Når fremmede kontakter dig...

[DetSorteCirkus]

Det første er ok. Resten er jeg helst foruden.
Jeg er klart mest til at tale med mennesker, som allerede er i mit liv. Det kunne fx. være i form af at lære en kollega bedre at kende.
Hvis andre kontakter mig "ud af det blå", foretrækker jeg virkelig, at de er åbne omkring deres intention. Ift flirt og tilnærmelser er jeg sjældent på bølgelængde/diskurs med modparten, så jeg hader, når det ligesom ligger i luften, at jeg skal reagere på en særlig måde og spille med på noget, der simpelthen ikke falder mig naturligt.

[Luffegås]

Hvad synes du om, når/hvis en fremmed taler til dig i bussen eller toget, om helt almindelige hverdagsting, eller evt. noget I begge kan se ud af vinduet? Hvis det er decideret pjat small-talk såsom vejret så lukker jeg af, for jeg synes det er virkeligt intetsigende. Årstiderne er som de er, og det kan ske der er regn eller sne. Er man vinterdeprimeret som jeg kan jeg godt komme i dårlig stemning af at folk skal dømme vejret, jeg er glad for bare at være ude i det, og der findes ikke noget som sne der giver mere sollys og energi til mig.

Hvad synes du om, hvis en fremmed komplimenterer dit tøj på gågaden?
Jeg er blevet bedre til at sige: "Tak, du er sød fordi du siger det". Jeg ved hvor svært det er at give et kompliment på tøj, og vil selv gerne være bedre, for jeg ser andre bare kaste det i grams på hinanden, og kender selv nogen der altid kommentere på noget ved mig. Og jeg ved hvad det betyder lige at få en anerkendelse tilbage i form af "dejligt du bemærker det".

Hvad gør du, hvis en fremmed skriver til dig på Facebook, at du er den smukkeste vedkommende har set?
Skriver tilbage jeg desværre ikke er en velhavende rig dansker der har råd til at sende dem flybilletter eller penge. Ej, okay, jeg kommentere ikke tror jeg, for jeg ved det ikke passer og bare er noget lal. Jeg er også i et forhold så jeg har ikke brug for at starte en samtale. Men da jeg var single kunne jeg godt finde på at spørge dybere ind og sige "hvad er det lige heeeelt præcist du synes det er smukt ved mig?" og kunne de forklarer det troværdigt havde de vundet en samtale, men var svaret "jamen du er bare lækker generelt" så var jeg skredet igen.

Og hvad synes du om, hvis en fremmed køber en drink til dig i byen og spørger ind til hvad du laver til hverdag?
Drikker øllen og svarer høfligt, og snakker med, men ved da godt han fordufter når min kæreste viser sig.
Fordi jeg ikke er verdens lækreste, ved jeg at jeg tilgengæld er meget nede på jorden, og til mange fester er jeg nok den type pige der er allermest afslappet, og jeg kan mærke det går rent ind hos mange af de mere, hvad skal jeg sige, usikre fyre der ikke har den store erfaring med kvinder. Jeg virker "opnåelig" og virker som en folk faktisk har en chance hos. Og det gør jeg ofte befinder mig i samtaler med folk jeg egentligt dybest set ikke gider have kemi med, for jeg har en kæreste, og alle mine forhold er noget der bliver opbygget gennem skole eller fritid. Men jeg vil gerne lytte til dem, få dem til at fortælle om dem selv, sætter ord på ting, og så giver jeg dem som regel et par råd med hvad jeg synes de skal gøre for at finde en kæreste hvis det er det de vil, og siger tak for drinken.

Hvordan kan du bedst lide at blive kontaktet af fremmede - skal de have en relevans i dit liv, før du føler det er fint?
Lige nu søger jeg veninder, og drømmer da om at en pige jeg vil være på bølgelængde bare lige smider den fedeste privatbesked på facebook Men ellers skal alle andre helst have relation. Jeg magter ikke at chatte med folk mere som i Gamle dage da man havde MSN Messenger og bare lukkede revl og krat ind, og havde bunke-samtaler Derfor var jeg heller ikke god til Tinder eller andre datingsider i min singleperiode, for jeg glemte at skrive. Jeg har ikke tid til at skulle skrive formålsløst med andre, og ringer de skal de lægge en besked, da jeg hader at snakke i tlf. så jeg screener helst relevans af indhold. Jeg har haft et meget stressende og aktivt fritidsliv de seneste år, så det er simpelthen for ikke at rende med dårlig samvittighed over jeg igen ikke har nået at række ud til nogen.

[Purple Haze]

Jeg svarer kort og høfligt på fremmedes kontaktforsøg.
Viser gerne folk vej, hjælper folk til hvor æggene er i fakta, siger pænt tak for komplimenter (og bliver glad) - med mindre det er phasere, så ignorere jeg dem bare eller siger måske nej og går videre.

Men jeg gider ikke tale med tilfældige folk i fakta, i toget, i bussen, når jeg er på cafe med mine venner osv.

Vil gerne samtale med folk der henvender sig når jeg er i byen, så er det bla for at tale med fremmede jeg er der.

Komplimenter og lignende på Facebook kan være OK eller ikke-OK, det kommer an på.

Fik en besked af en bekendt til et familiemedlem, som skrev at han havde lagt mærke til mig via den andens profil, og at jeg så sød ud og jeg evt kunne være interesseret i at mødes. Ham skrev jeg lidt med, overvejede at mødes men lukkede den så.

Fik en besked fra en fra debatten, en kommentar på et billed en fælles debat bekendt havde lagt op. Noget i stil med: Hej, sikke en flot kaverlergang! Det svarede jeg ikke på, og blev faktisk ret øv, fordi det ellers er et rigtig godt billed af mig - som nu er ødelagt! Har dog nu skåret det til så man ikke kan se omtalte kaverlergang, men det er ikke det samme. Ham svarede jeg ikke, han mistede alt goodwill på debatten og har muligvis også blokerede ham.

Helt tilfældige udenlandske mænd der skriver om at jeg må være deres soulmate griner jeg bare lidt af og ignorere.