Blander jeg mig?

[Dr_bp]

Jeg tumler med et dilemma lige nu, og jeg har virkelig brug for friske øjne på det.

Det drejer sig om min bedste veninde gennem de sidste 15 år. Hun er et fantastisk menneske; empatisk, klog, sjov, fandenivoldsk, stolt. Jeg har aldrig kendt en veninde som hende, og jeg nyder virkelig hendes selskab og værdsætter hendes råd og meninger. Hun har ALDRIG været fordømmende overfor mig, og jeg har ellers lavet lort og opført mig skidt indimellem, Hun er der bare altid.

Her er så dilemmaet: Hun har fundet sig en kæreste, som hun rimelig hurtig er blevet forlovet med. Jeg er ikke vild med ham, men det behøver jeg jo heller ikke være. Han er nogenlunde sød overfor hende, og han er meget forelsket. Det tror jeg til gengæld ikke, hun er i ham. De har konstant kriser, hun taler grimt til og om ham, og hun hverken ligner eller opfører sig som en der er forelsket. Eller elsker, for den sags skyld. Det kan jeg i princippet være ligeglad med; Det er begrænset hvor meget jeg skal have med ham at gøre, og jeg kan sagtens holde ud at være i samme rum som ham.
Men det er bare som om, at efter hun har mødt ham, er hun begyndt at drikke ustyrligt meget. Mit indtryk er, at de får alkohol hver dag, og at de i weekenderne og på fridage drikker igennem. De sidste par gange jeg har besøgt hende, er de blevet så fulde at de ikke kunne snakke. Jeg var så nederen at tælle sidst; På en helt almindelig fredag aften drak de 4 flasker vin og 20 øl.
Hun er ikke ude i et misbrug, for hun kan godt lade være med at drikke, og hun passer sit karrierejob til punkt og prikke.

Jeg er bare bekymret for at det tiltagende drikkeri er et udtryk for mistrivsel i hendes forhold. Sat på spidsen tror jeg, hun drikker for at få det til at fungere med kæresten.

Hvordan i alverden er jeg en god veninde overfor hende? Skal jeg lufte min bekymring, eller helt holde mund og brænde inde med det? Er jeg et skidt menneske fordi jeg tænker sådan om et menneske, som jeg respekterer og elsker utroligt højt?
Er der overhovedet nogen, der skal stille spørgsmålstegn ved hendes livsførsel pt, eller skal jeg vente på at hun selv begynder at stille de rigtige spørgsmål?

[decibell]

Jeg tumler med et dilemma lige nu, og jeg har virkelig brug for friske øjne på det.

Det drejer sig om min bedste veninde gennem de sidste 15 år. Hun er et fantastisk menneske; empatisk, klog, sjov, fandenivoldsk, stolt. Jeg har aldrig kendt en veninde som hende, og jeg nyder virkelig hendes selskab og værdsætter hendes råd og meninger. Hun har ALDRIG været fordømmende overfor mig, og jeg har ellers lavet lort og opført mig skidt indimellem, Hun er der bare altid.

Her er så dilemmaet: Hun har fundet sig en kæreste, som hun rimelig hurtig er blevet forlovet med. Jeg er ikke vild med ham, men det behøver jeg jo heller ikke være. Han er nogenlunde sød overfor hende, og han er meget forelsket. Det tror jeg til gengæld ikke, hun er i ham. De har konstant kriser, hun taler grimt til og om ham, og hun hverken ligner eller opfører sig som en der er forelsket. Eller elsker, for den sags skyld. Det kan jeg i princippet være ligeglad med; Det er begrænset hvor meget jeg skal have med ham at gøre, og jeg kan sagtens holde ud at være i samme rum som ham.
Men det er bare som om, at efter hun har mødt ham, er hun begyndt at drikke ustyrligt meget. Mit indtryk er, at de får alkohol hver dag, og at de i weekenderne og på fridage drikker igennem. De sidste par gange jeg har besøgt hende, er de blevet så fulde at de ikke kunne snakke. Jeg var så nederen at tælle sidst; På en helt almindelig fredag aften drak de 4 flasker vin og 20 øl.
Hun er ikke ude i et misbrug, for hun kan godt lade være med at drikke, og hun passer sit karrierejob til punkt og prikke.

Jeg er bare bekymret for at det tiltagende drikkeri er et udtryk for mistrivsel i hendes forhold. Sat på spidsen tror jeg, hun drikker for at få det til at fungere med kæresten.

