italesætte dette.
1
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Venindeforhold

Indlægaf Karkluden » 7. maj 2016, 17:13

Karkluden skrev:Jeg har en god portion venindeforhold - nogle meget tætte, andre er nærmere tætte bekendte. Det kommer tit i perioder hvem jeg ses meget med, men jeg er god til at holde kontakt til alle, hvis de også gør det retur. Min ældste veninde har jeg kendt i lidt over 20 år, min nyeste veninde i under et år.

Der er måneder - som denne - hvor jeg har omkring 10 planlagte venindeaftaler + de spontane (og det er meget for mig - jeg arbejder meget, jeg arbejder aften/nat, jeg er introvert OG vi er en uge på Island, så der er få perioder at fordele aftalerne på), og så er der andre måneder, hvor det bliver til 2-3 stykker. Alle mine veninder er ligesom jeg selv gode til at forstå, at det med at ses går op og ned.

Jeg har flere veninder med børn - med nogle er den integration gået helt fantastisk. Med andre har jeg en klar følelse af, at de helst vil ses med andre med børn, for man "forstår bare intet, når man ikke har børn", og så kan ens venskab apparently ikke bruges til noget. De er så røget mere i bekendte-kategorien for lige nu desværre.

Hvis man synes, man lytter hele tiden, er min personlige holdning, at man har et ansvar for selv at italesætte dette.

Jeg har i øvrigt ingen problemer med, at nogle af mine relationer er tættere end andre, og jeg ser også potentiale i en del af dem. Fx er der en debattør, jeg har set et par gange og så har vi ikke talt sammen længe, og så drak vi kaffe for nogle uger siden, og i slutningen af året burde vi permanent bo i samme by, og det tænker jeg fint kan udvikle sig til et rigtig fint venindeforhold, selvom vi lige nu er gode bekendte-agtigt.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Venindeforhold

Indlægaf Viskelæder » 7. maj 2016, 18:23

Karkluden skrev:Jeg har en god portion venindeforhold - nogle meget tætte, andre er nærmere tætte bekendte. Det kommer tit i perioder hvem jeg ses meget med, men jeg er god til at holde kontakt til alle, hvis de også gør det retur. Min ældste veninde har jeg kendt i lidt over 20 år, min nyeste veninde i under et år.

Der er måneder - som denne - hvor jeg har omkring 10 planlagte venindeaftaler + de spontane (og det er meget for mig - jeg arbejder meget, jeg arbejder aften/nat, jeg er introvert OG vi er en uge på Island, så der er få perioder at fordele aftalerne på), og så er der andre måneder, hvor det bliver til 2-3 stykker. Alle mine veninder er ligesom jeg selv gode til at forstå, at det med at ses går op og ned.

Jeg har flere veninder med børn - med nogle er den integration gået helt fantastisk. Med andre har jeg en klar følelse af, at de helst vil ses med andre med børn, for man "forstår bare intet, når man ikke har børn", og så kan ens venskab apparently ikke bruges til noget. De er så røget mere i bekendte-kategorien for lige nu desværre.

Hvis man synes, man lytter hele tiden, er min personlige holdning, at man har et ansvar for selv at italesætte dette.


Eller måske også bare blive bedre til at tage plads selv. Jeg tror godt, jeg kan have tendens til at lade andre fylde i venskaber, og så går de til mig, hvis de har behov for at tale, men jeg går ikke til dem.
1
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Venindeforhold

Indlægaf Viskelæder » 7. maj 2016, 18:24

ShuruQ skrev:Jeg har en som jeg anser som en decideret veninde. I november forrige år rykkede hun familien op, pakkede sydfrugterne og flyttede til Thailand. Håber en dag at kunne besøge hende, da jeg savner hende tættere på, men afstanden gør at vores forhold er minimeret til Messenger og Viber-opkald.

Så havde jeg en til, en der havde været min støtte i rigtig mange ting og jeg det samme for hende. Men de sidste måneder er vi gledet mere og mere fra hinanden. Det føles en smule envejs for tiden og så er det lidt svært. Før i tiden sås vi tit, smsede hvis ikke på daglig basis så flere gange ugentligt. Jeg har prøvet nogle gange, hun svarer da, men det glider ud igen ret hurtigt. Håber det er en lille hurdle vi bare skal over, for hun er udover min veninde der flyttede til Thailand, den eneste kvinde jeg vil give venindemarkatet.


