Debatten

Ooooooh, endnu en af disse klassiske tråde om naboer og hvor grænsen går.

For som alle andre tidligere debattører, hvis fodspor jeg træder i, grubler jeg over, om jeg er lige emsig nok eller om flertallet synes at det mine naboer har gang i, er over stregen.

Vores nye naboer har en kedelig vane med at smide deres affald foran deres dør flere gange om ugen. Sommetider vokser bunken over flere dage. I øjeblikket har de lavet et tårn af affaldposer, pizzabakker, papkasser, vinflasker og det værste af den samlede bunke: poser med brugte bleer!
For at i kan få et godt billede af problematikken, har denne bunke ikke rokket sig ud af stedet,men kun blevet gradvist større siden sidste onsdag.

Når det blæser meget, blæser affaldet over til vores hoveddør. Der er cirka 2 meter imellem vores døre.

First off.... i følge vores husorden er det ikke tilladt at smide affald på fællesarealerne.
Men så tænker jeg også at det jo reelt ikke generer mig på den måde, at jeg får det dårligt (som var det heftig kul-grill på altanen fx). Når jeg lukker min dør, bliver jeg jo heller ikke generet af det. Det er kun når jeg går og kommer til min hoveddør, at jeg bliver irriteret over svineriet. Vi bor ikke engang i bunden, hvor man ellers kunne have smidt rotte-kortet.
Samtidig er parret nybagte forældre og jeg tænker også, at de måske er fuldstændigt tappet for kræfter og at en klage vil slå dem ud.

Jeg kan ligeså godt slå det fast. Jeg er for stor en kujon til at jeg tør konfrontere dem.

Hvordan ville i reagere på sådan en adfærd?

Jeg ville bede dem om at smide deres skrald ud i containeren. Og hvis det ikke hjalp ville jeg gå videre med det.

Normalt er jeg en meget overbærende nabo - der skal f.eks. rigtig meget lyd til før det genere mig - men affald på fællesarealerne synes jeg er for meget, helt ærligt jeg gider sgu ikke glide i en brugt ble på vej ind og ud af min dør.

Jeg forstår ikke, at man ikke kan smide rottekortet?

Nå, men når du siger, du ikke vil konfrontere dem og ville have svært ved at indgive en klage, kan jeg kun se én løsning, som er at hjælpe dem. Tag én af deres poser med, når du selv skal ned med skrald. Hvis de er så overvældede af at være blevet forældre og at være flyttet ind et nyt sted, er det måske luge den håndsrækning, de har brug for. Bliver det så ved, har du en åbningsreplik, når du skal tale med dem: "Jeg har prøvet at hjælpe så godt jeg kunne, men jeg begynder at blive lidt træt af det, så vil I ikke sørge for at gå ned med jeres skrald i stedet for at stille det ud?"

Nogle gange stiller min nabo også hendes skraldepose ved hendes hoveddør – dog er den altid væk næste dag.
Men jeg har nogle gange taget hendes med ned, når jeg alligevel var på vej ned med min egen.

Så måske du en dag kunne (når den nuværende bunke er væk) tage deres skraldepose med for dem, og så sætte en venlig seddel på deres dør om hvad du har gjort, og gerne vil bede dem om for fremtiden at smide deres skrald helt ud, så det ikke vokser, som nu.
– For det du beskriver er helt klart ulækkert og ikke rimeligt. På et tidspunkt begynder det jo et stinke.

Det tiltrækker jo også rotter?? Alene derfor, ville jeg gøre noget.

Nu hvor varmen kommer, lugter sådan en lortepose altså ret hurtigt og rotterne kommer når affaldet står. Det er klamt så jeg ville smide én seddel, nybagte forældre eller ej.

Det har jeg også haft en nabo, der gjorde. Det er SÅ klamt! Sig noget!

Jeg tænker også, at sedlen på døren er en god ide. Det der lyder for klamt. Lortebleer øger lige klamhedsfaktoren med 100%

Ikke en seddel på døren, det vil være pinligt for dem (jaja, som om det ikke er pinligt med affald på dørtrinnet, men altså - det tænker de tydeligvis ikke). De vil føle sig som dem, der blev hængt ud foran alle i klassen-agtigt.

Men de går klart over grænsen. Så mit forslag er en seddel ind ad brevsprækken/i postkassen, mens du begynder at hjælpe en affaldspose afsted sammen med din egen i det små, som Rapfisk foreslår. Så virker du ikke som Nabo Skrap, mere som Nabo Venlig Som Dog Har Fået Nok.

Jeg synes om idéen med at tage noget med, når jeg alligevel smider mit eget ud. Det er en ret diskret, men tydelig hentydning synes jeg, uden at jeg risikerer at deres verden ramler. Jeg kan høre baby græde jævnligt, så de er garanteret pressede.

Jeg havde taget en pose med ned, hver gang jeg selv gik. Både for at hjælpe og hentyde. Plus, der ville ikke gå skår af mig af den grund. Måske synes de, at det er lidt pinligt at andre tager affære, når de opdager det.