Er dette er upassende mand? (Inspireret af debatten i anden tråd)

[Fru Sunshine]

^ Hey, jo. Det er det da! Altså, du skriver bl.a. også "Jeg forstår nu, at min opførsel åbenbart var upassende", og det tolkede jeg jo sådan lidt som om, at du mente i almen forstand.

Anyway, det er fint, altså jeg håber sådan set bare, at alle os, der gerne giver (sobre og velmenende) komplimenter her og der, fortsætter med dét uden at den slags får ry for at være noget man kun gør, hvis man er sådan lidt socialt off.

Min tilgang til det kan hænge sammen med, jeg altid kun har oplevet den slags fra sære mennesker.

Jeg er aldrig stødt ind i nogen, der prikker andre på skulderen for at fortælle dem, de ser godt ud. Og jeg ville ærligt talt også finde det mærkeligt

Det er jeg. Flere gange. Både mænd og kvinder.
Som oftest, når jeg har en af mine meget farverige kjoler på
Så sent som i dag i lægens venteværelse, var der en ældre mand, der udbrød:"Hvor er det dog dejligt, som du lyser hele venteværelset op."
Jeg var iført min pink DuMilde-kjole med et meget grønt kvindetegn på brystet.
Og hvordan kan man andet end blive glad for sådan en kommentar?

Men der har du vel også lige smilt til manden først? Det er vel meget normalt at snik-snakke i venteværelset?

Historien om den grønne jakke kunne være mig sådan en havde jeg en gang - og jeg bliver ærligt talt altid lidt forvirret over, hvem hvad hvor, hvis folk bare taler tillige i forbifarten. Så er jeg pludselig tvunget bæk fra mine egne tanker og skal nå at reagere på det, det bliver sagt... Og vurdere, om det er en hånlig eller venlig bemærkning.

Næh, jeg vadede faktisk lige forbi og så vist endda enormt sur ud, indtil jeg fik den kommentar. Så kom smilet af sig selv.

[Fru Sunshine]

Hvem er det der går amok. Debatterer vi ikke bare og forsøger at belyse emnet fra forskellige synsvinkler?

BTW, er du aldrig usikker på, om en kommentar eller bemærkning er oprigtig, eller sarkastisk?

Hende i opslaget.

For uanset, at jeg til dels kan forstå, at nogen ikke bryder sig om komplimenter fra fremmede overhovedet, uanset kontekst, så er hans kompliment som beskrevet jo ikke åbenlyst seksuelt ladet eller på anden måde helt ude i skoven og han har ikke råbt af hende på åben gade eller tilsvarende, og så er hendes offentlige beskrivelse og udskamning og hendes søns uforskammede opførsel efter min mening en overreaktion.

Offentlig udskamning synes jeg er at overdramatisere det. da hun ikke skriver hvem det drejer sig om eller hvor og hvornår det nøjagtigt er foregået. Derfor er det, i mine øjne, ikke så meget en udskamning som det er et surt opstød over kommentarer i almindelighed og over dette specifikke tilfælde i særdeleshed.

At nogen så finder det upassende, at barnet beder manden pakke sig på en mindre sød og nuttet måde, er vel en anden snak, som ikke nødvendigvis har noget at gøre med uønskede kommentarer generelt.
- Bemærk, at barnet hverken rakte tunge eller gav ham fingeren, men blot sagde:
Sofus: "Det har da ikke noget med fredagsslik at gøre! Mangler du en kone eller hvad? For det kan du godt glemme, tror jeg!"

Og den kommentar, ungen angiveligt skulle være kommet med, ville have udløst en gigantisk skideballe her.
Jeg var blevet rasende, hvis en af mine unger havde opført sig så hamrende uforskammet.
Det er muligt, der ikke var fuckfingre eller rækken tunge involveret, men at fyre sådan noget af, er ækelt.

