Vi venter for længe med at få børn - måske?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 5872
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 604
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 8741

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Delfin » 8. okt 2015, 18:50

Får man vitterligt statistisk set børn senere i dag end tidligere?

Jeg har arbejdet i både børnehaver og vuggestuer fra start 80erne og frem til 2006, og der har i alle årene været stor aldersspredning i forældregrupperne. Et sted hvor forældrene generelt hørte hjemme i den lidt ældre afdeling var Gentofte kommune, og det har da også typisk været forældre, der ville have uddannelsen i hus først.
0
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 647
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 152
Likede indlæg: 2328

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf englishchannel » 8. okt 2015, 19:46

Dikus skrev:
Tjooo... Udfordringen er jo, at det kræver, at nogen tager de første skridt. I min verden kender jeg mig. Og jeg er den eneste, der ikke har opfattet det så slemt med den der karriere. Men jeg har så heller ikke haft vuggestueindkørsel, barn syg m.m. mens jeg havde andet end et "almindeligt" job. For det er trods alt det, de fleste har, når de træder deres spæde skridt i arbejdslivet. Og de ER lettere at undvære, end når de først HAR sat sig øverst i hierarkiet.

Og derfor bliver det jo hårdt for dem, der får børn sent at håndtere det. For de ER mindre fleksible, hvis de sidder i chefstolen, end hvis de sidder i deres første trainee stilling som nyudklækket 25-årig kandidat.

Jeg forstår slet ikke, man kan synes, det er svært at forstå? Jeg kan forstå, hvis man når frem til "børn nej tak" - men ikke til, at man ønsker at udskyde det til man står med karrieren i hånden.


Jo, men... Altså, jeg er sikker på, at du har helt ret i det, du siger, men nu handler det jo ikke om at du skal overbevise mig, men om hvordan man får ændret på noget for den her større målgruppe. Og der tror jeg bare ikke, at "hvorfor er det så svært at forstå"-retorik og en enkelt succeshistorie vil hjælpe i det store og hele.

Hvis normen blandt folks "forbilleder" er at få børn efter man fylder 30, så vil skræmmekampagner ikke hjælpe en døjt. Hvis man får at vide at man skal få børn tidligere, at der er en masse fordele i det, etc., men ens veninder, kollegaer og selv kongehusets medlemmer alle er oppe i 30'erne, når første barn kommer, så vil sidstnævnte præge folk i højere grad. Social proof vil altid virke stærkere end gode argumenter. Monkey see, monkey do.

Derfor mener jeg, at hvis kampagnen skulle have effekt, og hvis disse diskussioner skal have effekt, så nytter det ikke noget at tilgå det på den her måde som man gør nu, for det vil i bedste fald ikke have den store effekt og i værste fald vil det støde en masse af målgruppen fra sig (som man kan se på de sociale medier). Så pointen er, at jeg egentlig ikke synes, at det er så interessant at gøre det til en diskussion om "Det var rigtigt for mig, at..." vs. "Jeg ville hellere have ventet..." vs. "Men min erfaring var...", men snarere at se på den grundlæggende diskurs, der er omkring børn i visse miljøer.

Jeg tror ikke på, at der er noget easy fix, for jeg tror som sagt, at det er en kombination af nogle samfundsstrukturer, nogle værdier, nogle medier, nogle forbilleder og en bestemt ungdomskultur, der clasher med en børnefamiliekultur, der gør det her så svært. Jeg synes bare også, at det er forfejlet, hvis man prøver at forenkle det til, at det enkelte par bare skal få børn tidligere, desuagtet alle de her andre faktorer, for psykologisk set er det grundlæggende ikke sådan, vi fungerer.
0
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1003
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 300
Likede indlæg: 2252

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Vixen » 9. okt 2015, 06:24

englishchannel skrev:Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men jeg synes, du er meget sort/hvid i retorikken her. Meget i stil med mit tidligere indlæg om, at debatten er polariseret.

