Har du prøvet det? - om de onde ord

[Guilded_Lily]

Da jeg gik i 2. klasse, var der en pige i omklædningen til gymnastik, der spurgte, om jeg var gravid. Jeg er ret svajrygget og derfor stod/står min mave ret langt fremme. Jeg har aldrig glemt den kommentar, og jeg har altid været ked af min mave.
Som ung teenager var jeg meget aktiv, slank og spinkel. Pga. en flytning holdt jeg op med at dyrke min ridning og løb, og jeg blev mere inaktiv. Det satte sig lynhurtigt på lår og balder, og jeg husker tydeligt en dag, jeg stod i trusser på badeværelset og min mor kom ud og mente, at "jeg skulle til at passe på".

Siden har jeg haft yoyovægt, min x-papfar udskrev Letigen til mig, jeg var på vej ud i en omgang bulimi og i det hele taget har hele min ungdom kredset om min vægt - det var derfor, jeg ikke havde en kæreste, derfor alle fyrene altid kun snakkede med min meget slanke veninde, derfor jeg gemte mig væk i baggy tøj og skovmandsskjorter og i det hele taget bare var sølle omkring mig selv.

Og så er jeg blevet kaldt narrefisse et par gange, fordi jeg ikke ville knalde med onenightere.

[Contrast]

Jeg har oplevet en grim kommentar engang i 3. klasse, som gjorde mig ked af det dengang. Det var sådan totalt uprovokeret. Jeg har dog ikke rigtig oplevet noget i mine voksne år, udover at jeg en enkelt gang er blevet piftet af, af tilfældige forbipasserende. Jeg er heldigvis aldrig blevet taget på min krop af tilfældige, det ville de godt nok komme til at fortryde.
Endnu en grund til at jeg er glad for, at jeg har holdt mig væk fra at drikke i byen

[Chachacha]

I folkeskolen oplevede jeg det en gang i mellem omkring mit udseende, og jeg troede i lang tid dengang at jeg virkelig ikke var en pæn pige. Jeg var spinkel, og lignede (ligner) ikke en typisk dansk pige med lys hud og helt glat hår.

Så voksede jeg ind i den voksne version af mig, min spinkelthed blev til slankhed, og jeg elsker nu nærmest alle de ting, som drenge på 14 ikke fattede. Nu oplever jeg det helt modsatte, jeg får ofte komplimenter, bliver inviteret ud og den slags. En del af det er klart også baseret på min selvtillid omkring mig selv og den person jeg er nu, det er jeg helt sikker på.

Jeg kan dog stadig mærke, at jeg er meget følsom omkring dårlige kommentarer (tror kun jeg har oplevet det én gang fra tre prollede tabere på Roskilde for nogle år siden?) Men det trigger bare den usikkerhed jeg havde tilbage som tidlig teenager