Del noget om dig selv, som ingen andre ved

[2SHY]

Jeg kan simpelthen ikke holde ud at høre andre mennesker spise. Smask, slupren og tænder der klikker mod hinanden Desværre gælder det hos alle mennesker, og desværre også min mand og mit ældste barn, der begge har en irriterende tendens til at larme helt vildt når de spiser. Det er frygteligt at høre på.

Det gør mig trist at jeg nogle gange får kvalme af at høre dem spise. Det gør mig trist at spisesituationer herhjemme ofte gør mig irriteret. Nogle gange har jeg svært ved at skjule hvor irriteret jeg faktisk bliver.
Heldigvis kan det kamufleres lidt med støj, så jeg sørger for at fjernsynet eller radioen ofte kører i baggrunden. Men det er stadig et problem og noget der går mig på. Og jeg føler ikke rigtig for at dele det med folk

Ork du er langt fra den eneste. Bare spørg folk der lytter til podcasts og der vil typisk være mere end en håndfuld der bare slet ikke kan have mundlyde, synkelyde, lyden af væske der hældes i glas eller isterninger der klirrer i glasset

Og jeg kan godt forstå det. Jeg er selv begyndt at blive lidt “sippet” med det (dog primært i forbindelse med podcasts). Og jeg bruger da også temmelig lang tid på at fjerne de der smæk/smaske/mundlyde jeg åbenbart laver, når jeg åbner munden for at sige noget

[Pawnee_Waffle]

Jeg kan simpelthen ikke holde ud at høre andre mennesker spise. Smask, slupren og tænder der klikker mod hinanden Desværre gælder det hos alle mennesker, og desværre også min mand og mit ældste barn, der begge har en irriterende tendens til at larme helt vildt når de spiser. Det er frygteligt at høre på.

Det gør mig trist at jeg nogle gange får kvalme af at høre dem spise. Det gør mig trist at spisesituationer herhjemme ofte gør mig irriteret. Nogle gange har jeg svært ved at skjule hvor irriteret jeg faktisk bliver.
Heldigvis kan det kamufleres lidt med støj, så jeg sørger for at fjernsynet eller radioen ofte kører i baggrunden. Men det er stadig et problem og noget der går mig på. Og jeg føler ikke rigtig for at dele det med folk

Jeg har det fuldstændigt lige sådan. Der er formentlig tale om en grad af misofoni - og du er bestemt ikke alene

Det er alligevel rart at høre! Jeg har rigtig tit dunket mig selv i hovedet når jeg hvæser "luk munden når du tygger " til min mand. Eller når jeg i det skjulte har sendt onde øjne til min ældste (hej lortemor ). Det er næsten som om jeg kan mærke deres spiselyde fysisk

[Sangius]

Jeg hader rosiner så meget, at min hals snørrer sig sammen når jeg ser en (specielt bagt ind i noget), eller læser om dem.
Det er totalt mærkeligt, og holder det for mig selv, fordi jeg reelt er mega bange for, at folk vil finde det sjovt, og drille mig med det. Som f.eks. at give mig boller med rosin, eller noget i den stil. Jeg får stress ved tanken.

Gadvide om der er et latinsk ord for rosinfobi?

[Pawnee_Waffle]

Jeg kan simpelthen ikke holde ud at høre andre mennesker spise. Smask, slupren og tænder der klikker mod hinanden Desværre gælder det hos alle mennesker, og desværre også min mand og mit ældste barn, der begge har en irriterende tendens til at larme helt vildt når de spiser. Det er frygteligt at høre på.

Det gør mig trist at jeg nogle gange får kvalme af at høre dem spise. Det gør mig trist at spisesituationer herhjemme ofte gør mig irriteret. Nogle gange har jeg svært ved at skjule hvor irriteret jeg faktisk bliver.
Heldigvis kan det kamufleres lidt med støj, så jeg sørger for at fjernsynet eller radioen ofte kører i baggrunden. Men det er stadig et problem og noget der går mig på. Og jeg føler ikke rigtig for at dele det med folk

Ork du er langt fra den eneste. Bare spørg folk der lytter til podcasts og der vil typisk være mere end en håndfuld der bare slet ikke kan have mundlyde, synkelyde, lyden af væske der hældes i glas eller isterninger der klirrer i glasset

Og jeg kan godt forstå det. Jeg er selv begyndt at blive lidt “sippet” med det (dog primært i forbindelse med podcasts). Og jeg bruger da også temmelig lang tid på at fjerne de der smæk/smaske/mundlyde jeg åbenbart laver, når jeg åbner munden for at sige noget

Det er sjovt du siger det, jeg er stoppet med at lytte til en bestemt podcast-serie fordi værten (eller hvad det hedder) trækker vejret og sukker på en bestemt måde lige efter han har talt

Det er rart med en lidelsfælle. Jeg føler også at jeg bliver mere sippet med alderen.

