For noget tid siden skældte jeg ud over mine svigerforældre i "Hvad irriterer dig grænseløst"-tråden, og nu er der ikke så længe til at jeg skal se dem igen, hvorfor jeg bringer det op i sin egen tråd. Jeg skrev sådan her tidligere:
KinderBueno skrev:Min svigerfamilie på ét punkt. Be warned - jeg raser i nærværende indlæg!
Når vi besøger dem skal vi ALTID høre for, at vi ikke er oppe og klar til dagen fra klokken otte. Hver. Eneste. Gang. Det har stået på i alt den tid, jeg har været sammen med min kæreste, og det er mange år efterhånden. Og jeg er seriøst ved at være pisseirriteret over, at det bliver ved med at være et samtaleemne.
Min kæreste har to nevøer, som vågner omkring kl. 7, som små børn jo ofte gør. De vækkede os med larm, grin og skrig i lørdags, men jeg stod altså ikke lige op endnu, for kl. 7 på en lørdag er altså liiiige tidligt nok. Jeg var i forvejen helt mast af en hård uge. Jeg døsede lidt hen og stod så endelig ud af sengen kl. 9.15, min kæreste 10 min før mig.
Og endnu engang er det et emne, der skal debatteres.
"Ja, vi sover GODT NOK LÆNGE. Og hvad gør vi egentlig, når vi skal op og på arbejde? Hvordan klarer vi egentlig det, hva? (Ja, så sætter vi nok et vækkeur ligesom alle andre almindelige mennesker!!!) Kan vi egentlig se os selv have sådan nogle små børn (indforstået: hvordan vil I overhovedet overleve børn nogensinde, når I sover SÅ LÆNGE)? Ja, morgenmaden er jo blevet sat væk."
Nå ja, og sørme da også inden vi gik i seng, kom hans far lige med en kommentar, som vi har hørt CIRKA firehundrede gange før. "Ja, vi skal jo nok tage ungerne i morgen tidlig, når de vågner. Eller vi kan sende dem ind til jer? Hæ hæ " - Og ja, det var da semi-sjovt de første sytten gange, vi hørte den joke. Men nu er den måske ved at være lidt sløj.
Jeg er så TRÆT af at skulle gå og føle, at jeg som det første skal komme med en officiel undskyldning, når jeg står op.
AAAAAAAARGGGGHHH!!!!!!
KinderBueno skrev:De (især svigerfar) kan bare ikke forstå, hvordan man kan nyde livet, hvis ikke man har ordnet have og været ude på en lang, rask travetur i stiv modvind inden kl. 10 en lørdag formiddag.
Men det med at have lov til at vågne stille og roligt er faktisk nok kerneproblemet. For jeg vågner altid når resten af huset gør, fordi jeg sover let. Jeg gider bare ikke løbe ud på badeværelset og gøre mig præsentabel, bare for at jeg kan sidde og være social med svigerne fra kl. 8.30. Og nu hvor jeg kun ser min kæreste i weekenderne, så er det faktisk nærmest et tvingende fysisk behov, at vi kan ligge og kramme i lidt tid om morgenen.
Jeg var, som I nok kan se, skidesur da jeg skrev indlægget. Der bliver ikke lagt fingre imellem. Men jeg har altså besluttet, at jeg gerne vil sige fra over for det her én gang for alle - på en diplomatisk måde. Jeg vil helst ikke miste sviger-points på det, men jeg er nødt til at sige fra nu. Jeg kan nemlig mærke, at jeg i dagene inden svigerbesøg går og bliver lidt ængstelig, og dét her er helt klart én af hovedårsagerne. Når vi overnatter hos dem, sover jeg dårligt og meget let, og når så den kendte kommentar rammer, bliver jeg små-ked af det og føler mig helt forkert det meste af dagen efterfølgende. Fordi det er hver gang. Én enkelt gang kunne jeg sagtens ryste af mig og være ligeglad med, men det går mig altså på. Og stresser mig.
Jeg har overvejet det lidt. Jeg vil ikke lyde sur, fornærmet eller ked af det, når jeg bringer det op. Faktisk vil jeg gerne være assertiv, for jeg kan rigtig godt li' min svigerfamilie og vil gerne værne om et godt forhold til dem... Jeg er også ret konfliktsky, i hvert fald over for dem.
Hvad siger jeg?
"Hej Hans. Der er altså noget, jeg gerne lige vil tale om. Det går mig på, at vi altid/ofte (?) blive naget på (hvad skal jeg kalde det, han gør?) om morgenen, når vi besøger jer. Jeg kunne godt tænke mig, hvis vi kan lade det emne ligge fremover. Lige nu er det sådan, at Preben og jeg kun ser hinanden i weekenden, og vi har også brug for lige at have en halv eller en hel time sammen, alene. Derudover vil jeg for god ordens skyld nævne, at jeg altid vågner, når resten af huset gør - dvs. omkring kl. 8, og hvis der er små børn her, tidligere. ... ..."
Argh, altså jeg kommer ud på et spor, hvor jeg inkluderer alle mulige personlige detaljer og behov, og det vil jeg på en måde gerne undgå. Det bliver jo pisseakavet.
Hvordan ville I gribe det an?