[Aima]

Der var engang en dude der kom over til mit bord i byen, og fortalte hvor svært han havde haft det med at koncentrere sig under min vidneforklaring i retten mod ham et år tidligere, altså fordi han syntes, jeg var lækker. Og jeg har oplevet en midaldrende mand kontakte mig udenfor min daværende arbejdsplads, for at fortælle mig, hvor smuk han syntes jeg var - og spørge om, hvad jeg skulle have for at sutte hans pik. Jeg lader ikke de oplevelser være repræsentative, jeg tillægger dem idioti fra afsenders side og undlader at associere dem med alle andre positive tilkendegivelser og komplimenter som begreb, jeg er udmærket i stand til at skelne, og da jeg fx. sagde til en Matas-dame for nylig, at hendes sølvgrå-hår så SÅ fedt ud, antog jeg egentligt bare, at hun var det samme.

Jeg vil dog stadig holde på min ret til at påtage mig en afvisende attitude eller direkte frabede mig flere kommentarer, hvis min 'bad vibe'-alarm aktiveres. Jeg anser mig selv som fuldt ud i stand til at vurdere den slags, og jeg stoler ret meget på egen dømmekraft, som sagt kan der være milevid forskel på, hvordan tilkendegivelsen, hvadend den så består af, præsenteres.

[Akehurst2]

I det hele taget finder jeg det også sært at gå hen til tilfældig dame i Matas, man intet har med at gøre, prikke hende på skulderen og kommentere på hendes hår. But why? Hvorfor skal hun tage stilling til, at du synes, hun ser anderledes ud end gennemsnittet og gerne vil fortælle, at DU kan lide det?

For at være venlig? Hvis man tænker noget pænt, hvorfor så ikke sige det og glæde andre?

(Det her er skrevet ud fra min ide om, at venlige komplimenter uden skumle bagtanker er velkomne. Det har jeg hidtil altid troet.)

[Aima]

Der var engang en dude der kom over til mit bord i byen, og fortalte hvor svært han havde haft det med at koncentrere sig under min vidneforklaring i retten mod ham et år tidligere, altså fordi han syntes, jeg var lækker. Og jeg har oplevet en midaldrende mand kontakte mig udenfor min daværende arbejdsplads, for at fortælle mig, hvor smuk han syntes jeg var - og spørge om, hvad jeg skulle have for at sutte hans pik. Jeg lader ikke de oplevelser være repræsentative, jeg tillægger dem idioti fra afsenders side og undlader at associere dem med alle andre positive tilkendegivelser og komplimenter som begreb, jeg er udmærket i stand til at skelne, og da jeg fx. sagde til en Matas-dame for nylig, at hendes sølvgrå-hår så SÅ fedt ud, antog jeg egentligt bare, at hun var det samme.

Jeg vil dog stadig holde på min ret til at påtage mig en afvisende attitude eller direkte frabede mig flere kommentarer, hvis min 'bad vibe'-alarm aktiveres. Jeg anser mig selv som fuldt ud i stand til at vurdere den slags, og jeg stoler ret meget på egen dømmekraft, som sagt kan der være milevid forskel på, hvordan tilkendegivelsen, hvadend den så består af, præsenteres.

Men seriøst. I et venterum kan du ikke vide, hvad folk sidder der for. Bare at afbryde dem i deres boble for at kommentere på deres udseende er i min optik vanvittigt upassende.

I det hele taget finder jeg det også sært at gå hen til tilfældig dame i Matas, man intet har med at gøre, prikke hende på skulderen og kommentere på hendes hår. But why? Hvorfor skal hun tage stilling til, at du synes, hun ser anderledes ud end gennemsnittet og gerne vil fortælle, at DU kan lide det?

Jeg vil anyday meget gerne 'afbrydes i min boble', hvis nogen tænker, at jeg er ekstrafin og synes, jeg skal vide det. Jeg ville blive ret glad og sådan en kommentar ville med garanti gøre min dag lidt bedre. Slet skjulte scoreforsøg eller småsjofle kommentarer fra en fremmed ville jeg ikke gide, men det vil jeg sådan set aldrig, og jeg synes egentlig det er ret vigtigt at skelne, i hvert fald når man sidder og gør sig selv til smagsdommer udi andre menneskers adfærd.

