Debatten

lulu-p skrev:Ja af min mor. Som barn er jeg blevet slået nogle gange. Men primært var det psykisk vold.

Kan desværre skrive mig på denne her.

FruDulle skrev:Enten så formulerer jeg mig ufatteligt dårligt, eller også tror i jeg står klar med køller og fakler mod forældre som har slået sit barn.

JEG mener ikke at det nogensinde kan forsvares at slå eller at have slået sit barn. Uanset hvad normen var eller er. Jeg er ligeglad om man har givet en lussing, røvfuld eller det der er langt værre. Hvis man sad engang i 80'erne eller før og sagde "okay, det havde jeg fortjent", så ja, for der var normen dengang og vi agerer udfra hvad vi lever i og med.

At man i dag på nogen som helst måde kan finde forståelse og billige vold mod et barn, er mig dybt uforståeligt. Inkl fortidens hændelser. Man burde være kommet så langt, at man burde kunne se tilbage og sige at det var sgu nok ikke super smart at man slog børn. På nogen måde. Og ikke have andet en hovedrysten og fordømmelse tilbage for det. Jeg begriber det ganske enkelt ikke, at man kan mene at det var okay. Uanset årsag.

Jeg tænker forskellen også kan findes i den forskel vi nok har oplevet på vold.

Min oplevelse af at få en (i mit hoved fortjent røvfuld) baserer sig jo på mine erfaringer. Og jeg har aldrig fået en røvfuld uden efterfølgende (når gemytterne var faldet til ro igen) også at have fået en forklaring på hvorfor mine forældre reagerede og agerede som de gjorde.
Og jeg tror ved fysisk vold at det netop er forskellen. Jeg har aldrig efter en røvfuld tænkt hvorfor jeg fik den og skulle være nervøs for om jeg fik en igen for det samme, som jeg stadig ikke vidste hvorfor jeg havde modtaget i første omgang. Jeg har altid vidst præcist hvorfor mine forældre gjorde som de gjorde overfor mig i alle opdragelsen spørgsmål, fordi de gjorde sig umage med at fortælle det. Derfor har jeg heller aldrig været utryg overfor mine forældre i forbindelse med en røvfuld.

Jeg tænker det er forskellen. Og forøvrigt noget jeg virkelig har taget til mig overfor min dreng også, virkelig at forklare hvorfor xx og xx og ikke yy. Jeg har oplevet at det giver en enorm tryghedsfølelse at vide det. Og jeg bruger det specielt hvis jeg har skældt ud på ham.

Nej, jeg har gudskelov ikke været udsat for vold.

Men er blevet truet på livet i forbindelse med et røveri, da jeg var tankpasser.

FruDulle skrev:Jeg forholder mig til indlægget, igen. Hvis man kan forsvare det at slå et barn, flere gange endda, sorry men så er man et afstumpet menneske. Indlægget er jo en datids handling og norm men holdningen er nutid.

Jeg forstår godt hvordan tid og norm var, men at man kan forsvare og billige det idag er mig uforståeligt.

Hvis nogen er afstumpet, er det dig, så kom nu ikke for godt i gang. Sorry to say.

De andre taler om at de godt kan forstå hvorfor forældre i en anden tid udnyttede den revselsesret, som de havde ved lov. Men du kan hverken adskille revselsesret fra regulær vold - hvilket er to vidt forskellige ting - eller adskille dét at forstå med dét at billige. Og det er et ret klart tegn på afstumpethed.

FruDulle skrev:
Jeg skriver nøjagtig det. At jeg forstår at accepterede det i den tid og brugte det, men at jeg ikke forstår at man i dag kan sidde og sige at det var ok at slå børn og faktisk berettiget.

Hvis du ikke var enig, var det en ting. Men at du ikke kan forstå, det er noget helt andet. Man burde som minimum kunne forstå intellektuelt hvorfor folk kunne synes sådan, selvom man ikke selv var enig.

Nåeh... snakker vi også om vold som børn? Jeg er blevet tævet i skolen hver dag, indtil jeg gik ud af niende. Og noget rive i håret og i armen og den slags derhjemme. Det var jo bare hverdag.

OCULUS RECORDANS skrev:Det var en uundgåelig del af jobbet.

Det lyder som lidt af et lorte job.

