Hvilke kønsstereotype fordomme har du det svært med?

[ajnaM]

Jeg var sammen med en masse venner med børn i går, og vi kom til at tale om, hvordan vi hver især er blevet mødt, når vi har skullet tilbage til arbejdsmarkedet efter at have fået børn.

Der var en KLAR tendens til, at kvinderne blev mødt med forventninger om, at man skal ændre noget. Alle kvinder i selskabet var adskillige gange blevet spurgt om, hvordan de nu skulle få styr på hverdagen med hente/bringe-show og arbejde, og hvordan de havde tænkt sig at skære ned på arbejdsopgaverne - flere var endda blevet spurgt, om de havde tænkt sig at gå på deltid. INGEN af mændene var blevet spurgt om noget, der mindede om det. Det var bare 14 dages barsel, og så måske et par måneder når barnet var lidt større, men ellers helt normalt skema.

Det overraskede mig lidt, men alligevel ikke. Forventningen, både på arbejdspladserne og i den øvrige omgangskreds, er bare lidt, at kvinderne mister ekstremt meget fleksibilitet, når de bliver mødre, mens mændene frit kan fortsætte deres 'almindelige' liv.

[ajnaM]

Derudover har jeg det stramt med sexistisk racisme. Sådan WTF-agtigt:

http://politiken.dk/debat/art5886022/De ... -k%C3%B8bt

Det er altså også helt grelt. Og hvad er man dog for et menneske, når man spørger et lille barn, om hun er 'købekonens datter'.

[Lilleluftballon]

Den med at kvinder er bedre til at gå hjemme på barsel end mænd. Jeg saaaavner mit job efter 7 måneders barsel. Og alle folk synes det er sååå flot at min mand holder 3.5 måneds barsel. Det er sgu også flot at jeg har klaret 7 måneder og begge børn er stadig i live!

Jeg er enig.
Samtidig har jeg også observeret en stereotyp, der går på, at «selvstændige kvinder med lang uddannelse og interesse i deres arbejdsliv, selvfølgelig ikke har lyst til at gå hjemme eller være på deltid, mens børnene er små».

Hep.
+ at de selvfølgelig ser ned på fx kvinder der har valgt at være hjemmegående.

Tja, det synes jeg nu også er en fordom (er ikke helt sikker på om du mener det samme?). Min omgangskreds er fyldt med selvstændige kvinder med lang uddannelse og interesse i arbejdsliv. Og vores drømme om at være hjemmegående, på deltid, have aupair osv er vildt forskellige. Ligesom mænd er vi sjovt nok forskellige individer med forskellige tanker og selvom vi har fået børn kan man ikke bruges vores køn til at udlede noget om vores holdninger eller evner til at passe børn/holde hus.
Men ingen ser ned på de andre. Jeg hader fx at være på barsel, drømmer om at være på deltid, men beundrer sådan ca alle de forældre jeg kender der har indrettet deres liv så de er glade og børnene trives. For nogle er det med deltid til mor eller far, for andre er det med massiv bedsteforældreopbakning / eller aupair, og lange arbejdsdage. Who cares?

Min pointe var faktisk også i højere grad at jeg hader at denne diskussion kun omhandler mødrene. Hvorfor bliver mændene rost for at tage 3 måneders barsel. Hvorfor spørger ingen min mand om han drømmer om deltid. Hvorfor antager alle at det kun er mig der ville kunne være hjemmegående.

Min erfaring er faktisk at mændene i ligeså høj grad kunne involveres i dette. Men når ingen spørger dem, så bliver konsensus at de ikke kan finde ud af at "holde hus" og at manden som primær forælder ikke er en mulighed. Og den fordom er jeg træt af. Lad os prøve at sige "forældre" frem for "mødre" bare en gang imellem (det er faktisk svært, jeg falder i hele tiden...).

[Animi]

Opslag som de her - #4 Jeg er faktisk ret forarget

IMG_1198.PNG

[Badesandalen]

At kvinder kun vil se romantiske film, hader action og stiller spørgsmål hele tiden fordi de ikke forstår hvad der sker når de endelig ser en "mande-film".

