Kan man det? (Konfirmationsgave)

[Filipai]

Jeg synes, at netop de smykker er så meget et hit or miss, at jeg ville tjekke med forældrene og være helt sikker på, at hun ville kunne lide dem - med samme argumenter, som tidligere er fremsat i tråden af andre med samme mening.

Hvis jeg havde fået sådan nogle som konfirmand, havde jeg undret mig, og de havde nok stadig ligget ubrugt i skuffen.

Jeg ville nok også have undret mig, men da jeg blev konfirmeret (for 23 år siden) var det mærke på ingen måde populært blandt de unge. Så det ville dengang ha været en klart misser på gavefronten. Men ikke i dag, jeg ved at begge min kusines piger fik ringe i det mærke. Og de blev konfirmeret sidste år og for 3 år siden. Nu er de jo selvfølgelig ikke rettesnor for alle piger, men jeg ville ikke synes det var mærkeligt at give dem. Især ikke, når de er nye og ikke noget der har lagt i en skuffe i flere år og har været 'glemt'.

Men at tjekke med forældrene synes jeg egentlig er en fin ting

Altså jeg sælger jo smykker, og det er bare slet ikke den tendens jeg oplever på de ønskelister jeg får stukket i hånden. Jane Kønig og Line & Jo er meget mere i den stil jeg sælger.

Det kan sagtens være de er ramt plet, men jeg ville ikke give dem når de ikke kan byttes.



Ts har du prøvet at høre butikken om du kan få ombyttet til et tilgodebevis?

[godtnavn]

Jeg synes det er en dyr og flot gave at give til en konfirmation. Hvis hun ikke kan lide dem kan de nemt sælges, sikkert til flere penge end hun får af andre der er så relationsmæssigt langt ude Jeg ville dog lige tjekke med forældrene hvis jeg var i tvivl om stilen, og mente de at de ville falde i god jord ville jeg give dem trods den manglende mulighed for at bytte.

[zembra1986]

Jeg ville høre hendes mor om det vil være nogen hun vil kunne lide. Jeg ville være fuldstændig sikker på at hun vil kunne lide gaven og beholde dem, netop for at undgå at hun ville have dem byttet.

x2

Med margurit smykker synes jeg meget det er en enten eller ting...enten er man til dem eller også er man ikke, og det ville være ærgeligt for dig at give dem væk, hvis de bare ender i en skuffe og ikke bliver brugt. Så var det nok bedre for dig at sælge dem videre

[Luffegås]

Spørg moren om hun allerede har de øreringe.. Har hun ikke, SÅ ville jeg nok give dem

[Bimmerdyret]

Spørg moren om hun allerede har de øreringe.. Har hun ikke, SÅ ville jeg nok give dem

Does not compute....
Det kunne jo være hun netop ikke havde dem, fordi hun ikke kan lide dem.

[Velvet-Goldmine]

Jeg ville have hadet maguerit-smykker ligeså meget dengang som jeg ville hade dem nu, så hvis ikke du er helt sikker på at hun synes de er fantastiske så skal du helt klart lade være med at give hende dem.
Jeg synes også bare du selv skal sælge dem og så finde en gave til hende der kan byttes hvis du går ud over makeup'en og pengene.

EDIT: ok, det lyder voldsomt at jeg ville hade dem - men for mig er der ikke noget mere 'mormor' end lige netop de smykker, og jeg synes de er forfærdelige

[Nyc]

Ville ikke gøre det.

[Sangius]

Synes det er stenet at give noget, som pigebarnet ikke ønsker sig.
At du synes hendes gaveønsker er kedelige er vel ikke noget der skal gå ud over hende. Man giver jo gerne gaver for modtagerens skyld

Mon ikke smykleforretningen vilblave et tilgodehavende?

[Madam Pomfrey]

jeg er af den holdning at det er en ønskeseddel man modtager, ikke en bestillingsseddel - og derfor er man da absolut i sin frie ret til at give andet, og give noget man synes er fedt at give, og som man tænker og håber vil falde i modtagers smag.
Og netop sådan et klassisk og smukt smykke, der passer både til ung som ældre, synes jeg er en smuk og symbolsk gave netop ifht. konfirmationen.
Det er i min optik en både smuk og passende gave i anledningen.

Men jeg synes dog det forpligter, i form af at man har overvejet og er forholdsvis sikker på, at smykket ville falde i modtagers smag, så det ikke bliver en form for pligtgave. Og der synes jeg muligheden for at bytte er ret væsentlig.
I dette tilfælde tænker jeg at der så skulle være et tilbud om et kontantbeløb, hvis konfirmanden ønskede at bytte ørestikkerne.

Og så forstår jeg godt dit behov for at give andet end penge eller makeup, en konfirmation er jo en særlig ting, og jeg kender da mange der ønsker at give en personlig gave i den anledning.

[Charly]

Jeg synes det er fint at give noget, der ikke står på ønskesedlen. Men fordi man har tænkt over den gave, ikke fordi man tilfældigvis har dobbelt af et par øreringe.

