Vi venter for længe med at få børn - måske?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Akehurst2
Indlæg: 5668
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 580
Likede indlæg: 12384

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Akehurst2 » 6. okt 2015, 10:32

lulu-p skrev:
Et fokus på fordelene ved at få børn som studerende kunne være helt oplagt. Jeg vil ærligt ønske at jeg havde fået børn under studierne i stedet for efter.


Er det gentlig stadig en fordel? Jeg tænkermed fremdriftsreformen og det hele.

I min verden er det også en fordel at få børn som studerende på grund af fleksibiliteten, men jeg har ikke indtryk af, at man har lige så meget fleksibilitet som studerende længere. Anden i den fleksibilitet, der ligger i, at man på mange studier ikke skal være til stede i så mange timer.
2
Brugeravatar
lulu-p
Indlæg: 1177
Tilmeldt: 20. aug 2015, 08:05
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1442

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf lulu-p » 6. okt 2015, 10:41

Akehurst2 skrev:
lulu-p skrev:
Et fokus på fordelene ved at få børn som studerende kunne være helt oplagt. Jeg vil ærligt ønske at jeg havde fået børn under studierne i stedet for efter.


Er det gentlig stadig en fordel? Jeg tænkermed fremdriftsreformen og det hele.

I min verden er det også en fordel at få børn som studerende på grund af fleksibiliteten, men jeg har ikke indtryk af, at man har lige så meget fleksibilitet som studerende længere. Anden i den fleksibilitet, der ligger i, at man på mange studier ikke skal være til stede i så mange timer.


Det ved jeg faktisk ikke. Jeg studerede for en milliard år siden, og jeg havde tæt på 100% fleksibilitet undtagen stopprøve det første år. Så det er selvfølgelig mit udgangspunkt. Men det er en klar fordel ikke at være bundet til et kontor fra 8-16, og det er en klar fordel at syge børn ikke på samme måde er en belastning.
0
... Look to the light, Leland, find the light. Into the light, Leland, into the
light. Into the light, Leland... into the light... Don't be afraid. ...
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 4124
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 824
Likede indlæg: 5652

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Bøtte » 6. okt 2015, 11:30

Jeg tænker at ens geografiske placering spiller meget ind.
Jeg mødte en kvinde på et tidspunkt, hun blev helt planlagt gravid som 28 årig.
De boede i Århus, men kom fra Vestjylland. Alle deres venner fra Århus, var overraskede over de skulle have børn så tidligt, deres venner fra det vestjyske tænkte derimod 'endelig', de havde haft børn i flere år. Men forskellen var også at det fra Vestjylland havde 'almindelige' 8-16 job, og dem i Århus var i gang med at gøre karriere.

Kun en af mine veninder, har været over 30, da hun blev mor. Faktisk har de fleste nummer to inden kvinden er 30.

Jeg selv var 25 da jeg blev gravid, og egentlig ville jeg gerne have været i gang tidligere, men det ok.
Det er straks værre med barn nummer 2, som lader vente på sig, og jeg kan godt frygte at vi har ventet for længe (men vi blev direkte frarådet at jeg blev gravid igen, indtil jeg havde fået en operation). Og jeg er trods alt kun 29 nu.
0
Karkluden
Indlæg: 1720
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2463

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Karkluden » 6. okt 2015, 13:24

Dikus skrev:I min omgangskreds findes kvinder, der helt seriøst mener, det er social lavstatus at få børn, før man fylder 30. Det er sådan noget, man gør i Jylland, fordi man ikke har bedre at tage sig til. Lur mig, om man ikke også ryger.

De kvinder trænger faktisk til en oplysningskampagne.

Den oplever jeg også at få. Og jeg er hverken gravid, mor eller i gang med at forsøge, men vi er meget åbne om, at vi nok går i gang om et par år eller tre (fordi vi gerne lige vil have gjort vores uddannelser færdige, flytte tilbage til Århus, og så vil vi gerne være gift bl.a. fordi min far døde, da jeg var lille, og min mor stod i en LORTEsituation, da han døde, fordi de ikke var gift. Og så også.. fordi de er romantisk og dejligt, ikke :lol: og så flytter vi jo først sammen 1/12, så det vil vi også nyde lidt, så 2-3 år passer nok fint fra nu af), når folk spørger.
Og jesus, jeg har mange bekendte (både i Århus og Sydsjælland og KBH), der synes, det er überprollet.