Der findes altså også et niveau imellem lave huspriser i Viborg, korte eller mellemlange uddannelse - og altoverskyggende karriereønsker. Jeg læser f.eks. også en lang vidergående, og den eneste forskel ligger i, at mine ønsker om karriere (sådan umiddelbart) nok ligger et lillebitte halvt niveau under det, du omtaler. Men ellers knokler jeg (også) løs på to studierelevante studiejobs, engagerer mig i studiet og stræber efter at nå langt. Og jeg drømmer - ligesom de fleste andre akademikere - om at arbejde i et inspirerende miljø, hvor jeg kan bruge mine kompetencer fra studiet, har mulighed for at avancere undertiden, og så videre.

Debatten ender altid med at konkludere, at der kun er to typer. Det synes jeg, er drønærgerligt, for efter min mening mangler vi at tale om, at børn under studiet ikke er lig med lave ambitioner.
3
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
Craver
Indlæg: 251
Tilmeldt: 9. sep 2015, 07:41
Kort karma: 71
Geografisk sted: Østjylland
Likede indlæg: 631

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Craver » 9. okt 2015, 07:25

Som jeg ser Københavns Kommunes kampagne, er dens formål egentlig bare at oplyse om, at fertiliteten falder med alderen - og at det bestemt ikke er noget, alle lige tænker over, hvilket også er den oplevelse, jeg har i praksis som jordemoderstuderende. Og derfor ikke i særlig stor relevans til en sort/hvid problematik om, at enten har man børn eller en karriere, som jeg synes, debatten lige pludselig drejede sig over på - hence DRs program imorgen aften, som jeg ærligt synes, er en smule fjollet.

Personligt ville jeg faktisk gerne have haft født alle mine børn nu (3-4 styks) i en alder af 26, snart 27 - og jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg først er færdig med at få børn, når jeg er i start 30'erne, selvom min kæreste helt sikkert har været ventetiden værd. Rent fysiologisk set er det også bare nemmere for unge kvinder at føde i starten af 20erne end kvinder i 30erne, hvilket jeg også har oplevelsen af, at det ikke umiddelbart er noget, folk tænker over.
3
... I would name her Rock'N'Roll
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 647
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 152
Likede indlæg: 2328

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf englishchannel » 9. okt 2015, 07:39

KinderBueno skrev:
englishchannel skrev:Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men jeg synes, du er meget sort/hvid i retorikken her. Meget i stil med mit tidligere indlæg om, at debatten er polariseret.

Der findes altså også et niveau imellem lave huspriser i Viborg, korte eller mellemlange uddannelse - og altoverskyggende karriereønsker. Jeg læser f.eks. også en lang vidergående, og den eneste forskel ligger i, at mine ønsker om karriere (sådan umiddelbart) nok ligger et lillebitte halvt niveau under det, du omtaler. Men ellers knokler jeg (også) løs på to studierelevante studiejobs, engagerer mig i studiet og stræber efter at nå langt. Og jeg drømmer - ligesom de fleste andre akademikere - om at arbejde i et inspirerende miljø, hvor jeg kan bruge mine kompetencer fra studiet, har mulighed for at avancere undertiden, og så videre.

Debatten ender altid med at konkludere, at der kun er to typer. Det synes jeg, er drønærgerligt, for efter min mening mangler vi at tale om, at børn under studiet ikke er lig med lave ambitioner.


Nu fortolker du lige lovlig meget på hvad jeg skriver.

Jeg har aldrig sagt, at der kun er to typer - overhovedet faktisk. Men at man, hvis man tilhører 2. gruppe, skal ofre noget mere end hvis man tilhører gruppe 1 eller mellemgruppen. Og nu husker jeg fra andre tråde, at du er humanist, hvilket også er et lidt andet miljø med højere til loftet end eksempelvis de tungere erhvervsøkonomiske miljøer.

Og igen: Det er mange nuancer, og det er også derfor, at det er så farligt med: "Jamen, fordi det kunne/kan lade sig gøre for mig med min baggrund, så vil det nødvendigvis være det samme for alle andre.", for det er jo en grel forsimpling af problemstillingen.

