Del noget om dig selv, som ingen andre ved

[TakeAChanceOnMe]

Nogle gange bliver jeg dybt ulykkelig over at jeg har den far jeg har. Han kunne ikke engang overkomme at komme på besøg da jeg blev færdig med universitet - undskyldningen? Han havde ikke råd.
Han har vidst i 3 år at jeg blev færdig med uni sommeren 2018. Den præcise dato fik jeg i februar/marts. Han kunne ikke lige finde de max 1000 kr. det ville koste at flyve over (på de dyre datoer). Jeg føler mig mildest talt vraget og nedprioriteret.

Og så bliver jeg sur over ingen "kalder ham ud" over det og kan ikke selv gøre det, for higer efter at han synes jeg er værd at have med at gøre på mere end send en besked hver 4. uge basis...

Selvom det er en ringe trøst, er du ikke den eneste

Min far meldte afbud til mit bryllup en uge før, fordi min mor deltog. Flot, virkelig flot. De blev skilt for mere end 15 år siden, men hans bitre issues overgår tydeligvis indsatsen i at ville være at fejre vores kærlighed i én dag

Hold da op. Det var da godt nok barnligt. Mine forældre kan ikke sammen, men det skulle de da nok kunne finde ud af at være sammen om den ene dag. Eller - min far kan godt tolere min mor, min mor har noget sværere ved min far.

[Mangoness]

Det føles som om, at jeg aldrig helt kan slappe af i mit hoved.

[Daine]

Jeg har ofte spekuleret over, hvad man skal skrive i denne tråd. Fordi det er vel meget meget få ting, som ingen andre ved om een. Hvis der er noget. Men tråden er lang. Så jeg kan jo godt se, at der må menes noget andet end overskriften siger. Og indlæggene virker heller ikke til at være ultra-hemmelige. Kan nogen forklare mig det?

Det behøver heller ikke være ultra-hemmeligt og tys-tys, det kan ‘bare’ være noget man ikke har lyst til at dele med nogen IRL

___


Jeg døjer med en voldsom angst for fremtiden. Jeg er uden job og overfor folk IRL er jeg sådan jovial omkring det “det skal nok gå, selvfølgelig finder jeg et job snart”. Men jeg er bange. Bange for ikke at finde et job jeg kan se en fremtid i, bange for at jeg er uduelig, bange for at jeg må sælge mit hjem, fordi jeg ender på kontanthjælp (nej, 2 år er ikke lang tid!). Bange for, at jeg ender mellem to stole mht at få hjælp til ny uddannelse, bange for at arbejdsgiverne vil droppe mig, når de ser den manglende erfaring/uddannelse, bange for at jeg ender i en butik igen - det sidste sted jeg har lyst til at være.
Jeg tør ikke sige det højt, for så knækker jeg. Samtidig forsøger jeg at planlægge det næste halve år, så godt som man nu kan når der SKAL søges 8 job om måneden og der ikke er nogen at søge (angst igen), jeg forsøger at finde nogle relevante 6-ugers kurser - det er svært, men det er vist lykkes at hitte to. Nu skal jeg så bare overtale jobcenter til at betale for det ene af dem ...

Og man skal virkelig være forsigtig med hvad man siger, for tænk hvis en kritisk bemærkning kunne tolkes som om man ikke er jobparat og så ryger dagpengene. Det er hårdt at gå og tumle med i hovedet. Ind i mellem er det så slemt, at jeg næsten fortryder at jeg ikke meldte mig rask dengang, så jeg ikke var blevet fyret. Næsten.

[1234]

Jeg har ofte spekuleret over, hvad man skal skrive i denne tråd. Fordi det er vel meget meget få ting, som ingen andre ved om een. Hvis der er noget. Men tråden er lang. Så jeg kan jo godt se, at der må menes noget andet end overskriften siger. Og indlæggene virker heller ikke til at være ultra-hemmelige. Kan nogen forklare mig det?

Altså de ting jeg har skrevet er noget jeg aldrig har fortalt nogen IRL. Nogen af dem kan min mand nok regne ud, men ellers er det ikke noget folk som sådan ved. Sådan opfatter jeg også de fleste andres indlæg. Men altså det behøves jo ikke at være verdens største hemmelighed for man aldrig har sagt det til nogen. Jeg har mange tanke jeg aldrig har delt med nogen.

[Tata]

Jeg er mega dårlig til at skrive noget positivt om mig selv/min hverdag, når noget går godt, eller vise noget jeg er glad for. Ville ønske jeg var bedre til det. Fordi jeg er altså ikke et negativt menneske basically.
Tror måske det er pga. min mor, der typisk punker andre, hvis de (efter hendes mening) stikker næsen for langt frem. Man skal jo endelig ikke have det for godt/være glad for sit liv/sig selv (wtf) .

[Selma156]

Det er langsomt gået op for mig, at trods over et års intense hjertesorger, er det, at min eks forlod mig, noget af det bedste der er sket i mit liv.

[Primerose]

Der er ikke en levende sjæl der ved dette om mig.
Jeg elskede at spille Dungeons and Dragons på papir, med terninger og gamemaster osv.
Jeg spillede det da jeg fik i ungdomsklub, og vi havde den bedste gamle gamemaster som formåede at gøre alle eventyrerne ekstremt velfortalte og spændende.

Her noget der nærmer sig 20 år efter, har Christian Fughlendorff lavet en podcast på radio 24/7 som hedder “stemmernes tårn”. I dette spil er Fughlendorf gamemaster og han har kendte mennesker med l studiet som spiller med ud fra de roller der bliver skabt til dem.

