Del noget om dig selv, som ingen andre ved

[Metsen]

For en 17 år siden-ish, afleverede jeg en opgave på handelsskolen - direkte copy paste taget fra min daværende kærestes søster. Jeg havde lånt den af hende som hjælp/inspiration. Husker ikke, hvilken opgave, det var, men kun at det vist var en ok stor en. Har aldrig fortalt det til nogen og skammer mig stadig over det!

[Joe]

For en 17 år siden-ish, afleverede jeg en opgave på handelsskolen - direkte copy paste taget fra min daværende kærestes søster. Jeg havde lånt den af hende som hjælp/inspiration. Husker ikke, hvilken opgave, det var, men kun at det vist var en ok stor en. Har aldrig fortalt det til nogen og skammer mig stadig over det!

Jeg har afleveret ret mange copy-pastede opgaver - eller som oftest omskrivningsopgaver. En gang fik jeg min daværende kæreste til at lave hele min biologiopgave. Det var temmeligt smart for ham, da han et par måneder senere fik stillet nøjagtigt samme opgave og derfor bare kunne aflevere den igen (til en lidt anden karakter, dog.)

Men altså, jeg har det generelt ganske fint med det. Jeg snød sådan set ikke andre end mig selv, og det har aldrig gjort ondt på nogen. Det var en del af, at jeg kom gennem gymnasiet og fik en studentereksamen.

[Petrix]

Jeg føler mig tit lidt endom og alene, men alligevel opsøger jeg sjældent venner og familie (udover mine forældre)

[Novella]

Jeg har aldrig prøvet at bo alene. Eller, det kan folk nok godt sætte sig ned og tælle sammen, men ingen er nok rigtigt klar over det. Jeg har boet hjemme, på kollegier, på et værelse hos forskellige familiemedlemmer og i bofællesskaber, sammen med kærester, mænd og børn. Jeg har aldrig boet et sted, hvor ingen anede, om jeg kom hjem.

[2SHY]

Jeg bryder mig faktisk ikke om at bo i så lille en by som jeg bor i nu. Jeg hader at føle jeg ikke kan være anonym, at fremmede taler spontant til mig når jeg er ude at købe ind og bare vil være i fred. Jeg hader at have den der følelses af at alle ved hvem jeg er. Det er nok en af årsagerne til at jeg så vidt muligt burer mig inde i weekenden og næsten kan få ondt i maven hvis jeg er nødt til at skulle ud efter noget

[Lykke]

Efter at have været i en praktik i forbindelse med min senest afsluttede uddannelse - har jeg fået en stor modstand på arbejdsmarkedet.
Min mand og familie kender til det, til en vis grad. Men jeg tror alligevel ikke helt de forstår hvor stor denne modstand er.

Jeg var gravid i den praktik, og blev simpelthen behandlet så pisse dårligt. Personalet var så lede og bagtalende - ledelse var den allerværste. Og jeg fattede ikke at souschefen kunne være to personligheder - det var så ekstremt klamt. Det der med at tro, at jeg godt kan læse folk - og så bare alligevel ikke.
At jeg fik så meget kritik for at være reflekteret og tilbageholdende i starten - men samtidig få at vide jeg var god til mit job. Men ikke en 'sjov' nok kollega - eller en åben nok person.

Jeg har en drøm om at min mand finder et velbetalt job, så jeg aldrig skal have et job jeg ikke kan holde ud - bare fordi jeg skal have en indkomst.

Det er mest af alt den praktik som har gjort jeg læser videre. Det er også den praktik som har givet mig et knæk på en eller anden måde. En tvivl på mange ting. Især mig selv og min faglighed. Det er fandme latterligt og prøver at lægge det hele bag mig. Det er også blevet meget bedre. Men ind i mellem, dukker det hele op og jeg får en slem angst for det arbejdsmarked jeg skal ud på. Især med tanke på om jeg skal have flere børn.
Jeg skal i hvert fald ikke være i arbejde under min graviditet - det har jeg besluttet med mig selv. Om det kan lykkes må tiden vise. Jeg er bare skræmt over hvordan noget kan få mig så meget i tvivl. På sådan en hel fundamental måde.