EDIT: Og nu skal det ikke handle om det ene miljø vs. det andet, og om der er forskel på forskellige akademikere, etc., for det er helt ærligt en diskussion som jeg ikke orker at tage på min fridag ( :D ). Men ovenstående er altså bare for at nævne, at vi allesammen har forskellige forudsætninger, og at jeg synes, at det bliver en rigtig ærgerlig diskussion, hvis nogen ender med at have det dårligt med ikke at have lyst/være klar til at få børn tidligt. Der er typisk så mange årsager til det, når det er, at jeg virkelig ikke synes, at andres personlige holdninger hjælper en dyt.
1
Brugeravatar
Kalimsofie
Indlæg: 566
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:35
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1289

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Kalimsofie » 9. okt 2015, 08:32

Delfin skrev:Får man vitterligt statistisk set børn senere i dag end tidligere?

Jeg har arbejdet i både børnehaver og vuggestuer fra start 80erne og frem til 2006, og der har i alle årene været stor aldersspredning i forældregrupperne. Et sted hvor forældrene generelt hørte hjemme i den lidt ældre afdeling var Gentofte kommune, og det har da også typisk været forældre, der ville have uddannelsen i hus først.


Ja, gennemsnitsalderen er steget siden 60'erne. Men det sjove er, at omkring 1900 lå gennemsnitsalderen for førstegangsfødende også omkring de 30 år, fordi man giftede sig relativt sent - der skulle lige skrabes kapital sammen først. Gennemsnitsalderen faldt så efter krigen og nåede et væsentligt lavere punkt. Men de seneste 20-30 år, er den så steget igen.

Som man kan læse her:
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE34 ... s+ankomst/

Og en lidt lang, men spændende rapport: https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q= ... 9420,d.bGg
4
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1003
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 300
Likede indlæg: 2252

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Vixen » 9. okt 2015, 09:14

englishchannel skrev:
KinderBueno skrev:
englishchannel skrev:Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men jeg synes, du er meget sort/hvid i retorikken her. Meget i stil med mit tidligere indlæg om, at debatten er polariseret.

Der findes altså også et niveau imellem lave huspriser i Viborg, korte eller mellemlange uddannelse - og altoverskyggende karriereønsker. Jeg læser f.eks. også en lang vidergående, og den eneste forskel ligger i, at mine ønsker om karriere (sådan umiddelbart) nok ligger et lillebitte halvt niveau under det, du omtaler. Men ellers knokler jeg (også) løs på to studierelevante studiejobs, engagerer mig i studiet og stræber efter at nå langt. Og jeg drømmer - ligesom de fleste andre akademikere - om at arbejde i et inspirerende miljø, hvor jeg kan bruge mine kompetencer fra studiet, har mulighed for at avancere undertiden, og så videre.

Debatten ender altid med at konkludere, at der kun er to typer. Det synes jeg, er drønærgerligt, for efter min mening mangler vi at tale om, at børn under studiet ikke er lig med lave ambitioner.


Nu fortolker du lige lovlig meget på hvad jeg skriver.

Jeg har aldrig sagt, at der kun er to typer - overhovedet faktisk. Men at man, hvis man tilhører 2. gruppe, skal ofre noget mere end hvis man tilhører gruppe 1 eller mellemgruppen. Og nu husker jeg fra andre tråde, at du er humanist, hvilket også er et lidt andet miljø med højere til loftet end eksempelvis de tungere erhvervsøkonomiske miljøer.

Og igen: Det er mange nuancer, og det er også derfor, at det er så farligt med: "Jamen, fordi det kunne/kan lade sig gøre for mig med min baggrund, så vil det nødvendigvis være det samme for alle andre.", for det er jo en grel forsimpling af problemstillingen.

EDIT: Og nu skal det ikke handle om det ene miljø vs. det andet, og om der er forskel på forskellige akademikere, etc., for det er helt ærligt en diskussion som jeg ikke orker at tage på min fridag ( :D ). Men ovenstående er altså bare for at nævne, at vi allesammen har forskellige forudsætninger, og at jeg synes, at det bliver en rigtig ærgerlig diskussion, hvis nogen ender med at have det dårligt med ikke at have lyst/være klar til at få børn tidligt. Der er typisk så mange årsager til det, når det er, at jeg virkelig ikke synes, at andres personlige holdninger hjælper en dyt.


Okay, jamen jeg beklager fejlfortolkningen. Jeg kan godt følge, at visse grupper ville skulle ofre mere end andre. Det giver vel næsten sig selv.

