Afhjælp nervøsitet - hvordan?

[Neenah]

Hvad gør du, når du skal afhjælpe nervøsitet over et konkret event?

Sagen er at jeg skal til jobsamtale i morgen ( ) og jeg er kampnervøs. Jeg sætter spørgsmålstegn ved mine egne kompetencer, jeg bliver i tvivl om mine bevæggrunde for at søge jobbet, jeg er utilpas i min krop og kan næsten allerede mærke hvordan det ligesom "bobler" under huden af ængstelse og nervøsitet.

Det er ikke noget nyt. Jeg har haft problemer med eksamensangst siden gymnasiet, og har gennem hele min universitetsuddannelse taget betablokkere for at forhindre adrenalinen i at komme for godt i gang. Det er mest til eksamen og jobsamtale jeg får den her følelse i kroppen, selvom jeg også har mærket en smule til den under interviews, oplæg, osv. Der plejer det dog at gå smooth, og jeg glæder mig bare til at komme i gang.

Jeg er bange for at min nervøsitet påvirker min performance. Jeg laver for mange jokes, jeg svarer for hurtigt på spørgsmål, min hjerne går ligesom i stå, og jeg når ikke at overveje hvordan jeg vil formulere mig. Det er sket før til andre jobsamtaler, og jeg vil altså ikke vælges fra igen på min nervøsitet, der jo kommer til at fremstå som om jeg ikke er kvalificeret til jobbet.

Har du et godt råd?

[Akehurst2]

Sig højt, at du er nervøs - det hjælper. Og så ved de det også, så de ikke dømmer lidt forfjamskelse for hårdt.

Bare sådan, når de siger "tak for at du er kommet", så svarer du noget med at du har glædet dig og er helt nervøs ved samtalen.

[Lulu]

Sig højt, at du er nervøs - det hjælper. Og så ved de det også, så de ikke dømmer lidt forfjamskelse for hårdt.

Bare sådan, når de siger "tak for at du er kommet", så svarer du noget med at du har glædet dig og er helt nervøs ved samtalen.

Enig. Jeg har gjort det samme både til jobsamtaler og eksaminer.
Jeg synes også det hjælper helt vildt på min nervøsitet når man har sagt det højt.

[girl_beat]

Først og fremmest tillykke med jobsamtalen

Kan det hjælpe at indøve noget af det, du vil sige, på forhånd? Sådan at det nærmest sidder på rygraden, hvad du fx gerne vil spørge om, så du bruger energien på at lytte og være tilstede, når de fortæller? Eller hvad dine styrker og svagheder er - det er som regel lidt af en klassiker.

Hos mig har det nogen gange hjulpet at læne sig tilbage i stolen, tage en tår vand eller lign., så du også kommer til at slappe af i kroppen. Det giver lige et par sekunders 'pause' fra talestrømmen, hvor man kan tænke over sit næste træk og får en lidt mere afslappet approach

[Anilara]

Jeg kender flere som har haft glæde af at gå til improvisations-teater (altså hvor der ingen replikker er, men teater øvelser hvor man skal improvisere). Særligt en af mine gode veninder har fundet nogle øvelser, som gør, at hun til lige præcis eksamen, taler og jobsamtaler nu kan kontrollere sin nervøsitet og ovenikøbet virke selvsikker.
Hun har ellers været meget angst for den slags før i tiden.

Jeg selv tænker meget rationelt. Altså, jeg spørger mig selv hvad der kan gå galt, og det er sjældent så slemt igen. Alle kan jo fumle lidt med ordene en gang i mellem, og dem man skal præstere overfor ved jo godt, at det er en anspændt situation. Det giver mig ro.

[Neenah]

Tak for jeres svar. Jeg overvejer det der med at sige jeg er nervøs, men det er en temmelig personlighedstung stilling, så jeg er lidt bange for hvad det signalerer. Det kan selvfølgelig være at det bare virker assertivt, og giver et positivt indtryk.

Jeg har lige set noget TED talk om power poses og også læst lidt op om visualisering. Samtidig har jeg sat mig godt ind i den organisation jeg skal til samtale ved, og det giver mig også en lille smule ro. I aften tror jeg, at jeg vil gennemøve nogle samtalescenarier med min kæreste, og prøve at få styr på hvad jeg præcist skal svare. Preparation is key, fornemmer jeg, selvom jeg stadig har lidt uro i kroppen.

