Debatten

Glimmer skrev:Jeg tror bare aldrig vi er kommet på talefod. Det færde lange stykke tid min kæreste og jeg var sammen så vi aldrig broren. Ved min kæreste savnede ham meget dengang. De har altid været meget tætte og min kæreste ser virkelig op til hans storebror.

For ca 1 pr siden blev broren så skilt og nu kommer han så hele tiden. Og vi har bare intet til fælles og jeg synes jo han er en belastning. Så vi er nok bare kommet skævt ind på hinanden. Og nu kan jeg ikke helt overskue at rette op på det.

Men måske jeg skulle prøve at foreslå en gåtur og noget kaffe. Så kommer vi lidt ud og kan snakke sammen. Når han er så vigtig for min kæreste vil jeg jo gerne have et godt forhold til han

Det lyder jo som om, det er muligt at løse.

Men uanset hvad, så er 12 weekender om året meget, og uanset hvad andre måtte mene, så er det jo for meget for dig. Det skal din kæreste altså lytte til, for ellers vil du blive ved med at være sur og så bliver broren bare symbolet på at din kæreste ikke lytter til dig, og det er en umulig situation at bygge et godt forhold til broren på.

Det handler i mine øjne meget mere om din kæreste end om hans bror.

Hvis jeg var dig, ville jeg overveje at få min egen lejlighed. Det går jo ikke at "det er min lejlighed - du kan bare flytte" kan bruges når der er noget der ikke fungerer for dig.
Specielt fordi jeg ved at jeg hellere ville bo alene end at skulle underholde min kærestes søster.

Men først må du prøve at tage en snak med din kæreste.

Jeg tror heller ikke at det er den samme ts. Formuleringerne er anderledes og krummeline (den anden ts) kan ikke udstå sin svoger og det lyser ud af alle hendes indlæg. Her er der et reelt ønske om at imødekomme kæresten og hans bror.

Ts; når folk siger at din kæreste ikke behandler dig ordentligt er det ikke et spørgsmål om at han finder sig i at du også har familie på weekendbesøg. Det er et spørgsmål om at han, når du er ked af det og frustreret, i kkevidde reagerer ved at forsøge at lytte og finde en konstruktiv løsning, han siger "my way or the highway". Han truer dig med at forholdet eventuelt kan afsluttes hvis du ikke makker ret. Og det er altså ikke okay. Det er ikke respektfuldt overfor dig og det er ikke en måde man er overfor en person man skal forestille at elske. DT er jo ikke fordi du siger at han ikke må komme på besøg - du vil bare gerne have at det er din kæreste han besøger og ikke en opgave der skal pålægges dig i din friweekend.

Min kæreste har en rigtig sød bror som er rimelig jævnaldrende. Jeg kan som person godt lide ham, men jeg har det meget svært ved at have ham på besøg fordi han har en tendens til at forvente at blive opvartet og da han ikke har lyst til at have os på besøg, nogensinde, så er det meget ensidigt. Og jeg gider altså ikke at være tjener for en fyr der selv er født med to arme og to ben. Det er ikke min bror, det er min kærestes og ergo hans ansvar. Jeg kan som sagt godt lide ham, men det ville aldrig nogensinde ske at jeg skulle stå for at servicere og underholde ham i en hel weekend og så først have "fri" når min kæreste kom hjem og de kunne hygge sig sammen. Og det ville min kæreste aldrig forvente.

Prøv at vende den om. Ville det være acceptabelt for din kæreste at han skulle stå for 70 % af samværet med din mor i en hel weekend? Alene! Og det er altså ikke socialt accepteret at sætte sig ved computeren og lade ens gæst underholde sig selv.

Jeg synes, som du nok kan læse, egentlig at det mindste problem er at din svoger er der i en hel weekend hvor du forventes at stå for størstedelen af underholdningen og opvartningen. Det værste er at din kæreste truer dig når du kommer med et (i mine øjne helt fair) problem som han kan fikse. Og i mine øjne er det en trussel at true med at du ikke har noget sted at bo. Uanset om det "bare er sådan han er". Man kan jo så sige at det åbenbart får dig til at rette ind og gøre som han gerne vil have når han siger sådan. Og så vil jeg mene at det er mere end bare "sådan som han er", det er en måde at kontrollere dig på.