Men de to typer, du ridsede op i eksemplet, synes jeg stadig, repræsenterer ganske fint den måde, debatten ofte ender på. Og det er altså ærgerligt.

(EDIT og slet) Det er lidt irriterende at få "højt til loftet og lidt andet miljø"-mærkatet i det her tilfælde, når jeg nu anstrenger mig meget for ikke at skære alle over én kam og i øvrigt holde fordommene ude af debatten. Til info læser jeg noget samfundsvidenskabeligt her på kandidaten.
Senest rettet af Vixen 9. okt 2015, 09:56, rettet i alt 1 gang.
1
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 647
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 152
Likede indlæg: 2328

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf englishchannel » 9. okt 2015, 09:27

KinderBueno skrev:
englishchannel skrev:
KinderBueno skrev:
englishchannel skrev:Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men jeg synes, du er meget sort/hvid i retorikken her. Meget i stil med mit tidligere indlæg om, at debatten er polariseret.

Der findes altså også et niveau imellem lave huspriser i Viborg, korte eller mellemlange uddannelse - og altoverskyggende karriereønsker. Jeg læser f.eks. også en lang vidergående, og den eneste forskel ligger i, at mine ønsker om karriere (sådan umiddelbart) nok ligger et lillebitte halvt niveau under det, du omtaler. Men ellers knokler jeg (også) løs på to studierelevante studiejobs, engagerer mig i studiet og stræber efter at nå langt. Og jeg drømmer - ligesom de fleste andre akademikere - om at arbejde i et inspirerende miljø, hvor jeg kan bruge mine kompetencer fra studiet, har mulighed for at avancere undertiden, og så videre.

Debatten ender altid med at konkludere, at der kun er to typer. Det synes jeg, er drønærgerligt, for efter min mening mangler vi at tale om, at børn under studiet ikke er lig med lave ambitioner.


Nu fortolker du lige lovlig meget på hvad jeg skriver.

Jeg har aldrig sagt, at der kun er to typer - overhovedet faktisk. Men at man, hvis man tilhører 2. gruppe, skal ofre noget mere end hvis man tilhører gruppe 1 eller mellemgruppen. Og nu husker jeg fra andre tråde, at du er humanist, hvilket også er et lidt andet miljø med højere til loftet end eksempelvis de tungere erhvervsøkonomiske miljøer.

Og igen: Det er mange nuancer, og det er også derfor, at det er så farligt med: "Jamen, fordi det kunne/kan lade sig gøre for mig med min baggrund, så vil det nødvendigvis være det samme for alle andre.", for det er jo en grel forsimpling af problemstillingen.

EDIT: Og nu skal det ikke handle om det ene miljø vs. det andet, og om der er forskel på forskellige akademikere, etc., for det er helt ærligt en diskussion som jeg ikke orker at tage på min fridag ( :D ). Men ovenstående er altså bare for at nævne, at vi allesammen har forskellige forudsætninger, og at jeg synes, at det bliver en rigtig ærgerlig diskussion, hvis nogen ender med at have det dårligt med ikke at have lyst/være klar til at få børn tidligt. Der er typisk så mange årsager til det, når det er, at jeg virkelig ikke synes, at andres personlige holdninger hjælper en dyt.


Okay, jamen jeg beklager fejlfortolkningen. Jeg kan godt følge, at visse grupper ville skulle ofre mere end andre. Det giver vel næsten sig selv.

Men de to typer, du ridsede op i eksemplet, synes jeg stadig, repræsenterer ganske fint den måde, debatten ofte ender på. Og det er altså ærgerligt.

(Og nu synes jeg egentlig også at mit personlige liv er uvedkommende, men det er lidt irriterende at få "højt til loftet og lidt andet miljø"-mærkatet i det her tilfælde, når jeg nu anstrenger mig meget for ikke at skære alle over én kam og i øvrigt holde fordommene ude af debatten. Til info læser jeg noget samfundsvidenskabeligt her på kandidaten.)