Hvordan i alverden er jeg en god veninde overfor hende? Skal jeg lufte min bekymring, eller helt holde mund og brænde inde med det? Er jeg et skidt menneske fordi jeg tænker sådan om et menneske, som jeg respekterer og elsker utroligt højt?
Er der overhovedet nogen, der skal stille spørgsmålstegn ved hendes livsførsel pt, eller skal jeg vente på at hun selv begynder at stille de rigtige spørgsmål?

Sådan noget kan netop venner tillade sig at sige til hinanden, for det er hjertets bekymring, der taler, ikke fordømmelse.

Og så synes jeg, det er værd at huske, at alkoholikere ikke altid kun er dem på hjørnerne, men også kan være de udadtil velfungerende mennesker, der passer arbejde, hus og familie - og endda kan undlade at drikke til tider. Jeg ved af gode grunde ikke, om hun har et problem, jeg siger bare, at du ikke kan måle det på, at hun har styr på tingene ellers. Jeg ville tale med hende, hvis det var mig. Men forvent ikke, at hun synes, hun har et problem - hvilket faktisk kan være et af de største signaler om, at man har det.

http://www.tjele.com/Typiske-kendetegn- ... -1958.aspx

[kidkomb]

Ja, det ville jeg i hvert fald selv gøre.
Det virker ikke som om hun har det godt og fremlægger du det, som sandt er, at du ikke rigtig kan forstå hvad der sker og at du er lidt bekymret, så tror jeg altså ikke at hun bliver oprørt over det.
Og gør hun, så er der måske noget om det.
Men jeg synes at jeres venskab lyder stærkt og skulle hun blive oprørt, så ville jeg forvente at hun bare lige skulle tygge på det, fordi hun godt selv ved at hun ikke har det super godt lige i øjeblikket. Og så formentlig være taknemmelig for at have dig at tale med om det.

EDIT: Jeg ville ikke selv gribe det an som et "jeg er bekymret over at du drikker for meget" men helt klart som et "jeg synes du virker anderledes og jeg synes ikke du virker glad". Så kan man senere komme forsigtigt ind på alkoholen. Den er garanteret bare et symptom og symptombehandling er meget sjældent smart. Det kan nemt fjerne fokus fra det egentlige problem.

[Dr_bp]

Sådan noget kan netop venner tillade sig at sige til hinanden, for det er hjertets bekymring, der taler, ikke fordømmelse.

Og så synes jeg, det er værd at huske, at alkoholikere ikke altid kun er dem på hjørnerne, men også alle de udadtil velfungerende mennesker, der passer arbejde, hus og familie - og endda kan undlade at drikke til tider. Jeg ved af gode grunde ikke, om hun har et problem, jeg siger bare, at du ikke kan måle det på, at hun har styr på tingene ellers. Jeg ville tale med hende, hvis det var mig. Men forvent ikke, at hun synes, hun har et problem - hvilket faktisk kan være et af de største signaler om, at man har det.

Jeg ved heller ikke, om det bare er mig, der ser spøgelser. Jeg tør ikke rigtigt lufte mine tanker overfor andre end min mand - og han er enig med mig.
Måske skal jeg starte med at sige fra over for drikkeriet når vi er sammen? Jeg synes faktisk ikke, det er fedt at sidde en hel aften uden at kunne føre en fornuftig samtale med hende.

[Dr_bp]

Ja, det ville jeg i hvert fald selv gøre.
Det virker ikke som om hun har det godt og fremlægger du det, som sandt er, at du ikke rigtig kan forstå hvad der sker og at du er lidt bekymret, så tror jeg altså ikke at hun bliver oprørt over det.
Og gør hun, så er der måske noget om det.
Men jeg synes at jeres venskab lyder stærkt og skulle hun blive oprørt, så ville jeg forvente at hun bare lige skulle tygge på det, fordi hun godt selv ved at hun ikke har det super godt lige i øjeblikket. Og så formentlig være taknemmelig for at have dig at tale med om det.

Jeg er simeplthen så bange for at hun skal blive rasende og såret hvis jeg siger noget.

[kidkomb]

Sådan noget kan netop venner tillade sig at sige til hinanden, for det er hjertets bekymring, der taler, ikke fordømmelse.

Og så synes jeg, det er værd at huske, at alkoholikere ikke altid kun er dem på hjørnerne, men også alle de udadtil velfungerende mennesker, der passer arbejde, hus og familie - og endda kan undlade at drikke til tider. Jeg ved af gode grunde ikke, om hun har et problem, jeg siger bare, at du ikke kan måle det på, at hun har styr på tingene ellers. Jeg ville tale med hende, hvis det var mig. Men forvent ikke, at hun synes, hun har et problem - hvilket faktisk kan være et af de største signaler om, at man har det.