Det lyder lidt som udviklingen med mine to tætte venskaber. Dog er det KBH i stedet for Thailand :D
Gør det dig træt af det, altså at de venskaber bliver lidt sværere at holde ved lige, eller ser du det som en hel almindelig del af venskaber, at det går op og ned?
0
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 24604
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 3192
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 36689

Re: Venindeforhold

Indlægaf Daine » 7. maj 2016, 18:33

Viskelæder skrev:Hvordan er dine venskaber med andre kvinder? Har du mange venindeforhold, ses I tit, har det ændret sig efter du/den anden part/I fik børn? Er du tilfreds med dine venskaber med andre kvinder? Hvad får du ud af dem?
Hvad har tidligere gjort, at dine venskaber er løbet ud i sandet?


Jeg har en veninde, jeg ser med et par måneders mellemrum, vi snakker dog jævnligt sammen da vi arbejder i samme kæde, men hun har mand og børn og ikke så meget tid. Ellers har jeg ikke nogen veninder, dem fra folkeskolen faldt lige så stille fra for en 10 års tid siden, da jeg fik et arbejde med meget transporttid og de begyndte med at få børn. Jeg var for dårlig til at holde kontakten og de fik andre prioriteter, men jeg opdagede det først rigtigt da jeg skiftede job igen og fik mere fritid og de så ikke længere havde interesse i mig. Jeg kan forstå dem, men det gjorde sgu ondt alligevel :(
Jeg savner at kunne tage på mere eller mindre spontane hyggeture, shopping, cafe eller bio, men ved heller ikke rigtig hvordan jeg kommer ud af skallen igen. Indtil videre forsøger jeg at tage afsted selv for ikke at ende med altid at sidde hjemme.

Ellers er det vist debattører herindefra der er tættest på, selvom jeg endnu ikke rigtig har mødt nogen. Men de er nu også dejlige :)
1
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland

Jo mere viden man tilegner sig, des mere ved man, at der er ting man ikke ved. Ting man før ikke anede at man ikke vidste, ved man nu, at man ikke ved.
IrmaPigen
Indlæg: 7782
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12427

Re: Venindeforhold

Indlægaf IrmaPigen » 7. maj 2016, 20:31

Har især en veninde, hvor jeg føler vi er ved at vokse fra hinanden.
Jeg ser hende meget sjældent efter hun har fået børn. Nuvel tvillinger er en mundfuld men hendes kæreste kan både rejse med job, med venner og tage på festival.

Pt. har jeg ikke set hende siden ultimo 2015, hvor jeg tog initiativet.

Det virker lidt som om det eneste tidspunkt hun kan overskue at ses er når hun har en aften alene med børnene. Jeg har flere gange skrevet retur, at når vi ses så sjældent (ca. en gang i kvartalet) så synes jeg vi skal ses uden hun skal være på i forhold til børnene. Alligevel bliver hun ved med jævnligt at spørge, om jeg har lyst til at komme på besøg, når kæresten er ude og hun har børnene.

Senest har hun spurgt om jeg vil med ud at rejse en tur. Det er da også sødt i hende, men hun ved jeg står midt i en situation, der koster mig en masse penge og kan ende med retssag (= flere omkostninger)....og jeg sidder sådan tilbage og tænker "hm, hvad er det egentlig lige hun ikke forstår"...

Har faktisk gennem længere tid overvejet om jeg bare skal lade det løbe ud i sandet, dog uden jeg så rent faktisk har gjort det.
Senest rettet af IrmaPigen 8. maj 2016, 06:55, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 3749
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 553
Likede indlæg: 8167

Re: Venindeforhold

Indlægaf Anilara » 7. maj 2016, 20:46

Jeg har aldrig haft en rigtig tæt veninde som jeg har set flere dage om ugen (pånær den gang jeg boede med en, men altså..).
Jeg trives egentlig ok med at have 4-5 stykker som jeg har det godt med, men ikke nødvendigvis er "afhængig" af eller kan mærke jeg har brug for. Muligvis fordi jeg aldrig har prøvet andet.
Jeg får dækket mit sociale behov fint, og jeg synes jeg har en ven/veninde til forskellige ting. En jeg typisk går i byen og er fjollet med, en jeg typisk går tur eller på café med og en som jeg har kendt i 10år og som jeg ved altid bare er der for mig, selvom hun bor i Århus (og det er gengældt).
Jeg kan måske godt mangle en som var mere allround sommetider.