[dgd2007]

Jeg kan simpelthen ikke holde ud at høre andre mennesker spise. Smask, slupren og tænder der klikker mod hinanden Desværre gælder det hos alle mennesker, og desværre også min mand og mit ældste barn, der begge har en irriterende tendens til at larme helt vildt når de spiser. Det er frygteligt at høre på.

Det gør mig trist at jeg nogle gange får kvalme af at høre dem spise. Det gør mig trist at spisesituationer herhjemme ofte gør mig irriteret. Nogle gange har jeg svært ved at skjule hvor irriteret jeg faktisk bliver.
Heldigvis kan det kamufleres lidt med støj, så jeg sørger for at fjernsynet eller radioen ofte kører i baggrunden. Men det er stadig et problem og noget der går mig på. Og jeg føler ikke rigtig for at dele det med folk

Så vær glad for, at du ikke bor i Kina. De spiser virkelig grimt og larmende

[2SHY]

Jeg kan simpelthen ikke holde ud at høre andre mennesker spise. Smask, slupren og tænder der klikker mod hinanden Desværre gælder det hos alle mennesker, og desværre også min mand og mit ældste barn, der begge har en irriterende tendens til at larme helt vildt når de spiser. Det er frygteligt at høre på.

Det gør mig trist at jeg nogle gange får kvalme af at høre dem spise. Det gør mig trist at spisesituationer herhjemme ofte gør mig irriteret. Nogle gange har jeg svært ved at skjule hvor irriteret jeg faktisk bliver.
Heldigvis kan det kamufleres lidt med støj, så jeg sørger for at fjernsynet eller radioen ofte kører i baggrunden. Men det er stadig et problem og noget der går mig på. Og jeg føler ikke rigtig for at dele det med folk

Ork du er langt fra den eneste. Bare spørg folk der lytter til podcasts og der vil typisk være mere end en håndfuld der bare slet ikke kan have mundlyde, synkelyde, lyden af væske der hældes i glas eller isterninger der klirrer i glasset

Og jeg kan godt forstå det. Jeg er selv begyndt at blive lidt “sippet” med det (dog primært i forbindelse med podcasts). Og jeg bruger da også temmelig lang tid på at fjerne de der smæk/smaske/mundlyde jeg åbenbart laver, når jeg åbner munden for at sige noget

Det er sjovt du siger det, jeg er stoppet med at lytte til en bestemt podcast-serie fordi værten (eller hvad det hedder) trækker vejret og sukker på en bestemt måde lige efter han har talt

Det er rart med en lidelsfælle. Jeg føler også at jeg bliver mere sippet med alderen.

Jeg tror dog ikke jeg har det helt så anstrengt med det som du har. Decideret smasken og slupren har jeg altid hadet. Smasken fordi det ofte er et spørgsmål om at folk ikke kan lade være med at tale med mad i munden eller ikke holder munden lukket mens de spiser

Alt det der med væske der bliver hældt i glas osv har jeg ikke issues med

Men de der små klik/smask man åbenbart ofte laver når man skal til at tale... Fuck de skal bare udryddes når jeg redigerer optagelser. Og ofte fjerner jeg faktisk også vejrtrækningslyde

[Pawnee_Waffle]

Jeg kan simpelthen ikke holde ud at høre andre mennesker spise. Smask, slupren og tænder der klikker mod hinanden Desværre gælder det hos alle mennesker, og desværre også min mand og mit ældste barn, der begge har en irriterende tendens til at larme helt vildt når de spiser. Det er frygteligt at høre på.

Det gør mig trist at jeg nogle gange får kvalme af at høre dem spise. Det gør mig trist at spisesituationer herhjemme ofte gør mig irriteret. Nogle gange har jeg svært ved at skjule hvor irriteret jeg faktisk bliver.
Heldigvis kan det kamufleres lidt med støj, så jeg sørger for at fjernsynet eller radioen ofte kører i baggrunden. Men det er stadig et problem og noget der går mig på. Og jeg føler ikke rigtig for at dele det med folk

Så vær glad for, at du ikke bor i Kina. De spiser virkelig grimt og larmende

Jeg takker Gud hver dag

[Pawnee_Waffle]

Jeg kan simpelthen ikke holde ud at høre andre mennesker spise. Smask, slupren og tænder der klikker mod hinanden Desværre gælder det hos alle mennesker, og desværre også min mand og mit ældste barn, der begge har en irriterende tendens til at larme helt vildt når de spiser. Det er frygteligt at høre på.