Og jeg er vild med det. Og jeg får så meget lyst til at gå til papirrollespil igen. For jeg synes virkelig at det er en sjov og kreativ måde at få lov at leve sig ind i den her fantasiverden.

Er der mon overhovedet steder man kan starte som nybegynder?

^^^ og det her, det er der altså ingen andre der aner om mig

[1234]

Der er ikke en levende sjæl der ved dette om mig.
Jeg elskede at spille Dungeons and Dragons på papir, med terninger og gamemaster osv.
Jeg spillede det da jeg fik i ungdomsklub, og vi havde den bedste gamle gamemaster som formåede at gøre alle eventyrerne ekstremt velfortalte og spændende.

Her noget der nærmer sig 20 år efter, har Christian Fughlendorff lavet en podcast på radio 24/7 som hedder “stemmernes tårn”. I dette spil er Fughlendorf gamemaster og han har kendte mennesker med l studiet som spiller med ud fra de roller der bliver skabt til dem.

Og jeg er vild med det. Og jeg får så meget lyst til at gå til papirrollespil igen. For jeg synes virkelig at det er en sjov og kreativ måde at få lov at leve sig ind i den her fantasiverden.

Er der mon overhovedet steder man kan starte som nybegynder?

^^^ og det her, det er der altså ingen andre der aner om mig

I min by laver brætaspilcaferne opstartshold. Du kunne du måske tjekke om der i nærheden af dig.

[Dirtylittledevil]

Jeg hygger mig i sene aftentimer med at finde sære og lurvede locations på google streetview. Måske ved min kæreste en lille smule om det, hvis han har kigget mig over skulderen på de rigtige tidspunkter.

maps3.jpg

maps2.jpg

maps1.jpg

[Nicolait]

Der er ikke en levende sjæl der ved dette om mig.
Jeg elskede at spille Dungeons and Dragons på papir, med terninger og gamemaster osv.
Jeg spillede det da jeg fik i ungdomsklub, og vi havde den bedste gamle gamemaster som formåede at gøre alle eventyrerne ekstremt velfortalte og spændende.

Her noget der nærmer sig 20 år efter, har Christian Fughlendorff lavet en podcast på radio 24/7 som hedder “stemmernes tårn”. I dette spil er Fughlendorf gamemaster og han har kendte mennesker med l studiet som spiller med ud fra de roller der bliver skabt til dem.

Og jeg er vild med det. Og jeg får så meget lyst til at gå til papirrollespil igen. For jeg synes virkelig at det er en sjov og kreativ måde at få lov at leve sig ind i den her fantasiverden.

Er der mon overhovedet steder man kan starte som nybegynder?

^^^ og det her, det er der altså ingen andre der aner om mig

Jeg savner det faktisk også. Jeg spillede det også, da jeg var yngre. Det var meget hyggeligt.

Nu ved jeg ikke, hvor du bor, men hvis du tager 2a fra Brønshøj torv mod hovedbanegården, så er der et stort skilt i Brønshøj på en husfacade, hvor der står Rollespilsfabrikken.
De spiller sikkert.

[flicka]

Jeg er ensom. Og føler mig ikke god nok.

Jeg er klar over at de to ting følges ad hånd i hånd, men det er svært at slippe ud af det. Især fordi alle omkring mig virker til at have travlt med deres eget og jeg ofte føler mig malplaceret blandt andre. Hver gang jeg er ude til fester eller lignende ender det altid med at jeg slår mig selv oveni hovedet dagen efter over et eller andet, jeg har sagt/gjort. Jeg slår virkelig knuder på mig selv for at få folk til at lide mig, men det virker ikke. Heller ikke hvis jeg er mig selv.

[flicka]

Jeg har også en dyb lyst til at sælge alt og bare rejse ud i verden i nogle år. Bare lade ting ske og se hvor jeg ender. Det er måske en slags flugt fra voksenlivet og alle de forpligtelser og forventninger, der nu er. Men jeg har ikke lyst til at bruge det meste af mit liv på at arbejde og leve i hverdagens tummerum.

Men det er ikke helt realistisk med en mand, der ikke helt er med på det. Og som gerne vil have børn inden længe.

[kidkomb]

Jeg har grædt hver dag i 4 dage og jeg ved ikke om jeg kan overkomme at blive ved at være kæreste med min kæreste.
Jeg vil ham så gerne, men jeg ved ikke om jeg orker ham.

[kidkomb]

Tak, tak, tak for jeres søde og dejlige og trøstende grønne kort

I er så fantastisk dejlige herinde!!!

Umiddelbart er den værste krise ovre, jeg tror vi har fundet os tilrette igen og fået talt om tingene.
Han vil mig, for altid, i medgang og modgang og måske havde jeg egentlig behov for at han udpenslede det og jeg ved at han vil arbejde med de ting.
Jeg er jo heller ikke fejlfri på nogen som helst måde.
Jeg har lidt trust-issues fordi jeg er blevet forladt/svigtet som barn og ung, men jeg er typen der holder ved, også i modgang, og jeg havde nok brug for at vide at han ikke opgiver og at han mener at han er der for altid. For ellers tør jeg ikke selv, jeg er ikke så modig.

Tak for jer, tusind tak!

[Animi]

Jeg savner stadigvæk min ekskæreste utrolig meget, her to år efter, at jeg fandt ud af, at han var mig utro i hele vores forhold.