Er du også bimlende ordinær?

[JoyNips]

Jeg bryder mig ikke om ordet ordinær, og jeg synes i bund og grund at alle mennesker er unikke, men jeg kan da godt se, at jeg passer ned i en masse kasser.

[Bøtte]

Jeg er vist også helt almindelig.

Jeg er gift, har et almindeligt paracelhus fra 70'erne, med en almindelig have, en familiebil, et barn, et barn mere på vej og en lille hund.
Jeg løber (når jeg ikke er gravid), handler i Rema og går til gymnastik med mit barn. Vi ser familie og venner i weekenden.

Jeg er vist den, man læser om folk ikke gider være

Der hvor jeg skiller mig mest ud, er vist at jeg på grund af er piskesmæld er tilkendt fleksjob og pt er jeg arbejdsløs.

[Stars]

Bimlende ordinær ved jeg ikke om jeg vil kalde mig, men jeg er heller ikke en der skiller mig helt vildt ud fra mængden. Det skulle da kun lige være antallet af børn i husstanden

Mange børn er jo ved at blive det nye sort. Du er bare trendsætter

Årh mand, even better

Hvis du en dag hellere vil være bimlende ordinær, siger du bare, at du og din mand tilsammen har 4 børn.
Så lyder det som en bimlende ordinær sammenbragt familie

[Akehurst2]

Jeg er gift, har børn, katte og fuldtidsarbejde. Det er ganske almindeligt for midaldrende mennesker. Men jeg er ikke sikker på, at det er ordinært. Jeg synes ordinær har en nedsættende klang.

Jeg bryder mig ikke om ordet ordinær, og jeg synes i bund og grund at alle mennesker er unikke, men jeg kan da godt se, at jeg passer ned i en masse kasser.

Ordet ordinær er ikke ment negativt. Det er mere som en modsætning til det helt og aldeles anderledes og skør.

[Grissebassen]

Jeg får tit af vide, at jeg er ret speciel, på den anderledes måde, både af folk der kender mig godt, og folk der kun kender mig overfladisk. Det på en lang række punkter.
Jeg anser ikke mig selv som ordinær, men bestemt heller ikke ekstraordinær. Nok bare lidt en skæv eksistens med en anderledes tankegang og forståelse af verden. Jeg drømmer tit om at leve en mere almindelig tilværelse, men i praksis tvivler jeg på, jeg vil trives mere sådan. Til gengæld bruger jeg meget energi på at arbejde med mig selv i forhold til at forstå den mere almindelige, eller gennemsnitlige om man vil, tankegang.

[Vixen]

På mange områder, ja. Jeg bor sammen med min kæreste i en gammel ejendom i Aarhus C, vi stemmer rødt, men går dog ind for EU (som selvfølgelig skal reformeres indefra, hvis man spørger os), vi køber økologiske grøntsager og æg fra fritgående høns, og vi flirter med tanken om at blive deltidsvegetarer. Desuden rejser vi gerne langt væk i sommerferierne, for vi elsker jo at udforske verden og prøve ny mad. Og jo, der kommer også billeder af det på sociale medier. Vi planlægger også børn, gerne 2 eller 3, og vi kommer ikke til at afvige meget fra statistikken af førstegangsforældre. Vi køber nok et rækkehus umiddelbart før eller efter første afkom. Vi skal have en nice urtehave og jeg skal se, om jeg ikke kan blive typen, som løbetræner jævnligt. Vi mødes ofte med vores venner, hvor vi laver god mad og drikker rødvin; den ene ven er naturligvis en connoisseur udi vin og spiritus. Vores omgangskreds er generelt ressourcestærk og af gode, sunde familier. Den eneste mønsterbryder i den forstand er mig selv.

Men udover det er vi selvfølgelig unikke individer.

[Karkluden]

Jeg er fuldstændig ordinær og jeg elsker det. Min yndlingssang er Stine Bramsens "prototypical" netop fordi den rammer det godt ind på nogle planer.
Jeg havde et enkelt sabbatår, tog en professionsbacheloruddannelse, har et 37 timers-job med en løn omkring 24000 kr, lidt gæld og jeg har en kæreste på 4. år, som jeg bor sammen med, han er i øvrigt også professionsbachelor. Jeg elsker Rasmus Seebach og Lukas Graham, og synes at Dybvaaaad er megasjovt. Jeg elsker Glee, OTNB og Downton Abbey, og går i fitness, løber og cykler. Jeg har en iphone 6S og en 4 år gammel Macbook. Mit udseende er også ordinært. Helt fint, men ikke noget særligt. Jeg kæmper lidt med vægten, men får mine grøntsager, vand og motion, og arbejder stille og roligt på et vægttab.. Det er vist ret ordinært.
Vi køber økologisk ved en del ting, men ikke alt, og vi elsker også bland-selv slik
Jeg synes makeup, tøj, bolig og madlavning er interessant, men ikke på noget kæmpe niveau. Bare sådan.. stille og roligt. Jeg stemmer til alle valg, men er ikke engageret politisk ellers.
Jeg stemmer meget rødt, men selv det er ikke engang specielt u-ordinært efterhånden.