Haha! Jeg får så meget fniks af the Notebook, Sleepless in Seattle og sådan cirka alt med Meg Ryan og Tom Hanks. Derimod elsker jeg Quentin Tarantino, 70'er-film a la Alle Præsidentens Mænd, fantasy, krigsdramaer, dårlige Arnold-film og politiske thrillere. Kom med noget, der eksploderer, så jeg er på. Jeg ser sjældent serier, men det er dog lykkedes mig at komme igennem Game of Thrones, Band of Brothers og delvis Breaking Bad.

I øvrigt elsker jeg også store gulvhøjttalere, men vi har simpelthen ikke plads til dem, så vi har sat de mellemstore muthafuckere op, så jeg kan høre noget ordentlig spade.

Du er sgu sej, dame.

Det er sjovt at du nævner lige præcis The Notebook og Sleepless in Seattle, dem har jeg aldrig forstået hvorfor alle elsker.

[milisa]

Oddset syntes jeg var meget søde, fordi hovedjoken vel var, at mange af de der sportsmetaforer og sprogblomster slet ikke giver mening, hvis man ikke er vant til jargonen. Den opfattede jeg nu ikke som sexistisk.

Jeg ville have tudet af grin af oddset reklamerne, hvis de ikke havde valgt en storbarmet blondine som eneste frontfigur og sloganet "der er så meget KVINDER ikke forstår". For der ER virkelig mange floskler i sport, som er hysterisk morsomme og reklamerne er jo virkelig sjove - lige indtil man vælger at understrege, at man nødvendigvis må være mand for at forstå, at man ikke samler en flyttekasse midt på banen, når man laver en kasse. Havde de bare brugt børn, mænd, kvinder, unge, gamle osv i flæng, så ville hovedpointen NETOP være på jargonen og ikke på den sportslige intelligens af et helt køn.

[dgd2007]

Jeg var sammen med en masse venner med børn i går, og vi kom til at tale om, hvordan vi hver især er blevet mødt, når vi har skullet tilbage til arbejdsmarkedet efter at have fået børn.

Der var en KLAR tendens til, at kvinderne blev mødt med forventninger om, at man skal ændre noget. Alle kvinder i selskabet var adskillige gange blevet spurgt om, hvordan de nu skulle få styr på hverdagen med hente/bringe-show og arbejde, og hvordan de havde tænkt sig at skære ned på arbejdsopgaverne - flere var endda blevet spurgt, om de havde tænkt sig at gå på deltid. INGEN af mændene var blevet spurgt om noget, der mindede om det. Det var bare 14 dages barsel, og så måske et par måneder når barnet var lidt større, men ellers helt normalt skema.

Det overraskede mig lidt, men alligevel ikke. Forventningen, både på arbejdspladserne og i den øvrige omgangskreds, er bare lidt, at kvinderne mister ekstremt meget fleksibilitet, når de bliver mødre, mens mændene frit kan fortsætte deres 'almindelige' liv.

Man kan selvfølgelig altid forlange, at arbejdsgivere (hvis det var dem og ikke kollegerne?) skal lade, som om de tror, at mændene lige så ofte vil på deltid, når de har fået børn, og huske at spørge dem lige så meget. Men det kan jo også være, fordi arbejdsgiverne har erfaring for, at det i langt højere grad rent faktisk gør dette i den periode?
Ydermere, hvis det ikke er samme arbejdsplads, så ville jeg da gætte på, at man spørger mere "ind" til sådan noget i det hele taget - også kollegerne imellem - på en overvejende kvindearbejdsplads". Men det ved jeg selvfølgelig ikke

[Purple Haze]

Den med at kvinder er bedre til at gå hjemme på barsel end mænd. Jeg saaaavner mit job efter 7 måneders barsel. Og alle folk synes det er sååå flot at min mand holder 3.5 måneds barsel. Det er sgu også flot at jeg har klaret 7 måneder og begge børn er stadig i live!

Jeg er enig.
Samtidig har jeg også observeret en stereotyp, der går på, at «selvstændige kvinder med lang uddannelse og interesse i deres arbejdsliv, selvfølgelig ikke har lyst til at gå hjemme eller være på deltid, mens børnene er små».

