Men hvordan formulerer jeg det så?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1265
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 339
Likede indlæg: 2834

Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf Vixen » 28. sep 2015, 11:33

Jeg har et lille problem, som efterhånden fylder alt for meget.

For noget tid siden skældte jeg ud over mine svigerforældre i "Hvad irriterer dig grænseløst"-tråden, og nu er der ikke så længe til at jeg skal se dem igen, hvorfor jeg bringer det op i sin egen tråd. Jeg skrev sådan her tidligere:

KinderBueno skrev:Min svigerfamilie på ét punkt. Be warned - jeg raser i nærværende indlæg! :sur:

Når vi besøger dem skal vi ALTID høre for, at vi ikke er oppe og klar til dagen fra klokken otte. Hver. Eneste. Gang. Det har stået på i alt den tid, jeg har været sammen med min kæreste, og det er mange år efterhånden. Og jeg er seriøst ved at være pisseirriteret over, at det bliver ved med at være et samtaleemne.

Min kæreste har to nevøer, som vågner omkring kl. 7, som små børn jo ofte gør. De vækkede os med larm, grin og skrig i lørdags, men jeg stod altså ikke lige op endnu, for kl. 7 på en lørdag er altså liiiige tidligt nok. Jeg var i forvejen helt mast af en hård uge. Jeg døsede lidt hen og stod så endelig ud af sengen kl. 9.15, min kæreste 10 min før mig.

Og endnu engang er det et emne, der skal debatteres.
"Ja, vi sover GODT NOK LÆNGE. Og hvad gør vi egentlig, når vi skal op og på arbejde? Hvordan klarer vi egentlig det, hva? (Ja, så sætter vi nok et vækkeur ligesom alle andre almindelige mennesker!!!) Kan vi egentlig se os selv have sådan nogle små børn (indforstået: hvordan vil I overhovedet overleve børn nogensinde, når I sover SÅ LÆNGE)? Ja, morgenmaden er jo blevet sat væk."

Nå ja, og sørme da også inden vi gik i seng, kom hans far lige med en kommentar, som vi har hørt CIRKA firehundrede gange før. "Ja, vi skal jo nok tage ungerne i morgen tidlig, når de vågner. Eller vi kan sende dem ind til jer? Hæ hæ ;) " - Og ja, det var da semi-sjovt de første sytten gange, vi hørte den joke. Men nu er den måske ved at være lidt sløj.

Jeg er så TRÆT af at skulle gå og føle, at jeg som det første skal komme med en officiel undskyldning, når jeg står op.

AAAAAAAARGGGGHHH!!!!!!


KinderBueno skrev:De (især svigerfar) kan bare ikke forstå, hvordan man kan nyde livet, hvis ikke man har ordnet have og været ude på en lang, rask travetur i stiv modvind inden kl. 10 en lørdag formiddag.

Men det med at have lov til at vågne stille og roligt er faktisk nok kerneproblemet. For jeg vågner altid når resten af huset gør, fordi jeg sover let. Jeg gider bare ikke løbe ud på badeværelset og gøre mig præsentabel, bare for at jeg kan sidde og være social med svigerne fra kl. 8.30. Og nu hvor jeg kun ser min kæreste i weekenderne, så er det faktisk nærmest et tvingende fysisk behov, at vi kan ligge og kramme i lidt tid om morgenen.



Jeg var, som I nok kan se, skidesur da jeg skrev indlægget. Der bliver ikke lagt fingre imellem. ;) Men jeg har altså besluttet, at jeg gerne vil sige fra over for det her én gang for alle - på en diplomatisk måde. Jeg vil helst ikke miste sviger-points på det, men jeg er nødt til at sige fra nu. Jeg kan nemlig mærke, at jeg i dagene inden svigerbesøg går og bliver lidt ængstelig, og dét her er helt klart én af hovedårsagerne. Når vi overnatter hos dem, sover jeg dårligt og meget let, og når så den kendte kommentar rammer, bliver jeg små-ked af det og føler mig helt forkert det meste af dagen efterfølgende. Fordi det er hver gang. Én enkelt gang kunne jeg sagtens ryste af mig og være ligeglad med, men det går mig altså på. Og stresser mig.

Jeg har overvejet det lidt. Jeg vil ikke lyde sur, fornærmet eller ked af det, når jeg bringer det op. Faktisk vil jeg gerne være assertiv, for jeg kan rigtig godt li' min svigerfamilie og vil gerne værne om et godt forhold til dem... Jeg er også ret konfliktsky, i hvert fald over for dem.