Og jeg elsker det. Min mor har altid sat lidt en ære i at skille sig ud (selvom hun i virkeligheden også er ret ordinær), og hun syntes især, at jeg skulle skille mig ud. Og jeg gider ikke. Jeg er ikke en grå mus, og folk kan somehow altid huske mig Men jeg har ingen ambitioner om at blive verdensomspændende kendt for mit fag eller få 12 børn eller sådan noget. Jeg vil bare gerne have 2 børn, et rækkehus, blive gift, blive løbende bedre til mit job og en dag få lidt videreuddannelse, måske som leder, måske mere klinisk. Passe min familie og venner og livsstil. Bum.

[Urtekussen]

Småfed og almindelig hér

[DetSorteCirkus]

Jeg er ikke ordinær. Jeg kan ikke gøre for det.

Det kan jeg heller ikke, og jeg undrer mig over, at så mange i tråden tilsyneladende giver udtryk for, at dem, der ikke tænker og gør som dem, primært gør noget andet for bevidst at skille sig ud. Det er slet ikke min oplevelse. Jo, måske hvis vi udelukkende taler dem, der går meget op i at iscenesætte sig selv på en særlig måde på de sociale medier, men helt ærligt, det behov er da virkelig noget af det mest ordinære anno 2016.

[Fru Sunshine]

Jeg er ikke ordinær. Jeg kan ikke gøre for det.

Det kan jeg heller ikke, og jeg undrer mig over, at så mange i tråden tilsyneladende giver udtryk for, at dem, der ikke tænker og gør som dem, primært gør noget andet for bevidst at skille sig ud. Det er slet ikke min oplevelse. Jo, måske hvis vi udelukkende taler dem, der går meget op i at iscenesætte sig selv på en særlig måde på de sociale medier, men helt ærligt, det behov er da noget af det mest ordinære at have i 2016.

Det er bestemt min oplevelse, at de mennesker, der sidder og skriver om, hvor tihi-fnis-skøre de er, i bund og grund er lige så almindelige som de fleste andre.

[DetSorteCirkus]

Det er bestemt min oplevelse, at de mennesker, der sidder og skriver om, hvor tihi-fnis-skøre de er, i bund og grund er lige så almindelige som de fleste andre.

Det er også min erfaring. I min verden gør det dem bare ikke mindre ordinære af den grund. Jeg finder det tværtimod uhyre tidstypisk.

[Fru Sunshine]

Og jeg KAN ikke fatte, at almindelig er negativt.

Altså: jeg er mig, og det er der jo ikke andre, der er, så på den måde er vi jo alle enere. Jeg gider bare ikke dyrke det der med at skulle være noget specielt.

[Guldfisk]

Jeg er selvfølgelig bedre end de fleste andre. Men mere sådan generelt, ikke på nogle særlige områder.

[Sorenspige]

Jeg er helt almindelig, ordinær og gennemsnittelig, og det passer mig fremragende.

Jeg er gift, mor (:love:), har hus og realkreditlån og fast arbejde. Jeg har kahlervaser og Poul Pava ting og går med leggins .

Jeg elsker mit liv, og jeg tænker dagligt på, hvor heldig jeg er.

Hvor ordinært det end må lyde, er det her, hvad jeg har drømt om.

[Zombie]

Og jeg KAN ikke fatte, at almindelig er negativt.

Altså: jeg er mig, og det er der jo ikke andre, der er, så på den måde er vi jo alle enere. Jeg gider bare ikke dyrke det der med at skulle være noget specielt.

For mig er almindelig ikke negativ. Jeg ved bare, at jeg er tilpas meget mønsterbryder til, at jeg ikke kan kalde mig almindelig.

Jeg ville virkelig ønske, at jeg var mere almindelig og jeg går bestemt ikke rundt og skilter med, at være en tos' eller noget særligt. Jeg synes også, almindelige mennesker er/kan være noget særligt, i hvert fald er mange af mine venner helt almindelige og ganske særlige for mig.

Når jeg skriver, at jeg ikke er almindelig, er det fordi jeg tilhører mange specielle subkulturer og derfor er jeg heller ikke almindelig inden for den enkelte subkultur, eksempelvis.
Oven i hatten har jeg en diagnose og har valgt en lidt alternativ måde at leve mit liv.

Ser man mig på gaden eller møder mig tilfældigt, er jeg dræbende kedelig at se på/opleve. Og sidder man ved siden af mig til en fest, er jeg også ret kedelig for de fleste. Desværre, jeg arbejder en del med mine sociale evner.

At være u-almindelig ser jeg ikke som noget udpræget positivt.