Dine forventninger til aftaler og aflysninger

[Advocatus-Diaboli]

Sygdom er naturligvis en legal undskyldning, men fx at man har travlt i en periode eller har eksaminer, er ikke en legal undskyldning - for det ved man jo, når man laver aftalen?

Og det får så nogle til at udnytte det ved at aflyse med begrundelsen sygdom, selvom aflysningen skyldes mindre legale undskyldninger.

[Buller]

Måske handler det i virkeligheden bare om at venskaber er forskellige Mine gode venner ved hvordan jeg er, og ved at hvis jeg en sjælden gang siger "jeg har bare brug for at være helt alene" så har det intet med dem at gøre overhovedet, og det betyder ikke at jeg værdsætter dem mindre. Så de bliver ikke kede eller føler sig degraderet til en bekendt, de accepterer og rummer mig som jeg er. Og dét er venner, der for mig er guld værd!

Men det er immervæk svært at opretholde egentlige venskaber, hvis man stort set ikke ses pga. aflysninger. Så bliver venskaber altså bekendtskaber.

Hvordan er det at" mulighed for at aflyse hvis man har behov" går til at blive "ofte" og nu" stort set ikke ses pga aflysninger "?

Ses i kun 1 gang per år med jeres venner siden det er så kritisk?

[Viskelæder]

Måske handler det i virkeligheden bare om at venskaber er forskellige Mine gode venner ved hvordan jeg er, og ved at hvis jeg en sjælden gang siger "jeg har bare brug for at være helt alene" så har det intet med dem at gøre overhovedet, og det betyder ikke at jeg værdsætter dem mindre. Så de bliver ikke kede eller føler sig degraderet til en bekendt, de accepterer og rummer mig som jeg er. Og dét er venner, der for mig er guld værd!

Men det er immervæk svært at opretholde egentlige venskaber, hvis man stort set ikke ses pga. aflysninger. Så bliver venskaber altså bekendtskaber.

Men det har jo aldrig været det, der har været tale om, altså at man stort set ikke ses pga. aflysninger. Der er tale om en sjælden aflysning hist og her. Der er ingen af dem, der synes, det er ok at aflyse engang i mellem, der skriver, at de aflyser tit. Så det bliver alt for sort hvidt det der, synes jeg.

[OberstNasig]

Som udgangspunkt forventer jeg at folk gør, hvad de kan for at overholde en aftale. Akkurat som de kan regne med, at jeg gør det samme.
Men der er mange faktorer indblandet, så det vil afhænge af en helt individuel vurdering hver gang.
Dog er der nogle ting, jeg ikke bryder mig om. Hvis jeg oplever et mønster af aflysninger uden legal årsag, ender jeg med at trække mig. I sådanne situationer føler jeg mig pisset på og jeg oplever det som et udtryk for, at vedkommende ikke er oprigtigt interesseret i et venskab. Desuden opfatter jeg det som mangel på respekt, især hvis aflysningerne kommer i sidste øjeblik. I de situationer, hvor det er et arrangement, der har krævet en større koordinering og indkøb af mad, synes jeg at det er rigtig dårlig stil at aflyse, medmindre der er nogle gode grunde til det, fx sygdom. Jeg kan mærke, at jeg har ret svært ved at acceptere begrundelser med at man er træt eller lignende. Og er det tilfældet at man på aflyse pga. det, har man bare at få sendt en besked afsted ligeså snart, man ved det.

Jeg oplevede engang en meget tæt veninde, som skulle spise brunch med en anden og jeg. Jeg havde købt ind og bagt alverdens ting, så vi rigtig kunne hygge os. Da klokken bliver mange og hun stadig ikke er kommet, sender hun blot en besked om, at hun først mødes med os nogle timer senere. Der var ingen forklaring eller spor af undskyldninger. Det er et rigtig godt eksempel på, hvornår jeg har følt mig virkelig pisset på. Både fordi det havde været planlagt i flere måneder, fordi jeg sjældent så hende og fordi jeg havde lagt så meget energi i det.

[Corvida]

Jeg synes faktisk, det er jævnligt. Altså det samme par har du aflyst over for fire gange på to år. Jobsamtale og sygdom er naturligvis OK i min optik, men pres over studie og job; kunne det ikke forudses? Var det bare nogle løse aftaler eller var det parmiddag?

Det var løse kaffeaftaler med min veninde. Hendes kæreste var slet ikke en del af aftalen, men han har taget det meget ilde op alligevel, fordi det i hans optik gør mig til et dårligt bekendtskab for hans kæreste, at jeg aflyste min aftale med hende.