FruDulle skrev:

Advocatus-Diaboli skrev:

FruDulle skrev:
Jeg skriver nøjagtig det. At jeg forstår at accepterede det i den tid og brugte det, men at jeg ikke forstår at man i dag kan sidde og sige at det var ok at slå børn og faktisk berettiget.

Hvis du ikke var enig, var det en ting. Men at du ikke kan forstå, det er noget helt andet. Man burde som minimum kunne forstå intellektuelt hvorfor folk kunne synes sådan, selvom man ikke selv var enig.

Nu skal du ikke gøre mig dummere end jeg er. Det er lidt ordknepperi eller som minimum fordi der er en forskel i vores retorik. Jeg har ikke forståelse for den holdning og dermed også total uenig. Jeg kan ikke forstå at man kan have det sådan. Overhovedet.

Jeg gør dig ikke dummere end du er. Jeg fortæller dig at du skriver nogle meningsforstyrrende ting!

"Jeg har ikke forståelse for"
og
"Jeg kan ikke forstå"
er altså bare to vidt forskellige ting, der ikke betyder det samme. At jeg gør opmærksom på dette, betyder ikke at jeg gør nogen dummere.

Ja jeg var bare for dum at jeg ikke fik sagt fra langt før jeg fik gjort. Jeg er ret sikker på at han var medvirket til at jeg gik psykisk ned hold ´nu op det gør noget ved mig at skrive det på debatten Jeg var faktisk bange for ham. Jeg slået op altså det var faktisk ham det sagde det forkerte Jeg gjorde det forbi OG hvem kæmper med psykiske problemer den dag i dag det er mig. Det værste var faktisk at han kontaktede mig over 18 måneder efter jeg faktisk sagde ja til vi skulle mødes igen for at få talt om tingene. Men han ville en ting og det er at få mig tilbage igen. Jeg var kommet ret godt hvide i mit liv ja så kom der en ned tur igen igen. Jeg virkelig glad for at min søster havde tid til mig netop den dag ellers havde det været nødvendigt at tage på den psykiatriske skadestue Det gik så flere dag med at få ham til at forstå at det aldrig nogensinde bliver os igen. Han tog også prøvede også at få fat i mig på fb. NU kan aldrig få kontakt til mig igen medmindre han går via min mor.

Novella skrev:Nåeh... snakker vi også om vold som børn? Jeg er blevet tævet i skolen hver dag, indtil jeg gik ud af niende. Og noget rive i håret og i armen og den slags derhjemme. Det var jo bare hverdag.

Det er jeg ked af at høre og jeg forstår simpelthen ikke at du har befundet dig blandt så mange blinde voksne mennesker.

Ja. Min eks mente at det var hens ret at knalde mig, selvom jeg ikke havde lyst. Han slog mig ikke, men jeg oplevede det meget voldeligt. Der er så uendeligt mange grunde til at han er min eks.

Jeg har også 2 gange fået en knytnæve i ansigtet, dog uden at det var givers mening at give mig den. En gang var jeg for tæt på et slagsmål, der opstod så pludseligt, at jeg ikke nåede at komme væk. Anden gang forsøgte jeg at stoppe en fuld kammerat fra at køre i bil. Jeg tog hans bilnøgle fra ham og han slog ud efter mig. Det var første gang jeg så en voksen mand bryde hele sammen i gråd, både den dag og næste dag, da han angerfyldt kom hjem til mig for at undskylde.

ja, på mit arbejde

Jasmin skrev:

OCULUS RECORDANS skrev:Det var en uundgåelig del af jobbet.

Det lyder som lidt af et lorte job.

Jobbet havde sine ups and downs, men for mig var det verdens bedste job.
Der var heldigvis mange positive oplevelser.

Ja. Gik en gang ud af en dør og lige durk ind i en skalle. Av sku da!

Jeg har vist set min del af vold.
Først som barn, oven i en masse andet bras.
senere som ung og som voksen, har jeg, og gør det stadigvæk en sjælden gang, haft en hyre som dørmand, security eller lignende.
Men i den forbindelse har jeg da skulle håndtere slag, spark, nedtagninger, skalder, flasker, boldtræer og knive
Jeg synes selv, at jeg har god føling med hvorfor folk har langet ud efter mig, man er sjældent i tvivl om hvorvidt folk vitterligt er ude på at skade en eller ej.
De folk der er ude på at sakde en, tager enten våben med, eller overrasker en når man har fri, afslappet eller bare mindst venter det og har som oftest venner med.