Hvad siger jeg?
"Hej Hans. Der er altså noget, jeg gerne lige vil tale om. Det går mig på, at vi altid/ofte (?) blive naget på (hvad skal jeg kalde det, han gør?) om morgenen, når vi besøger jer. Jeg kunne godt tænke mig, hvis vi kan lade det emne ligge fremover. Lige nu er det sådan, at Preben og jeg kun ser hinanden i weekenden, og vi har også brug for lige at have en halv eller en hel time sammen, alene. Derudover vil jeg for god ordens skyld nævne, at jeg altid vågner, når resten af huset gør - dvs. omkring kl. 8, og hvis der er små børn her, tidligere. ... ..."

Argh, altså jeg kommer ud på et spor, hvor jeg inkluderer alle mulige personlige detaljer og behov, og det vil jeg på en måde gerne undgå. Det bliver jo pisseakavet.

Hvordan ville I gribe det an?
0
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf Aima » 28. sep 2015, 12:02

Hvad med netop at starte med en assertiv tilgang og bruge det som udgangspunkt for hele snakken? Spørg svigerfar hvorfor det egentligt betyder noget, at I står så tidligt op og tag afsæt i hans svar, måske?

Sådan like: "Forresten nævner du jo altid det der med at vi sover lidt længere end jer, men hvordan kan det egentligt være? Altså, er det vigtigt for dig, at Preben og jeg også er oppe klokken otte, når vi er her? :) "
6
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8874
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25434

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf Madam Pomfrey » 28. sep 2015, 12:02

Måske skal det gribes an fra en "jeg forstår og respekterer at i er A-mennesker" - vinkel, og appelerer til forståelse og respekt for din måde at vågne op på, i weekends, når i er ved dem.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Akehurst2
Indlæg: 14128
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40535

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf Akehurst2 » 28. sep 2015, 12:02

Er det overhovedet en mulighed at ignorere det eller bliver han ved?

Jeg må også jævnligt lægge ører til røvirriterende bemærkninger fra min svigerfar, når vi er på ferie sammen og skal dele lejlighed med dem (hvilket jeg i øvrigt er helt sindssygt træt af - men det er en anden historie) og efterhånden er jeg kommet frem til, at det letteste bare er at ignorere det, eller sige "ja, det kan da godt være" og så ikke mere.

Det er en endeløs diskussion ellers og det gider jeg simpelthen ikke. Og jeg gider heller ikke den store konflikt og de konsekvenser det vil have for det generelle forhold i familien, selvom jeg virkelig, virkelig har lyst til at sætte mig ned og sige:"Hør nu her svigerfar. Hvorfor går du op i, om jeg tager en lur om eftermiddagen når vi kommer hjem fra ski? Synes du virkelig, det er vigtigere at jeg sidder nede i stuen og snakker med dig end at jeg lige hviler mig (eller knalder med din søn, more likely), hvis jeg har mere lyst til det? Og synes du virkelig, det er rimeligt, at du skal have indflydelse på, hvordan jeg som voksent menneske prioritere min tid på ferier, når det ikke berører dig overhovedet?"

Men det er ikke det værd... Så indtil videre glider jeg af på det.
1
Akehurst2
Indlæg: 14128
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40535

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf Akehurst2 » 28. sep 2015, 12:07

Aima skrev:Hvad med netop at starte med en assertiv tilgang og bruge det som udgangspunkt for hele snakken? Spørg svigerfar hvorfor det egentligt betyder noget, at I står så tidligt op og tag afsæt i hans svar, måske?

Sådan like: "Forresten nævner du jo altid det der med at vi sover lidt længere end jer, men hvordan kan det egentligt være? Altså, er det vigtigt for dig, at Preben og jeg også er oppe klokken otte, når vi er her? :) "


Det her kan jeg godt lide.

Helt generelt, hvis folk siger noget, der er dumt eller uforskammet, så bare at spørge ind til det: "Hvad mener du med, hvad vi gør, når vi skal på arbejde? Du ved da, at vi begge passer vores arbejde fint, så mon ikke vi godt kan finde ud af at stå tidligt op til hverdag og sent i weekenden? Eller tror du da, vi kommer for sent hver dag?"

Forhåbentligt kan de så selv høre, hvor langt ude de er.
3
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21945
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59498

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf DetSorteCirkus » 28. sep 2015, 12:14

Jeg ville gøre som Aima. Spørge uden selv at komme med bud på, hvad den anden tænker og tror.
Sådan noget med "Tror du da, at...." virker passivt-aggressivt på mig, så der ville jeg føle, at jeg selv opførte mig dumt.

