Hold da op nogle vilde ting, I har været udsat for
Jeg har heldigvis været ret forskånet, men jeg har oplevet en smule.
I 2.G dumpede jeg matematik B niveau. Jeg kan godt finde ud af matematik, jeg skal bare have forklaret det nogle gange, før det er forståeligt. Min matematiklærer var dog en ko af rang og mente udelukkende, at det var fordi, jeg var luddoven, jeg ikke klarede mig bedre. Efter eksamen trækker hun mig så til side og siger til mig, jeg helt oprigtigt skulle overveje, om gymnasiet var noget for mig, "da min intelligens tydeligvis ikke duede til det, og at der var bedre alternativer for mig, som fx HG eller SOSU" - jeg færdiggjorde gymnasiet med et okay snit, tog matematik B på et sommersuppleringskursus og fik 10, og nu læser jeg til jordemoder. På trods af min uduelige intelligens..
I mine sabbatår mødte jeg en del tarvelige mennesker - som fx den plejehjemsleder, der mente jeg havde en svækket arbejdsmoral, fordi jeg tillod mig at få influenza, for det var et tegn på svaghed (?!). Hun var endda uddannet sygeplejerske
På et andet plejehjem arbejdede jeg sammen med en ældre sygehjælper, som bestemt ikke var fan af nye rutiner - jeg havde en springerfunktion, hvilket i bund og grund betød, jeg gav en ekstra hånd der, hvor der var brug for det på de forskellige afdelinger. En aften skulle jeg hjælpe hende med et toiletbesøg hos en beboer, som indenfor kort tid havde haft tre hjerneblødninger og havde fået en ret kraftig afasi deraf, så kommunikationen var stærkt begrænset. Da jeg ankommer på stuen, står hun bøjet ned over beboeren, som sidder ved et bord med aftensmad foran sig, imens hun snakker om sengetid nu - hvilket var ret mærkeligt, eftersom klokken kun var 16.30, og normalt kom denne beboer i seng noget senere, da han holdt af et særligt radioprogram, der kom klokken 20. Her ser jeg, at hun gentagende gange tager maden fra beboeren og sætter det foran ham igen, imens hun igen og igen spørger, om han er færdig med maden, og at "nu måtte han bestemme sig, for hun havde ikke tid til det pjat" - beboeren har svært ved at udtrykke sig,og det ender med at hun tager maden fra ham, selvom han max har spist en halv rugbrødsmad ud af fire halve. Jeg spørger hende, om han ikke skal spise færdig, og at der er da alt for tidligt ift. vante rutiner. Her får jeg besked på, at det ved jeg ikke en skid om, og at det var ikke en del af mit job at vurdere beboerne og deres behov. Jeg hjælper hende med lift + forflytning og går hurtigt igen, da jeg skal hjælpe et andet sted. Der går et kvarter og pludselig står hun i den anden afdelings køkken, hvor jeg hjælper med at servere mad - der knipser hun af mig og beder mig om "at pisse ind og passe mit arbejde, i stedet for at være sådan en døgenigt, der ikke kunne finde ud af noget som helst", hvilket var en opvaskemaskine, der skulle tømmes. Jeg bliver ret chokeret og ender med at tage hjem fra vagten, hvilket min kollega fra den anden afdeling støtter mig i. Da jeg kommer hjem ringer jeg til min chef, der siger, jeg skulle lade være med at være så sart, og at borgeren ikke led særlig meget overlast. Jeg satte ikke mine ben deroppe igen.