Tidligere venskaber er løbet ud i sandet grundet, at de enten har fået børn, eller bare flyttede for langt væk, hvor venskabet så bare ikke var stærkt nok.
0
Brugeravatar
Sevii
Indlæg: 519
Tilmeldt: 19. nov 2015, 08:30
Kort karma: 93
Likede indlæg: 1345

Re: Venindeforhold

Indlægaf Sevii » 7. maj 2016, 21:22

Uha, skal jeg være ærlig... Ja, så har jeg ikke så mange veninder tilbage. Det har gjort ondt, men mest af alt fordi jeg lærte hvem der var mine virkelige venner efter jeg blev syg med depression for nogle år siden. De veninder som faldt fra var desværre nogen som jeg ikke lige havde regnet med ville forsvinde.
Efterfølgende har jeg været lidt lukket, men efter et stykke tid fik jeg lyst til at åbne op igen, og så har jeg fået lært min gamle veninde bedre at kende på trods af hun bor i et andet land lige for tiden. Vi mødes altid når hun er tilbage i Danmark, og det er så dejligt at se hende. Har også fået en ny veninde fra studiet jeg er ved at lære at kende. Jeg har nogle flere bekendtskaber, men de to er jeg glade for, og jeg havde nok aldrig forstået vigtigheden i et venskab før jeg blev syg. Jeg er utrolig glad for dem.
0
:banan: :banan:
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19587
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2437
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46021

Re: Venindeforhold

Indlægaf LadyFox » 7. maj 2016, 21:36

Jeg har de bedste veninder i verden :lun: Jeg har ikke sådan vildt mange, men vi er en veninde flok på 5, hvor af jeg er virkelig tæt på de tre af dem, og den sidste er nu også en god veninde. To af veninderne ser jeg ikke længere så ofte da de har helt små børn og jeg bare ikke altid passe ind i planerne, men jeg ser dem alligevel jævnligt, og snakker ofte med dem - min sidste rigtige tætte veninde ser jeg ofte, når hun er i Danmark, og det er hun nu. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre uden mine damer, de er der altid. Men jeg ville faktisk gerne have en god veninde uden for venindeflokken som jeg var lige så tæt på.
0
...
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Venindeforhold

Indlægaf Karkluden » 7. maj 2016, 22:57

Mht veninder med børn er det meget forskelligt, hvordan vi ses. Med nogle er det næsten altid med børn eller hvor vi har "børnevagten". Med andre er det oftest uden børn.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Venindeforhold

Indlægaf Grissebassen » 7. maj 2016, 23:08

Jeg har nok kun en rigtig tæt veninde som jeg ser ofte/har ofte kontakt med. Ingen af os har børn, men jeg er hendes kæreste taknemmelig for at få rykket hende til min by, da det egentlig først var da hun flyttede tæt på mig, at vores venskab blev sådan rigtig dybt. Jeg har andre overfladiske veninder, men dem er jeg ikke tætte med. Jeg er fint tilfreds, da jeg er typen der trives bedst med få udvalgte, af de tætteste vel og mærke. Resten af mine tætte venner er mænd. Det er ret usædvanligt for mig at være tæt med en veninde, da mine venskaber primært har været med mænd.
Det er skønt at kunne støtte hinanden og føle det går begge veje, og at der altid er et øre der aldrig bliver træt af at lytte. Mine mandlige venner har også været gode til at lytte, men det er de færreste af dem, der orker at dissekere den samme problemstilling i timevis (disclaimer: og dermed ikke sagt, at det har noget med køn at gøre - måske er min veninde bare speciel). Mine mandlige venner er mere typerne, der afventer at jeg kommer til dem, hvis de ved jeg går og roder med noget, mens min veninde er meget opsøgende i sådanne tilfælde. Og det kan jeg godt have brug for nogle gange! Hun er det mest tålmodige væsen i verden og har virkelig formået at vinde min tillid ved at være ekstrem fordomsfri overfor hvad end jeg måtte hælde i ørerne på hende er mærkelige ting og sager. Som hun selv sagde, da jeg undrende stillede spørgsmål: "Måske forstår jeg dig heller ikke altid, men derfor kan jeg godt respektere det og forholde mig til det alligevel". Hun er en sand superkvinde i mine øjne, og jeg nyder i den grad at kunne give noget igen. Det er en af den slags venskaber, hvor vi begge føler vi får mere, end vi giver - win-win.
Jeg tror mine tidligere venskaber er gledet ud i sandet af forskellige årsager såsom flytninger, kærester, børn, sygdom og uligevægt i venskabet. Der er ikke som sådan nogen hvor jeg føler vi er vokset fra hinanden. Men hvis man først er en af mine få udvalgte, er jeg meget investeret i venskabet. Og føler jeg gennem længere tid at en tilsvarende investering ikke er tilstede, går jeg død i det.
1
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 3663
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 1200
Likede indlæg: 12121

Re: Venindeforhold

Indlægaf achillaxedprune » 8. maj 2016, 06:47

Jeg syntes, at jeg har mange gode og dejlige venner og veninder - heldigvis da! Jeg har dog også været single stort set hele mit liv indtil jeg blev 27 og fandt min mand. Dermed har jeg haft en masse tid til at knytte og vedligeholde venskaber, da jeg ikke har haft kæresteforhold. Jeg har flyttet meget og boet sammen med en masse forskellige venner - både på kollegier og i bofællesskaber.

