"Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

[Sjo]

Jeg har ikke oplevet sådan nogle vilde ting som jer andre. Det eneste, jeg har oplevet, som jeg tænkte egentlig var lidt sært og upassende, var en af mine snobbede universitetsprofessorer, som nærmest spyttede ud, at man "jo altid kan blive folkeskolelærer, hvis man ikke kan bestå universitetet". Det var ikke personligt henvendt til mig, nærmere hele holdet, som havde en lille smule besvær med at give en klar definition af begrebet "l’honnête homme" før vi havde læst om det.

[Nuttede-Nuser]

Da jeg hørte om en vens ven. Som ikke syntes at det plejebarn hun havde boende fast i omkring 3-4 år, som kaldte hende mor, ikke passede ind i hendes nye liv med ny kæreste, så barnet blev afleveret tilbage på børnehjemmet. Det går simpelthen over min forstand at man overhovedet kan tænke sådan.

[computermus]

En udtalelse fra min matematik lærer som hun slyngede i hovedet af mig da jeg havde gået 1 måned ! i første klasse. Nemlig : Du kan ikke finde ud af at regne !
Ikke bare var jeg som knapt 7 årig dybt ulykkelig, men det viste sig senere at det også havde givet sig udslag i de karakterer hun gav mig, for da jeg skiftede lærer i 10.klasse røg gennemsnits karakteren pludselig fra et 6tal til et 8tal . Det påvirkede mig meget i mange år. Ikke verdens bedste lærer må man sige.

[vibbsen]

Hov...vent...Jeg kommer lige i tanke om "WHAT THE FUCK" over alle "WHAT THE FUCKS" i verden. En af min mands barndomsvenners svigermor.

De kom i 2008 ud for den ubegribelig sorg det et er at miste et barn ved fødslen. Han blev født i uge 36 og levede kun få minutter. Hvilket naturligvis totalt smadrede deres verden i små bitte mikroskopiske stykker. Men midt i sorgen måtte de så også tackle hendes mors mildest talt upassende opførsel. F.eks. brugte hun en hel biltur ( ca 90 kilometer) på at fortælle hans forældre (som hun kørte med) om den fantastiske respons hun fik på sin online dating profil. Vi snakker om en dame som var tæt på de 60 som lige havde mistet sit første barnebarn ved fødslen. Og hun tænker "Hey, heldigvis så får jeg god respons på min datingprofil".
Man kunne selvfølgelig sige at alle har forskellige måder at tackle sorg på, og derfor lod de da også dette passere. Iøvrigt så var de så ulykkelige at det ikke betød noget.

Men da hendes mor blot 7 uger efter sagde til sin datter at nu gik livet jo også videre og hele verden kunne jo ikke dreje sig om deres døde barn. Da smækkede vores bekendte bag sig og tog hjem med den intention aldrig at se sin mor igen. Men fortrød. Og tog derfor om til hende 3 uger senere - på selveste juleaften - for at række hånden ud. Her blev hun mødt af en fed hørm af bebrejdelser over hvor en elendig datter hun var, hvor egoistisk og selvoptaget hun var og hvor meget hun burde skamme sig. Hendes mor var vred og såret over at hun ikke en eneste gang havde spurgt hvordan det gik med hendes kærlighedsliv.

Bortset fra et kort møde på gaden hvor hendes mor kiggede ned i barnevognen da de havde fået barn nr. 2 (Nu 5 år) har hun ikke talt med sin mor siden. Det er hun helt afklaret med. Jeg derimod. Jeg kan mærke hvordan jeg stadig får lyst til at slå konen i hovedet med en kæp indtil hun ligger stille

[Mani]

Min mor fortalte mig for nogle år siden, at hun godt vidste hvad min stedfar hjorde ved mig i teenage årene - også før jeg meldte det. Men hun troede jeg gerne ville have det, så hun ignorerede det for husfreden. What the actual everloving fuck! Det tror jeg simpelthen aldrig jeg kommer til at tilgive hende - psykisk sygdom eller ej.

[Advocatus-Diaboli]

Jeg blev anbefalet til et job, var til samtale og havde gjort et fint indtryk på skolelederen, der var klar til at ansætte mig uden reference, hvis han ikke kunne få fat i min tidligere leder.