[Dirtylittledevil]

Jeg ville ønske at jeg havde en bedsteveninde og at vi havde en fælles ærkefjende (Åh jeg elsker det ord!) og at vi nærmest dagligt var i kontakt for lige at udveksle sladder og ny info om vores ærkefjende.

[paint]

Jeg ville ønske at jeg havde en bedsteveninde og at vi havde en fælles ærkefjende (Åh jeg elsker det ord!) og at vi nærmest dagligt var i kontakt for lige at udveksle sladder og ny info om vores ærkefjende.

[Fru Himmelblå]

I en perifer omgangskreds blev der på et tidspunkt, i ramme alvor, diskuteret, hvor ofte man kan knække sig efter at have indtaget mad, før det er en spiseforstyrrelse. For nogle gange kunne man jo altså godt bare føle sig tyk, og så er det jo i orden lige at få maden op igen. Svaret var omkring en gang om ugen. Så er det normalt og noget alle gør.

Jeg nægtede at deltage i den diskussion. Det er jo helt galt, at man kaster op efter at have spist. Allerede dér har man da et problem.
Sandheden er bare, at jeg er jordens største hykler. For der er noget galt, når man kaster op efter at have spist, for ikke at tage på. I min hjerne er det meget bedre bare at sulte i ny og næ. Det gør jeg selv. Og så skåner man jo også sine tænder.
Jeg kan godt se, at princippet er præcis det samme. Men for mig er det bare lidt mere legitimt at lade være med at spise nogle dage en gang imellem.

[klumphen]

Jeg har i et anfald af hvad der bedst kan beskrives som 'ej det kan ikke være rigtigt at jeg skal skamme mig over min seksualitet' - lagt et ansigtsbillede på min fetlife-profil (et kinky community). Det har resulteret i at jeg skiftevis enten er bange for at blive opdaget Eller er stolt over at jeg endelig tør stå rigtigt ved den side af mig selv

[kidkomb]

Jeg har i et anfald af hvad der bedst kan beskrives som 'ej det kan ikke være rigtigt at jeg skal skamme mig over min seksualitet' - lagt et ansigtsbillede på min fetlife-profil (et kinky community). Det har resulteret i at jeg skiftevis enten er bange for at blive opdaget Eller er stolt over at jeg endelig tør stå rigtigt ved den side af mig selv

Stærkt!
Hvis nogen genkender dig, så er de vel selv inde i miljøet?

[Lisva]

Jeg synes, at moderskabet er opreklameret.

[Zombie]

Jeg hader ikke mænd, men de mænd, der ikke er feminister (hvis ikke erklæret, så med feministiske holdninger og refleksioner), anser jeg som uvidende/uoplyste ELLER dumme svin.

Kvinder, der ikke er feminister (igen, fuck om de vedgår sig det, hvis holdninger og tankegang er derhen ad) anser jeg som uoplyste eller dumme, a la Husmoderforeningen, der forsøgte at bremse kvinders indtog på arbejdsmarkedet. Jeg synes, de burde tie stille og lade sig diskriminere og undertrykke et sted, hvor de ikke er i vejen for os andre.

Men officielt, så #notallmen og "Alle har ret til deres holdning" (nej. Nej, det synes jeg ikke, man har)

[Knirkemis]

Jeg hader ikke mænd, men de mænd, der ikke er feminister (hvis ikke erklæret, så med feministiske holdninger og refleksioner), anser jeg som uvidende/uoplyste ELLER dumme svin.

Kvinder, der ikke er feminister (igen, fuck om de vedgår sig det, hvis holdninger og tankegang er derhen ad) anser jeg som uoplyste eller dumme, a la Husmoderforeningen, der forsøgte at bremse kvinders indtog på arbejdsmarkedet. Jeg synes, de burde tie stille og lade sig diskriminere og undertrykke et sted, hvor de ikke er i vejen for os andre.