Ofte er det kun givende for afsender at komme med små stikpiller, så længe der ikke kommer spørgsmål retur, og sådan er det forhåbentlig også med din svigerfar.
2
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf Karkluden » 28. sep 2015, 12:24

Aima skrev:Hvad med netop at starte med en assertiv tilgang og bruge det som udgangspunkt for hele snakken? Spørg svigerfar hvorfor det egentligt betyder noget, at I står så tidligt op og tag afsæt i hans svar, måske?

Sådan like: "Forresten nævner du jo altid det der med at vi sover lidt længere end jer, men hvordan kan det egentligt være? Altså, er det vigtigt for dig, at Preben og jeg også er oppe klokken otte, når vi er her? :) "

Enig. Det er denne her tilgang, jeg bruger overfor min mor.
Min elskede, søde mor, som desværre har RIGTIG mange holdninger til hvad alle andre gør, og som synes, det er meget mærkeligt, hvis man har det anderledes med nogle ting. Det er virkelig blevet bedre efter min kæreste og jeg begyndte at svare sådan på det.

"Hold da op, Preber du drikker sørme meget cola light over en dag, hva'?" (det skal nævnes Preben selv betaler det, så det er ikke et problem). Svaret: "Mor/svigermor, det nævner du jo tit. Hvorfor egentlig? Er det, fordi du ville synes, det var hyggeligere hvis jeg/Preben drak en masse kaffe med sødetabletter ligesom dig, så I kunne hygge med det sammen eller hvordan? :) ". Gentagne gange. Indtil hun holdt kæft med det. Og sandsynligvis indså, at om man drikker 1,5 liter cola light eller 1,5 kaffe med 2 sødetabletter og mælk pr kop er sådan lidt.. same-same, og hver sin smag for sine penge.

Det samme med sove længe.. De første par år vi kendte hinanden, kunne hun blive helt forarget over, at vi ikke var oppe, hvis hun ringede kl 8 i en weekend - og det samme når vi var på besøg, eller hvis jeg var på besøg alene. Så står vi måske op 9, hvis der ikke er lagt planer. Jeg er der hver måned, "Preben" er med 3-4 gange om året. Nå, men der begyndte vi også med den der assertive tilgang. Og så holdt hun kæft på et tidspunkt. Hun kommer sandsynligvis aldrig til at forstå, at man sover til længere end kl 7, men det behøver jo heller ikke.
Ingen af os har problemer med at stå op uanset tidspunkt, hvis det er nødvendigt. Om det er fordi vi skal møde på job, har planer eller hvad det nu er. Min kæreste står op kl 5 om fredagen, og er hjemme igen kl 17.15. Jeg synes sådan set, det er ret ok, at han gerne vil sove længe lørdag fx.. Nu er vi endda nået så langt, at hun endda opfordrer til, at vi sover til ved 9-10-tiden en af dagene når vi er der, om det er sammen eller bare mig :lol:
(Det er ironisk nok samme mor, der jævnligt fortæller malende historier om, hvor rædselsfuldt jeg sov som lille. Altså så vær da glad for, jeg kan sove nu :lol: )

Og når den der "uha, hvad så når der kommer børn"-kommentar kommer fra min mor eller min tante, så styrer jeg min vrede, og fortæller, at ligesom jeg uden problemer har stået op kl 5 eller 6 i adskillige praktikperioder eller med jævne mellemrum har nattevagter, hvor jeg er vågen en hel nat, sover 5 timer, og så har en aftale eller laver studiearbejde derefter, så formår vi nok også at tilpasse os, når vi får børn.
Senest rettet af Karkluden 28. sep 2015, 12:28, rettet i alt 1 gang.
2
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 14698
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 688
Likede indlæg: 19027

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf Flora » 28. sep 2015, 12:25

Jeg kender det ift. til mine forældre. Samme ting der bliver påpeget "for sjov" for 117. gang som knap nok var sjovt første gang og som efterhånden bare er grænseløst irriterende. Har også prøvet at sige det direkte. Som i "behøver vi virkelig at debattere det emne HVER gang jeg er her? Jeg gør nu engang sådan og sådan. Kan vi lukke emnet?" -agtigt. Men lige lidt hjælper det :rulle:.

Så jeg forstår godt irritationen, men jeg tror også man skal huske på at den slags kommentarer som oftest ikke er ondsindet ment. Det er typisk bare kommentarer som startede som en joke og som siden hen er blevet en slags vane lige at fyre af. Og så glemmer folk lige at modtageren måske ikke bliver ved at synes det er sjovt.