Jeg synes bare, det er sådan lidt vanvittigt, at de samme mennesker til hhv januar og juli, står og fejrer, at vi er uddannet sygeplejerske og pædagog. Men selv at få et barn? Nej, det er da tosset. At tage sig af syge, døende, gravide og små børn er til gengæld 10-4.
Jeg kan virkelig bare slet ikke se, at det er så sindssygt at forsøge at få et barn, når man er 25/26 og 29/30, og har været sammen i 5-6 år til den tid. Det kan jeg altså ikke.
2
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
StripesAddict
Indlæg: 832
Tilmeldt: 2. sep 2015, 15:58
Kort karma: 99
Likede indlæg: 797

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf StripesAddict » 6. okt 2015, 14:21

DD_81 skrev:
lulu-p skrev:Jeg tænker også, at der er sket en øget stigmatisering af de forældre, som vælger at få børn tidligere end gennemsnittet. Det er ikke lang tid siden jeg så en artikel på en af de større nyhedsmediers hjemmeside, hvor overskriften startede med "ung mor på 26..." Og der er nok ikke mange af os, som ønsker at blive slået i hartkorn med "De unge mødre".

Og så er det mit indtryk at vi skubber de unge år foran os. Da jeg blev 30 var mantraet "30 erne er de nye 20ere" og da jeg rundede 40 var 40erne pludselig de nye 30ere. Biologien er nok bare ikke helt enig.

Jeg fik i øvrigt mit første barn da jeg var 28.


Jeg er meget enig i den betragtning.

Jeg var 22 da jeg blev mor til den første, manden 25, og jo vi oplevede i den grad at blive betragtet som værende UNGE forældre.
Og vi var da unge, men vi var modne, parate, og vi ville det rigtig gerne, og vi havde styr på det!
At vi boede i en vestegnskommune, der har sin del af "sociale tilfælde" har sikkert spillet ind, men jeg syntes det var benhårdt at blive mødt med en antagelse om at vi krævede ekstra hjælp og ressourcer.
- fik tilbud om mødregruppe for unge mødre, med deltagelse af Sundhedsplejerske hver uge, samt deltagelse fra socialrådgivere og andre relevante.
- fik tilbud om at få kigget vores huslejekontrakt igennem så ikke vi blev snydt af privat udlejer (min mand ejede boligen)
- blev inviteret til møde om uddannelsesplan, så jeg ikke gik der og var u-uddannet, bl.a. forslag om HF på VUC (jeg manglede de sidste 4 eksamer for at kunne kalde mig pædagog)
- blev tilbudt en gen-test så vi kunne sikre os at min mand var faren, og med pointering af at en evt. anden biologisk far skulle betale børnebidrag ( tak for kaffe)

Og så var der omgivelsernes reaktioner, de var sgu også lidt hårde til tider, at der blev stillet spørgsmålstegn ved vores valg, antagelser om at det var en ups'er (ikke mere ups end at jeg blev gravid lidt hurtigere end vi egentligt havde tænkt, ville egentligt godt ha haft afsluttet min udd.- og absolut et ønskebarn)

Efter børnene (der nu er 4 stks af) blev større og vi ældre oplever vi ikke længere fordomme. Nu oplever vi antagelser af at vi er ældre end vi er, baseret på vores børns alder. Vores nabo troede jeg fyldte 40, da jeg blev 30 f.x. :D
Og andre forældre bliver tit overrasket over at vi slet ikke er så jævnaldrende, som de umiddelbart lige troede.
Jeg har været i mødregruppe med damer der var 9 år yngre end min mor, 15 år ældre end mig :D



Selv kan jeg godt undre mig over hvordan man, når rammerne egentligt er der (en partner der føles som den rigtige, en bolig, studie/job) overhoved ikke kan have lyst til at få de der børn. Jeg kan ikke rigtig forstå, eller sætte mig ind i, følelsen af ikke at kunne tage ansvar for et barn og hvad dertil hører. Men jeg har også altid været meget bevidst om at jeg ønskede børn, 3+, og også så tidlig som muligt.
- Derfor havde jeg heller ikke kendt min mand mere end en måned, da jeg forelagde ham at enten, uden han skulle love mig noget, var han inden for en korte årerække indstillet på at der stor familieliv og børn på programmet, og hvis ikke kunne vi lige så godt lade være med at spilde hinandens tid og gå hver til sit. Jeg ønskede ikke at involvere mig mere følelsesmæssig i ham, hvis han f.x først så børn 10 år ude i tiden.


Jeg står i en situation som den du beskriver der. For mig handler det dog ikke om at jeg ikke føler jeg KAN tage vare på et barn - det er jeg fuldt ud overbevist om, at jeg sagtens kunne. Jeg har bare ikke lyst til det lige nu, fordi jeg har andre prioriteter. Og når jeg har det sådan, så kan jeg ikke se hvad godt det skulle komme ud af at jeg gjorde det alligevel, bare fordi jeg har alderen til det og de rette rammer.