[Studsgaard]

jeg er af den holdning at det er en ønskeseddel man modtager, ikke en bestillingsseddel - og derfor er man da absolut i sin frie ret til at give andet, og give noget man synes er fedt at give, og som man tænker og håber vil falde i modtagers smag.
Og netop sådan et klassisk og smukt smykke, der passer både til ung som ældre, synes jeg er en smuk og symbolsk gave netop ifht. konfirmationen.
Det er i min optik en både smuk og passende gave i anledningen.

Men jeg synes dog det forpligter, i form af at man har overvejet og er forholdsvis sikker på, at smykket ville falde i modtagers smag, så det ikke bliver en form for pligtgave. Og der synes jeg muligheden for at bytte er ret væsentlig.
I dette tilfælde tænker jeg at der så skulle være et tilbud om et kontantbeløb, hvis konfirmanden ønskede at bytte ørestikkerne.

Og så forstår jeg godt dit behov for at give andet end penge eller makeup, en konfirmation er jo en særlig ting, og jeg kender da mange der ønsker at give en personlig gave i den anledning.

Jeg er helt enig at en ønskeseddel ikke er en bestillings seddel. Og jeg selv syntes også at penge ofte er lidt kedeligt at give.

Og lige i det her tilfælde er det jo ikke fordi trådstarter har tænkt at sådan et par øreringe vil være en skøn gave til denne konfirmand. Det er jo i bund og grund fordi hun har den i forvejen at hun overvejer at give dem som gave. Mit indtryk er at de ikke havde været med i overvejelserne hvis ikke hun havde dem selv i forvejen.
Det er også derfor jeg syntes det er så vigtigt at man er sikker på gaven vil falde i modtagerens smag.

[fisken80]

jeg er af den holdning at det er en ønskeseddel man modtager, ikke en bestillingsseddel - og derfor er man da absolut i sin frie ret til at give andet, og give noget man synes er fedt at give, og som man tænker og håber vil falde i modtagers smag.
Og netop sådan et klassisk og smukt smykke, der passer både til ung som ældre, synes jeg er en smuk og symbolsk gave netop ifht. konfirmationen.
Det er i min optik en både smuk og passende gave i anledningen.

Men jeg synes dog det forpligter, i form af at man har overvejet og er forholdsvis sikker på, at smykket ville falde i modtagers smag, så det ikke bliver en form for pligtgave. Og der synes jeg muligheden for at bytte er ret væsentlig.
I dette tilfælde tænker jeg at der så skulle være et tilbud om et kontantbeløb, hvis konfirmanden ønskede at bytte ørestikkerne.

Og så forstår jeg godt dit behov for at give andet end penge eller makeup, en konfirmation er jo en særlig ting, og jeg kender da mange der ønsker at give en personlig gave i den anledning.

Jeg er ikke uenig i, at man gerne må købe noget, der ikke står på ønskesedlen, det gør jeg faktisk ofte selv. Men så er det noget jeg har en rigtig god fornemmelse af, at modtageren vil blive glad for og som jeg har lagt omtanke i. Og det synes jeg altså ikke er tilfældet her.
Og igen så er det jo slet ikke sikkert konfirmanden er en smykkepige og så er det da en rwt ærgerlig gave at få.

[Sangius]

Hun har sikkert høje håb for de penge, og ønsker sig noget specielt for dem. Så er der sgu lidt stenet at stå med et dyrt smykke man ikke har ønsket sig, som man ikke kan bytte, fordi folk åbenbart synes ens ønskeliste var kedelig.
Synes det er mærkeligt at vurdere at andres ønsker ikke er gode nok, og så give noget 'man godt kan lide at give'. Det er i min optik en spøjs mentalitet...

[Sangius]

Hun har sikkert høje håb for de penge, og ønsker sig noget specielt for dem. Så er der sgu lidt stenet at stå med et dyrt smykke man ikke har ønsket sig, som man ikke kan bytte, fordi folk åbenbart synes ens ønskeliste var kedelig.
Synes det er mærkeligt at vurdere at andres ønsker ikke er gode nok, og så give noget 'man godt kan lide at give'. Det er i min optik en spøjs mentalitet...

Vi giver ikke penge eller makeup i konfirmationsgave. Hellere ikke til venners datter. Ønsker er ikke bestillingsliste. Det ved de fleste konfirmander vist også.

Om en gave kan byttes. Tja. Men mon ikke at øreringene er en bedre gave i værdi (hvis konfirmanden sælger dem) end 100 kr (eller hvad man giver et vennepars datter) i rede penge.

Jeg ville så give mere end 100 kr.

Jeg synes stadig det er en mærkelig holdning til en ønskeliste. For mig er det vigtigst at modtageren bliver glad for det jeg giver, og ikke at jeg selv synes jeg giver noget godt.

[DetSorteCirkus]

Jeg synes stadig, det kommer rigtig meget an på, om de her ørestikker giver mening i forhold til modtager.
Jo jo, de kan da bare sælges, men hvorfor er det konfirmanden, der skal bøvle med det?