Del noget om dig selv, som ingen andre ved

[LaScrooge]

Eftersom der er daglige ofre for det, er der folk, der ved det om mig: jeg er begyndt at bruge udtrykket 'noller' og JEG KAN IKKE GØRE FOR DET. Det er nærmest en tvagshandling. Det' fandme noller at bruge udtrykket 'noller'

[Ladysparrow]

Min kæreste ved det, men har testet positivt her til morgen...

[heysamaysa]

jeg har engang været stiv (eller det har jeg mange gange ) og i branderten på vej hjem i natbussen kom jeg til at tisse i kjolen/sædet

jeg havde en lang tur med natbussen hjem - omkring 1time 15 min og på halvvejs kunne jeg ikke holde mig mere så det væltede bare ud Bussen kørte i ingenmandsland så det var ikke en mulighed at stå af og jeg var sikkert også død i kombinationen af alkohol og kulde.

den dag i dag er jeg stadig så flov over det at jeg faktisk aldrig har fortalt det til nogen selv om det nok er tæt på 15 år siden

[TakeAChanceOnMe]

En eller anden (lille) del af mig vil faktisk gerne være politikker. Jeg tror faktisk jeg ville være god til det

[Ado]

Min kæreste ved det. Men jeg elsker at slå græs. Ikke bare "kan lide det". Jeg elsker det, og kan glæde mig oprigtigt til det.

[TakeAChanceOnMe]

Jeg har et barnligt ønske: jeg gad virkelig godt være kendt. Penge er jeg nærmest ligeglad med -men fame . Jeg tror jeg vil være den slags celebrity, jeg selv ville synes var mega cool og sjov

Jeg har det lidt på samme måde . Dog ville jeg gerne pengene også fordi jeg har store drømme om nogle tiltag der kunne skabes for socialt udsatte unge, der ellers ville være stort set umuligt herovre. Det har været gjort før så vidt jeg ved (kender en der arbejder i social care der fortalte om det) med stor success, men der er simpelthen ikke nok funding til at bibeholde det.

Hvis jeg får min drømmekarriere vil jeg nok blive somewhat kendt. Kvindelige fysioterapeuter i Premier League fodbold har det med at blive internet-kendte

[hotlips]

Jeg har et barnligt ønske: jeg gad virkelig godt være kendt. Penge er jeg nærmest ligeglad med -men fame . Jeg tror jeg vil være den slags celebrity, jeg selv ville synes var mega cool og sjov

Nu ved jeg godt det jo er spekulation men må jeg spørge om hvorfor?
For mig står det som sådan en slags mareridtstilstand hvor man kan få det på CNN at man er blødt igennem eller at hvor ens skøre tante rabler løs på sin besynderlige blanding af dansk og færøsk om da man var tre år og holdt mariehøns i madkassen og så bliver man udråbt til skurk globalt.

Men jeg er ret sikker på det er dig der er den normale her.

[BlueBunny]

Tit hvis jeg bestiller take away så lyver jeg og siger måske vi er to.
Nu har jeg lige bestilt en sushi menu og hun spørger hvor mange vi er. “Det er bare mig”. Hende, helt overrasket: “Du spise så meget!?” Mig: “ja, nu ser vi. Jeg synes det er smart med en blandet menu”

Hmmm...

[D.itsen]

Jeg har et barnligt ønske: jeg gad virkelig godt være kendt. Penge er jeg nærmest ligeglad med -men fame . Jeg tror jeg vil være den slags celebrity, jeg selv ville synes var mega cool og sjov

Nu ved jeg godt det jo er spekulation men må jeg spørge om hvorfor?
For mig står det som sådan en slags mareridtstilstand hvor man kan få det på CNN at man er blødt igennem eller at hvor ens skøre tante rabler løs på sin besynderlige blanding af dansk og færøsk om da man var tre år og holdt mariehøns i madkassen og så bliver man udråbt til skurk globalt.

Men jeg er ret sikker på det er dig der er den normale her.

Du er ikke alene
Jeg vil til hver en tid hellere være rig end berømt. Altså at være berømt inden for et snævert felt og fordi jeg kan et eller andet, ville være ok, men generelt kendt - nej tak

[Chichu]

Tit hvis jeg bestiller take away så lyver jeg og siger måske vi er to.
Nu har jeg lige bestilt en sushi menu og hun spørger hvor mange vi er. “Det er bare meget”. Hende, helt overrasket: “Du spise så meget!?” Mig: “ja, nu ser vi. Jeg synes det er smart med en blandet menu”

Hmmm...

Jeg siger også altid, at der et til to, når jeg bestiller sushi til mig selv

[2SHY]

Jeg har et barnligt ønske: jeg gad virkelig godt være kendt. Penge er jeg nærmest ligeglad med -men fame . Jeg tror jeg vil være den slags celebrity, jeg selv ville synes var mega cool og sjov

Nu ved jeg godt det jo er spekulation men må jeg spørge om hvorfor?
For mig står det som sådan en slags mareridtstilstand hvor man kan få det på CNN at man er blødt igennem eller at hvor ens skøre tante rabler løs på sin besynderlige blanding af dansk og færøsk om da man var tre år og holdt mariehøns i madkassen og så bliver man udråbt til skurk globalt.

