Mini dilemma ifht kollega

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 5624
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 794
Likede indlæg: 15465

Re: Mini dilemma ifht kollega

Indlægaf HappyPaww » 30. jun 2016, 08:55

Jeg synes bare du skal ignorere det. Det er i hvert fald ret akavet og kan blive meget pinligt, hvis du "konfronterer" ham.

Men det er nok meget godt at få ham afmystificeret lidt - men diskret. Se at han er et helt almindeligt menneske og en god kollega, måske ud fra hvordan han interagerer med andre.
1
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59512

Re: Mini dilemma ifht kollega

Indlægaf DetSorteCirkus » 30. jun 2016, 08:57

Jeg tror heller ikke, at han nødvendigvis opdager det, men hvis du fortsat decideret undgår ham, og han er den eneste, du aldrig uopfordret smalltalker eller smiler til, vil jeg mene, at der er en risiko for, at NOGEN med tiden bemærker noget. Derfor synes jeg også, at du for alle parters skyld skal tage situationen alvorligt og fortsætte med at prøve at komme ud over dit problem.
Som leder ville jeg personligt være fuldstændig indforstået med, at det var forskelligt, hvor meget de enkelte medarbejdere gad hinanden ud over det faglige, men jeg ville forvente, at alle som udgangspunkt kunne omgås hinanden afslappet. Observerede jeg deciderede undgivelsesmanøvrer, ville jeg derfor tænke, at det enten skyldtes en konflikt eller manglende sociale kompetencer, og jeg ville være opmærksom på, om den, som det gik ud over, ville vise tegn på usikkerhed eller følelsen af at blive mobbet.
3
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Mini dilemma ifht kollega

Indlægaf kidkomb » 30. jun 2016, 09:03

Jeg har faktisk oplevet noget lignende i situationer, hvor et menneske har trigget nogle følelser i mig omkring min barndom.
Jeg har aldrig følt mig elsket af min mor og nogle kvinder (meget få, det er måske sket 3 gange tror jeg) får det dér "elsk mig mor" frem i mig.
Det er ikke sådan, at jeg vil have de skal være min mor. Det er ikke fordi jeg vil have noget fra dem, hverken venskab eller noget privat, men følelsen af at være nervøs og skulle præstere på en eller anden måde, for at være god nok, for at måske kunne blive elsket, kan komme snigende.
Ikke med noget formål, som sagt, men den isolerede følelse.
Og så sidder den ligesom fast i mødet med den person.
Giver det mening?
5
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
KitKat
Indlæg: 1127
Tilmeldt: 15. sep 2015, 05:43
Kort karma: 351
Geografisk sted: Vestjylland
Likede indlæg: 3262
Kontakt:

Re: Mini dilemma ifht kollega

Indlægaf KitKat » 30. jun 2016, 09:08

kidkomb skrev:Jeg har faktisk oplevet noget lignende i situationer, hvor et menneske har trigget nogle følelser i mig omkring min barndom.
Jeg har aldrig følt mig elsket af min mor og nogle kvinder (meget få, det er måske sket 3 gange tror jeg) får det dér "elsk mig mor" frem i mig.
Det er ikke sådan, at jeg vil have de skal være min mor. Det er ikke fordi jeg vil have noget fra dem, hverken venskab eller noget privat, men følelsen af at være nervøs og skulle præstere på en eller anden måde, for at være god nok, for at måske kunne blive elsket, kan komme snigende.
Ikke med noget formål, som sagt, men den isolerede følelse.
Og så sidder den ligesom fast i mødet med den person.
Giver det mening?


Det giver rigtig god mening. Faktisk giver det så god mening at det der med "følelsen af at skulle præstere" vækkede genklang uden at jeg nogensinde har tænkt det på den måde før :)

Det er nok dér jeg skal gribe det an.

Og jeg tager jeres råd til efterretning naturligvis, og lader være med at involvere ham i mine overvejelser :)
1
Brugeravatar
Chachacha
Indlæg: 705
Tilmeldt: 3. sep 2015, 00:51
Kort karma: 104
Likede indlæg: 2116

Re: Mini dilemma ifht kollega

Indlægaf Chachacha » 30. jun 2016, 09:18

Det kan være rigtig svært at være naturlig og "sig selv" overfor mennesker, man føler man føler, man skal imponere/en konstellation hvor man føler man skal præstere overfor dem. Især når du tænker over ham, og ikke umiddelbart kan sætte en finger på hvorfor (fx hvis han var irriterende/højrøstet/konfliktsøgende) virker det som om du nærmest føler dig intimideret af ham?

Det bedste råd er nok, at tvinge dig selv til at tale med ham om andet end arbejde og lære ham at kende.