Men officielt, så #notallmen og "Alle har ret til deres holdning" (nej. Nej, det synes jeg ikke, man har)

Så vil jeg gerne vedkende mig, at være uoplyst eller dum. Jeg går naturligvis ind for ligestilling mellem kønnene, men jeg bliver aldrig feminist. Og jeg synes nutidens feminisme svarer til mande-racisme.
Emma Holten udtalte for nylig, at hun tager kampen for fx enlige mødre, for de har ikke selv overskuddet til det. Det får mig helt op i det røde felt. Lad være med, at gøre mig til et offer på grund af mit køn og civilstatus. Jeg har samme muligheder som mænd, hvis jeg vil gøre karriere. Og jeg kan godt selv tage mine kampe, uden at skulle skyde skylden på det andet køn, hvis det ikke lykkes.

Og så krummer jeg decideret tæer, når Girlsquad stiller op, og påstår at de er farlige og bla, bla, bla. Det eneste farlige ved dem er, at de lærer unge piger, at de skal smide tøjet for at få opmærksomhed. Uanset hvad de ellers hævder.

Kvinder i rigtig mange lande er undertrykte, og der er en kamp der skal kæmpes, men når danske kvinder føler det som et overgreb, at manden ved siden af dem i metroen, sidder med spredte ben, så skammer jeg mig på mit køns vegne. Skift ordet "mand" ud med "indvandrer" eller "muslim", og se hvordan det så pludselig lyder.

[Lykke]

Jeg hader ikke mænd, men de mænd, der ikke er feminister (hvis ikke erklæret, så med feministiske holdninger og refleksioner), anser jeg som uvidende/uoplyste ELLER dumme svin.

Kvinder, der ikke er feminister (igen, fuck om de vedgår sig det, hvis holdninger og tankegang er derhen ad) anser jeg som uoplyste eller dumme, a la Husmoderforeningen, der forsøgte at bremse kvinders indtog på arbejdsmarkedet. Jeg synes, de burde tie stille og lade sig diskriminere og undertrykke et sted, hvor de ikke er i vejen for os andre.

Men officielt, så #notallmen og "Alle har ret til deres holdning" (nej. Nej, det synes jeg ikke, man har)

Så vil jeg gerne vedkende mig, at være uoplyst eller dum. Jeg går naturligvis ind for ligestilling mellem kønnene, men jeg bliver aldrig feminist. Og jeg synes nutidens feminisme svarer til mande-racisme.
Emma Holten udtalte for nylig, at hun tager kampen for fx enlige mødre, for de har ikke selv overskuddet til det. Det får mig helt op i det røde felt. Lad være med, at gøre mig til et offer på grund af mit køn og civilstatus. Jeg har samme muligheder som mænd, hvis jeg vil gøre karriere. Og jeg kan godt selv tage mine kampe, uden at skulle skyde skylden på det andet køn, hvis det ikke lykkes.

Og så krummer jeg decideret tæer, når Girlsquad stiller op, og påstår at de er farlige og bla, bla, bla. Det eneste farlige ved dem er, at de lærer unge piger, at de skal smide tøjet for at få opmærksomhed. Uanset hvad de ellers hævder.

Kvinder i rigtig mange lande er undertrykte, og der er en kamp der skal kæmpes, men når danske kvinder føler det som et overgreb, at manden ved siden af dem i metroen, sidder med spredte ben, så skammer jeg mig på mit køns vegne. Skift ordet "mand" ud med "indvandrer" eller "muslim", og de hvordan det så pludselig lyder.

Jeg er så enig Knirkemis!
Jeg deltog i en feministisk festival i Odense - og lad mig bare sige det sådan. Jeg er ikke feminist, og blev heller ikke overbevist efter den festival.
Sanne Søndergaard præsterede at svine mig til fordi jeg spurgte ind til nogle tal/statistik på de ting hun sagde.

Nej bare nej.

Jeg går ind for ligestilling - jeg er fandme ikke feminist!