Jeg synes snart jeg har forklaret et par gange, at nej, pres over job kan ikke altid forudses i mit tilfælde. Jeg har et job, hvor jeg kan få nye opgaver med kun et par dages varsel og det var dét, der skete. Jeg aflyste naturligvis så snart jeg fik besked om det, dvs. nogle dage inden vores aftale. Mht. studie fik vi meldt sent ud, hvornår vi skulle til eksamen på mit studie, og en enkelt gang smuttede min planlægning. Jeg prioriterede min uddannelse og mit karaktersnit fremfor en kop kaffe, som vi sagtens kunne tage en anden dag. I bagklogskabens klare lys kan jeg da sagtens være enig i, at jeg helt skulle have afholdt mig fra at lave aftaler i eksamensperioden, men jeg er ikke perfekt, og jeg troede jo dengang, at jeg ville have tid. Jeg har lært siden, at jeg skal kommunikere tydeligt, at i den slags perioder kan jeg ikke lave nogen faste aftaler, men samtidig er det også blevet meget klart for mig (delvist pga. denne tråd), at jeg ikke kan have et venskab med nogen, som regner en enkelt sådan smutter for en dealbreaker.

[Corvida]

Jeg har kun nultolerance overfor helt ekstreme ting, når det gælder venner. De skal virkelig svigte mig groft, for at jeg uden videre dropper dem. En aflysning af en kaffeaftale kan selvfølgelig godt føles som et kæmpe svigt for nogen - men så har de en meget anden opfattelse af svigt end mig, og så skal vi nok slet ikke være venner.

Bingo. De har en anden opfattelse af hvad der er vigtigt. Det er ikke mere rigtigt eller forkert end din opfattelse. Det er bare anderledes.

Jeg synes ærligt talt at det er latterligt at argumentere for at man bare kan undgå at blive træt og stresset, hvis man har en aftale. Jeg står ikke ligefrem op om morgenen og tænker, "jeg tror jeg vil presse mig selv rigtig hårdt i dag og i det hele taget have en lorte dag som dræner mig totalt for energi, og så bare aflyse min aftale". Hvis man evnede altid at planlægge sig ud af stress, så var stress nok slet ikke et issue.

Hvis du ved på forhånd, at du har en aftale på en bestemt dag, så kan du sagtens gøre en masse for planlægge dine gøremål, så det gør dig mindst muligt træt og stresset i tiden lige op til at aftalen skal begynde. Og omvendt - hvis du ved at du får en hel afsindig stressende periode, så undgår du jo bare at lave langsigtede planer i den periode.

Mine venner må gerne være fejlbarlige. Men jeg skal også selv måtte være det indimellem. Dine venner skal åbenbart have totalt tjek på alt - og det er jo fint nok. Vi går nok bare efter nogle ret forskellige kvaliteter hos mennesker.

De må da være lige så utjekkede og fejlbarlige, som de har lyst til. Jeg forbyder dem intet. Jeg synes ikke engang jeg kræver noget, for det at stå ved sit ord og overholde en aftale, eller i det mindste melde afbud i tide ved aflysning eller forsinkelse, er noget jeg tager som en selvfølge at alle voksne mennesker gør af egen drift. Det skal dine venner åbenbart skide på - og det er jo fint nok. Vi går nok bare efter nogle ret forskellige kvaliteter hos mennesker.

Det er en ret banal konstatering, at mennesker har forskellige holdninger til, hvad der er vigtigt. Behøver vi virkelig at sidde og slå det fast? Jeg har faktisk som disclaimer skrevet fra starten, at andre hjertens gerne må have den holdning, at aflysninger er en dealbreaker i venskaber. Jeg har bare svært ved selv at sætte mig ind i tankegangen og var nysgerrig omkring, hvad der ligger til grund for den og hvor almindelig den er. I forhold til din sidste paragraf ser det i øvrigt ret meget ud som om, at du faktisk mener at nogle holdninger til, hvad der er vigtigt, er mere forkerte end andre. Deriblandt min holdning til, at eksamen og job er vigtigere end kaffe på Baresso. Jeg gider slet ikke forholde mig seriøst til det med, at mine venner bare skal skide på aftaler. Hvis du har lyst til at læse det ind i mine indlæg, så må du have god fornøjelse med det.

[Guldfisk]

Jeg kan leve med rigtigt meget fra mine veninder. De er jo mine veninder, og derfor tillægger jeg dem ikke de værst mulige egenskaber og motiver, når de gør ting, jeg ikke rigtigt forstår.
Heller ikke ved aflysninger pga. travlhed (medmindre de gentagne gange nedprioriterer mig ift. andre venner).