Jeg ved heller ikke, om det bare er mig, der ser spøgelser. Jeg tør ikke rigtigt lufte mine tanker overfor andre end min mand - og han er enig med mig.
Måske skal jeg starte med at sige fra over for drikkeriet når vi er sammen? Jeg synes faktisk ikke, det er fedt at sidde en hel aften uden at kunne føre en fornuftig samtale med hende.

Jeg quoter lige mit edit:

EDIT: Jeg ville ikke selv gribe det an som et "jeg er bekymret over at du drikker for meget" men helt klart som et "jeg synes du virker anderledes og jeg synes ikke du virker glad". Så kan man senere komme forsigtigt ind på alkoholen. Den er garanteret bare et symptom og symptombehandling er meget sjældent smart. Det kan nemt fjerne fokus fra det egentlige problem.

[Dr_bp]

Sådan noget kan netop venner tillade sig at sige til hinanden, for det er hjertets bekymring, der taler, ikke fordømmelse.

Og så synes jeg, det er værd at huske, at alkoholikere ikke altid kun er dem på hjørnerne, men også alle de udadtil velfungerende mennesker, der passer arbejde, hus og familie - og endda kan undlade at drikke til tider. Jeg ved af gode grunde ikke, om hun har et problem, jeg siger bare, at du ikke kan måle det på, at hun har styr på tingene ellers. Jeg ville tale med hende, hvis det var mig. Men forvent ikke, at hun synes, hun har et problem - hvilket faktisk kan være et af de største signaler om, at man har det.

Jeg ved heller ikke, om det bare er mig, der ser spøgelser. Jeg tør ikke rigtigt lufte mine tanker overfor andre end min mand - og han er enig med mig.
Måske skal jeg starte med at sige fra over for drikkeriet når vi er sammen? Jeg synes faktisk ikke, det er fedt at sidde en hel aften uden at kunne føre en fornuftig samtale med hende.

Jeg quoter lige mit edit:

EDIT: Jeg ville ikke selv gribe det an som et "jeg er bekymret over at du drikker for meget" men helt klart som et "jeg synes du virker anderledes og jeg synes ikke du virker glad". Så kan man senere komme forsigtigt ind på alkoholen. Den er garanteret bare et symptom og symptombehandling er meget sjældent smart. Det kan nemt fjerne fokus fra det egentlige problem.

Det er meget rigtigt set. Egentligt tror jeg, at problemet er at hun ikke rigtigt kan få det til at fungere med den her mand, som hun har nu er forlovet med. Inviationerne til brylluppet er sendt ud, og både forlovelsen og det kommende bryllup er slået stort op på de sociale medier. Jeg tror bare ikke, det er ham hun egentlig vil have, og jeg tror at grunden til hendes drikkeri lægger deri..

[decibell]

Sådan noget kan netop venner tillade sig at sige til hinanden, for det er hjertets bekymring, der taler, ikke fordømmelse.

Og så synes jeg, det er værd at huske, at alkoholikere ikke altid kun er dem på hjørnerne, men også alle de udadtil velfungerende mennesker, der passer arbejde, hus og familie - og endda kan undlade at drikke til tider. Jeg ved af gode grunde ikke, om hun har et problem, jeg siger bare, at du ikke kan måle det på, at hun har styr på tingene ellers. Jeg ville tale med hende, hvis det var mig. Men forvent ikke, at hun synes, hun har et problem - hvilket faktisk kan være et af de største signaler om, at man har det.

Jeg ved heller ikke, om det bare er mig, der ser spøgelser. Jeg tør ikke rigtigt lufte mine tanker overfor andre end min mand - og han er enig med mig.
Måske skal jeg starte med at sige fra over for drikkeriet når vi er sammen? Jeg synes faktisk ikke, det er fedt at sidde en hel aften uden at kunne føre en fornuftig samtale med hende.

Det ville være en oplagt start på en svær samtale, for det er netop også noget, der påvirker jeres venskab. Dvs. så er det ikke bare, at du blander dig i hendes liv, fordi du ikke "bryder dig om kæresten", hvis du forstår?

[Dr_bp]

Det ville være en oplagt start på en svær samtale, for det er netop også noget, der påvirker jeres venskab. Dvs. så er det ikke bare, at du blander dig i hendes liv, fordi du ikke "bryder dig om kæresten", hvis du forstår?

Ja, det forstår jeg helt sikkert. Og egentlig er det jo aldeles ligegyldigt om jeg kan lide kæresten eller ej. Jeg skal jo ikke giftes med ham.