_______

Generelt set bliver jeg lidt harm over den kampagne. Jeg tror sådan set godt, at folk ved at ens fertilitet falder med alderen, specielt de højtuddannede, som statistisk får børn senere, og jeg tror ikke at en kampagne ændrer på det, hvis lysten mangler, eller man ikke har fundet den rette at få de børn med.
1
StripesAddict
Indlæg: 832
Tilmeldt: 2. sep 2015, 15:58
Kort karma: 99
Likede indlæg: 797

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf StripesAddict » 6. okt 2015, 14:28

Akehurst2 skrev:
lulu-p skrev:
Et fokus på fordelene ved at få børn som studerende kunne være helt oplagt. Jeg vil ærligt ønske at jeg havde fået børn under studierne i stedet for efter.


Er det gentlig stadig en fordel? Jeg tænkermed fremdriftsreformen og det hele.

I min verden er det også en fordel at få børn som studerende på grund af fleksibiliteten, men jeg har ikke indtryk af, at man har lige så meget fleksibilitet som studerende længere. Anden i den fleksibilitet, der ligger i, at man på mange studier ikke skal være til stede i så mange timer.


På mit studie har vi mødepligt og derudover udgøres halvdelen af vores arbejdsbyrde af projektarbejde, hvor andre mennesker er afhængige af at man møder op. Altså kan jeg ikke bare gå tidligt, eller blive hjemme. Min undervisning ligger fordelt på 2 dage, hvor jeg har mødepligt fra 9-30-15.30. Derudover har jeg et (studierelevant) job, hvor jeg er to hverdage - samlet 15 timer. Den sidste hverdag og eftermiddagstimerne samt noget af weekenden bruger jeg på læsning og arbejde på projekt, så selvom det måske er mere fleksibelt end et fuldtidsjob, så synes jeg ikke det er så simpelt som tv2 f.eks. vil gøre det til. Jeg føler i hvert fald ikke, at jeg er herre over min egen tid, særligt ift. gruppearbejde.
2
Akehurst2
Indlæg: 5668
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 580
Likede indlæg: 12384

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Akehurst2 » 6. okt 2015, 14:38

StripesAddict skrev:På mit studie har vi mødepligt og derudover udgøres halvdelen af vores arbejdsbyrde af projektarbejde, hvor andre mennesker er afhængige af at man møder op. Altså kan jeg ikke bare gå tidligt, eller blive hjemme. Min undervisning ligger fordelt på 2 dage, hvor jeg har mødepligt fra 9-30-15.30. Derudover har jeg et (studierelevant) job, hvor jeg er to hverdage - samlet 15 timer. Den sidste hverdag og eftermiddagstimerne samt noget af weekenden bruger jeg på læsning og arbejde på projekt, så selvom det måske er mere fleksibelt end et fuldtidsjob, så synes jeg ikke det er så simpelt som tv2 f.eks. vil gøre det til. Jeg føler i hvert fald ikke, at jeg er herre over min egen tid, særligt ift. gruppearbejde.


Det havde bestemt været fleksibelt for mig at have børn som studerende, for jeg havde ikke mødepligt til andet end eksamenerne og jeg var i øvrigt længe før fremdriftsreformen, men det er tydeligvis meget forskelligt.

Så man skal måske nuancere det lidt før man bosser alle rundt med, at de da bare kan få børn mens de læser. Nogen kan med fordel, ja, men ikke alle.
2
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 4656
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 981
Likede indlæg: 8436

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Rapfisk » 6. okt 2015, 15:55

Pernille skrev:Nu læste jeg lige en feminist på facebook, der mener det lægger pres på MOREN med Københavns Kommunes reklamer om alder/fertilitet. Altså, at det peger på at KVINDERNE skal se at komme igang og lægger pres på disse, om at de skal føde flere børn.
Sanne Søndergaard skulle også have kommenteret sagen, men det har jeg ikke lige læst.
Samt, at de får blandet flygtningepolitikken ind i det ala "der kommer så mange flygtningebørn hertil, som vi ikke vil have, men vi vil gerne have, at der bliver født flere etnisk danske børn".

Jeg havde slet ikke tænkt det sådan, mht kampagnen. Jeg havde bare set det som "hey, det ER faktisk muligt at få børn ung/under uddannelse. Det kan være et problem at vente for længe ifht. jeres fertilitet" (dvs. rettet mod både mænd og kvinder).

Hvad tænker I om den vinkel? :gruble:

Jeg er 100 % sikker på, at kampagnens afsendere tænker som du, og mener, at den kommentar siger mere om feministen end om kampagnen.
0
#TeamFrederiksberg

Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 4656
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 981
Likede indlæg: 8436

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Rapfisk » 6. okt 2015, 16:02

lulu-p skrev:
Akehurst2 skrev:
lulu-p skrev:
Et fokus på fordelene ved at få børn som studerende kunne være helt oplagt. Jeg vil ærligt ønske at jeg havde fået børn under studierne i stedet for efter.