Hep.
+ at de selvfølgelig ser ned på fx kvinder der har valgt at være hjemmegående.

Tja, det synes jeg nu også er en fordom (er ikke helt sikker på om du mener det samme?). Min omgangskreds er fyldt med selvstændige kvinder med lang uddannelse og interesse i arbejdsliv. Og vores drømme om at være hjemmegående, på deltid, have aupair osv er vildt forskellige. Ligesom mænd er vi sjovt nok forskellige individer med forskellige tanker og selvom vi har fået børn kan man ikke bruges vores køn til at udlede noget om vores holdninger eller evner til at passe børn/holde hus.
Men ingen ser ned på de andre. Jeg hader fx at være på barsel, drømmer om at være på deltid, men beundrer sådan ca alle de forældre jeg kender der har indrettet deres liv så de er glade og børnene trives. For nogle er det med deltid til mor eller far, for andre er det med massiv bedsteforældreopbakning / eller aupair, og lange arbejdsdage. Who cares?

Min pointe var faktisk også i højere grad at jeg hader at denne diskussion kun omhandler mødrene. Hvorfor bliver mændene rost for at tage 3 måneders barsel. Hvorfor spørger ingen min mand om han drømmer om deltid. Hvorfor antager alle at det kun er mig der ville kunne være hjemmegående.

Min erfaring er faktisk at mændene i ligeså høj grad kunne involveres i dette. Men når ingen spørger dem, så bliver konsensus at de ikke kan finde ud af at "holde hus" og at manden som primær forælder ikke er en mulighed. Og den fordom er jeg træt af. Lad os prøve at sige "forældre" frem for "mødre" bare en gang imellem (det er faktisk svært, jeg falder i hele tiden...).

Mener netop det er en fordom, og en jeg er træt af.

Men jeg er i det hele taget træt af at få skudt alle mulige fordomme i skoene.
På samme måde som når min ikke akademiske familie belære mig om alle de fordomme akademikere har om ikke akademikere.
Når div gør sig kloge på alle de fordomme og krav akademiske single kvinder i København (især på Østerbro) åbenbart har, som er grunden til at de ikke kan få en kæreste.
At karrierekvinder, og især feminister, har en hel masse imod hjemmegående mødre osv osv osv.

[milisa]

^Det er og bliver det værste! Generaliseringer er noget, fanden har skabt. Og især, når man bliver påduttet en eller anden prædefineret attitude imod andre.

[ajnaM]

Jeg var sammen med en masse venner med børn i går, og vi kom til at tale om, hvordan vi hver især er blevet mødt, når vi har skullet tilbage til arbejdsmarkedet efter at have fået børn.

Der var en KLAR tendens til, at kvinderne blev mødt med forventninger om, at man skal ændre noget. Alle kvinder i selskabet var adskillige gange blevet spurgt om, hvordan de nu skulle få styr på hverdagen med hente/bringe-show og arbejde, og hvordan de havde tænkt sig at skære ned på arbejdsopgaverne - flere var endda blevet spurgt, om de havde tænkt sig at gå på deltid. INGEN af mændene var blevet spurgt om noget, der mindede om det. Det var bare 14 dages barsel, og så måske et par måneder når barnet var lidt større, men ellers helt normalt skema.

Det overraskede mig lidt, men alligevel ikke. Forventningen, både på arbejdspladserne og i den øvrige omgangskreds, er bare lidt, at kvinderne mister ekstremt meget fleksibilitet, når de bliver mødre, mens mændene frit kan fortsætte deres 'almindelige' liv.

Man kan selvfølgelig altid forlange, at arbejdsgivere (hvis det var dem og ikke kollegerne?) skal lade, som om de tror, at mændene lige så ofte vil på deltid, når de har fået børn, og huske at spørge dem lige så meget. Men det kan jo også være, fordi arbejdsgiverne har erfaring for, at det i langt højere grad rent faktisk gør dette i den periode?
Ydermere, hvis det ikke er samme arbejdsplads, så ville jeg da gætte på, at man spørger mere "ind" til sådan noget i det hele taget - også kollegerne imellem - på en overvejende kvindearbejdsplads". Men det ved jeg selvfølgelig ikke

Det var ikke kun på arbejdet - det med deltid var blandt andet en af mine veninders svigermor.