[kidkomb]

Sådan noget kan netop venner tillade sig at sige til hinanden, for det er hjertets bekymring, der taler, ikke fordømmelse.

Og så synes jeg, det er værd at huske, at alkoholikere ikke altid kun er dem på hjørnerne, men også alle de udadtil velfungerende mennesker, der passer arbejde, hus og familie - og endda kan undlade at drikke til tider. Jeg ved af gode grunde ikke, om hun har et problem, jeg siger bare, at du ikke kan måle det på, at hun har styr på tingene ellers. Jeg ville tale med hende, hvis det var mig. Men forvent ikke, at hun synes, hun har et problem - hvilket faktisk kan være et af de største signaler om, at man har det.

Jeg ved heller ikke, om det bare er mig, der ser spøgelser. Jeg tør ikke rigtigt lufte mine tanker overfor andre end min mand - og han er enig med mig.
Måske skal jeg starte med at sige fra over for drikkeriet når vi er sammen? Jeg synes faktisk ikke, det er fedt at sidde en hel aften uden at kunne føre en fornuftig samtale med hende.

Jeg quoter lige mit edit:

EDIT: Jeg ville ikke selv gribe det an som et "jeg er bekymret over at du drikker for meget" men helt klart som et "jeg synes du virker anderledes og jeg synes ikke du virker glad". Så kan man senere komme forsigtigt ind på alkoholen. Den er garanteret bare et symptom og symptombehandling er meget sjældent smart. Det kan nemt fjerne fokus fra det egentlige problem.

Det er meget rigtigt set. Egentligt tror jeg, at problemet er at hun ikke rigtigt kan få det til at fungere med den her mand, som hun har nu er forlovet med. Inviationerne til brylluppet er sendt ud, og både forlovelsen og det kommende bryllup er slået stort op på de sociale medier. Jeg tror bare ikke, det er ham hun egentlig vil have, og jeg tror at grunden til hendes drikkeri lægger deri..

Det lyder famer også som en nederen situation for hende og det er ikke sikkert at hun har lyst eller er klar til at indrømme det overfor sig selv.
Men det gør det måske endnu mere vigtigt at hendes gode veninde spørger om hun har det godt.
Åh, det er svært, det kan jeg altså godt se

[decibell]

Det ville være en oplagt start på en svær samtale, for det er netop også noget, der påvirker jeres venskab. Dvs. så er det ikke bare, at du blander dig i hendes liv, fordi du ikke "bryder dig om kæresten", hvis du forstår?

Ja, det forstår jeg helt sikkert. Og egentlig er det jo aldeles ligegyldigt om jeg kan lide kæresten eller ej. Jeg skal jo ikke giftes med ham.

Ja, jeg ville også holde det ude af samtalen så vidt muligt. Min erfaring har desværre vist, at selv om de så er nok så enige inderst inde, går det over i trods, hvis nogen begynder at kritisere deres (valg af) kæreste.

[Dr_bp]

Ja, det er svært. Og egentlig har jeg haft de her tanker det sidste halve års tid, men jeg har nok ventet på at det ville gå over, og at jeg ville indse at jeg tog fejl. -Men det tror jeg bare ikke, at jeg gør.

Jeg tror, jeg vil spørge lidt ind til hendes trivsel næste gang vi ses.. Selvom det er mega svært.

[decibell]

Jeg ville være glad for en ven som dig, der handler, når du er bekymret. Det er sådan, venner skal være i min optik. Held og lykke med det.

[milisa]

Lad være med at komme ind på, du ikke kan lide kæresten. Det er sådan noget man skal vente med at sige, hvis det skal siges.

Og ja du blander dig. Men det mener jeg nærmest du "skal", når din ven ikke har det godt.

Held og lykke.

[Purple Haze]

Det er vel ikke sært at spørge sine venner hvordan de har det?
Jeg vil næsten mene at det er en af forudsætningerne for at være venner. Personligt anser jeg ikke dem som ikke interessere sig for hvordan jeg har det som venner, de er snarere bekendte.

Som en anden sagde ville jeg ikke komme ind på at du ikke synes om kæresten - med mindre hun spørger direkte - og i så fald kan du svare undvigende, at du ikke kender ham godt nok til at have en mening om det.
Og hvis de bliver gift og i fortsat skal være venner, så bliver du nød til at lære at tolerere ham alligevel

Mener også godt at du kan sige at du ikke vil være sammen med hende når hun er helt væk beruset, at den slags må hun gøre når i ikke er sammen - men hvorfor hun drikker sig så fuld? Om der er nogen grund til det?