Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 5624
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 794
Likede indlæg: 15465

Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf HappyPaww » 12. jun 2016, 06:05

Her er en pendant til Scrooges tråd - men til det vi selv har gjort eller sagt.

Der er plads til det hele - både det der bare var virkelig dumt, flovt eller pinligt, og de mere alvorlige/sårende ting vi har gjort.

Så både søde/sjove/"lette" anekdoter, og de tungere emner er velkomne :)
1
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 5624
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 794
Likede indlæg: 15465

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf HappyPaww » 12. jun 2016, 06:14

Jeg kan komme på i hvert fald to eksempler, som jeg lang tid efter stadig tænker på (har ret mange i den pinlige/dumme kategori, så der kommer muligvis flere :D).

En jeg stadig har det rigtig skidt med, er fra da jeg blev student, og vi blev fejret på det lokale torv. Vi kom rundt i hestevogn, og den standsede, og alle skulle selvfølgelig ned og hilse på familie og venner.
Min søde mor, som jo halvandet år før havde mistet min far, og vi derfor boede alene hende og jeg, ville selvfølgelig gerne være sammen med mig, men jeg så godt som ignorerede hende... :trist: Min dumme eks, som jeg stadig var forelsket i, og som dumpede mig under læseferien, troppede op og tog al min opmærksomhed. Jeg fortryder det stadig bitterligt i dag, for min mor græd og tog bare hjem :whine: Dumme dumme forelskede teenagetøs :sur:


I den lette kategori, kan nævnes at mor-hjernen her syntes det var meget underholdende, at bruge fem minutter på at genfortælle et afsnit af Mascha & Bjørnen (en fjollet børnetegnefilm) til en veninde, som nok ikke var det fjerneste interesseret i lige det emne :blush: :lol: Græmmer mig stadig af at tænke på det :D
0
Brugeravatar
Advocatus-Diaboli
Permanent bortvist
Indlæg: 1563
Tilmeldt: 8. mar 2016, 15:10
Kort karma: 238
Likede indlæg: 2220

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Advocatus-Diaboli » 12. jun 2016, 08:34

Jeg kom engang til at skulder-puffe en anden person, i det jeg passerede vedkommende i juletrængslen i City 2. Jeg siger "undskyld" i det jeg drejer hovedet, højt nok til at overdøve støjen fra de nærmeste personer, bare for at opdage at personen er en mannequin.
11
Listen, I'm a nice person - so if I'm an asshole to you, you need to ask yourself why.
Brugeravatar
Anigav
Indlæg: 103
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:55
Kort karma: 22
Likede indlæg: 177

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Anigav » 12. jun 2016, 08:47

Min alt for unge kusine døde efter et meget kort og pludseligt sygeforløb, det tog selvfølgelig rigtig hårdt på familien, og jo især hendes mor. Et par uger efter sidder jeg så i bil med blandt andet min moster, hvor jeg over en eller anden lille bagatel kommer til at sige "Ja, jeg var lige ved at dø" Inden jeg overhovedet havde sagt sætningen færdig, fik jeg bare en kæmpe knude i maven, og kunne ikke få mig selv til at se på min moster. Stemningen blev jo selvfølgelig rigtig akavet og trist. Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det. :trist:
Senest rettet af Anigav 14. mar 2019, 21:55, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3719
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11260

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Danseprinsesse » 12. jun 2016, 09:06

Jeg droppede en fyr over sms, dagen efter han havde sendt mig blomster.
Ej, det var simpelthen så kujonagtigt, jeg er stadig flov over det.
0
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Evapeva » 12. jun 2016, 10:21

Er kommet til at sige "nå, er det lige om lidt?" til en gravid kvinde - og hun skal først føde til september.

Dét jeg selv hadede, mens jeg var gravid, fik jeg lige selv fyret af til en anden kvinde. :gruble:
2
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Fru Sunshine » 12. jun 2016, 11:59

Jeg glemte min datters sidste forårskoncert.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Soffi
Indlæg: 23
Tilmeldt: 25. mar 2016, 17:35
Kort karma: 0
Likede indlæg: 11

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Soffi » 12. jun 2016, 12:01

To gange (2!!) har jeg spurgt til to forskellige kvinders graviditet (altså "bare" én gang til hver, ik).
Jeg har lavet en aftale med mig selv fremadrettet. Ingen kommentarer uden at de selv har nævnt en graviditet.
Tænk, at jeg ikke blev klogere efter første gang :(
0
Brugeravatar
Anne Droid
Indlæg: 2142
Tilmeldt: 28. sep 2015, 07:28
Kort karma: 125
Likede indlæg: 4971

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Anne Droid » 12. jun 2016, 14:18

Hvor skal jeg starte?