Men jeg er ret sikker på det er dig der er den normale her.

Det er rigtigt at det lettere vil komme frem at man har gjort noget dumt, men alt muligt andet bliver så også lettere at komme ud med. Sjove jokes på sociale medier, ens holdninger, hvis man havde lyst til at skrive en kogebog, starte en kampagne eller udgive et album. Alle mulige ting kunne man bare lige lave og det ville automatisk blive set af en masse mennesker og få omtale.

Relevant er selvfølgeligt, at jeg elsker opmærksomhed . Det hører måske lidt til i "det må man ikke sige..."-tråden. Jeg har aldrig meget aktivt prøvet at få det, fordi vi alle kender typen og synes hun er irriterende. Men at der skulle være interesse i at få mig til at snakke om mig selv i timevis (eller i fem minutter) og at en masse mennesker bagefter ville se det og interessere sig for det er vist min version af himlen . Omvendt har jeg veninder, der virkelig hader at være i centrum.

Der er bestemt også måder, jeg ikke kunne tænke mig at være kendt på. Og noget så voldsomt som USA's præsident (nok politiker generelt) eller Justin Bieber bliver nok i overkanten. Men at have et par (100 )tusinde mennesker, der synes jeg var sej og gjorde seje ting, en gang i mellem at blive stoppet på gaden af nogle der sagde "jeg elsker dine bøger/dine videoer, må jeg få et billede med dig?". Åhr .

Nu er jeg på ingen måde kendt, men der begynder at melde sig flere følgere på bl.a. Twitter efter jeg er begyndt som voice actor. Jeg snakkede i går med en der lytter til flere af de podcasts, jeg er med i og det var dybt surrealistisk og mærkeligt at han sad og snakkede om at han virkelig fandt inspiration i mig og at jeg lavede noget andre kun drømte om osv.

Jo det er da på sin vis smigrende... men det er også fuldstændig umuligt for mig at forholde mig til fordi jeg bare er en helt almindelig person med et dagjob og i fritiden står jeg i et meget varmt ombygget IKEA skab og taler med mig selv. Jeg kan ikke forholde mig til at nogen ser mig som en inspiration eller en der kunne være interessant at følge hverken som voice actor kollega eller som fan af en podcast jeg tilfældigvis er med i

Jeg tror, jeg bliver decideret ubehagelig til mode, hvis der en dag er en, der nærmest går i selvsving over mig. Så bliver det bare for meget

[Fru Sunshine]

Jeg hader at se mig selv på billeder og video, men paradoksalt nok bliver jeg også altid lidt skuffet, hvis jeg ikke er med på optagelser fra diverse teaterstykker.

[Joe]

Efter jeg er blevet mor, bliver jeg meget let rørt til tårer. Det er vist ingen hemmelighed, og jeg er nok ikke alene med det symptom. Til gengæld har jeg ikke fortalt nogen, at jeg på valgaftenen fik våde øjne over et klip hvor Pernille Vermund var virkelig stolt.

[hotlips]

Jeg har et barnligt ønske: jeg gad virkelig godt være kendt. Penge er jeg nærmest ligeglad med -men fame . Jeg tror jeg vil være den slags celebrity, jeg selv ville synes var mega cool og sjov

Nu ved jeg godt det jo er spekulation men må jeg spørge om hvorfor?
For mig står det som sådan en slags mareridtstilstand hvor man kan få det på CNN at man er blødt igennem eller at hvor ens skøre tante rabler løs på sin besynderlige blanding af dansk og færøsk om da man var tre år og holdt mariehøns i madkassen og så bliver man udråbt til skurk globalt.

Men jeg er ret sikker på det er dig der er den normale her.

Du er ikke alene
Jeg vil til hver en tid hellere være rig end berømt. Altså at være berømt inden for et snævert felt og fordi jeg kan et eller andet, ville være ok, men generelt kendt - nej tak

Det tror jeg bestemt heller ikke men jeg tror det er ved at være så almindeligt at man har det som det ultimative succeskriterie at jeg har en fornemmelse af at det i den brede befolkning er ved at overhale de mere traditionelle parametre som at man er ekspert eller ihvertfald meget dygtig til noget.
Jeg tror det for mange er mere attraktivt at være reality kendis end at være anonym professor i et niche fag og det kan jeg ikke rigtig få på plads i mit hoved.

[JoyNips]

Efter jeg er blevet mor, bliver jeg meget let rørt til tårer. Det er vist ingen hemmelighed, og jeg er nok ikke alene med det symptom. Til gengæld har jeg ikke fortalt nogen, at jeg på valgaftenen fik våde øjne over et klip hvor Pernille Vermund var virkelig stolt.

Jeg kneb forleden en tåre over at mit kontor sang Svantes Lykkelige Dag - med massive tømmermænd og rustne stemmer. Ved ikke lige hvorfor dét var en tåre værdigt.... det var ikke kønt!