Jeg vil mene, at jeg selv er en god veninde... Men jeg har jo så også rigtig meget træning. :-D

Det har ændret sig meget efter jeg fandt min mand... Fra at min venskabskreds var min primære go-to-group, er det nu blevet min mand. Jeg er derfor gået fra at se vennerne måske 5-6 gange om ugen til nogle gange om måneden. Jeg har lige præsteret at se en veninde for et par uger siden, som jeg ikke havde set siden august. Men det gjorde ingenting. Vi havde stadig masser at tale om, og et år lige i øjeblikket med huskøb, småbørn osv., går bare så hurtigt! Så ingen af os følte, at vi havde negligeret den anden. :)

Min ældste veninde går tilbage fra 2. klasse i folkeskolen, og vi har altid været veninder - selvfølgelig nogle gange tættere end andre, nen vi har altid været i hinandens liv. Det er omkring 25 år efterhånden (gisp!! So old!).

Den nyeste veninde fik jeg for ca. 3 år siden... Vi arbejdede sammen, men efter vi begge har skiftet arbejde, ses vi sjældent. Måske hun er mere en bekendt nu, som tidligere faldt i veninde-kategorien... Men hvis vi sås mere, så tror jeg automastisk, hun ville komme "op i status" igen.

Så det er ikke fordi, jeg får nye veninder hele tiden... Det gider jeg heller ikke. Jeg synes, jeg allerede nu har så mange, at det kan være svært at nå at se de dem alle sammen, hvor man stadig ved hvad der sker i den andens liv.
0
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
JoyNips
Indlæg: 12041
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33855

Re: Venindeforhold

Indlægaf JoyNips » 8. maj 2016, 07:06

Jeg har ret få veninder. De ældste af dem har jeg haft i 11 år, de nyeste i 1 år. Vi ses ikke nødvendigvis ofte (bortset fra mine kollega-veninder, vi ses naturligt nok dagligt), der er kommet børn og geografi i vejen, men når vi ses kan det ikke mærkes. Mine venner med børn er heldigvis ikke blevet voldsomt meget anderledes af at få børn, det kniber bare lidt med logistikken indimellem når der er børn i forskellige aldre og veninder i forskellige landsdele og det hele lige skal passe sammen. Jeg er heldigvis ret fleksibel, så jeg indretter mig efter, hvornår de andre kan. Og naturligvis er der børnesnak, men der er også en masse anden snak - og jeg er nu den af mine barnløse veninder, der ved mest omkring det der med at få og have børn. :lol:
Jeg er med alderen blevet bedre til lige at ses en times tid eller to til en kop kaffe og en snak, så sådan ser jeg ofte de af mine veninder, der bor i København.

Derudover har jeg en stor gruppe venne-bekendte. Jeg har hest, så jeg plejer at beskrive det som at jeg hver dag ser mindst 30 venner når jeg kommer i stalden. For en introvert som mig er en 8+ timers arbejdsdag efterfulgt af en tur ud til hesten alt rigeligt til at få mit sociale behov opfyldt.

Jeg har ikke altid været god til at pleje mine venskaber. Jeg har oplevet venner svigte mig mange gange gennem min barndom, så jeg har lidt en iboende frygt for ikke at være god nok og blive afvist. Jeg tror, at mine venner har oplevet det som at jeg er dårlig til at tage initiativ. I det hele taget har jeg heller ikke et stort behov for at have aftaler, jeg får mit sociale behov opfyldt godt gennem arbejde, hest og kæreste. Når jeg tænker over, hvor sjældent jeg har en decideret aftale med en veninde, kan jeg godt tænke, at det da egentlig ser ret "ensomt" ud udefra, men sådan føles det ikke. Jeg taler jo dagligt med venner og bekendte, så at vi ikke har en decideret aftale om at ses gør ikke det store.

En enkelt gang har jeg som voksen droppet et venskab. Jeg holdt meget af min veninde, men den måde, hun opførte sig på i forbindelse med et brud, skammede jeg mig så meget over, at jeg var nødt til at tage afstand, og så kom det til et brud mellem os.
En anden veninde har droppet mig som voksen. Vi havde kendt hinanden siden vi var teenagere, og jeg troede, at vi bare hver især havde travlt i en periode, men pludselig så jeg på hendes facebook, at hun og hendes mand var blevet gift (noget jeg ellers havde glædet mig meget til at være en del af, og hvor det havde været vigtigt for hende at dele det med mig, da han havde friet). Kort efter havde de begge slettet mig fra facebook. Jeg ved stadig ikke lige helt, hvad der skete der.
Senest rettet af JoyNips 12. maj 2016, 08:29, rettet i alt 1 gang.
0
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje

Tilbage til "Livets forhold"