Men hvis jeg fik at vide, at de ikke have lyst til at se mig, så skulle de edderbankeme omformulere og uddybe den forklaring, hvis det ikke var en dealbreaker for venskab lige der. Jeg forventer ikke, at mit selskab er drænende for mine venner - for hvorfor er vi så venner?

[Animi]

Men hvis jeg fik at vide, at de ikke have lyst til at se mig, så skulle de edderbankeme omformulere og uddybe den forklaring, hvis det ikke var en dealbreaker for venskab lige der. Jeg forventer ikke, at mit selskab er drænende for mine venner - for hvorfor er vi så venner?

Altså, tænker du ift at nogen af os skrivet at nogen gangen har vi bare ikke overskud til selskab overhovedet? For det er jo ikke personligt og handler ikke om at man ikke har lyst til at se dén person

[Guldfisk]

Men hvis jeg fik at vide, at de ikke have lyst til at se mig, så skulle de edderbankeme omformulere og uddybe den forklaring, hvis det ikke var en dealbreaker for venskab lige der. Jeg forventer ikke, at mit selskab er drænende for mine venner - for hvorfor er vi så venner?

Altså, tænker du ift at nogen af os skrivet at nogen gangen har vi bare ikke overskud til selskab overhovedet? For det er jo ikke personligt og handler ikke om at man ikke har lyst til at se dén person

Jeg tænker det med at fritid skal være lystbaseret. Det er det vel forhåbentligt også at se sine venner.
Og så er det lige præcis det du skriver, jeg mener. De skal formulere det, så det er meget tydeligt, at de ikke har overskud til noget - og at det ikke er mig specifikt det gælder. Det må man i hvert fald godt være lidt omhyggelig med, når man aflyser en aftale.

[Animi]

Men hvis jeg fik at vide, at de ikke have lyst til at se mig, så skulle de edderbankeme omformulere og uddybe den forklaring, hvis det ikke var en dealbreaker for venskab lige der. Jeg forventer ikke, at mit selskab er drænende for mine venner - for hvorfor er vi så venner?

Altså, tænker du ift at nogen af os skrivet at nogen gangen har vi bare ikke overskud til selskab overhovedet? For det er jo ikke personligt og handler ikke om at man ikke har lyst til at se dén person

Jeg tænker det med at fritid skal være lystbaseret. Det er det vel forhåbentligt også at se sine venner.
Og så er det lige præcis det du skriver, jeg mener. De skal formulere det, så det er meget tydeligt, at de ikke har overskud til noget - og at det ikke er mig specifikt det gælder. Det må man i hvert fald godt være lidt omhyggelig med, når man aflyser en aftale.

Ah på den måde Ja, det er jeg helt enig i at man bør gøre

[Fru Sunshine]

Jeg er på mandens side. Jeg hader at blive aflyst.
Det er mangel på respekt for min tid - og den der med introvert holder ikke. Det er jeg selv, men det forhindrer altså ikke, at jeg overholder en aftale.
Sygdom er selvsagt en undskyldning, og muligvis en jobsamtale, men eksamen o.l. ville jeg nok ikke lige godtage.

Løse kaffeaftaler indgår jeg ikke. Jeg gider ikke gå og vente på, om det bliver til noget. Jeg sætter jo tid af til det uanset hvad det kaldes.

[Corvida]

Jeg er på mandens side. Jeg hader at blive aflyst.
Det er mangel på respekt for min tid - og den der med introvert holder ikke. Det er jeg selv, men det forhindrer altså ikke, at jeg overholder en aftale.
Sygdom er selvsagt en undskyldning, og muligvis en jobsamtale, men eksamen o.l. ville jeg nok ikke lige godtage.

Løse kaffeaftaler indgår jeg ikke. Jeg gider ikke gå og vente på, om det bliver til noget. Jeg sætter jo tid af til det uanset hvad det kaldes.

Jeg bliver nødt til at spørge: du ville muligvis godtage en jobsamtale som undskyldning? Hvordan kan en jobsamtale på nogen måde ikke altid være en gangbar undskyldning? Når man er på dagpenge er det faktisk ikke engang et valg. Man er ikke berettiget til understøttelse, hvis man saboterer sine egne muligheder for at komme i job (og det er at sabotere egne muligheder, hvis man prioriterer kaffe med veninden over at gå til jobsamtale). Jeg fik i øvrigt jobbet, så det var satme blevet en dyr kop kaffe for mig, hvis jeg havde overholdt den aftale.