Det gør mig trist at jeg nogle gange får kvalme af at høre dem spise. Det gør mig trist at spisesituationer herhjemme ofte gør mig irriteret. Nogle gange har jeg svært ved at skjule hvor irriteret jeg faktisk bliver.
Heldigvis kan det kamufleres lidt med støj, så jeg sørger for at fjernsynet eller radioen ofte kører i baggrunden. Men det er stadig et problem og noget der går mig på. Og jeg føler ikke rigtig for at dele det med folk

Ork du er langt fra den eneste. Bare spørg folk der lytter til podcasts og der vil typisk være mere end en håndfuld der bare slet ikke kan have mundlyde, synkelyde, lyden af væske der hældes i glas eller isterninger der klirrer i glasset

Og jeg kan godt forstå det. Jeg er selv begyndt at blive lidt “sippet” med det (dog primært i forbindelse med podcasts). Og jeg bruger da også temmelig lang tid på at fjerne de der smæk/smaske/mundlyde jeg åbenbart laver, når jeg åbner munden for at sige noget

Det er sjovt du siger det, jeg er stoppet med at lytte til en bestemt podcast-serie fordi værten (eller hvad det hedder) trækker vejret og sukker på en bestemt måde lige efter han har talt

Det er rart med en lidelsfælle. Jeg føler også at jeg bliver mere sippet med alderen.

Jeg tror dog ikke jeg har det helt så anstrengt med det som du har. Decideret smasken og slupren har jeg altid hadet. Smasken fordi det ofte er et spørgsmål om at folk ikke kan lade være med at tale med mad i munden eller ikke holder munden lukket mens de spiser

Alt det der med væske der bliver hældt i glas osv har jeg ikke issues med

Men de der små klik/smask man åbenbart ofte laver når man skal til at tale... Fuck de skal bare udryddes når jeg redigerer optagelser. Og ofte fjerner jeg faktisk også vejrtrækningslyde

Jeg taler selv tit med mad i munden (oh yes), og jeg er ikke i tvivl om at jeg også smasker og snøfter og sluprer. Heldigvis kan jeg ikke selv høre det, ellers var jeg da blevet vanvittig

Er det podcasts du sidder og redigerer? Hvordan er det at være tvunget til at sidde og høre den slags lyde igen og igen?

[kidkomb]

Jeg havde lyst til sodavand, men det eneste vi har er tonic. Og det smager ikke godt uden gin.
Så lige nu drikker jeg en gin og tonic. Derhjemme. Alene. 3 timer inden jeg skal på arbejde

[LadyFox]

Når det kommer til håndtering af edderkopper har jeg nogle seriøse trust issues. Når jeg får nogen til at fjerne en edderkop for mig, og det gør jeg hver gang, for jeg tør ikke selv så frygter jeg altid at de vil løbe efter mig med edderkoppen, og selv hvis de LOVER mig at det kunne de ikke finde på, og det altså er mennesker der holder af mig og respekterer mig, og de desuden har fjernet masser af edderkopper for mig før uden at løbe efter mig så stoler jeg overhovedet ikke på dem. Så jeg er altid placeret sådan at hvis de nærmer sig mig så vil jeg kunne nå at løbe ud af min lejlighed og nå at smække døren i hovedet på dem inden de når mig.

Det er dumt, jeg kender ingen voksne mennesker der kunne finde på at overfalde mig med en edderkop, det ved jeg godt, altså lige indtil de står med en edderkop i hånden.

[2SHY]

Jeg taler selv tit med mad i munden (oh yes), og jeg er ikke i tvivl om at jeg også smasker og snøfter og sluprer. Heldigvis kan jeg ikke selv høre det, ellers var jeg da blevet vanvittig

Er det podcasts du sidder og redigerer? Hvordan er det at være tvunget til at sidde og høre den slags lyde igen og igen?

Det hænder også at jeg taler med mad i munden. Min mor har en irriterende tendens til at spørge om noget lige som jeg har puttet noget i munden som skal tygges 117 gange før man kan synke det Og jeg synes på en eller anden måde at det er lidt pinligt at hun skal sidde og vente på et svar. Eller jeg føler mig nok i virkeligheden list stresset over det

Ja det er optagelser jeg laver til podcasts. Et par auditions, lidt at øve på og så en regulær optagelse til en ny podcast der kommer til november. Jeg venter pt på feedback på den samt en ny historie