Damen i Matas var ekspedienten, deraf betegnelsen 'Matas-damen', og vi havde lige haft en hyggelig sludder om den rens, hun havde anbefalet og solgt mig. Jeg fortalte hende ikke, hendes hår var pænt, fordi det var 'anderledes' (for det er det sådan set ikke), jeg syntes faktisk bare, helt umiddelbart, at det var mere end almindeligt nice, og det syntes jeg, hun skulle vide. Og selvom det er helt fint, at du har andre grænser end jeg har, må du egentlig godt tage en chiller med at tilføre mine indlæg alle mulige fantasi-faktorer

[Joe]

Folk på altid godt fortælle mig, jeg er pæn. Om det er i et venteværelse eller i Kvickly, om det er henvendt til mig selv, eller gennem min mor (har ikke særligt mange sønner.)
Ligesom de gerne må hive mig ud af min boble, for at spørge om vej til bussen, eller som den ældre dame, der bad mig om at skrive en SMS for hende, på er tidspunkt hvor jeg ellers sad fuldstændig i mine egne tanker på vej til psykolog.

En af mine veninder mødte i sin tid den mand hun senere skulle flytte sammen med, fordi

[Joe]

Folk må altid godt fortælle mig, jeg er pæn. Om det er i et venteværelse eller i Kvickly, om det er henvendt til mig selv, eller gennem min mor (har ikke særligt mange sønner.)
Ligesom de gerne må hive mig ud af min boble, for at spørge om vej til bussen, eller som den ældre dame, der bad mig om at skrive en SMS for hende, på et tidspunkt hvor jeg ellers sad fuldstændig i mine egne tanker på vej til psykolog.

En af mine veninder mødte i sin tid den mand hun senere skulle flytte sammen med, fordi han kontaktede hende i bussen. Ellers havde de nok aldrig lært hinanden at kende, og det ville være ærgerligt, for de er virkeligt gode sammen.

[Joe]

Der var engang en dude der kom over til mit bord i byen, og fortalte hvor svært han havde haft det med at koncentrere sig under min vidneforklaring i retten mod ham et år tidligere, altså fordi han syntes, jeg var lækker. Og jeg har oplevet en midaldrende mand kontakte mig udenfor min daværende arbejdsplads, for at fortælle mig, hvor smuk han syntes jeg var - og spørge om, hvad jeg skulle have for at sutte hans pik. Jeg lader ikke de oplevelser være repræsentative, jeg tillægger dem idioti fra afsenders side og undlader at associere dem med alle andre positive tilkendegivelser og komplimenter som begreb, jeg er udmærket i stand til at skelne, og da jeg fx. sagde til en Matas-dame for nylig, at hendes sølvgrå-hår så SÅ fedt ud, antog jeg egentligt bare, at hun var det samme.

Jeg vil dog stadig holde på min ret til at påtage mig en afvisende attitude eller direkte frabede mig flere kommentarer, hvis min 'bad vibe'-alarm aktiveres. Jeg anser mig selv som fuldt ud i stand til at vurdere den slags, og jeg stoler ret meget på egen dømmekraft, som sagt kan der være milevid forskel på, hvordan tilkendegivelsen, hvadend den så består af, præsenteres.

Men seriøst. I et venterum kan du ikke vide, hvad folk sidder der for. Bare at afbryde dem i deres boble for at kommentere på deres udseende er i min optik vanvittigt upassende.

I det hele taget finder jeg det også sært at gå hen til tilfældig dame i Matas, man intet har med at gøre, prikke hende på skulderen og kommentere på hendes hår. But why? Hvorfor skal hun tage stilling til, at du synes, hun ser anderledes ud end gennemsnittet og gerne vil fortælle, at DU kan lide det?

Jeg vil anyday meget gerne 'afbrydes i min boble', hvis nogen tænker, at jeg er ekstrafin og synes, jeg skal vide det. Jeg ville blive ret glad og sådan en kommentar ville med garanti gøre min dag lidt bedre. Slet skjulte scoreforsøg eller småsjofle kommentarer fra en fremmed ville jeg ikke gide, men det vil jeg sådan set aldrig, og jeg synes egentlig det er ret vigtigt at skelne, i hvert fald når man sidder og gør sig selv til smagsdommer udi andre menneskers adfærd.