Jeg sad hos nogle venner og hyggede. Min veninde fortalte at hendes mor skulle til havnefest på en lille ø. Jeg sagde så at vi da måtte håbe hun ikke blev så fuld at hun faldt i havnen. Ja, sagde min veninde så, for det gik jo ikke så godt for min far.
Hendes far var faldet i en anden havn et par måneder tidligere og var druknet.

Min bror og svigerinde skulle have barn nr. 2. Min svigerinde havde været ret ked af det under første graviditet da min mor gav udtryk for at svigerindens yndligsdrengenavn var grimt. Så jeg havde sagt til min mor, at uanset hvad barn nr 2 skulle hedde, så skulle hun bare smile og sige det var et kønt navn.
Min svigerinde havde været til scanning og de kunne se det blev en pige. Hun ville gerne have at barnet skulle hedde Lucy (svigerinde er englænder). Min reaktion var at lave L-tegnet i panden og sige Lucy. Svigerinden tog det rimelig pænt, for min bror havde gjort det samme.... Svigerinden spurgte mig så ad hvad jeg ville vælge hvis det var mig der skulle bestemme. Det tog ikke lang tid at komme med mit bedste bud, Anna. Det havde min bror også foreslået, så min niece hedder Anna :lun:
0
Klimatosse
fisken80
Indlæg: 22013
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1122
Likede indlæg: 51940

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf fisken80 » 12. jun 2016, 15:51

Min far døde for 4 år siden, og selvom det var hårdt for min mor har hun faktisk klaret sig rigtig godt alene. Men nogengange bliver det bare lidt for meget for mig med hendes snak og så går jeg i rasmus-modsat-gear og er konsekvent uenig med hende i alt, og jeg kan, desværre, godt blive temmelig streng i mine svar. Og hver eneste gang det er sket, så bliver jeg så sur på mig selv bagefter. Min mor er som hun er, og det skal hun blive ved med at være, og tanken om at undvære hende kan jeg slet ikke rumme.

Jeg er dog blevet meget opmærksom på, at jeg ikke opfører mig trælst overfor hende, det eneste jeg konsekvent lukker af for er når hun snakker om, hvordan hun dater mænd, hun må gerne møde en ny mand, men jeg vil simpelthen ikke involveres i processen og jeg vil IKKE høre om det. Hun kan præsentere mig for en eventuel kæreste når hun føler for det, resten vil jeg gerne holdes udenfor (og det mener jeg faktisk er okay, at jeg har det sådan).
0
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Aima » 12. jun 2016, 16:32

Det der med at komme til at sige noget, hvor man bruger ordet 'død' i overført eller indirekte betydning, har jeg oplevet som modtager utallige gange, både efter min fars og brors død. Jeg har også oplevet sådan noget som julegavesnak med klassekammerater, hvor nogen, halvanden måned efter min fars død, har spurgt "hvad fik du af din far og mor?" og jeg har oplevet at folk siger "for Søren da osse!" Eller "ej, for Søren!" og i sekundet efter bliver helt perplekse og akavede i deres adfærd, fordi min døde bror hed Søren, og de tror, de gjorde mig ked af det eller sådan noget.

Jeg ved ikke med alle mulige andre, men det påvirker ikke, og har aldrig nogensinde påvirket, mig følelsesmæssigt. Heller ikke umiddelbart efter dødsfaldende. Jeg var et vrag, men det blev ikke værre, fordi nogen kom til at bruge et eller andet ord. Det mest belastende i alt det der, er den akavede stemning der opstår, fordi folk tror, de har sagt noget grænseoverskridende og så dét, at jeg altid lidt føler det er mit ansvar at sørge for at stemningen bliver ikke-akavet igen.
5
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Advocatus-Diaboli
Permanent bortvist
Indlæg: 1563
Tilmeldt: 8. mar 2016, 15:10
Kort karma: 238
Likede indlæg: 2220

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Advocatus-Diaboli » 12. jun 2016, 16:57

Soffi skrev:To gange (2!!) har jeg spurgt til to forskellige kvinders graviditet (altså "bare" én gang til hver, ik).