[didaa]

Du kan starte med at se din nervøsitet som en helt naturlig ting. Alle mennesker er nervøse til en jobsamtale, og det skal man også være, for det er en vigtig situation hvor der er noget på spil. Problemet omkring nervøsitet er at det ofte bliver opfattet som et svaghedstegn, og det kunne ikke være mere forkert. Lidt på linje med at græde.

Jeg bliver dog nysgerrig på det du mener med personlighedstung stilling? For når du er nødsaget til at tage betablokkere til eksamen, så har du jo en særlig udfordring på det område. Søger du en stillig hvor det er påkrævet at du skal performe, holde oplæg, holde tale osv. så er du nødsaget til at arbejde med hvordan du har det i de situationer. Og her vil det være fint at sige til samtalen at du er lidt nervøs, så du fremstår ærlig. For du kan ikke skjule det alligevel.

[Neenah]

Du kan starte med at se din nervøsitet som en helt naturlig ting. Alle mennesker er nervøse til en jobsamtale, og det skal man også være, for det er en vigtig situation hvor der er noget på spil. Problemet omkring nervøsitet er at det ofte bliver opfattet som et svaghedstegn, og det kunne ikke være mere forkert. Lidt på linje med at græde.

Jeg bliver dog nysgerrig på det du mener med personlighedstung stilling? For når du er nødsaget til at tage betablokkere til eksamen, så har du jo en særlig udfordring på det område. Søger du en stillig hvor det er påkrævet at du skal performe, holde oplæg, holde tale osv. så er du nødsaget til at arbejde med hvordan du har det i de situationer. Og her vil det være fint at sige til samtalen at du er lidt nervøs, så du fremstår ærlig. For du kan ikke skjule det alligevel.

Ja og nej, i forhold til det med en særlig udfordring. Jeg kan sagtens performe, holde oplæg, osv., fordi jeg har gjort det så mange gange - så længe det er i arenaer hvor jeg føler mig tryg og "på hjemmebane". Det er det her bare ikke. Jeg bliver nervøs, men på den gode måde, hvor der bare er lidt ekstra energi i det. Til jobsamtale og eksamen synes jeg derimod det er så ubehageligt fordi jeg bliver evalueret og bedømt imens jeg gør det. Det ved jeg godt at jeg også gør som oplægsholder, men der gør det ikke noget, fordi jeg ikke skal høre for det bagefter (formentlig).

[Sevii]

Jeg har selv meget eksamensangst og jeg har fundet en metode der hjælper, uden at tage noget (altså piller) for at få angsten ned. Jeg reagerer nemlig også i de situationer på grund af man bliver bedømt. Det er nervepirrende.
Men for at være ærlig, man må acceptere og normalisere at du er nervøs. Det er ok. Det er helt normalt. Især for dig, fordi du før har reageret i sådan nogle situationer.
Det værste ved at få denne angst er, at man frygter den og man kæmper imod den fordi den er ubehagelig, men også fordi man frygter den vil overvælde en. Der er faktisk en ro ved at acceptere det. Jeg håber det giver mening. Det tog mig et stykke tid at lære.
Held og lykke med det hele. Det er da spændende

[Slettet bruger]

[Thestral]

Held og lykke med samtalen

[billiebean]

Tillykke med samtalen!
Jeg har et par gange taget et par smertestillende før en afgørende event hvor jeg skal præstere og være skarp og "på" for lige at tage toppen af det kropslige ubehag - og måske er det også lidt placebo, men anything counts! Men måske er det ikke nok for dig.. Mentalt hjælper det mig også at tænke på "hvad er det værste der kan ske" og udtænke en plan for hvad jeg gør, hvis det så skulle ske. Ligesom jeg også prøver at visualisere hvad jeg GERNE vil have der sker. Og dertil har jeg nok fået opbygget en tro på, at selvom jeg er nervøs og alting inden i mig buzzer og summer, så klarer jeg den. Nok fordi jeg efterhånden tør tro på at modparten grundlæggende vil mig det godt og er et flink menneske. God vind

[Skralde]

Hvordan gik det?

[girl_beat]

Håber det gik godt i dag?

[Neenah]

Tak for jeres hep. Jeg nailede samtalen, styrede min nervøsitet og fik - som forventet - igen ikke et job. Hvordan helvede skal jeg få erfaring når ingen vil give mig muligheden? Jeg er helt ødelagt.