Jeg har selv haft en kæreste der var sådan. Han truede hele tiden med at gøre det forbi. Og det endte med at jeg rettede ind, for selvom jeg Godt vidste at han "ikke mente noget med det", så magtede jeg ikke dramaet og konflikterne. Så jeg lod være med at sige fra når jeg følte mig dårligt behandlet fordi det var nemmere. Men det var det jo egentlig ikke, for konflikterne var der stadig over andre ting. Og det var altid ham der var ofret og havde ret. Altid mig det skulle undskylde.

Guilt tripper han dig når du siger at du ikke har lyst til at bruge din friweekend på at underholde hans bror? Siger han ting som "kan du ikke lide min bror? Er det hårdt arbejde at skulle være sammen med ham? Hvis jeg skal vælge imellem jer så vælger jeg ham?" For det jeg tolker er at han, n år du kommer med en ganske fair forespørgsel (kan han ikke besøge os i mine arbejdsweekender? Kan han ikke være her i mindre tid end tre dage?) Så reagerer din kæreste ved at opstille stråmænd der er så ekstreme at du ender med at stå og forsvare noget du aldrig har sagt (jeg kan godt lide din bror. Jeg har ikke bedt dig vælge)

Dét er i konstruktivt og ikke særlig sødt gjort.

Det er muligt at jeg overanalyserer. Det er sket før. Jeg synes bare at der er nogle ting i det du skriver der år mig til at tro at din svoger og hans weekendbesøg er jeres mindste problem.

Jeg siger i øvrigt ikke at du skal gå fra din kæreste. Det er meget muligt at han ikke selv kan se hvad han laver, og hvis han ikke kan det og er klar til selv at tage et ansvar for jeres kommunikation så tror jeg sagtens på at I kan løse det. Der skal være plads til jer begge to, og i er vigtigst i jeres forhold. Så må brormand komme på andenpladsen lige i den situation.

Du skriver at du gerne vil blive venner med broren - men også at I nok ikke kommer på talefod. Så måske du i stedet skulle sænke forventningerne og i stedet prøve at I i det mindste kan tolerere hinanden og lave nogen ting sammen, og måske hygger jer lidt. Man kan aldrig vide, måske kunne I på længere sigt ende med at blive venner. Så ideen med at lave nogen aktiviteter sammen ude af huset, synes jeg er en rigtig god ide.

Når det er sagt, så synes jeg nødvendigvis ikke at du bare sådan skal acceptere at broren kommer på besøg hver måned. Det er rigtig mange gange, især når det er en weekend ad gangen, og det er okay at du ikke synes det er super fedt.

Jeg synes også det er rigtig tarveligt af din kæreste, at han ikke prøver at komme med en konstruktiv løsning, men i stedet kommer med bemærkninger som "Det er min lejlighed." Uanset om det er for sjov eller ej, ændrer det ikke på at han alligevel negligerer dine følelser på det punkt.
Desuden forstår jeg slet ikke behovet for at komme med sådanne bemærkninger, når I har boet sammen i 2,5 år. Bevares, måske er det teknisk set hans lejlighed, men det er også dit hjem nu, og du har ligeså meget ret til at skulle have noget at sige.

Kunne det evt være en mulighed at din kæreste besøger sin bror hver anden gang, så det ikke hele tiden er jer der lægger hus til?