Det kunne han så desværre! Dagen efter blev jeg ringet op og fik besked på, at de ikke turde ansætte mig, for min tidligere leder havde svinet mig til og erklæret, at jeg havde dårlig kontakt med elever og forældre, havde været til tjenstlig samtale p.g.a. forældreklager (det er så løgn. Jeg har været til tjenstlig samtale p.g.a. et misforstået opslag på FB) og at jeg havde mange forældreklager i rygsækken.
Jeg har lige præcis haft 3 på 10 år, og mig bekendt må man kun udtale sig positivt eller neutralt som referent. Jeg begriber stadig ikke, at hun ikke bare sagde, at hun ikke ville give reference, med mindre hun virkelig var ude på at knuse mig.
Men det var hun jo nok.

Hvis du nogensinde oplever det igen skal du vide, at en tidligere arbejdsplads har pligt til at udtale sig loyalt om en tidligere medarbejder. Man kan selvfølgelig ikke altid vide, hvad der bliver sagt, men i det her tilfælde havde du faktisk kunnet køre en sag på hende.

Kan du henvise til noget på skrift på det, du kalder loyalt?

Er det ikke sådan, at virksomheden som udgangspunkt har pligt til at oplyse hvor længe medarbejderen har været ansat og hvad opgaver personen har udført, evt. også løn - og ikke mere, hvis de ikke ønsker det.

Jo, men de må ikke svine en til, som det blev gjort her. Det er illoyalt og dermed ikke tilladt.

Det passer ikke det der. Loyalitetspligten gælder under ansættelsen, og under opsigelsesperioden. Når man er udover det punkt, så gælder loyalitetspligten kun ift. erhvervshemmeligheder i markedsføringslovens § 19, eller hvis man har aftalt sig til det med arbejdsgiveren. Udover dette, så er der intet der forhindrer eller forbyder en arbejdsgiver at udtale sig negativt om tidligere ansatte.

[Fru Sunshine]

Jeg blev anbefalet til et job, var til samtale og havde gjort et fint indtryk på skolelederen, der var klar til at ansætte mig uden reference, hvis han ikke kunne få fat i min tidligere leder.

Det kunne han så desværre! Dagen efter blev jeg ringet op og fik besked på, at de ikke turde ansætte mig, for min tidligere leder havde svinet mig til og erklæret, at jeg havde dårlig kontakt med elever og forældre, havde været til tjenstlig samtale p.g.a. forældreklager (det er så løgn. Jeg har været til tjenstlig samtale p.g.a. et misforstået opslag på FB) og at jeg havde mange forældreklager i rygsækken.
Jeg har lige præcis haft 3 på 10 år, og mig bekendt må man kun udtale sig positivt eller neutralt som referent. Jeg begriber stadig ikke, at hun ikke bare sagde, at hun ikke ville give reference, med mindre hun virkelig var ude på at knuse mig.
Men det var hun jo nok.

Hvis du nogensinde oplever det igen skal du vide, at en tidligere arbejdsplads har pligt til at udtale sig loyalt om en tidligere medarbejder. Man kan selvfølgelig ikke altid vide, hvad der bliver sagt, men i det her tilfælde havde du faktisk kunnet køre en sag på hende.

Kan du henvise til noget på skrift på det, du kalder loyalt?

Er det ikke sådan, at virksomheden som udgangspunkt har pligt til at oplyse hvor længe medarbejderen har været ansat og hvad opgaver personen har udført, evt. også løn - og ikke mere, hvis de ikke ønsker det.

Jo, men de må ikke svine en til, som det blev gjort her. Det er illoyalt og dermed ikke tilladt.

Det passer ikke det der. Loyalitetspligten gælder under ansættelsen, og under opsigelsesperioden. Når man er udover det punkt, så gælder loyalitetspligten kun ift. erhvervshemmeligheder i markedsføringslovens § 19, eller hvis man har aftalt sig til det med arbejdsgiveren. Udover dette, så er der intet der forhindrer eller forbyder en arbejdsgiver at udtale sig negativt om tidligere ansatte.

Nå. Det kan du så diskutere med min fagforening. Den eneste grund til, at de ikke kunne gribe ind, var, at hun var gået på pension.

[Advocatus-Diaboli]

Nå. Det kan du så diskutere med min fagforening. Den eneste grund til, at de ikke kunne gribe ind, var, at hun var gået på pension.

