Hvorfor bliver folk ved med at tro at økologi er godt?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
OberstNasig
Indlæg: 1405
Tilmeldt: 19. feb 2016, 21:10
Kort karma: 259
Likede indlæg: 2975

Re: Hvorfor bliver folk ved med at tro at økologi er godt?

Indlægaf OberstNasig » 24. aug 2017, 21:05

Falstria skrev:
OberstNasig skrev:
Falstria skrev:
Bad Samaritan skrev:Fint koncept. Men jeg har svært ved at se, hvordan du kan stille det op som om, at nu skal økologi-fans til lommerne, hvis de virkelig vil vise alle os andre, hvor lang deres hestehale helt præcis er. Måden vi (over)producerer fødevarer på og dens helt uoverskuelige konsekvenser - både for miljøet og samfundsøkonomien - er et problem, som politikere og deres tilhængere har skabt. Derfor skal problemet også løses politisk, og via skattekronerne...


Det er ikke noget jeg stiller op, det er en ekstra mulighed for jer der vil have landbrug til at køre økologisk, opkøb landbrug, så bestemmer i det selv.

Så længe i ikke ejer landbrug bestemmer i intet, men kan blot betale ekstra for jeres varer og skabe efterspørgsel på den måde, det ændre bare ikke noget for den store andel der eksporteres.

Nogle af de andre aktieselskaber der opkøber danske landbrug for tiden, er f.eks. tyske mejerier. De omlægger ikke til økologi.
Nogen andre skal købe jorden før det sker.


Undskyld, men nu har jeg læst flere af dine indlæg herinde og du virker som om, at du er personligt fornærmet over, at der er mennesker, der foretrækker økologi.
Hvorfor er det vigtigt for dig, at folk ikke køber økologi? Helt kort fortalt. Hvis du har lyst til at svare mig.


Det helt korte svar er at det er der svaret på løbende i tråden, men den er da rigtig nok blevet noget lang og uoverskuelig.

Det er vigtigt for mig fordi jeg er involveret i både fødevareproduktion, energibesparelser, natur og miljøforbedringer.
Fra jeg står op til jeg går i seng, hver dag.
Ikke altid på samme tid dog.

Målet for mig er ikke at begrænse Økologi, der skal være plads til den dyrkningsform også (iblandt flere andre), men den skal absolut ikke være dominerende, hvilket der er nogle (mange) der er uenig i, dem er jeg i opposition til.

De skal kunne holde deres dyr inde på stald, når der er en epidemi iblandt dyr, økologi eller ej.
De skal kunne holde på næringsstoffer og ikke forurene en enkelt plet jord (fold) så det siver ned i grundvandet, økologi eller ej.
Madspildet skal begrænses, bekæmpelse af svampesygdomme og lagersvampe/skadedyr er derfor vigtigt, økologi eller ej.
Naturen skal skånes mest muligt, derfor skal de dyrkede arealer udnyttes så fældning af regnskov og opdyrkning af ørken så vidt det er muligt kan undgås, økologi eller ej.
Osv.


I det indlæg du citere, skriver jeg intet der går imod økologi, folk skal være velkomne til at opkøbe jord og benytte den dyrkningsform.
Nu kan de så slippe for at skulle lægge 10-30.000.000 kr. for en hel gård, men kan gå sammen og nøjes med at lægge 25.000 kr. for en enkelt aktie hver især.
Det er godt nyt for dem der ønsker mere økologi, det synes jeg de skal benytte sig af.


Okay, jeg er glad for, at du ville svare mig. Nu forstår jeg bedre, hvor du kommer fra :)
0
D.itsen
Indlæg: 3293
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 561
Geografisk sted: Vestsjælland
Likede indlæg: 8892

Re: Hvorfor bliver folk ved med at tro at økologi er godt?

Indlægaf D.itsen » 25. aug 2017, 04:32

De der undersøgelser på mængden af sprøjtemidler er de ikke blevet kritiseret i smadder for ikke at forholde sig til de målte mængder, eller de pesticider der må bruges i økologisk dyrkning?
0
UH UH UH UH KORT :love:

Hjemme i DK igen :banan2:

Tilbage til "Livets forhold"