Reelt gode råd i forhold til den nuværende situation og ikke taget jeres forhold i betragtning må være at droppe flinkeskolen. Hvis din svoger kommer for at besøge din kæreste og ikke har noget imod at bruge en hel weekend hos jer, så må du stoppe med at føle et ansvar for hans besøg. Gør de ting du har lyst til, og lad ham ellers passe sig selv. Jeg har en ide om at der er forskel på mænd og kvinder (overordnet set) her. Jeg tror egentlig at mange mænd ikke ville kunne se problemet med at sige til deres kærestes gæst: opfør dig som om du er hjemme. Tag mad i køleskabet hvis du har lyst, der er kaffe på kanden og så længe du lukker døren når du bummelummer så er jeg sådan set ligeglad og så sætte sig til at læse/spille Playstation eller sortere frimærker. Vi kvinder er opdraget på en anden måde. Vi føler en forventning om at gæster skal underholdes og have mad på faste tidspunkter. Der kan godt gå lidt hausfrau i den i sådan nogle situationer og derfor er det også hårdere for os at have gæster på weekendbesøg. Min svigerfar og min kærestes søskende på den side er et godt eksempel. Ungerne er 10-12 år og de forventes at underholde sig selv når de er her. Og ofte leder især lillesøster sig utroligt meget. Men det er ikke noget der generer hverken min kæreste eller hans far, hvorimod jeg har haft en tendens til at føle mig ansvarlig for hendes underholdning. For hun er jo hos os. Og hendes far stikker hende en ipad og forventer at det er fint. Det var først da jeg tænkte "hvorfor skal jeg gøre knude på mig selv når ingen andre gør det, i sidste ende er hun ikke mit ansvar." Og da jeg først besluttede mig for det blev det hele så meget nemmere. Og derudover så fik det også min kæreste frem i skoene fordi jeg ikke ville være primus motor på deres samvær. Så ofte når de er her så går de på legepladsen en times tid når ungerne bliver rastløse og det forventes ikke at jeg tager med. Jeg må da hjertens gerne. Men det er ikke mine gæster, sådan helt hårdt sat op. De er her i mange timer af gangen og det er hårdt for os alle hvis ingen tager ansvar for at ungerne også hygger sig.

Så stop med at føl det som dit ansvar og det vil sandsynligvis blive meget nemmere for dig.

Og BTW, hvis hårdt skal sættes mod hårdt så kan du jo fortælle ham at du (sandsynligvis) har været med til at betale mad og regninger i de 2 1/2 år du har boet der, så selvom det måske er ham der står på lejekontrakten så har du altså været en ikke uvæsentlig del af hans økonomi i den periode.
Bare lige for at sætte det hele lidt i perspektiv.

Animi skrev:Kunne det evt være en mulighed at din kæreste besøger sin bror hver anden gang, så det ikke hele tiden er jer der lægger hus til?

Øjensynligt er det, når broren har "børnefri" han kommer, og det er så i kærestens arbejdswekeender.

Men derfor kunne kæresten jo godt besøge broren de andre weekender - brorens unger klarer nok, at onkel kommer forbi.

Akehurst2 skrev:

Animi skrev:Kunne det evt være en mulighed at din kæreste besøger sin bror hver anden gang, så det ikke hele tiden er jer der lægger hus til?

Øjensynligt er det, når broren har "børnefri" han kommer, og det er så i kærestens arbejdswekeender.

Men derfor kunne kæresten jo godt besøge broren de andre weekender - brorens unger klarer nok, at onkel kommer forbi.

Lige præcis!

Jeg fatter godt nok ikke lige hvorfor din svoger finder sig i det selv. Helt ærligt, hvor fedt er det, jeg var sgu da blevet tosset hvis min bror altid skulle arbejde når jeg kom, og jeg skulle sidde med en svigerinde jeg måske ikke lige synes var så spændende.. Men bevares, hvis man behandler det som sit 2. hjem så bliver det sådan.

Jeg synes du må finde ud af hvad du vil, og hvad der reelt er dit problem. Vi andre ser et problem i ordningen, du ser at problemet er at du ikke er venner nok med jeres feriebarn.

Luffegås skrev:Jeg fatter godt nok ikke lige hvorfor din svoger finder sig i det selv. Helt ærligt, hvor fedt er det, jeg var sgu da blevet tosset hvis min bror altid skulle arbejde når jeg kom, og jeg skulle sidde med en svigerinde jeg måske ikke lige synes var så spændende.. Men bevares, hvis man behandler det som sit 2. hjem så bliver det sådan.