Jeg tænker du enten kan vælge at tage det for hvad det er og simpelthen beslutte dig for ikke at lade dig gå på af det. Eller hvis du vil sige noget, så tag den når kommentaren kommer. Så når I kommer ned kl. 10 og det lige bliver nævnt at HOLD DA OP I har sovet længe!!!, så bare sig "ja, vi har jo haft travlt hele ugen, så det var rigtig dejligt at få hvilet ud. Det trængte vi til" eller lignende. Eller ved kommentarer som "hvad vil I gøre når i får børn", så sig "jamen, så står vi da op når de vågner. Men det er der jo ligesom ikke grund til så længe vi ikke har børn. Man kan da lige så godt nyde det så længe man kan". Eller helt kort næste gang de nævner det "har I ikke snart vænnet jer til at det er sådan vi har det bedst? Behøver vi tale om det hver gang?".
2
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf Karkluden » 28. sep 2015, 12:31

Flora skrev:. Eller ved kommentarer som "hvad vil I gøre når i får børn", så sig "jamen, så står vi da op når de vågner. Men det er der jo ligesom ikke grund til så længe vi ikke har børn. Man kan da lige så godt nyde det så længe man kan".

Den her bruger jeg virkelig meget, når det fx også kommer op, at vores aftensmadstider varierer en del. Når vi er sammen (vi flytter først sammen om 2 måneder), spiser vi aftensmad alt fra kl 16.30 til kl 20.30, og når vi er hver for sig, spænder det sgu ligeså bredt.
Og det skal ofte påpeges af begge vores familier. "Det kan man jo ikke med små børn!". Nej, vi er jo ikke idioter, jeg ved sgu da godt, at en 4-årig ikke skal spise aftensmad kl 20.30. Min kæreste er næsten pædagog, og jeg er næsten sygeplejerske, og vi er helt normale, voksne mennesker med venner med børn. Men hvorfor skulle vi dog begynde at spise på benhårde faste tidspunkter nu, når vi i stedet kan udnytte den fleksibilitet det giver at være to voksne mennesker.
3
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf Aima » 28. sep 2015, 12:32

Akehurst2 skrev:
Aima skrev:Hvad med netop at starte med en assertiv tilgang og bruge det som udgangspunkt for hele snakken? Spørg svigerfar hvorfor det egentligt betyder noget, at I står så tidligt op og tag afsæt i hans svar, måske?

Sådan like: "Forresten nævner du jo altid det der med at vi sover lidt længere end jer, men hvordan kan det egentligt være? Altså, er det vigtigt for dig, at Preben og jeg også er oppe klokken otte, når vi er her? :) "


Det her kan jeg godt lide.

Helt generelt, hvis folk siger noget, der er dumt eller uforskammet, så bare at spørge ind til det: "Hvad mener du med, hvad vi gør, når vi skal på arbejde? Du ved da, at vi begge passer vores arbejde fint, så mon ikke vi godt kan finde ud af at stå tidligt op til hverdag og sent i weekenden? Eller tror du da, vi kommer for sent hver dag?"

Forhåbentligt kan de så selv høre, hvor langt ude de er.


Jeg tænker faktisk, det smarteste, med den gode stemning in mente, er, helt at undlade at komme med bud på, hvorfor manden siger, som han gør, men i stedet lade ham svare helt selv. Måske har han ikke engang taget rigtig stilling, altså, jeg tror, han selv er typen, der føler, han mister en halv dag hvis han ikke er oppe før 7, og at han overfører den følelse til TS og kæreste, uden overhovedet at skænke det en tanke, at de kan have det anderledes

Så, hvis Kinder bare spørger helt neutralt, ala "men forresten, hvorfor egentlig?" får det ham enten til at tænke nærmere over noget, der måske ikke har været tænkt særligt meget om før det blev udtrykt, eller også vil svaret komme helt umiddelbart: "jamen I sover jo hele dagen væk, jeg ville da føle, jeg gik glip af alt for meget" og så kan TS jo helt simpelt bare respondere fint og ærligt med, hvordan hun fungerer anderledes.
2
I'll stick with hell no's and headphones...
Akehurst2
Indlæg: 14128
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40535

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf Akehurst2 » 28. sep 2015, 12:34

DetSorteCirkus skrev:Jeg ville gøre som Aima. Spørge uden selv at komme med bud på, hvad den anden tænker og tror.
Sådan noget med "Tror du da, at...." virker passivt-aggressivt på mig, så der ville jeg føle, at jeg selv opførte mig dumt.



