Zombie skrev:Da min kæreste søgte en stilling som lærling (elektriker), blev han efter samtalen (de var mange ansøgere til den plads, da firmaet er kendt for at være super godt) sendt ud med en elektriker i firmaet til et job. Han skulle bare lige med ud, yadda yadda, fik en vag forklaring. Han undrede sig en del, men fint nok - han tog med ud.
Da han senere fik pladsen, kom forklaringen:
En del af firmaets store succes og gode omdømme, beroede sig på, at de havde en kultur omhandlende deres kunder. Kulturen bestod i, at udvise stor respekt for, at man havde arbejdsplads i andre folks private hjem og at tænke på sig selv som gæst, fremfor udlukkende håndværker. Bl.a. blev det påkrævet, at man havde indendørs arbejdssko, så man ikke vadede rundt med snavs, men samtidig havde sikkerheden i top. Alle hatte og huer skulle tages af, når man snakkede med damer eller når man kom inden for, og under samtaler skulle der altid være øjenkontakt, så af med kasketter med skygge og solbriller.
Ingen alkohol, ingen rygning i folks hjem og ingen efterladte skodder.
Man spurgte altid om lov, inden man tog et glas vand eller en kop kaffe, og havde man glemt at spørge og skulle arbejde alene mens folk var på arbejde, var det bare ærgerligt. Og man vaskede altid op efter sig.
Kom man til at ødelægge ting, skulle man altid straks vedkende sig dette og tilbyde kompensation eller nedslag i prisen for det arbejde, der blev udført. Og man dukkede altid op til tiden - var man der for tidligt, måtte man vente, og man kom ikke for sent, selv hvis det betød at man så måtte spise i bilen eller snuppe noget hurtigt på vejen.
Min kæreste er strengt opdraget, så han er MEGET gode manerer, og det var en af de ting, de tjekkede for, da han efter samtalen kom med ud i et hjem. Han havde venligt givet hånd til kunden og præsenteret sig, havde af sig selv taget sine sko af i entréen, og da han blev tørstig havde han høfligt bedt om et glas vand, ligesom han også bad om lov til at låne toilettet. Åbenbart fejlede nogle af de andre ansøgere i disse ting, og så blev de simpelthen bare ikke ansat som lærlinge.
Firmaet skovler penge ind og udvides hele tiden, uanset om der er håndværkerfradrag eller ej. De mærker intet til nogen kriser, og chefen som jeg har mødt, insisterer på, at det er fordi han sælger godt håndværk "med respekt". Når jeg læser jeres beskrivelser, tænker jeg, at han har fundet et hul i markedet, som han nu tjener gode penge på at udfylde.
Sådan tror jeg nu mange firmaer er. Mik kæreste arbejder i et af Århus' største tømrerfirmaer og der får de også at vide at man bare har at opføre sig ordenligt
Til gengæld har nogle af lederne på byggrpladserne så ikke styr på en skid, hvilket gør de ikke kan overholde tidsplanen og dermed har brugt for mange penge
Så hvis man er utilfreds med en håndværker der er langsom eller ikke kan overholde tidsplanen, så er det ofte fordi nærmeste lede er uduelig. De fleste håndværkere med respekt for deres fag går op i at tingene bliver gjort ordenligt. Et dårligt stykke arbejde er også utilfredsstillende for håndværkeren.
Mht de krus og den enorme forsinkelse, så ville jeg ikke gide betale fuld pris for arbejdet! No way. Og det synes jeg faktisk heller ikke han kan forlange at I gør.