Det lyder som om, broren inviterer sig selv:

Glimmer skrev:Og nu kommer han så igen i morgen og bliver til mandag. Og jeg kan ikke overskue det. Min kæreste kan heller ikke helt, men han kan ikke få sig til at sige nej.

Måske skal broren bare se at få lært at underholde sig selv i weekenderne helt generelt?

Tak for alle jeres råd.

Jeg er noget overrasket over at flertallet synes jeg lever i et dårligt forhold. Det er jeg ikke helt enig i. Min kæreste siger ikke tingene for at true mig. Fx er vi ved at kigge efter en større lejlighed og der skal overskuddet for den her lejlighed indgå som fælles investering. Så han er altså ikke ond og manipulerende.

Tror egentlig mere han selv er frustreret. Også over hans bror altid kommer i hans arbejdsweekender. De laver jo ikke meget sammen da min kæreste arbejder nat. De kan jo fx ikke tage ud og drikke øl.

Men nu taler jeg med min kæreste i aften. Jeg er nok også lidt nervøs for at det skal forståes som om jeg ikke kan lide hans familie. For min kæreste kan sagtens underholde mine forældre når de er på besøg. De har et godt forhold og tager gerne ud til brunch hvis jeg fx er på job. Og jeg vil nok bare egentlig gerne have det samme

Ballademager skrev:Er der noget i vejen for, at broren kan komme på besøg, når han har børnene? Det må da også føles fjollet for ham, at det kun er dig, der er hjemme om dagen?

Ideen er jo meget god. Men mig og kæresten, broren og 3 børn i en lille lejlighed. Det er faktisk endnu være. Tænker jeg. Så det gider jeg ikke engang foreslå

Man vælger - som Rakel så fint formulerer det - selv hvad man vil finde sig i.

Og hvis du mener at problemet handler om dit og svogerens halvdårlige forhold, jamen så er det da det du skal have fokus på.

At jeg aldrig nogensinde ville finde mig i at "mine" friweekender skulle bruges på en måde som jeg reelt ikke selv har valgt, det er i den sammenhæng irrelevant. Ligesom at det også er ret lige meget at jeg ville være blevet rasende over en melding om at "Hvis du er utilfreds så kan du bare flytte" i mit parforhold. Uanset hvor meget den så er ment i spøg....

Men hey, åbenbart så har vi forskellige opfattelser af hvad der er værd at have fokus på.

vibbsen skrev:Man vælger - som Rakel så fint formulerer det - selv hvad man vil finde sig i.

Og hvis du mener at problemet handler om dit og svogerens halvdårlige forhold, jamen så er det da det du skal have fokus på.

At jeg aldrig nogensinde ville finde mig i at "mine" friweekender skulle bruges på en måde som jeg reelt ikke selv har valgt, det er i den sammenhæng irrelevant. Ligesom at det også er ret lige meget at jeg ville være blevet rasende over en melding om at "Hvis du er utilfreds så kan du bare flytte" i mit parforhold. Uanset hvor meget den så er ment i spøg....

Men hey, åbenbart så har vi forskellige opfattelser af hvad der er værd at have fokus på.

Nu skriver du jo selv at din mening om hvordan man vælger at leve sit liv er irrelevant. Så hvad skal jeg egentlig bruge dit fordømmende indlæg til?

Nå tak for jeres kommentarer. Jeg kan jo fornemme I mener jeg er lettere dum når jeg er sammen med min kæreste. Men igen - I kender jo intet til vores forhold og hvordan vi kommunikere med hinanden.

Kæresten og mig har haft en god snak i aften om broren. Og kæresten har skrevet til sin bror og spurgt hvad han egentlig vil bruge tiden på her fordi han sover hele dagen og møder igen om natten. Så det er helt fint.

Så om min kæreste ejer lejligheden og kommer med små kommentarer om det. Eller at jeg tjener alle pengene og lader ham tigge om lommepenge - det er jo egentlig fuldstændig lige meget