Nu brugte du bare ca. halvdelen af det forrige indlæg på at beskrive dig selv og dine omstændigheder, så derfor var det lidt svært at regne ud, at du ikke ville have andre til at respondere på netop det. Men fair nok, jeg beklager meget, hvis du på nogen måde følte, at det gik over din grænse :)
0
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1003
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 300
Likede indlæg: 2252

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Vixen » 9. okt 2015, 09:49

englishchannel skrev:
KinderBueno skrev:
englishchannel skrev:
KinderBueno skrev:
englishchannel skrev:Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men jeg synes, du er meget sort/hvid i retorikken her. Meget i stil med mit tidligere indlæg om, at debatten er polariseret.

Der findes altså også et niveau imellem lave huspriser i Viborg, korte eller mellemlange uddannelse - og altoverskyggende karriereønsker. Jeg læser f.eks. også en lang vidergående, og den eneste forskel ligger i, at mine ønsker om karriere (sådan umiddelbart) nok ligger et lillebitte halvt niveau under det, du omtaler. Men ellers knokler jeg (også) løs på to studierelevante studiejobs, engagerer mig i studiet og stræber efter at nå langt. Og jeg drømmer - ligesom de fleste andre akademikere - om at arbejde i et inspirerende miljø, hvor jeg kan bruge mine kompetencer fra studiet, har mulighed for at avancere undertiden, og så videre.

Debatten ender altid med at konkludere, at der kun er to typer. Det synes jeg, er drønærgerligt, for efter min mening mangler vi at tale om, at børn under studiet ikke er lig med lave ambitioner.


Nu fortolker du lige lovlig meget på hvad jeg skriver.

Jeg har aldrig sagt, at der kun er to typer - overhovedet faktisk. Men at man, hvis man tilhører 2. gruppe, skal ofre noget mere end hvis man tilhører gruppe 1 eller mellemgruppen. Og nu husker jeg fra andre tråde, at du er humanist, hvilket også er et lidt andet miljø med højere til loftet end eksempelvis de tungere erhvervsøkonomiske miljøer.

Og igen: Det er mange nuancer, og det er også derfor, at det er så farligt med: "Jamen, fordi det kunne/kan lade sig gøre for mig med min baggrund, så vil det nødvendigvis være det samme for alle andre.", for det er jo en grel forsimpling af problemstillingen.

EDIT: Og nu skal det ikke handle om det ene miljø vs. det andet, og om der er forskel på forskellige akademikere, etc., for det er helt ærligt en diskussion som jeg ikke orker at tage på min fridag ( :D ). Men ovenstående er altså bare for at nævne, at vi allesammen har forskellige forudsætninger, og at jeg synes, at det bliver en rigtig ærgerlig diskussion, hvis nogen ender med at have det dårligt med ikke at have lyst/være klar til at få børn tidligt. Der er typisk så mange årsager til det, når det er, at jeg virkelig ikke synes, at andres personlige holdninger hjælper en dyt.


Okay, jamen jeg beklager fejlfortolkningen. Jeg kan godt følge, at visse grupper ville skulle ofre mere end andre. Det giver vel næsten sig selv.

Men de to typer, du ridsede op i eksemplet, synes jeg stadig, repræsenterer ganske fint den måde, debatten ofte ender på. Og det er altså ærgerligt.

(Og nu synes jeg egentlig også at mit personlige liv er uvedkommende, men det er lidt irriterende at få "højt til loftet og lidt andet miljø"-mærkatet i det her tilfælde, når jeg nu anstrenger mig meget for ikke at skære alle over én kam og i øvrigt holde fordommene ude af debatten. Til info læser jeg noget samfundsvidenskabeligt her på kandidaten.)


Nu brugte du bare ca. halvdelen af det forrige indlæg på at beskrive dig selv og dine omstændigheder, så derfor var det lidt svært at regne ud, at du ikke ville have andre til at respondere på netop det. Men fair nok, jeg beklager meget, hvis du på nogen måde følte, at det gik over din grænse :)


Nej, det er selvfølgelig fint at du kommenterer på det, jeg formulerede mig lige uheldigt. Jeg synes bare, det var irriterende at få "højt til loftet og lidt andet miljø"-mærkatet, og kunne ikke se, hvordan det var nødvendigt og relevant.
2
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?

Tilbage til "Livets forhold"