Nå, men selvfølgelig mener jeg ikke, løsningen er, at man skal pligt-spørge mændene om de samme ting. Men måske man skulle se lidt mere på familien som en helhed, hvor manden har lige så stort ansvar for at få tingene til at gå op i en højere enhed. Det kunne jo lige så godt være ham, der gik på deltid, og det bør være lige så meget ham, der henter og bringer.

Og selvfølgelig er det et tegn på, at normen er, at kvinden tager sig mere af familiens hverdag end manden, og hun derfor mister mere fleksibilitet. Det er så den norm, der overføres til mine veninder, der overhovedet ikke passer ned i den kasse. Og det er jo det, der er det reelle problem.

[Laurelin]

Den antagelse, at fordi man deler køn, har man en masse til fælles. I min svigerfamilie er kønsrollerne generelt meget gammeldags, og min mands fætter havde mere eller mindre planlagt, at når min mand fik en kæreste, så skulle hun med på ferie med fætter, hans kæreste og min mand, for så var der jo en veninde til fætters kæreste.
Nu mødte min mand så mig, der har meget lidt til fælles med fætters kæreste. Vi kan skam fint smalltalke, men veninder bliver vi aldrig, og parmæssigt ville vi være et virkelig dårligt match på en ferie, så det kommer ikke til at ske. Fætter synes, det er mærkeligt, jeg ikke har lyst til at tage på ferie, og han forstod det slet ikke, da min mand engang prøvede at forklare, at jeg havde det lidt svært med, at det hele tiden var meget kønsopdelt, hvem der talte sammen. "Sådan havde det jo altid været?!"
Det skøre er, at jeg faktisk svinger okay med fætter, når vi en ind imellem taler sammen; meget bedre end med fætters kæreste. Men det falder ham kun naturligt at tale med mig, hvis hans kæreste eller andre kvinder ikke er til stede, for så er det jo naturligvis dem, jeg vil/skal tale med ...

[dgd2007]

Hørte lige i baggrunden en reklame for et DR "hvad-skal-vi-nu-finde-på"-program: "Et ny hold rigtige mænd skal ... (et eller andet)".

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvilket ramaskrig det ville udløse, hvis de brugte udtrykket "rigtige kvinder"

[Lykke]

Hørte lige i baggrunden en reklame for et DR "hvad-skal-vi-nu-finde-på"-program: "Et ny hold rigtige mænd skal ... (et eller andet)".

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvilket ramaskrig det ville udløse, hvis de brugte udtrykket "rigtige kvinder"

Jeg synes da også det er latterligt det der med "rigtige mænd".
Det som de repræsenterer er ikke nogen kvaliteter for mig i en mand. Så jo, jeg synes da det er lige så grotesk og ramaagtigt.

[dgd2007]

Jeg synes da også det er latterligt det der med "rigtige mænd".
Det som de repræsenterer er ikke nogen kvaliteter for mig i en mand. Så jo, jeg synes da det er lige så grotesk og ramaagtigt.

Præcis. Men det var også derfor, det er interessant, at det ville give så stor forskel i ballademængden, hvis de lavede noget med "rigtige kvinder".
Tror du ikke?

[Laurelin]

Jeg synes da også det er latterligt det der med "rigtige mænd".
Det som de repræsenterer er ikke nogen kvaliteter for mig i en mand. Så jo, jeg synes da det er lige så grotesk og ramaagtigt.

Præcis. Men det var også derfor, det er interessant, at det ville give så stor forskel i ballademængden, hvis de lavede noget med "rigtige kvinder".
Tror du ikke?

Var det Nivea eller måske Dove, der for 10-15 år siden havde "testet på rigtige kvinder" (rigtig = ikke tynd) som slogan? Jeg kan ikke huske, om der var ramaskrig omkring det, men jeg talte i hvert fald med nogle veninder om, at det var åndssvagt.