Jeg ved ikke hvordan andre gør men jeg redigerer (så længe det er så korte optagelser som det har været hidtil) gerne i 3 omgange. En grov hvor jeg fjerner deciderede fejl (siger noget forkert, udtaler noget forkert eller andet), lange pauser og latter f.eks. Så en lidt mere specifik redigering hvor jeg udvælger de sætninger jeg synes der skal bruges og til sidst er det finpudsning som kan være alt fra de sidste mundlyde (jeg tager dem gerne løbende), vejrtrækninger og tilpasser pauser. Så det er ret mange gange man kan nå at høre det Det er virkelig ufedt. Især fordi man lige markerer lyden og skal tjekke at man ikke får fjernet for meget = et ekstra lyt til *klik/smask*

[2SHY]

Jeg taler selv tit med mad i munden (oh yes), og jeg er ikke i tvivl om at jeg også smasker og snøfter og sluprer. Heldigvis kan jeg ikke selv høre det, ellers var jeg da blevet vanvittig

Er det podcasts du sidder og redigerer? Hvordan er det at være tvunget til at sidde og høre den slags lyde igen og igen?

Det hænder også at jeg taler med mad i munden. Min mor har en irriterende tendens til at spørge om noget lige som jeg har puttet noget i munden som skal tygges 117 gange før man kan synke det Og jeg synes på en eller anden måde at det er lidt pinligt at hun skal sidde og vente på et svar. Eller jeg føler mig nok i virkeligheden list stresset over det

Ja det er optagelser jeg laver til podcasts. Et par auditions, lidt at øve på og så en regulær optagelse til en ny podcast der kommer til november. Jeg venter pt på feedback på den samt en ny historie

Jeg ved ikke hvordan andre gør men jeg redigerer (så længe det er så korte optagelser som det har været hidtil) gerne i 3 omgange. En grov hvor jeg fjerner deciderede fejl (siger noget forkert, udtaler noget forkert eller andet), lange pauser og latter f.eks. Så en lidt mere specifik redigering hvor jeg udvælger de sætninger jeg synes der skal bruges og til sidst er det finpudsning som kan være alt fra de sidste mundlyde (jeg tager dem gerne løbende), vejrtrækninger og tilpasser pauser. Så det er ret mange gange man kan nå at høre det Det er virkelig ufedt. Især fordi man lige markerer lyden og skal tjekke at man ikke får fjernet for meget = et ekstra lyt til *klik/smask*

Jeg købte i øvrigt nogle nye ret professionelle høretelefoner og ville lige lytte noget igennem som jeg synes jeg var næsten færdig med at redigere. Det var jeg så tydeligvis ikke. Og hold nu fast der er mange mundlyde jeg har misset tidligere frygter jeg

[Selma156]

Jeg giver af og til gaver videre. Altså, hvis jeg selv har fået noget, jeg har i forvejen eller ikke lige kan bruge. Hvis det så passer vildt godt til en anden, så har jeg ingen skrupler med at give det videre. Jeg ville aldrig give decideret brugte ting i gave, men fx fik jeg for nylig en kogebog af en veninde, hvor jeg har én, der minder meget om den. En fin og nyttig bog med en type mad, min anden veninde er helt vild med. Så gav jeg bogen til hende i fødselsdagsgave (vi er normalt ikke på gave med hinanden). Hun blev rigtig glad. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er dårlig stil. Men jeg har i hvert fald ikke fortalt det til andre.

[Prosperity74]

Jeg hader rosiner så meget, at min hals snørrer sig sammen når jeg ser en (specielt bagt ind i noget), eller læser om dem.
Det er totalt mærkeligt, og holder det for mig selv, fordi jeg reelt er mega bange for, at folk vil finde det sjovt, og drille mig med det. Som f.eks. at give mig boller med rosin, eller noget i den stil. Jeg får stress ved tanken.

Gadvide om der er et latinsk ord for rosinfobi?

Det gør jeg også
Da jeg var yngre, hvis man skulle have boller og der kun var nogle med rosiner, så pillede jeg dem ud. Det samme med kage, hvis der var rosiner i

[Sangius]

Jeg hader rosiner så meget, at min hals snørrer sig sammen når jeg ser en (specielt bagt ind i noget), eller læser om dem.
Det er totalt mærkeligt, og holder det for mig selv, fordi jeg reelt er mega bange for, at folk vil finde det sjovt, og drille mig med det. Som f.eks. at give mig boller med rosin, eller noget i den stil. Jeg får stress ved tanken.

Gadvide om der er et latinsk ord for rosinfobi?

Det gør jeg også
Da jeg var yngre, hvis man skulle have boller og der kun var nogle med rosiner, så pillede jeg dem ud. Det samme med kage, hvis der var rosiner i

Jeg kan slet ikke spise det, hvis der har været rosiner i. For mig ville det svare til at finde en orm, pille den ud, og spise videre.