Damen i Matas var ekspedienten, deraf betegnelsen 'Matas-damen', og vi havde lige haft en hyggelig sludder om den rens, hun havde anbefalet og solgt mig. Jeg fortalte hende ikke, hendes hår var pænt, fordi det var 'anderledes' (for det er det sådan set ikke), jeg syntes faktisk bare, helt umiddelbart, at det var mere end almindeligt nice, og det syntes jeg, hun skulle vide. Og selvom det er helt fint, at du har andre grænser end jeg har, må du egentlig godt tage en chiller med at tilføre mine indlæg alle mulige fantasi-faktorer

Men så er det jo heller ikke den situation, jeg opponerer mod? Altså der, hvor man ingen kontakt har haft på forhånd. Her har du jo haft fin mulighed for at vejre stemningen. Og er klar over, hun nok ikke står og tænker på, hvilken creme mor med kræft på sygehuset mon helst vil have...

Jeg opponerer over den der helt uopfordrede kommenteren på udseende, hvor man ikke har gjort sig den ulejlighed at stikke en finger i jorden først og overveje, om det mon er noget, modtageren gider at høre på.

Er det værre at have en mor med kræft på sygehuset, hvis man oveni får at vide, man har pænt hår? Jeg forstår det ikke helt. Jeg kan ikke komme på en situation hvor uskyldige komplimenter ville gøre min dag værre end den i forvejen var. Det kan til gengæld sagtens gøre den bedre.

[Akehurst2]

Jeg opponerer over den der helt uopfordrede kommenteren på udseende, hvor man ikke har gjort sig den ulejlighed at stikke en finger i jorden først og overveje, om det mon er noget, modtageren gider at høre på.

Jeg må tilstå, at der har jeg indtil denne tråd ikke på noget tidspunkt overvejet, at nogen ikke ville blive glade for en kompliment.

Altså, det med "gider høre på". Høre på, at man ser pæn ud, det gider man ikke?

[DetSorteCirkus]

Jeg må tilstå, at der har jeg indtil denne tråd ikke på noget tidspunkt overvejet, at nogen ikke ville blive glade for en kompliment.

Altså, det med "gider høre på". Høre på, at man ser pæn ud, det gider man ikke?

Altså præmissen er vel, at man skal blive glad for komplimentet. Det er der situationer, hvor alle ikke gør. Ikke nødvendigvis pga. det, du siger, men fordi modtageren befinder sig i en tilstand eller situation, hvor han/hun ikke orker eller har lyst til den lette, positive socialisering, som sådan en situation fordrer. Jeg vil helst møde et ærligt og pænt formuleret kompliment med overskud og høflighed. Det er bare ikke altid, og engang var det virkelig sjældent, at jeg magter det, så der stresser en venlig eller sød bemærkning mig mere, end den glæder.
Det er det, jeg forstår ved "ikke at gide høre, at man er pæn".

[Fru Sunshine]

Jeg synes ikke, det er upassende at blive komplimenteret i lægens venteværelse, på gaden, hvor end det måtte være.
En spontan kompliment uden foregående sniksnak gør bare min dag bedre.

Og jeg samler på gode dage for tiden. Jeg har ikke så mange af dem.

[Akehurst2]

Altså præmissen er vel, at man skal blive glad for komplimentet. Det er der situationer, hvor alle ikke gør. Ikke nødvendigvis pga. det, du siger, men fordi modtageren befinder sig i en tilstand eller situation, hvor han/hun ikke orker eller har lyst til den lette, positive socialisering, som sådan en situation fordrer. Jeg vil helst møde et ærligt og pænt formuleret kompliment med overskud og høflighed. Det er bare ikke altid, og engang var det virkelig sjældent, at jeg magter det, så der stresser en venlig eller sød bemærkning mig mere, end den glæder.
Det er det, jeg forstår ved "ikke at gide høre, at man er pæn".

Det kan jeg sagtens forstå. Jeg synes bare ikke, det gør giveren af den pågældende kompliment upassende, at vedkommende giver en kompliment til en, der ikke lige var i humør til den.

[Fru Sunshine]

Jeg er også en sur gammel dame, men sådan en, der bliver lidt glad igen, hvis nogen gider bryde ind i min surhed og sige noget pænt