Er det gentlig stadig en fordel? Jeg tænkermed fremdriftsreformen og det hele.

I min verden er det også en fordel at få børn som studerende på grund af fleksibiliteten, men jeg har ikke indtryk af, at man har lige så meget fleksibilitet som studerende længere. Anden i den fleksibilitet, der ligger i, at man på mange studier ikke skal være til stede i så mange timer.


Det ved jeg faktisk ikke. Jeg studerede for en milliard år siden, og jeg havde tæt på 100% fleksibilitet undtagen stopprøve det første år. Så det er selvfølgelig mit udgangspunkt. Men det er en klar fordel ikke at være bundet til et kontor fra 8-16, og det er en klar fordel at syge børn ikke på samme måde er en belastning.

Man har stadig retten til barsel. Det kan måske være hårdere, når der ikke uden særlig grund (fx sygdom) er mulighed for at studere på nedsat tid, men jeg vil stadig mene, at man har mindst lige så gode muligheder mens man læser som når man er ledig eller på arbejdsmarkedet.
1
#TeamFrederiksberg

Livslinjen: 70 201 201
Sorenspige
Indlæg: 2463
Tilmeldt: 29. sep 2015, 06:34
Kort karma: 350
Likede indlæg: 1955

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Sorenspige » 6. okt 2015, 19:28

Jeg var 27, da vi begyndte at forsøge at blive forældre. Men jeg endte med at være en af dem, der trækker gennemsnittet op, da jeg først blev mor som 31 årig efter at have været i behandling i nogle år.

Min mand (kæreste dengang) og jeg kunne godt være begyndt endnu tidligere, for vi har været kærester, siden vi var 19 år. Men lysten var der ikke før. Vi tænkte ikke så meget i praktiske ting, men mere om vi følte os parate.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 9456
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1334
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 12405

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Fru Sunshine » 6. okt 2015, 20:38

Min søster, der har boet i Aarhus i mange år, er 51. Hun valgte, at hvis hun ikke havde fået børn, inden hun blev 40, ville hun ikke have nogen. Det fik hun så ikke.
Men mange af hendes jævnaldrende veninder har børn i indskolingsalderen, og det er hårdere for dem, end de havde troet. Samtidig måtte jeg så høre på, hvor prollet det var, at jeg i en alder af 44 har voksne børn og absolut er glad og tilfreds med det.
Jeg valgte at tolke det som misundelse, for når jeg fylder 51 kan det være, at vi har børnebørn, og dem kan man jo bare aflevere igen, når man gerne vil ud i den store verden og vifte med ørerne - og så er vi endda ikke så gamle.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 9456
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1334
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 12405

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Fru Sunshine » 6. okt 2015, 20:40

Må hellere tilføje, at jeg ikke som sådan synes, det er forkert at få børn, når man er over 40. Jeg tror på, at vi alle har ganske gode grunde til de valg vi foretager også i den retning.
Jeg bliver bare irriteret over, at jeg skal betragtes som noget ikke-så-meget-værd, fordi jeg valgte at få børn tidligt. Det var jo heller ikke ligefrem planlagt, at de så blev skilsmissebørn.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Sorenspige
Indlæg: 2463
Tilmeldt: 29. sep 2015, 06:34
Kort karma: 350
Likede indlæg: 1955

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Sorenspige » 7. okt 2015, 06:01

Vi bor for resten i en stor vestjysk by, og vi var gamle som 31 årige førstegangsforældre og nogle af de sidste i venneflokken, som fik børn.

Men som sagt var det heller ikke meningen. De fleste her får nok første barn mellem 26-28. Det bliver anset for tidligt, hvis det er før 25 år.
0
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 3177
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 426
Likede indlæg: 7842

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf HappyPaww » 7. okt 2015, 06:21

Jeg kender i øvrigt kun meget få, der har fået børn med deres kærester som de havde i start-midt tyverne. De fleste har været op mod slutningen af tyverne og starten af 30'erne før de fandt den rette.. Og sådan tror jeg det er for rigtig mange fordi der sker så meget i de unge år og man ofte vokser fra hinanden...
2
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1059
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 302
Likede indlæg: 2359

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Vixen » 7. okt 2015, 08:04

HappyPaww skrev:Jeg kender i øvrigt kun meget få, der har fået børn med deres kærester som de havde i start-midt tyverne. De fleste har været op mod slutningen af tyverne og starten af 30'erne før de fandt den rette.. Og sådan tror jeg det er for rigtig mange fordi der sker så meget i de unge år og man ofte vokser fra hinanden...


Du kender da i hvert fald din egen kæreste. :D
0
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?

Tilbage til "Livets forhold"