Dikus skrev:
Tjooo... Udfordringen er jo, at det kræver, at nogen tager de første skridt. I min verden kender jeg mig. Og jeg er den eneste, der ikke har opfattet det så slemt med den der karriere. Men jeg har så heller ikke haft vuggestueindkørsel, barn syg m.m. mens jeg havde andet end et "almindeligt" job. For det er trods alt det, de fleste har, når de træder deres spæde skridt i arbejdslivet. Og de ER lettere at undvære, end når de først HAR sat sig øverst i hierarkiet.
Og derfor bliver det jo hårdt for dem, der får børn sent at håndtere det. For de ER mindre fleksible, hvis de sidder i chefstolen, end hvis de sidder i deres første trainee stilling som nyudklækket 25-årig kandidat.
Jeg forstår slet ikke, man kan synes, det er svært at forstå? Jeg kan forstå, hvis man når frem til "børn nej tak" - men ikke til, at man ønsker at udskyde det til man står med karrieren i hånden.
Jo, men... Altså, jeg er sikker på, at du har helt ret i det, du siger, men nu handler det jo ikke om at du skal overbevise mig, men om hvordan man får ændret på noget for den her større målgruppe. Og der tror jeg bare ikke, at "hvorfor er det så svært at forstå"-retorik og en enkelt succeshistorie vil hjælpe i det store og hele.
Hvis normen blandt folks "forbilleder" er at få børn efter man fylder 30, så vil skræmmekampagner ikke hjælpe en døjt. Hvis man får at vide at man skal få børn tidligere, at der er en masse fordele i det, etc., men ens veninder, kollegaer og selv kongehusets medlemmer alle er oppe i 30'erne, når første barn kommer, så vil sidstnævnte præge folk i højere grad. Social proof vil altid virke stærkere end gode argumenter. Monkey see, monkey do.
Derfor mener jeg, at hvis kampagnen skulle have effekt, og hvis disse diskussioner skal have effekt, så nytter det ikke noget at tilgå det på den her måde som man gør nu, for det vil i bedste fald ikke have den store effekt og i værste fald vil det støde en masse af målgruppen fra sig (som man kan se på de sociale medier). Så pointen er, at jeg egentlig ikke synes, at det er så interessant at gøre det til en diskussion om "Det var rigtigt for mig, at..." vs. "Jeg ville hellere have ventet..." vs. "Men min erfaring var...", men snarere at se på den grundlæggende diskurs, der er omkring børn i visse miljøer.
Jeg tror ikke på, at der er noget easy fix, for jeg tror som sagt, at det er en kombination af nogle samfundsstrukturer, nogle værdier, nogle medier, nogle forbilleder og en bestemt ungdomskultur, der clasher med en børnefamiliekultur, der gør det her så svært. Jeg synes bare også, at det er forfejlet, hvis man prøver at forenkle det til, at det enkelte par bare skal få børn tidligere, desuagtet alle de her andre faktorer, for psykologisk set er det grundlæggende ikke sådan, vi fungerer.