Jeg har forvekslet overvægt med graviditet mere end to gange..
1
Listen, I'm a nice person - so if I'm an asshole to you, you need to ask yourself why.
Brugeravatar
computermus
Indlæg: 1786
Tilmeldt: 25. aug 2015, 18:32
Kort karma: 127
Geografisk sted: Skørping,Nordjylland
Likede indlæg: 2276

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf computermus » 12. jun 2016, 17:21

Den værste jeg har lavet var som ca. 12 årig, hvor jeg havde et lille skænderi med min mor, om noget jeg gerne ville,men som jeg inderst inde havde fornemmelsen af at jeg ikke ville få lov til. Jeg plagede om denne lille ting ( højst sandsynligt har det været en forbudt for børn film der kom i fjernsynet og som vi havde snakket om i skolen),hvortil hun siger " Nej, du får ikke lov til at se den, det kan godt være de andre må , men DU er ikke alle andre , du er DIG. " Mit svar var " DU er bare heller ikke min rigtige mor"
Hold da op, ligeså snart de ord de var fløjet ud af munden på mig , var jeg bare SÅ flov. Jeg kunne se hvordan hendes øjne blev helt blanke. Hun så bare på mig og sagde " De ord de gjorde rigtig ondt lille skat", "for du er og vil altid være MIN pige" .Jeg kan huske at jeg da begyndte at græde og krammede hende og sagde "Undskyld mor, jeg mente det ikke". Jeg er stadigvæk flov over at jeg sagde sådan til hende, når jeg tænker på det.
1
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 5378
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 698
Likede indlæg: 10391

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf lillebjoern » 12. jun 2016, 17:35

Da jeg igår, virkelig fuld, kaster mig grædende i min kærestes kammerats arme, og siger, at min kæreste vil gå fra mig. Vi havde et kæmpe skænderi i går til en fest, og der sagde min kæreste i kampens hede, at hvis jeg sagde XXXX igen, ville han gå fra mig. Det følte jeg åbenbart at jeg skulle fortælle kammeraten om, da han spurgte om jeg var OK (jeg så åbenbart lidt ked af det ud), og i øvrigt også smatte mascara ud over hans skjorte, så han kunne gå og feste resten af aftenen med sådan en sort klat på brystet. Ham kammeraten er heldigvis sød og rar, og jeg snakker godt med ham, men hvad fanden sker der for mig... Han er "heldigvis" den af alle i vores vennekreds, der kender mest til parforholdsproblemer, og min kæreste har op til flere gange siddet til langt ud på morgenen for at hjælpe ham. Så jeg håber ikke han tog det tungt, men jeg har brugt hele dagen på at tænke hvor ekstremt pinligt det var. Årh, for helvede. :(
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
avdotja
Indlæg: 4929
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 536
Likede indlæg: 14679

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf avdotja » 12. jun 2016, 18:34

computermus skrev:Den værste jeg har lavet var som ca. 12 årig, hvor jeg havde et lille skænderi med min mor, om noget jeg gerne ville,men som jeg inderst inde havde fornemmelsen af at jeg ikke ville få lov til. Jeg plagede om denne lille ting ( højst sandsynligt har det været en forbudt for børn film der kom i fjernsynet og som vi havde snakket om i skolen),hvortil hun siger " Nej, du får ikke lov til at se den, det kan godt være de andre må , men DU er ikke alle andre , du er DIG. " Mit svar var " DU er bare heller ikke min rigtige mor"
Hold da op, ligeså snart de ord de var fløjet ud af munden på mig , var jeg bare SÅ flov. Jeg kunne se hvordan hendes øjne blev helt blanke. Hun så bare på mig og sagde " De ord de gjorde rigtig ondt lille skat", "for du er og vil altid være MIN pige" .Jeg kan huske at jeg da begyndte at græde og krammede hende og sagde "Undskyld mor, jeg mente det ikke". Jeg er stadigvæk flov over at jeg sagde sådan til hende, når jeg tænker på det.

Er det fordi hun ikke er din biologiske mor?
0

Tilbage til "Livets forhold"