Jeg er til gengæld enig med dig i, at det afgørende ikke er om man er introvert. Min venindes kæreste er også introvert. Jeg tror det handler om helt andre personlighedstræk og måske de normer, som man er vokset op med.

[Fru Sunshine]

Jeg er på mandens side. Jeg hader at blive aflyst.
Det er mangel på respekt for min tid - og den der med introvert holder ikke. Det er jeg selv, men det forhindrer altså ikke, at jeg overholder en aftale.
Sygdom er selvsagt en undskyldning, og muligvis en jobsamtale, men eksamen o.l. ville jeg nok ikke lige godtage.

Løse kaffeaftaler indgår jeg ikke. Jeg gider ikke gå og vente på, om det bliver til noget. Jeg sætter jo tid af til det uanset hvad det kaldes.

Jeg bliver nødt til at spørge: du ville muligvis godtage en jobsamtale som undskyldning? Hvordan kan en jobsamtale på nogen måde ikke altid være en gangbar undskyldning? Når man er på dagpenge er det faktisk ikke engang et valg. Man er ikke berettiget til understøttelse, hvis man saboterer sine egne muligheder for at komme i job (og det er at sabotere egne muligheder, hvis man prioriterer kaffe med veninden over at gå til jobsamtale). Jeg fik i øvrigt jobbet, så det var satme blevet en dyr kop kaffe for mig, hvis jeg havde overholdt den aftale.

Jeg er til gengæld enig med dig i, at det afgørende ikke er om man er introvert. Min venindes kæreste er også introvert. Jeg tror det handler om helt andre personlighedstræk og måske de normer, som man er vokset op med.

Jeg har skam selv været på understøttelse i mange år, så det behøver du ikke forklare mig.
En jobsamtale kender man som regel til i ret god tid, og så vil man vel næppe lave aftaler for den dag. Jeg er i hvert fald aldrig blevet kaldt ind med så kort varsel, at det ikke kunne lade sig gøre at planlægge - og der står altså i langt de fleste jobopslag, hvornår man forventer at afvikle samtaler. Så holder man vel de tidspunkter fri til netop samtale, hvis man nu skulle være så heldig.
I de tilfælde, hvor det ville være OK, er når det er en gammel aftale, man så må aflyse, for så har man jo ikke set det komme.

[Aspargsen]

Jeg synes faktisk, det er jævnligt. Altså det samme par har du aflyst over for fire gange på to år. Jobsamtale og sygdom er naturligvis OK i min optik, men pres over studie og job; kunne det ikke forudses? Var det bare nogle løse aftaler eller var det parmiddag?

Det var løse kaffeaftaler med min veninde. Hendes kæreste var slet ikke en del af aftalen, men han har taget det meget ilde op alligevel, fordi det i hans optik gør mig til et dårligt bekendtskab for hans kæreste, at jeg aflyste min aftale med hende.

Jeg synes snart jeg har forklaret et par gange, at nej, pres over job kan ikke altid forudses i mit tilfælde. Jeg har et job, hvor jeg kan få nye opgaver med kun et par dages varsel og det var dét, der skete. Jeg aflyste naturligvis så snart jeg fik besked om det, dvs. nogle dage inden vores aftale. Mht. studie fik vi meldt sent ud, hvornår vi skulle til eksamen på mit studie, og en enkelt gang smuttede min planlægning. Jeg prioriterede min uddannelse og mit karaktersnit fremfor en kop kaffe, som vi sagtens kunne tage en anden dag. I bagklogskabens klare lys kan jeg da sagtens være enig i, at jeg helt skulle have afholdt mig fra at lave aftaler i eksamensperioden, men jeg er ikke perfekt, og jeg troede jo dengang, at jeg ville have tid. Jeg har lært siden, at jeg skal kommunikere tydeligt, at i den slags perioder kan jeg ikke lave nogen faste aftaler, men samtidig er det også blevet meget klart for mig (delvist pga. denne tråd), at jeg ikke kan have et venskab med nogen, som regner en enkelt sådan smutter for en dealbreaker.

Viste hun af de var løse ?

[Aspargsen]

at mine venner bare skal skide på aftaler. Hvis du har lyst til at læse det ind i mine indlæg, så må du have god fornøjelse med det.

Det var da også min opfattelse af i din vennekreds var man sådan skideligeglade med aftaler det var kun noget man overholdte hvis man ikke kunne finde på andet af lave