Det er interessant, for sådan er det slet ikke tænkt. Hvis svigerfar bliver ved med selv at bringe det med arbejdet på bane, så synes jeg det er ret oplagt at spørge ham, om han da ikke tror, de kan finde ud af at stå op?
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf Fru Sunshine » 28. sep 2015, 12:43

Jeg tror nok, min kommentar til "I har godt nok sovet længe" ville være noget i retning af "Ja, og hvor er det dejligt."
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 3978
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 406
Likede indlæg: 5198

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf girl_beat » 28. sep 2015, 12:50

Fru Sunshine skrev:Jeg tror nok, min kommentar til "I har godt nok sovet længe" ville være noget i retning af "Ja, og hvor er det dejligt."


Jeg ville klart være med på denne hér.

Faktisk er jeg - positivt - overrasket over hvor tålmodige mange af jer er :) Jeg ville seriøst ikke gide høre på den samme bebrejdelse 117 gange, så havde jeg for længst bedt svigermekanikken om at knytte sylten, hvis de ikke havde noget konstruktivt at komme med. Det kan ikke være rigtigt, at man som i TS's tilfælde nærmest får ondt i maven eller bliver trist, fordi man skal på familiebesøg med overnatning.
2
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21945
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59498

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf DetSorteCirkus » 28. sep 2015, 12:52

Akehurst2 skrev:
DetSorteCirkus skrev:Jeg ville gøre som Aima. Spørge uden selv at komme med bud på, hvad den anden tænker og tror.
Sådan noget med "Tror du da, at...." virker passivt-aggressivt på mig, så der ville jeg føle, at jeg selv opførte mig dumt.



Det er interessant, for sådan er det slet ikke tænkt. Hvis svigerfar bliver ved med selv at bringe det med arbejdet på bane, så synes jeg det er ret oplagt at spørge ham, om han da ikke tror, de kan finde ud af at stå op?


Hvis man oprigtig tror, at det hænger sådan sammen, kan man da godt spørge, om man har ret. Jeg vil dog altid foretrække først at høre, hvad afsender reelt selv har tænkt sig - hvis noget.
På mig virker det ikke, som om svigerfaderens ord skal tages alt for bogstaveligt. Jeg opfatter dem mere som en ugennemtænkt bemærkning, der, som Aima også skriver, nok udspringer af et udefineret problem med at rumme andre måder at leve på end sin egen.

Medmindre man af et ærligt hjerte tror, at svigerfar tror, at man ikke kommer op til tiden på hverdage, bliver "Tror du da ikke, at vi kan finde ud af at stå op?" i mine ører lige så konstrueret og ude af sync med den konkrete situation som svigerfars ikke alt for kvikke stikpiller.
1
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Men hvordan formulerer jeg det så?

Indlægaf Aima » 28. sep 2015, 12:58

girl_beat skrev:
Fru Sunshine skrev:Jeg tror nok, min kommentar til "I har godt nok sovet længe" ville være noget i retning af "Ja, og hvor er det dejligt."


Jeg ville klart være med på denne hér.

Faktisk er jeg - positivt - overrasket over hvor tålmodige mange af jer er :) Jeg ville seriøst ikke gide høre på den samme bebrejdelse 117 gange, så havde jeg for længst bedt svigermekanikken om at knytte sylten, hvis de ikke havde noget konstruktivt at komme med. Det kan ikke være rigtigt, at man som i TS's tilfælde nærmest får ondt i maven eller bliver trist, fordi man skal på familiebesøg med overnatning.


Men altså, jeg havde med garanti også reageret anderledes og før og meget mere direkte, for bliver jeg irriteret nok, og det ville jeg blive, hvis jeg skulle høre på den slags bemærkninger til min sovevaner og præferencer, ryger min evne til at konsekvensberegne. Så jeg havde klart sagt fra noget før, til gengæld er det jo så ikke sikkert det havde fordret noget i relationen til svigerforældrene, som jeg jo synes, Kinder lægger stor vægt på, hun ønsker ikke må tage skade. Det har jeg egentlig ret stor respekt for.

Jeg synes generelt det er vigtigt, man siger fra, hvis ens grænser overskrides, men har man evnen til at balancere det ved at udvise tålmodighed og overveje sit træk inden man bare reagerer, tror jeg helt sikkert, det er det mest konstruktive.
1
I'll stick with hell no's and headphones...

Tilbage til "Livets forhold"