Jeg diskuterer såmænd arbejds- og ansættelsesretlige emner med fagforeninger, HR-folk, ledere, chefer, jurister og andet godtfolk til daglig. Og rammerne for loyalitetspligten er rimelig godt kendte, eftersom det er temmelig basalt. Selv lægfolk kan google sig til i hvilket omfang loyalitetspligten gælder efter opsigelsesperiodens udløb.

Men nu du er så påståelig, så vil jeg da gerne bede dig om at bakke dit udsagn (mig bekendt må man kun udtale sig positivt eller neutralt som referent)/(Det er illoyalt og dermed ikke tilladt) op med en henvisning til den regel, du mener giver dig ret.

[SoMaPe]

Jeg har heldigvis ikke nogle alvorlige oplevelser, men jeg har en fra Netto i dag.

Køen er forholdvis lang og der er blevet ringet efter en medarbejder til den anden kasse.
Damen bagved mig står og sukker, tripper, rømmer sig og er bare generelt lidt for tæt på min nakke. På et tidspunkt da den unge Netto-pige går op mod kassen prikker damen bagved mig, mig på skulderen og siger "Det var da på tide". Jeg smiler bare uden ord og vender mig igen.

Da jeg så ikke rigtig reagerer vender hun sig om mod de kunder bagved hende og råber "De er fandeme langsomme her i Netto. Man burde alle stille poserne og skride fra den her lorte-butik".
Vi er flere der spærrer øjnene op og en mand lidt nede i køen råber til hende at det må hun jo så gøre. Det bliver hun fornærmet over og mumler noget med at han er ubehøvlet

Det er sådan et øjeblik hvor jeg tænker at hun må fejle noget.

[Fru Sunshine]

Nå. Det kan du så diskutere med min fagforening. Den eneste grund til, at de ikke kunne gribe ind, var, at hun var gået på pension.

Jeg diskuterer såmænd arbejds- og ansættelsesretlige emner med fagforeninger, HR-folk, ledere, chefer, jurister og andet godtfolk til daglig. Og rammerne for loyalitetspligten er rimelig godt kendte, eftersom det er temmelig basalt. Selv lægfolk kan google sig til i hvilket omfang loyalitetspligten gælder efter opsigelsesperiodens udløb.

Men nu du er så påståelig, så vil jeg da gerne bede dig om at bakke dit udsagn (mig bekendt må man kun udtale sig positivt eller neutralt som referent)/(Det er illoyalt og dermed ikke tilladt) op med en henvisning til den regel, du mener giver dig ret.

Næh.

[fisken80]

Jeg blev anbefalet til et job, var til samtale og havde gjort et fint indtryk på skolelederen, der var klar til at ansætte mig uden reference, hvis han ikke kunne få fat i min tidligere leder.

Det kunne han så desværre! Dagen efter blev jeg ringet op og fik besked på, at de ikke turde ansætte mig, for min tidligere leder havde svinet mig til og erklæret, at jeg havde dårlig kontakt med elever og forældre, havde været til tjenstlig samtale p.g.a. forældreklager (det er så løgn. Jeg har været til tjenstlig samtale p.g.a. et misforstået opslag på FB) og at jeg havde mange forældreklager i rygsækken.
Jeg har lige præcis haft 3 på 10 år, og mig bekendt må man kun udtale sig positivt eller neutralt som referent. Jeg begriber stadig ikke, at hun ikke bare sagde, at hun ikke ville give reference, med mindre hun virkelig var ude på at knuse mig.
Men det var hun jo nok.

Hvis du nogensinde oplever det igen skal du vide, at en tidligere arbejdsplads har pligt til at udtale sig loyalt om en tidligere medarbejder. Man kan selvfølgelig ikke altid vide, hvad der bliver sagt, men i det her tilfælde havde du faktisk kunnet køre en sag på hende.

Kan du henvise til noget på skrift på det, du kalder loyalt?

Er det ikke sådan, at virksomheden som udgangspunkt har pligt til at oplyse hvor længe medarbejderen har været ansat og hvad opgaver personen har udført, evt. også løn - og ikke mere, hvis de ikke ønsker det.

Jo, men de må ikke svine en til, som det blev gjort her. Det er illoyalt og dermed ikke tilladt.

