Når livet gør ondt...

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Nulle
Indlæg: 26
Tilmeldt: 3. sep 2015, 10:19
Kort karma: 4
Likede indlæg: 5

Re: Når livet gør ondt...

Indlægaf Nulle » 7. sep 2016, 20:40

Rakel skrev:Har I overvejet om I har kompetance til på lidt længere sigt at blive plejefamilie?

Jeg ved godt, at det er et arbejde og en anden boldgade, men som plejebarn med kærlige forældre og lillesøster har det været afgørende for mit liv lykkedes - dagligt, hver dag.

Også nu (måske netop nu!) hvor jeg er voksen med mand og 3 børn. Mine forældre har stadig mig som datter. Det er et godt vellykket plejeforløb.

Der er mange, der går dårligere - men mange plejebørn er deres plejeforældre taknemmelige for meget. Blot en tanke.

Jeg har talt om det med flere, men det tror jeg altså ikke er mig :( men tanken er god :)
0
Nulle
Indlæg: 26
Tilmeldt: 3. sep 2015, 10:19
Kort karma: 4
Likede indlæg: 5

Re: Når livet gør ondt...

Indlægaf Nulle » 7. sep 2016, 20:44

Æble skrev:Det lyder ikke som det er afklaret om i nogensinde kan få børn? Er det fordi der er håb om at du får det bedre og kan undvære medicinen?

Tror det vil være godt for jer at få en afklaring, for så kan du/i begynde at bearbejde det og tilvænne jer til den nye virkelighed. Er der realistisk mulighed for at i kan få et barn sammen?

Det er en stor smerte ikke at få de børn man ønsker sig. :ae:

Det er det heller ikke. Jeg kan jo godt blive gravid via fertilitetsbehandling, men må ikke få det pt pga medicin.
Jeg er godt i gang med vægttab, og er pt meget tæt på at nå målet for at komme igang igen.
Der er så mange "når" og "hvis" at det er til at miste modet over :(
0
Nulle
Indlæg: 26
Tilmeldt: 3. sep 2015, 10:19
Kort karma: 4
Likede indlæg: 5

Re: Når livet gør ondt...

Indlægaf Nulle » 7. sep 2016, 20:56

Jeg har snakket lidt og luftet mine planer omkring fertilitetsbehandling for min chef, hvor svaret var "så søger vi bare en ny paragraf til dig, også får du den ro du behøver" ( har luftet, at jeg sygemelder mig i tid fra ægopsætning til blodprøve)

Jeg ser stadig ikke nogen fremtid, jeg kan ikke forestille mig?m, hvordan vores fremtid ser ud.
Jeg har ikke lyst til at se nogen mennesker, jeg orker ikke spørgsmålene. Jeg arbejder helt sindssygt (mere end jeg kan holde til), for at være optaget af noget. Er meget træt når jeg kommer hjem, så sover jeg, også gik den dag med det.

Jeg har fået indkaldelse til speciallæge, da jeg har udtrykt stor ønske om at stoppe med medicinen, det bliver nu efterlevet, og har fået en tid, så med ventetiden på det, samt karentænetiden, passer nok med mit vægttab, og jeg må komme videre.

Vi har booket en ferie i London, bare min mand og jeg - ham der synes vi trængte til at komme væk.

Jeg græder stadig meget, jeg er meget vred, melder konsekvens afbud til alle fællesarrengementer, med mindre det er familien. Jeg orker det ikke.
Jeg synes det er svært at se fremtiden, jeg har en plan, men det er så svært at se målet. Der er jo ikke noget mål :(

Jeg er blevet faster - det er jeg meget stolt over, har fået hende til at smile stort til mig, og jeg skal være fadder.

Men livet i en leverpostej, er vel bare livet i en leverpostej.
0
Nulle
Indlæg: 26
Tilmeldt: 3. sep 2015, 10:19
Kort karma: 4
Likede indlæg: 5

Re: Når livet gør ondt...

Indlægaf Nulle » 7. sep 2016, 20:56

Og tak for de grønne kort og pb'er, de er meget værdsat <3
0

Tilbage til "Livets forhold"