Akehurst2 skrev:Kinder - hvad har du/I forsøgt jer med indtil videre?
Jeg ville som nævnt selv undgå den store konfrontation, men det er jo med den forudsætning, at det kan lykkedes uden. Men hvis I har forsøgt jer med fornuftig snak og frabedt jer flere kommentarer og så videre, så kan det jo blive nødvendigt at gå lidt hårdere til værks.
Eller som Rakel skriver: Lade være med at overnatte.
Jamen alt muligt. Så sent som sidste gang, hvor min kæreste stod op 10 minutter før mig, sagde han skarpt til dem, at han ikke kunne forstå, det skulle blive ved at være et emne. De svarer ikke rigtigt på det. Og aftenen inden, da "vitsen" om at sende ungerne ind til os kl. 7 blev leveret for gang nummer hundrede, nævnte jeg roligt, at jeg ikke kunne forstå den her ting med, at vi bør stå tidligere op, når vi nu ikke havde børn endnu.
Rakel skrev:Jeg ville tage den op. Direkte og få tingene afklaret. Hvad er det konkret, der forventes af mig? Hvorfor er det vigtigt? (Og er det så det?) Kan man = svigerfamilien leve med, det jeg gør?
Ærligt, jeg ville - hvis min svigerfamilie efter en snak ikke kunne leve med det (og undlade dumme kommentarer) undlade at overnatte.
Det vil jeg nemlig også gerne. Og helst uden at det skal blive ubehageligt eller blive til en konflikt. Det er selvfølgelig ikke sikkert, men jeg er frygtelig nervøs for det. Altså de er søde nok, så det er måske irrationelt. Well.
Sidste gang pressede jeg også virkelig på for, at vi kun overnattede én nat af samme årsag, og fik min vilje. Men det er jo ærgerligt, det skal være sådan.
Akehurst2 skrev:DetSorteCirkus skrev:Jeg ville gøre som Aima. Spørge uden selv at komme med bud på, hvad den anden tænker og tror.
Sådan noget med "Tror du da, at...." virker passivt-aggressivt på mig, så der ville jeg føle, at jeg selv opførte mig dumt.
Det er interessant, for sådan er det slet ikke tænkt. Hvis svigerfar bliver ved med selv at bringe det med arbejdet på bane, så synes jeg det er ret oplagt at spørge ham, om han da ikke tror, de kan finde ud af at stå op?
Jeg tror helt oprigtigt ikke, at han tror, vi kan finde ud af at stå op. Han har spurgt så mange gange nu, fuldstændig lamslåe, hvordan vi dog GØR, når vi skal op og på arbejde.
...
Karkluden skrev:Min elskede, søde mor, som desværre har RIGTIG mange holdninger til hvad alle andre gør, og som synes, det er meget mærkeligt, hvis man har det anderledes med nogle ting. Det er virkelig blevet bedre efter min kæreste og jeg begyndte at svare sådan på det.
"Hold da op, Preber du drikker sørme meget cola light over en dag, hva'?" (det skal nævnes Preben selv betaler det, så det er ikke et problem). Svaret:
"Mor/svigermor, det nævner du jo tit. Hvorfor egentlig? Er det, fordi du ville synes, det var hyggeligere hvis jeg/Preben drak en masse kaffe med sødetabletter ligesom dig, så I kunne hygge med det sammen eller hvordan? ". Gentagne gange. Indtil hun holdt kæft med det. Og sandsynligvis indså, at om man drikker 1,5 liter cola light eller 1,5 kaffe med 2 sødetabletter og mælk pr kop er sådan lidt.. same-same, og hver sin smag for sine penge.
*snip snip*
Jeg kan egentlig godt lide den her tilgang, for den virker ufarlig her på skrift. Men jeg har før oplevet, at når jeg har forsøgt den tilgang, så er det blevet tolket som om, jeg var sur eller fornærmet. Jeg tror, der sker et eller andet med tempoet, når jeg taler, hvis jeg er lidt beklemt ved situationen. Så sådanne spørgsmål ville ende ud i at lyde anklagende i stedet for oprigtigt spørgende, ville jeg frygte.
Akehurst2 skrev:Er det overhovedet en mulighed at ignorere det eller bliver han ved?
Jeg må også jævnligt lægge ører til røvirriterende bemærkninger fra min svigerfar, når vi er på ferie sammen og skal dele lejlighed med dem (hvilket jeg i øvrigt er helt sindssygt træt af - men det er en anden historie) og efterhånden er jeg kommet frem til, at det letteste bare er at ignorere det, eller sige "ja, det kan da godt være" og så ikke mere.
*snip snip*
Nej... det er ikke længere en mulighed. Desværre.
Jeg/vi har måtte stå model til det i sammenlagt 5,5 år nu, og jeg overdriver ikke når jeg siger, at det er hver gang. Jeg gider simpelthen ikke høre på det længere. Og det er jo også fordi, jeg bare gerne ville kunne være rolig omkring det at skulle besøge dem med overnatning.