Fortæl ham for guds skyld ikke detaljerne om din oplevelse med ham. Den information kan han ikke bruge til noget, og det vil uden tvivl gøre stemningen mere akavet.
5
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9014
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21835

Re: Mini dilemma ifht kollega

Indlægaf Purple Haze » 30. jun 2016, 09:40

Hvis der er nogen jeg af en eller anden grund ikke har lyst til at tale med, så lader jeg være i den udstrækning jeg kan.
Har aldrig tænkt over at det skulle være noget specielt.
Men jeg går heller ikke specielt op i at være inkluderende og tage mig af andre mennesker, det må de selv ligge og rode med.
For mig lugter det lidt af behagesyge når folk tilsidesætter sig selv og deres eget velbehag for at andre skal have det godt. (Disclaimer: siger ikke at det er tilfældet her, blot at det måske spiller ind).
1
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
KitKat
Indlæg: 1127
Tilmeldt: 15. sep 2015, 05:43
Kort karma: 351
Geografisk sted: Vestjylland
Likede indlæg: 3262
Kontakt:

Re: Mini dilemma ifht kollega

Indlægaf KitKat » 30. jun 2016, 10:28

Purple Haze skrev:Hvis der er nogen jeg af en eller anden grund ikke har lyst til at tale med, så lader jeg være i den udstrækning jeg kan.
Har aldrig tænkt over at det skulle være noget specielt.
Men jeg går heller ikke specielt op i at være inkluderende og tage mig af andre mennesker, det må de selv ligge og rode med.
For mig lugter det lidt af behagesyge når folk tilsidesætter sig selv og deres eget velbehag for at andre skal have det godt. (Disclaimer: siger ikke at det er tilfældet her, blot at det måske spiller ind).



Jeg kan godt følge dig :) Normalt synes jeg egentlig jeg er ret god til at styre udenom folk jeg ikke bryder mig om, så jeg tror ikke det er dét der er i spil her.

Det er mere noget med, at i dette ene tilfælde føles det som om min usikkerhed skriger til himlen og jeg kan slet ikke samle den der normale "professionelle distance" sammen.
0
Brugeravatar
musel
Indlæg: 168
Tilmeldt: 10. jan 2016, 19:43
Kort karma: 37
Likede indlæg: 352

Re: Mini dilemma ifht kollega

Indlægaf musel » 5. jul 2016, 07:52

Hvordan tror du han har det med dig?

Jeg spørger fordi jeg selv kan genkende din situation lidt med en kollega. Det er gået op for mig, at det er fordi jeg har fået en idé om at han føler sig truet af mig, og at jeg ikke ønsker at han skal have den følelse, og derfor undgår jeg ham :stoned:
1
Brugeravatar
KitKat
Indlæg: 1127
Tilmeldt: 15. sep 2015, 05:43
Kort karma: 351
Geografisk sted: Vestjylland
Likede indlæg: 3262
Kontakt:

Re: Mini dilemma ifht kollega

Indlægaf KitKat » 5. jul 2016, 08:01

musel skrev:Hvordan tror du han har det med dig?

Jeg spørger fordi jeg selv kan genkende din situation lidt med en kollega. Det er gået op for mig, at det er fordi jeg har fået en idé om at han føler sig truet af mig, og at jeg ikke ønsker at han skal have den følelse, og derfor undgår jeg ham :stoned:


:lol: Jeg kan sgutte forestille mig at nogen nogensinde skulle føle sig truet af mig. (men jeg kan sagtens følge din tanke, det er slet ikke det)

Jeg tror Kidkomb havde fat i det rigtige, et eller andet ved ham minder mig om noget/nogen som udløser en følelse af at skulle præstere for at være god nok. Jeg ved stadig ikke hvem eller hvad det reelt handler om, men det går jeg og funderer over for mig selv.

Og mht kollegaen helt konkret så tog jeg mig sammen, tog en dyb indånding og spurgte lidt til en hobby han har. Han fortalte en hel masse og det viser sig at han bare er et almindeligt, ufarligt menneske ligesom alle andre :genert:

Jeg er stadig ikke sådan helt tryg ved situationen, men det er i det mindste nede på et normalt usikkerhedsniveau af den slags som jeg er vant til at skjule :D
9
Brugeravatar
musel
Indlæg: 168
Tilmeldt: 10. jan 2016, 19:43
Kort karma: 37
Likede indlæg: 352

Re: Mini dilemma ifht kollega

Indlægaf musel » 5. jul 2016, 08:04

Hehe, det var også bare en tanke, fordi jeg selv opdagede min skøre tankerrække :D Men skide sejt at du "tog tyren ved hornene" og snakkede med ham!
2

Tilbage til "Livets forhold"