Det passer ikke det der. Loyalitetspligten gælder under ansættelsen, og under opsigelsesperioden. Når man er udover det punkt, så gælder loyalitetspligten kun ift. erhvervshemmeligheder i markedsføringslovens § 19, eller hvis man har aftalt sig til det med arbejdsgiveren. Udover dette, så er der intet der forhindrer eller forbyder en arbejdsgiver at udtale sig negativt om tidligere ansatte.

Nå. Det kan du så diskutere med min fagforening. Den eneste grund til, at de ikke kunne gribe ind, var, at hun var gået på pension.

Havde du givet din mulige kommende arbejdsplads lov til at indhente referencer hos din tidligere leder og havde du givet din tidligere leder lov til at udlevere personfølsomme oplysninger f.eks. vedrørende din samtale?
Hvis ikke er der ingen som helst tvivl om, at det var ulovligt, og det burde en advokat sgu vide eftersom at der er faldet et par domme om netop det.

[Advocatus-Diaboli]

Havde du givet din mulige kommende arbejdsplads lov til at indhente referencer hos din tidligere leder og havde du givet din tidligere leder lov til at udlevere personfølsomme oplysninger f.eks. vedrørende din samtale?
Hvis ikke er der ingen som helst tvivl om, at det var ulovligt, og det burde en advokat sgu vide eftersom at der er faldet et par domme om netop det.

Så henvis dog til de domme og de paragraffer, der understøtter de der påstande, i stedet for bare at slyng dem ud.

[fisken80]

Havde du givet din mulige kommende arbejdsplads lov til at indhente referencer hos din tidligere leder og havde du givet din tidligere leder lov til at udlevere personfølsomme oplysninger f.eks. vedrørende din samtale?
Hvis ikke er der ingen som helst tvivl om, at det var ulovligt, og det burde en advokat sgu vide eftersom at der er faldet et par domme om netop det.

Så henvis dog til de domme og de paragraffer, der understøtter de der påstande, i stedet for bare at slyng dem ud.

Find dem dog selv, det kræver ikke mere end en meget simpel google-søgning. Men hvis du virkelig ved så meget om emnet som du hævder, så burde du jo sådan set kende til de domme i forvejen. Så måske, bare måske, løb du lige med en halv vind der...

[fisken80]

Men eftersom at du er så helvedes selvsikker og påståelig, værs'god:

http://www.horten.dk/Nyhedsliste/2011/M ... -potentiel
http://www.advokatsamfundet.dk/Service/ ... atliv.aspx
http://www.ftf.dk/fileadmin/resonanspdf ... -18618.pdf
http://www.dm.dk/JobOgKarriere/FindJob/Referencer (En arbejdsgiver må altså ikke indhente oplysninger om en jobansøger uden at have fået tilladelse af ansøgeren. Det er således dig selv, der bestemmer hvorfra der kan indhentes reference.)

[Advocatus-Diaboli]

Havde du givet din mulige kommende arbejdsplads lov til at indhente referencer hos din tidligere leder og havde du givet din tidligere leder lov til at udlevere personfølsomme oplysninger f.eks. vedrørende din samtale?
Hvis ikke er der ingen som helst tvivl om, at det var ulovligt, og det burde en advokat sgu vide eftersom at der er faldet et par domme om netop det.

Så henvis dog til de domme og de paragraffer, der understøtter de der påstande, i stedet for bare at slyng dem ud.

Find dem dog selv, det kræver ikke mere end en meget simpel google-søgning. Men hvis du virkelig ved så meget om emnet som du hævder, så burde du jo sådan set kende til de domme i forvejen. Så måske, bare måske, løb du lige med en halv vind der...

Eller... ELLER - måske forholder det sig i virkeligheden sådan, at du ikke helt forstår hvordan man skal tolke de domme, du har "læst", og de i virkeligheden handler om nogle helt andre ting. Du har bare googlet dig til et eller andet der lød relevant i dine lægmandsører, og så har du konkluderet ud fra det.

Men som vi kan konstatere, så er du ude af stand til at henvise til hverken domme eller lovregler, der forbyder en arbejdsgiver at udtale sig negativt om en tidligere ansat, så Occams ragekniv når jo nok frem til at det er dig som lægperson, der har opfattet tingene lidt forkert. Ikke engang så basalt et princip som "din påstand, din bevisbyrde" kan du leve op til. Så er der fandme lang vej op!